Dækning af merudgifter til børn med gigt

Har du et barn med gigt, så har du efter serviceloves § 41 mulighed for at få dækket merudgifter, som sygdommen medfører. Læs mere om mulighederne.

Har dit barn gigt, og er hans eller hendes funktionsevne nedsat så meget, at det påvirker jeres hverdag i familien alvorligt. Så har du  efter serviceloves § 41 mulighed for at få dækket merudgifter, som sygdommen eller handicappet medfører.

Du skal selv betale den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, du normalt ville have betalt, hvis dit barn ikke havde haft et handicap eller en kronisk sygdom.

Læs mere om reglerne nedenfor.

  • Kan jeg få dækket merudgifter?

    Reglerne gælder børn med handicap eller en langvarig sygdom, der bliver passet i hjemmet. Det betyder, at barnet skal bo hos dig som forælder eller hos andre pårørende.

    Et barn, der er indlagt på sygehus, er på aflastning, eller midlertidigt - som led i almindelig skolegang - går på kost- eller efterskole, bliver også betragtet som værende forsørget i hjemmet.

  • Hvor skal jeg søge?

    Det er dit barns opholdskommune, der skal modtage og behandle ansøgningen. Det har f.eks. betydning i sager, hvor du og den anden forælder ikke bor i samme kommune.

  • Hvad er betingelserne for at få dækket merudgifter?

    Kommunen skal efter servicelovens § 41 dække nødvendige merudgifter, når et barn under 18 år passes i hjemmet og har:

    • Betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller
    • Indgribende kronisk lidelse, eller
    • Indgribende langvarig lidelse.

    Hvornår er der tale om nødvendige merudgifter?

    Kommunen vurderer, om udgiften er en nødvendig merudgift i forhold til pasning af barnet.

    Hvornår er der tale om betydelig nedsat funktionsevne?

    Når man kalder en funktionsnedsættelse ”betydelig”, menes der, at den har ”konsekvenser af indgribende karakter” i dagligdagen. Det skal kommunen vurdere bredt i forhold til den samlede livssituation. Hvad betyder dit barns handicap eller langvarige sygdom for hans eller hendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc. Her er det vigtigt, at du i din ansøgning beskriver alle de begrænsninger, som dit barn oplever i dagligdagen.

    Hvornår er der tale om varigt nedsat funktionsevne?

    Når man kalder en funktionsnedsættelse ”varig”, menes der, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til bedring af sygdommen eller handicappet, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.

    Det er ikke dit barns sygdom i sig selv, der er afgørende for den nedsatte funktionsevne, men derimod de konsekvenser som f.eks. en børneleddegigt har for lige dit barn.

    Hvornår er en sygdom indgribende?

    Sygdommen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i dagligdagen.

    Hvornår er en sygdom kronisk og langvarig?

    Der lægges vægt på, om sygdommen forventes at vare i flere år, f.eks. barnealderen ud.

  • Hvordan beregnes dækning af merudgifter?

    Sigtet med ydelsen er at give dig mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan dækkes. Du skal således ikke søge om hjælp for hver enkelt merudgift, når den opstår. Merudgiftsydelsen udmåles efter en konkret vurdering af dine sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter.

    Sandsynliggjorte merudgifter og dokumentation

    At dine merudgifter skal være sandsynliggjorte betyder, at kommunen ikke kan kræve dokumentation for udgifterne. Der skal laves et overslag over omfanget af de behov, som dit barn vil få i det kommende år, og hvad det giver dig af merudgifter.

    Udgifter, som du kan dokumentere, skal selvfølgelig indgå i det merudgiftsbeløb, der udmåles.

    Du behøver derfor ikke at gemme boner et helt år for at få hjælp, hvis du på anden måde kan sandsynliggøre dit behov et år frem i tiden. Men den bedste dokumentation er i de fleste tilfælde boner, så det er en god idé at gemme dem.

    Udmåling af ydelsen

    Beløbet til dækning af nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede udgifter udgør mindst 4.752 kroner pr. år (2017).

    Hvis du opfylder betingelserne, bliver tilskuddet fastsat ud fra de skønnede udgifter pr. måned. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

    Der udleveres en kopi til dig som forælder af den oversigt, der udfærdiges som grundlag for udmålingen af merudgiftsydelsen. Så kan du se, hvilke beløb der ydes hjælp til.

    Både løbende udgifter og enkeltudgifter

    Merudgifterne vedrører både løbende udgifter og enkeltudgifter. Udgifter, der afholdes inden for 1 år (12 på hinanden løbende måneder), sammenlægges.

    Beløbet til dækning af merudgifter er uafhængigt af forsørgerens indtægt og er skattefrit.

    Merudgifter til flere børn

    Hvis du har flere børn med handicap eller en kronisk sygdom, er det de samlede merudgifter for disse børn, der lægges til grund ved beregningen.

    Enkeltstående merudgift

    Hvis du får behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan det ske ved en enkeltstående udbetaling, uden at der sker regulering af det månedlige beløb, som du allerede modtager. 

    Løbende merudgifter

    De udgifter, som du har inden for et år (12 på hinanden løbende måneder), lægges sammen. Du kan ikke kræve, at der følges op på merudgifternes størrelse, før der er gået et år fra seneste fastsættelse. Finder kommunen, at merudgiften skal forhøjes, skal ændringen ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen fandt sted. Er der derimod tale om, at merudgifterne skal sættes ned, kan kommunen ikke kræve beløbet tilbagebetalt af dig.

     

  • Hvad kan jeg få dækket?

    Du skal være opmærksom på, at det på grund af det såkaldte "sektoransvarlighedsprincip" gælder, at f.eks. udgifter til behandling skal betales af sundhedssektoren, udgifter til undervisning skal betales af uddannelsessystemet mv.

    Andre udgifter kan du evt. få dækket som merudgifter efter § 41 i serviceloven.

    Her er en række eksempler på merudgifter, du kan få hjælp til:

    • Egenbetaling ved tilskudsberettiget medicin
      Husk via egen læge at søge Lægemiddelstyrelsen 1) om enkelttilskud til ikke-tilskudsberettiget medicin og 2) om kronikertilskud til medicinudgifter, der overstiger 3.880 kroner årligt (2016).

    • Sygehusophold
      Hvis dit barn bliver indlagt på sygehus på grund af sit handicap eller langvarige sygdom, kan du få hjælp til dækning af merudgifter til transport, kost og overnatning på sygehusets gæstehjem e.l., hvis sygehuset ikke yder gratis sengeplads og stiller forplejning til rådighed. Det er en forudsætning, at det er nødvendigt, at du og/eller din ægtefælle/samlever er til stede.

    • Transport
      Du kan få tilskud til dækning af merudgifter til transport (befordring) af dit barn til dagtilbud, uddannelse, behandling og fritid, hvis du ikke kan få merudgiften efter andre bestemmelser. Hvis transporten foregår i bil, kan du få tilskud, uanset om den bil, dit barn bliver transporteret i, er ejet af dig, lånt, lejet eller anskaffet med støtte efter servicelovens § 114. Tilskuddet kan fastsættes på grundlag af statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efter laveste sats.

    • Drift af bil
      Du kan i ganske særlige situationer få hjælp til betaling af andre driftsudgifter i forbindelse med transport af dit barn i din egen bil. Det gælder:
      1. Hvis du har en bil alene til transport af dit barn,
      2. Hvis det kan sandsynliggøres, at du ikke ville have bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af dit barns handicap, eller
      3. Hvis du har en ekstraordinært stor og driftsmæssig kostbar bil som følge af dit barns handicap. I disse situationer kan du få tilskud til betaling af f.eks. forsikringer, benzin, reparationer mv., når udgiften må anses som en merudgift ved forsørgelsen af dit barn. Merudgiften skal altid beregnes konkret.

    • Transport til dagtilbud
      Merudgifter til transport til almindelige dagtilbud kan dækkes efter servicelovens § 41, hvis udgiften ikke kan dækkes af andre bestemmelser. Det kan f.eks. være fordi det nærmeste dagtilbud ikke er egnet i forhold til barnets særlige behov, og barnet derfor må transporteres til et fjernere beliggende dagtilbud.

    • Transport til uddannelse
      Du kan få hjælp til dækning af nødvendige transportudgifter, hvis dit barn i videre omfang end normalt - og som en direkte følge af den nedsatte funktionsevne eller sygdom - skal transporteres til eller fra skole eller andet uddannelsessted, f.eks. gymnasium. Det gælder dog kun, hvis udgifterne til transporten ikke dækkes efter andre bestemmelser eller ved andre ordninger, jf. Undervisningsministeriets regler om befordring af børn og unge med funktionsnedsættelse. Transport til folkeskolen dækkes normalt efter Undervisningsministeriets regler, hvorimod udgifter til transport til gymnasium normalt dækkes som en merudgift.

    • Transport til behandling
      Du kan få hjælp til betaling af transportudgifter, som er nødvendige, når dit barn skal ledsages til behandling for sit handicap eller sygdom. Det sker dog kun i det omfang, udgifterne ikke dækkes efter andre bestemmelser eller ved andre ordninger. Transportudgifter til sygehus, hvor den nødvendige behandling kan finde sted, dækkes som udgangspunkt efter sundhedslovens § 171, hvis afstanden overstiger 50 km. Du kan få hjælp til betaling af både dit barns og din egen transport.

    • Transport til besøg på sygehus
      Du kan under dit barns ophold på sygehus eller lignende få hjælp til betaling af dine merudgifter til transport til besøg hos dit barnet, i det omfang besøgene er nødvendige af hensyn til barnet.

    • Behandling i udlandet
      Du kan kun få hjælp til dækning af transportudgifter mv. i forbindelse med behandling i udlandet, hvis Sundhedsstyrelsen har godkendt, at behandlingen skal foregå i udlandet, og hvis den ikke dækkes efter regler fastsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet eller andre ordninger.

    • Transport i fritiden
      Hvis dit barn med handicap eller sygdom ikke kan bruge offentlige transportmidler, kan du få tilskud til merudgifter til transport i fritiden. Selvom dit barn kan bruge offentlige transportmidler, kan der også være tale om merudgifter, hvis fritidstilbud i nærområdet f.eks. ikke kan bruges.

    • Handicaprettede kurser til forældre og andre pårørende
      Du kan søge om hjælp til at dække udgifterne til deltagelse i kurser for forældre og evt. andre pårørende (f.eks. søskende og bedsteforældre).
      Du kan få hjælp til f.eks. rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift, kursusmaterialer, pasning af barn/børn, som ikke skal med på kurset.

    • Fodtøj
      Hvis det er nødvendigt med ortopædisk fodtøj, herunder fodtøj der tilgodeser en foddeformitet, ydes hjælpen efter servicelovens § 112.

    • Ferie
      Du kan få tilskud til merudgifter til ferie, som familier i almindelighed holder.

    • Bolig og boligskift
      Du kan få støtte til forhøjede udgifter i forbindelse med boligændringer i form af til- og ombygning af din bolig eller ved flytning til en større bolig som følge af dit barns handicap. Det kan dreje sig om merudgifter til forhøjet lejeværdig af egen bolig, forhøjelse af ejendomsforsikring og større forbrug af el og varme. Der kan desuden dækkes merudgifter ved en flytning, som er betinget af dit barns handicap eller kroniske sygdom.
  • Kommunen følger op

    Kommunen skal følge op på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov, du har. Derfor skal kommunen normalt mindst én gang årligt afholde et møde med dig, hvor din og familiens situation og behov drøftes.

    I starten af et forløb kan det være svært at danne sig et overblik over alle merudgifterne. Derfor er det ofte en god idé at lave en opsamling efter en kortere periode, f.eks. 2-3 måneder efter ydelsen udmåles første gang.

    Du bør ved opfølgningen kunne sandsynliggøre eller eventuelt dokumentere de væsentligste udgifter, som du har haft, siden ydelsen blev fastsat. Det vil gøre det nemmere at få fastsat en rimelig merudgiftsydelse, specielt når du får ydelsen for første gang.

  • Hvornår kan jeg frakendes hjælp til merudgifter?

    Hvis betingelserne for udbetalingen af ydelsen ikke længere er til stede, skal kommunen træffe afgørelse om frakendelse af ydelsen.

    Det kan f.eks. ske, hvis:

    • Dit barns funktionsevne er blevet bedre eller andre forhold i dit barns situation har ændret sig.
    • Lovgivningen bliver ændret.
    • Ankestyrelsen udsender en ny principafgørelse, der medfører ændret praksis.
    • Du har ikke længere har merudgifter, der overstiger det årlige minimumsbeløb på 4.752 kroner (2017).

    Frakendelse kan ske i forbindelse med opfølgning af den enkelte sag, som kommunen foretager efter servicelovens § 148.

  • Rådgivning og vejledning om andre muligheder for hjælp

    Hvis du af forskellige grunde ikke er berettiget til hjælp efter servicelovens § 41, bør kommunen være opmærksom på dit behov for rådgivning og vejledning og anden form for støtte efter andre af lovens bestemmelser om børn og unge.

    Det kan f.eks. være aktuelt for dig at søge om støtte efter aktivlovens § 82 til medicinudgifter, hvor en evt. bevilling vil ske på baggrund af en økonomisk beregning.

    Lovgrundlag

    Lov om social service § 41.

Senest opdateret 16.11.2017