Sara: Lægen har ikke tid nok til kroniske patienter
Sara savner en tovholder, som kan hjælpe med at lægge en samlet plan for behandlingen af hendes forskellige sygdomme. Konsultationerne hos hendes praktiserende læge varer typisk 10 minutter – og det er slet ikke nok til at komme hele vejen rundt.
Foto: Sara Bagger, 57 år, Gladsaxe. Uddannet pædagog, førtidspensioneret i 2010. Diagnose: Diskusprolaps, Modic-forandringer og slidgigt.
Når Sara Bagger skal til lægen, har hun typisk samlet sammen over tid. Det er hun nødt til. For et lægebesøg er et dagsprojekt, der er forbundet med transport, ventetid og smerter, og det koster den 57-årige tidligere pædagog alle hendes kræfter.
"Selvom jeg har flere kroniske sygdomme, er jeg jo ikke fritaget for at få lidelser, som alle andre også bøvler med. Men da der typisk kun er sat ti minutter af til en konsultation, og jeg skal igennem flere punkter på listen, når vi sjældent til de kroniske sygdomme."
Det er ikke, fordi Sara Bagger mener, at lægen svigter. Rammerne for en konsultation er bare ikke gearet til hendes situation og de rygsygdomme, hun har haft i mere end 25 år. Hun har også fra begyndelsen manglet en overordnet behandlingsplan.
"Indimellem er jeg blevet henvist til hospitalet med udredning for øje, men når diagnosen er stillet, bliver man afsluttet. Så er det tilbage til egen læge, som hverken er ekspert eller har den fornødne tid."
Har forsøgt alt
Der gik omkring 12 år fra Saras første langtidssygemelding, til hun fik bevilget førtidspension i 2010. I det forudgående forløb prøvede hun med egne ord ALT: Rygskole, smerteklinik, omskoling, arbejdsprøvning. Med mange afbrydelser undervejs, når sygdommen blussede op.
"Symptomerne minder om et kraftigt lændehold, der kan vare i op til et halvt år og er efterfulgt af nedsat funktionsniveau."
Sara Bagger blev scannet og fik konstateret diskusprolapser, slidgigt og Modic-forandringer.
"Jeg blev tilbudt stivgørende operation, men lægerne kunne ikke anbefale det, da det var tvivlsomt, om det ville føre til bedre funktion eller færre smerter."
Mangler en tovholder
Sara Bagger er taknemmelig for al den støtte, hun har fået af sin familie gennem årene. Med støtten har hun kunnet give sin søn en god opvækst og selv have et tåleligt liv.
"Men jeg har savnet en professionel tovholder. En, der med jævne intervaller kunne lægge en behandlingsplan, så der var en kommandovej, og som samtidig kunne sørge for, at den kroniske sygdom ikke bare går i glemmebogen."
Hun har også savnet professionel hjælp fra f.eks. en psykolog. En, der kunne hjælpe hende med at tackle følelsen af tab, isolation og den sorg, der følger i kølvandet af en kronisk sygdom.
"Men samtidig også en person, som kunne hjælpe mig med at se de muligheder, der – måske – er."
