Fysioterapi og tilskud - for dig med gigt

Hvis du har gigt, kan fysioterapi gavne dig. Her kan du læse mere om fysioterapi, og hvornår du kan få tilskud til fysioterapi.

Fysioterapi er en behandlingsform, der især retter sig mod de dele af kroppen, du bruger, når du bevæger dig, f.eks. dine muskler og led.
Fysioterapeuter har mange forskellige behandlingsmuligheder, der kan tages i brug, alt efter hvilken patient det drejer sig om.

Alle kan opsøge en privatpraktiserende fysioterapeut.

  • Du kan gå direkte til behandling hos en privat praktiserende fysioterapeut uden henvisning fra din læge. Hvis du ikke har en henvisning fra din læge, skal du betale den fulde pris.
  • Der er mulighed for at få tilskud til behandlingen, hvis du bliver henvist af din læge.
  • For visse sygdomme og lidelser kan du efter lægehenvisning få vederlagsfri (gratis) fysioterapi, hvis sygdommen er fremadskridende, og den giver dig funktionsnedsættelser, eller hvis du har et svært fysisk handicap pga. sygdommen.

Find din nærmeste fysioterapeut på sundhed.dk

Læs mere om fysioterapi på sundhed.dk

  • Fysioterapi uden tilskud

    Du kan gå til behandling hos en privat praktiserende fysioterapeut uden henvisning fra din læge. Hvis du ikke har en henvisning fra din læge, skal du betale den fulde pris.

    Hvordan foregår behandlingen?

    Behandling hos fysioterapeuten kan bestå af:

    • Undersøgelse
    • Instruktion og vejledning i individuel træning
    • Manuel behandling
    • Holdtræning
    • Bassintræning
    • El-terapi
    • Ridefysioterapi (foregår på godkendte rideskoler)

    Find din nærmeste fysioterapeut på sundhed.dk

  • Fysioterapi med tilskud

    Du kan få tilskud til behandling hos en privatpraktiserende fysioterapeut, hvis du har en henvisning fra din læge.

    For at få tilskud, skal du gå til en fysioterapeut, der har overenskomst med den offentlige sygesikring. Når du søger en fysioterapeut - f.eks. i det offentlige sundhedsvæsens behandleroversigt på sundhed.dk - vil det fremgå, hvem der har overenskomst med Regionen.

    Hvordan foregår behandlingen?

    Behandling hos fysioterapeuten kan bestå af:

    • Undersøgelse
    • Instruktion og vejledning i individuel træning
    • Manuel behandling
    • Holdtræning
    • Bassintræning
    • El-terapi
    • Ridefysioterapi (foregår på godkendte rideskoler)

    Hvad skal du selv betale?

    Du får dækket ca. 40 procent af udgifterne med en henvisning fra din læge.

    Der er en tillægspris for specielle ydelser, og for behandlinger udenfor normal arbejdstid og søn/helligdage. Sygesforsikringen "danmark" yder tilskud til fysioterapi, både med og uden henvisning. Du kan læse mere om tilskuddet på Sygeforsikring "danmarks" hjemmeside.

    Find din nærmeste fysioterapeut på sundhed.dk

  • Vederlagsfri (gratis) fysioterapi

    Vederlagsfri fysioterapi foregår som oftest hos en privatpraktiserende fysioterapeut med overenskomst med den offentlige sygesikring, men tilbydes også af flere kommuner.

    Der er i foråret 2023 indgået aftale om, at fysioterapeutklinikkerne skal oprette venteliste for ny-henviste til den vederlagsfrie fysioterapi ordning, hvis der ikke er ledig kapacitet på en klinik.

    Det skyldes, at man på den måde vil undgå, at patienter som modtager vederlagsfri fysioterapi allerede, skal holde pause eller få mindre behandling/træning sidst på året, som det har været tilfældet de senere år.

    Se oversigt over fysioterapiklinikker og evt. ventetider for ny-henviste på den vederlagsfrie fysioterapi ordning.

    Til højre kan du vælge region eller kommune, og afgrænse søgningen til fysioterapeutklinikker i dit område.

    Formål

    Vederlagsfri fysioterapi skal have til formål:

    • At forbedre din fysiske funktionsevne.
    • At vedligeholde din funktionsevne, så du så længe som muligt bliver ved med at kunne det, du kan i dag, f.eks. at gå på trapper, selv komme i bad mv.
    • At forhale et tab af funktionsevne, så der går længere tid før sygdommen gør, at du mister evnen til forskellige gøremål i din hverdag, f.eks. at gøre rent, vaske tøj eller gå på trapper.

    Vederlagsfri fysioterapi kan bestå af

    • Holdtræning i form af f.eks. styrke- stabilitets- og bevægetræning
    • Træning i varmtvandsbassin
    • Ridefysioterapi
    • Individuel træning og behandling

    Du har mulighed for at blive henvist af lægen til vederlagsfri (gratis) fysioterapi, hvis du opfylder følgende krav:

    1. Du skal have en sygdom, der er omfattet diagnoselisten For gigtsygdomme er det

    • Leddegigt
    • Arthrogryposis multiplex congenita
    • Arvelige bindevævssygdomme , f.eks. osteogenesis imperfecta, marfans syndrom
    • Ehlers Danlos syndrom
    • Idiopatisk skoliose med Cobbs vinkel større end 20 grader
    • Kronisk polyartrit som følge af f.eks. LED/SLE
    • Morbus Bechterew
    • Morbus Reiter
    • Morbus Sjögren (Sjögrens syndrom)
    • Morquios syndrom
    • Problemer efter medfødt hofteluksation
    • Psoriasisgigt
    • Sclerodermi

    Du skal være opmærksom på, at selvom din gigtdiagnose fremgår af diagnoselisten, er det ikke sikkert, at du kan få en henvisning til vederlagsfri fysioterapi. Der er flere punkter der skal være opfyldt.

    2. Din tilstand skal være varig

    Man siger, at en tilstand er varig, når der er udsigt til, at den vil vare mindst fem år. Ved følger efter ulykkestilfælde, vurderer man tidligst, om der er tale om varige gener og skader ét år efter ulykken.

    3. Andre krav

    Der er overordnet to krav, der skal være opfyldt for at få adgang til vederlagsfri fysioterapi:

    • Progressiv sygdom. Det betyder, at det er en sygdom, der forværres over tid.
      Din progressive sygdom skal give dig en funktionsnedsættelse, for at du kan få ret til gratis fysioterapi. Det betyder at den skal begrænse din hverdag, og at der er ting, du ikke kan pga. sygdommen.
      Det skal være en sygehusafdeling, speciallæge i gigt (reumatolog) eller anden relevant speciallæge, der har stillet din diagnose.
    • Hvis du har "et svært fysisk handicap"
      Det betyder, at du ikke kan klare et fuldt døgn på 24 timer indendørs uden hjælp eller hjælpemidler. Med hjælp menes, at du er nødt til at have hjælp af pårørende eller andre personer til f.eks. at tage tøj på, komme i bad eller lave mad.

    Hvad betyder forskellen?

    Forskellen på de to er lidt forenklet sagt:

    • Har du en funktionsnedsættelse på baggrund af en progressiv sygdom, , har du som udgangspunkt adgang til holdtræning, og kun undtagelsesvis adgang til individuel behandling/træning.
    • Mens du med et svært fysisk handicap har adgang til holdtræning og/eller individuel fysioterapeutisk behandling.
    • Både patienter med og uden progressiv sygdom kan have et ”svært fysisk handicap”, og få en vederlagsfri henvisning på baggrund af dette.

    Eksempler på svært fysisk handicap

    Det kan være svært selv at vurdere, hvornår der er tale om et svært fysisk handicap. Sundhedsstyrelsen har derfor beskrevet flere eksempler. Her er to eksempler:

    Case 1: En kvinde havde som følge af et biluheld pådraget sig nerveskader med nedsat kraft i venstre arm og hånd således, at hun f.eks. ikke kunne løfte gryder eller kander med indhold. Denne person måtte altså have hjælp af pårørende hver gang, der skulle laves mad. Denne person vurderes til at have et svært fysisk handicap.

    Case 2: En ung kvinde med leddegigt og nedsat funktion af hænder og albuer, klarede sig uden personhjælp i hjemmet. Hun anvendte specialgreb på vandhaner, specielle køkkenredskaber fremstillet til personer med gigt, og havde andre små hjælpemidler i badeværelset, samt velcrolukninger i tøj, hvor det kunne erstatte knapper. Denne person vurderes til at have et svært fysisk handicap.

    Læs Sundhedsstyrelsens vejledning om gratis fysioterapi

    Der findes en guide til henvisning til vederlagsfri fysioterapi samt en diagnoseliste med angivelse af hvilke sygdomme, der er progressive. Se guiden og diagnoselisten  

    Hvem kan få og hvem kan ikke få vederlagsfri fysioterapi? - eksempler

    Her kan du se nogle eksempler op, der forhåbentligt kan give et overblik over, om du er berettiget til vederlagsfri fysioterapi:

    Din diagnose er progressiv

    Eksempel på, at du er berettiget vederlagsfri fysioterapi:

    Du har leddegigt og har en funktionsbegrænsning i relation hertil, du har eksempelvis en reduceret balance og gangfunktion pga. din leddegigt. Du har ikke et svært fysisk handicap (se definitionen "svært fysisk handicap"), og du kan derfor få en henvisning til vederlagsfri holdtræning hos en fysioterapeut.

    Eksempel på at du ikke er berettiget vederlagsfri fysioterapi, selvom din diagnose er på diagnoselisten over progressive sygdomme:

    Du har leddegigt, men har ikke en funktionsbegrænsning i relation til din sygdom. Du kan derfor ikke få en henvisning til vederlagsfri fysioterapi.

    Din diagnose er ikke-progressiv

    Eksempel på, at du er berettiget vederlagsfri fysioterapi, selvom din diagnose ikke er en progressiv sygdom:

    Du har et svært fysisk handicap på grund af din sygdom og er derfor berettiget til både individuel behandling og træning samt holdtræning. F.eks. hvis du på baggrund af en medfødt ubehandlet hofteluksation er afhængig af hjælp eller hjælpemidler i forhold til din daglige livsførelse i relation til din sygdom.

    Eksempel på, at du ikke er berettiget vederlagsfri fysioterapi, selvom din diagnose står på diagnoselisten:

    Din diagnose er ikke en progressiv sygdom, og du har ikke et svært fysisk handicap, f.eks. personer med medfødt hofteluksation.

  • Tilskud til fysioterapi fra kommunen

    Hvis du har behov for en fysioterapeutisk behandling, som du ikke selv har mulighed for at betale, og som ikke er vederlagsfri (gratis) ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, kan du søge om hjælp fra din kommune.

    Hvis du modtager folkepension eller er tilkendt førtidspension før 2003, kan du søge om helbredstillæg. Læs mere på borger.dk

    Hvis du ikke er pensionist, kan du søge om tilskud til behandling efter aktivlovens § 82.

    Det kræver dog, at din økonomi er særlig vanskelig.

  • Fysioterapi efter behandling på sygehuset

    Når du bliver sendt hjem efter behandling fra hospitalet, kan du have brug for fysioterapeutisk genoptræning. Hvis lægerne på sygehuset vurderer, at du har et behov for genoptræning, har du ret til at få en genoptræningsplan.

    • Genoptræningen er gratis for dig som patient.
    • Det er lægen på sygehuset, der vurderer dit behov.
    • Det er kommunen, der står for din genoptræning.

    Læs mere om fysioterapi og genoptræning efter behandling på sygehus

Senest opdateret 16.08.2023