Kontakt vores socialrådgiver
Har du spørgsmål om udgifter forbundet med din eller dit barns gigt?
Har du spørgsmål om udgifter forbundet med din eller dit barns gigt?
Har du et barn med gigt, så har du efter Barnets Lov § 86 (tidligere Serviceloves § 41) mulighed for at få dækket merudgifter, som sygdommen medfører. Læs mere om mulighederne.
Har dit barn gigt, og er hans eller hendes funktionsevne nedsat så meget, at det påvirker jeres hverdag i familien alvorligt, så kan du søge om dækning af nødvendige merudgifter.
Du skal selv betale den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, du normalt ville have betalt, hvis dit barn ikke havde haft et handicap eller en kronisk sygdom.
Læs mere om børn med handicap på Borger.dk (Klik på + ud for 'Søg om støtte til merudgifter for et barn med handicap')
Læs også mere om reglerne nedenfor:
Reglerne gælder børn med handicap eller en langvarig sygdom, der bliver passet i hjemmet. Det betyder, at barnet skal bo hos dig som forælder eller hos andre pårørende.
Et barn, der er indlagt på sygehus, er på aflastning, eller midlertidigt - som led i almindelig skolegang - går på kost- eller efterskole, bliver også betragtet som værende forsørget i hjemmet.
Det er dit barns opholdskommune, der skal modtage og behandle ansøgningen. Det har f.eks. betydning i sager, hvor du og den anden forælder ikke bor i samme kommune.
Kommunen skal efter servicelovens § 41 dække nødvendige merudgifter, når et barn under 18 år passes i hjemmet og har:
Kommunen vurderer, om udgiften er en nødvendig merudgift i forhold til pasning af barnet.
Når man kalder en funktionsnedsættelse ”betydelig”, menes der, at den har ”konsekvenser af indgribende karakter” i dagligdagen. Det skal kommunen vurdere bredt i forhold til den samlede livssituation. Hvad betyder dit barns handicap eller langvarige sygdom for hans eller hendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc. Her er det vigtigt, at du i din ansøgning beskriver alle de begrænsninger, som dit barn oplever i dagligdagen.
Når man kalder en funktionsnedsættelse ”varig”, menes der, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til bedring af sygdommen eller handicappet, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.
Det er ikke dit barns sygdom i sig selv, der er afgørende for den nedsatte funktionsevne, men derimod de konsekvenser som f.eks. en børneleddegigt har for lige dit barn.
Sygdommen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i dagligdagen.
Der lægges vægt på, om sygdommen forventes at vare i flere år, f.eks. barnealderen ud.
Sigtet med ydelsen er at give dig mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan dækkes. Du skal således ikke søge om hjælp for hver enkelt merudgift, når den opstår. Merudgiftsydelsen udmåles efter en konkret vurdering af dine sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter.
At dine merudgifter skal være sandsynliggjorte betyder, at kommunen ikke kan kræve dokumentation for udgifterne. Der skal laves et overslag over omfanget af de behov, som dit barn vil få i det kommende år, og hvad det giver dig af merudgifter.
Udgifter, som du kan dokumentere, skal selvfølgelig indgå i det merudgiftsbeløb, der udmåles.
Du behøver derfor ikke at gemme boner et helt år for at få hjælp, hvis du på anden måde kan sandsynliggøre dit behov et år frem i tiden. Men den bedste dokumentation er i de fleste tilfælde boner, så det er en god idé at gemme dem.
Beløbet til dækning af nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede udgifter udgør mindst 5.348 kroner pr. år (2023).
Hvis du opfylder betingelserne, bliver tilskuddet fastsat ud fra de skønnede udgifter pr. måned. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Der udleveres en kopi til dig som forælder af den oversigt, der udfærdiges som grundlag for udmålingen af merudgiftsydelsen. Så kan du se, hvilke beløb der ydes hjælp til.
Merudgifterne vedrører både løbende udgifter og enkeltudgifter. Udgifter, der afholdes inden for 1 år (12 på hinanden løbende måneder), sammenlægges.
Beløbet til dækning af merudgifter er uafhængigt af forsørgerens indtægt og er skattefrit.
Hvis du har flere børn med handicap eller en kronisk sygdom, er det de samlede merudgifter for disse børn, der lægges til grund ved beregningen.
Hvis du får behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan det ske ved en enkeltstående udbetaling, uden at der sker regulering af det månedlige beløb, som du allerede modtager.
De udgifter, som du har inden for et år (12 på hinanden løbende måneder), lægges sammen. Du kan ikke kræve, at der følges op på merudgifternes størrelse, før der er gået et år fra seneste fastsættelse. Finder kommunen, at merudgiften skal forhøjes, skal ændringen ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen fandt sted. Er der derimod tale om, at merudgifterne skal sættes ned, kan kommunen ikke kræve beløbet tilbagebetalt af dig.
Du skal være opmærksom på, at det på grund af det såkaldte "sektoransvarlighedsprincip" gælder, at f.eks. udgifter til behandling skal betales af sundhedssektoren, udgifter til undervisning skal betales af uddannelsessystemet mv.
Andre udgifter kan du evt. få dækket som merudgifter efter § 41 i serviceloven.
Her er en række eksempler på merudgifter, du kan få hjælp til:
Kommunen skal følge op på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov, du har. Derfor skal kommunen normalt mindst én gang årligt afholde et møde med dig, hvor din og familiens situation og behov drøftes.
I starten af et forløb kan det være svært at danne sig et overblik over alle merudgifterne. Derfor er det ofte en god idé at lave en opsamling efter en kortere periode, f.eks. 2-3 måneder efter ydelsen udmåles første gang.
Du bør ved opfølgningen kunne sandsynliggøre eller eventuelt dokumentere de væsentligste udgifter, som du har haft, siden ydelsen blev fastsat. Det vil gøre det nemmere at få fastsat en rimelig merudgiftsydelse, specielt når du får ydelsen for første gang.
Hvis betingelserne for udbetalingen af ydelsen ikke længere er til stede, skal kommunen træffe afgørelse om frakendelse af ydelsen.
Det kan f.eks. ske, hvis:
Frakendelse kan ske i forbindelse med opfølgning af den enkelte sag, som kommunen foretager efter servicelovens § 148.
Hvis du af forskellige grunde ikke er berettiget til hjælp efter servicelovens § 41, bør kommunen være opmærksom på dit behov for rådgivning og vejledning og anden form for støtte efter andre af lovens bestemmelser om børn og unge.
Det kan f.eks. være aktuelt for dig at søge om støtte efter aktivlovens § 82 til medicinudgifter, hvor en evt. bevilling vil ske på baggrund af en økonomisk beregning.
Lov om social service § 41.
