Tabt arbejdsfortjeneste - kompensation til forældre eller pårørende til børn med gigt

Hvis du som forælder eller pårørende til et barn med gigt har mulighed for selv at passe barnet, kan du få dækket tabt arbejdsfortjeneste. Læs mere om mulighederne.

Formålet med dækning af tabt arbejdsfortjeneste er at hjælpe til, at:

  • Børn med handicap kan blive i familien og dermed undgå anbringelse på institutioner eller lignende, hvis hensynet til barnets tarv gør det nødvendigt,
  • Familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige sygdom, og
  • Hindre at barnets nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige sygdom forværres eller får andre og mere alvorlige følger.

Læs mere om reglerne nedenfor.

  • Kan jeg få tabt arbejdsfortjeneste?

    Forældre eller andre pårørende/nærtstående, der forsørger barnet i hjemmet, kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste. Begge forældre kan modtage hjælpen, selv om de ikke bor sammen - også selv om den ene forælder ikke har del i forældremyndigheden.

    Der er også mulighed for, at stedforældre kan få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, når de er med til at tage sig af barnet.

  • Hvad er betingelserne for at få tabt arbejdsfortjeneste?

    Betingelserne er, at:

    • Dit barn er under 18 år og har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig sygdom.
    • Barnets nedsatte funktionsevne eller sygdom gør det nødvendigt, at barnet passes i hjemmet.
    • Det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen, faderen eller anden pårørende, der passer barnet.
    • Du som forsørger helt eller delvis har måttet stoppe med at arbejde for at passe barnet eller ikke kan påtage dig et arbejde, fordi du passer dit barn med handicap.

    Selvom du har et barn med et handicap, er du ikke automatisk berettiget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Grunden er, at det ikke er sikkert, at det er nødvendigt, at dit barn skal passes i hjemmet. Kommunen skal vurdere ovennævnte betingelser, der alle skal være opfyldt.

    I hvilke situationer kan tabt arbejdsfortjeneste komme på tale?

    Du er berettiget til kompensation, hvis dit barn f.eks.:

    • Har et stort behov for pleje og overvågning, fordi det fysisk er svagt eller ofte får sygdomsanfald.
    • Har et stort behov for tilsyn, fordi det ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og derfor risikerer at komme til skade eller at skade andre.
    • Ofte er vågent om natten, og din nattesøvn dermed bliver afbrudt hyppigt,
    • Ofte skal ledsages til nødvendig behandling/indlæggelse,
    • Pga. sin sygdom har meget varierende kræfter, smerter og anfald, og hvor det vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbud eller skole.
    • Pga. nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan være i et dagtilbud eller skole.

    Hensynet til søskende kan også indgå, hvor behovet for forældrenes omsorg ikke kan tilgodeses på grund af ekstra arbejde i forhold til barnet med funktionsnedsættelsen eller den indgribende kroniske eller langvarige sygdom.

  • Hvor mange timer kan man få dækket?

    Der er ingen entydige regler for, hvor mange timers kompensation, du kan modtage. Det afgørende er, hvor mange timer der er nødvendige for at passe barnet. Normalt kan du dog kun modtage kompensation for maksimalt 37 timer om ugen. Men to forældre kan godt dele det bevilgede antal timer.

    Hvis barnets behov er kompensation på mindre end fuld tid (37 timer) - og du ikke kan få et job i de resterende timer - så er du ikke af den grund berettiget til yderligere kompensation.

  • Hvordan beregnes tabt arbejdsfortjeneste?

    Fra 2011 er der indført et såkaldt "ydelsesloft", som skal anvendes ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsen fastsættes på baggrund af din tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 29.918 kroner om måneden, som er ydelsesloftet (2017).

    Maksimumsbeløbet nedsættes i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Det vil sige, modtager du f.eks. tabt arbejdsfortjeneste for 50 procent af din arbejdstid, så kan du maksimalt få det halve af 29.918 kroner.

    Opfylder du betingelserne for at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fastsættes din tidligere bruttoindtægt ud fra:

    1. Den seneste lønindtægt, som du har haft inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste,
    2. Den indtægt, som du efter dine forhold i øvrigt ville have kunnet opnå i de tilfælde, hvor du endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet,
    3. Dokumenterede indtægtstab på baggrund af regnskab mv. for en selvstændig erhvervsdrivende eller
    4. Et beregnet beløb på grundlag af din hidtidige disponible indkomst i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at fremskaffe et realistisk beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, eller eventuelt udgift til en vikar.

    Tillæg, som indgår i lønnen, indgår i beregningsgrundlaget, hvis du normalt modtager tillæggene.

    Når man beregner hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal der tages hensyn til de besparelser, som du får, når du stopper med at arbejde f.eks. nedsat betaling til daginstitutionsplads. Det gælder dog ikke besparelser hvad angår fagforeningskontingent og bidrag til arbejdsløshedsforsikring.

    Fradrag sker i den nettoydelse, som fremkommer efter, at der er foretaget beregning af skat, arbejdsmarkedsbidrag samt ATP-bidrag.

    Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.

    Pensionsbidrag og ATP

    Der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til det hidtidige arbejdsgiverbidrag.

    Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Du skal selv som modtager af tabt arbejdsfortjeneste betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.

    Regulering af tabt arbejdsfortjeneste

    Din fastsatte bruttoydelse reguleres én gang årligt pr. 1. januar med den såkaldte satsreguleringsprocent.

  • Har du fået tabt arbejdsfortjeneste før 2011?

    Før 1. januar 2011 var der ikke noget loft for dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

    Alle, der i 2010 modtog dækning for tabt arbejdsfortjeneste - og fortsat modtager tabt arbejdsfortjeneste - er omfattet af de gamle regler, hvis betingelserne for at modtage ydelsen i øvrigt er opfyldt. Dette gælder uanset omfanget af den udbetalte hjælp i 2010.

    Hvis du tidligere har fået tabt arbejdsfortjeneste, men denne er ophørt, f.eks. fordi barnet har været inde i en god periode, hvorefter der igen er behov for tabt arbejdsfortjeneste, så vil dette blive betragtet som en ny ansøgning. Det betyder, at beregningen også skal laves på baggrund af de nye regler, hvor der altså er et ydelsesloft.

  • Ophør/afvikling af tabt arbejdsfortjeneste

    Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste stopper automatisk, når dit barn flytter hjemmefra eller fylder 18 år. Hvis den tabte arbejdsfortjeneste ophører på et andet tidspunkt, som ikke på forhånd er aftalt, har du ret til fortsat udbetaling i en 3 måneders afviklingsperiode.

    Det samme gælder, hvis timetallet nedsættes væsentligt. I dette tilfælde har man ret til en "indretningsperiode" på 3 måneder.

    Frakendelse

    Er betingelserne for at udbetale tabt arbejdsfortjeneste ikke længere til stede, skal kommunen træffe afgørelse om frakendelse af ydelsen. Det kan f.eks. ske i forbindelse med opfølgning af den enkelte sag, som kommunen foretager efter servicelovens § 148.

  • Særlig supplerende ydelse - hvis du mister dit deltidsjob

    Hvis du får tabt arbejdsfortjeneste på deltid, og du mister dit deltidsjob, har du mulighed for at få en supplerende ydelse i 3 måneder, så du kan forsøge at finde et nyt deltidsjob i perioden.

    Betingelserne for udbetaling af ydelsen er, at du:

    1. Er arbejdsløshedsforsikret.
    2. Ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
    3. Ikke er selvforskyldt ledig.
    4. Ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde.
    5. Ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning.

    Ydelsen udgør et beløb svarende til højeste dagpengebeløb. Ydelsen kan højst udgøre 90 procent af din arbejdsfortjeneste i dit tidligere arbejde. Den særlige supplerende ydelse skal gives uden hensyn til dine og evt. din ægtefælles indtægts- og formueforhold.

  • Tillæg til ferie

    Hvis du modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal kommunen ved årsskiftet beregne et tillæg til ferieformål på 1 procent af bruttoydelsen i det foregående kalenderår. Beløbet udbetales pr. 1. maj.

    Hvis du stopper med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal kommunalbestyrelsen udbetale et tillæg på 12,5 procent af bruttoydelsen i det foregående kalenderår.

    Kommunen skal også beregne et tillæg på 12,5 procent af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret finder sted. Beløbet udbetales til dig ved ferieårets start.

  • A-kassen og tabt arbejdsfortjeneste

    Du har ret til at få dagpenge udbetalt fra din a-kasse den dag, hvor du ikke længere modtager tabt arbejdsfortjeneste. Det forudsætter dog at:

    • Du fortsat er medlem af a-kassen.
    • Du før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste var berettiget til dagpenge (opfyldte beskæftigelseskravet).

    Bemærk, at perioder på tabt arbejdsfortjeneste indgår som såkaldt "døde perioder" i forhold til beskæftigelseskravet. Som forælder til et barn med handicap kan du derfor modtage tabt arbejdsfortjeneste, så længe barnet er under 18 år, og du stadig opfylder beskæftigelseskravet.

  • Ophold i udlandet

    Du kan tage tabt arbejdsfortjeneste med til udlandet efter reglerne i udlandsbekendtgørelsen. Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at der er tale om midlertidige ophold, og at du inden udrejsen opfylder betingelserne for at modtage hjælp.

  • Tilbage til arbejdsmarkedet

    Hvis du har modtaget dækning for tabt arbejdsfortjeneste i en længere årrække og efterfølgende har svært ved at komme tilbage til dit hidtidige erhverv eller i det hele taget finde arbejde, kan du få rådgivning og vejledning fra din sagsbehandler i jobcentret.

    Lovgrundlag

    Lov om social service § 42

Senest opdateret 16.05.2017