Behandling af lupus/SLE – medicin og regelmæssig lægekontrol

Lupus/SLE kan ikke helbredes, men behandling med medicin kan lindre symptomerne. Her kan du læse mere om behandlingen.

Lupus (også kaldet SLE) er en kronisk gigtsygdom, hvor gigtbetændelsen både påvirker væv, organer og led.

De fleste mennesker med lupus går til regelmæssig lægekontrol (f.eks. hver tredje måned), hvor lægen spørger om eventuelle symptomer og tager blod- og urinprøver. I de perioder, hvor sygdommen er aktiv, vil du blive kontrolleret hyppigere.

Det er meget vigtigt, at du kontakter din læge, hvis der opstår tegn på sygdomsaktivitet eller infektion i perioderne mellem disse kontroller.

Forebyggelse

Lupus/SLE er en alvorlig, autoimmun gigtsygdom, som bl.a. er kendetegnet ved ekstrem følsomhed over for sollys. Hvis du har lupus, skal du derfor beskytte dig effektivt mod solen med lange ærmer og bukser – og masser af solcreme med høj beskyttelsesfaktor. Ifølge Servicelovens § 100 om merudgifter, kan du få dækket udgiften til solcreme.

Hvilke advarselstegn skal du være opmærksom på?

Du vil formentlig selv have en fornemmelse af, om sygdommen er aktiv eller ej. Typiske symptomer kan være tiltagende træthed, feber, forværrede ledsmerter, tiltagende hudproblemer, hovedpine og skummende urin.

Men det kan også være, du ikke mærker nogen symptomer, selvom dine blod- og urinprøver tyder på sygdomsaktivitet.

Læs mere om symptomer ved lupus

  • Medicin til behandling af lupus

    Smertestillende medicin

    Hvis du har behov for smertestillende medicin, vil du i de fleste tilfælde kunne nøjes med at tage de mildere typer såsom paracetamol. I visse tilfælde kan der dog være behov for stærkere smertestillende midler såsom kodein og tramadol.

    Læs mere om smertestillende medicin

    Gigtmedicin

    Hvis dine led er ømme og hævede, kan du i mange tilfælde behandles effektivt med NSAID-præparater.

    Læs mere om NSAID

    Malariamidler

    Hvis du har fremtrædende symptomer fra hud og led, vil lægen ofte bruge malariamidlet hydroxyklorokin.

    Læs mere om klorokin

    Binyrebarkhormon

    En række stoffer bruges som cremer og salver til lokalbehandling af hudforandringer ved lupus. Der er fire kategorier:

    • Svagt virkende
    • Middelstærkt virkende
    • Stærkt virkende
    • Ekstra stærkt virkende

    Derudover bruges binyrebarkhormon som indsprøjtning, når sygdommen er mere aktiv (f.eks. ved nyrepåvirkning) og ellers som tabletter (prednisolon). 

    Læs mere om binyrebarkhormon

    Immunregulerende stoffer

    Disse stoffer anvendes ved høj sygdomsaktivitet, hvor der er behov for effektiv styring af immunapparatet. De bliver ofte brugt sammen med binyrebarkhormon. 

    De immunregulerende stoffer omfatter:

    • Azathioprin
    • Methotrexat
    • Cyclophosphamid
    • Ciclosporin
    • Mycophenylat mofetil (CellCept)

    Nyere undersøgelser tyder på, at biologiske lægemidler af typen rituximab (Mabthera) kan anvendes til nogle patienter. 

    Anden medicin

    Ud over medicin, som anvendes til at kontrollere sygdommen, har en del mennesker med lupus behov for:

    • Blodtrykssænkende medicin
    • Antibiotika mod infektioner
    • Epilepsimidler
    • Antidepressiva (mod depression)

    Læs mere om de enkelte lægemidler på Min.medicin.dk

  • Særlige problemer ved lupus

    Menstruationsforstyrrelser

    Kvinder med aktiv lupus oplever jævnligt, at menstruationen udebliver i kortere eller længere perioder. Når sygdommen går i ro, vender menstruationen tilbage, og evnen til at blive gravid er atter normal. 

    Graviditet

    Kvinder med lupus kan blive gravide ligesom andre kvinder. Graviditet bør dog undgås, når sygdommen er aktiv, da den kan påvirke både mor og barn, ligesom den medicin, du får, kan påvirke fosteret. Hvis du bliver gravid, når sygdommen er i ro, vil den ofte holde sig i ro under graviditeten. Der er dog en vis risiko for sygdomsaktivitet – især lige før og efter fødslen. 

    Kvinder med lupus har en større risiko for spontane aborter end raske kvinder. Oftest kan man ikke forebygge tendensen til spontane aborter – men kvinder med lupus får i gennemsnit det samme antal børn som andre kvinder, og der er ikke nogen større tendens til misdannelser. I forbindelse med graviditeten kontrolleres sygdommen som regel tæt i samarbejde med fødselslægerne.

    Prævention til kvinder med lupus

    Man har mistanke om, at lupus kan forværres af kvindelige kønshormoner. Derfor er man tilbageholdende med at give hormonbehandling med stort indhold af østrogen (såsom p-piller). 

    Nyere p-piller med lavt indhold af østrogen synes derimod ikke at påvirke sygdommen, og de ordineres derfor jævnligt til kvinder med lupus.

    Alternative svangerskabsforebyggende midler som ”minipiller” og spiral bør overvejes som et alternativ til de traditionelle p-piller. Tal med din læge.

    Mænd med lupus

    Symptomerne og forløbet er det samme hos mænd og kvinder. Evnen til at blive far er den samme som hos andre mænd. Men hvis sygdommen er aktiv, og du er i behandling med immunregulerende medicin, bør I ikke forsøge at opnå graviditet.

    Børn med lupus

    I enkelte tilfælde bryder lupus ud allerede i barnealderen. Det sker hyppigere hos piger end hos drenge. Symptomerne kan være de samme som for voksne, men tendensen til sommerfugleudslæt, lav blodprocent og påvirkning af nyrerne er mere fremtrædende.

    Børn med lupus bliver behandlet med smertestillende midler, gigtmedicin (NSAID) og binyrebarkhormon. Der kan også være behov for immunregulerende medicin i perioder for effektivt at kontrollere sygdommen.

    Lupus hos den nyfødte

    Under graviditet kan der i sjældne tilfælde blive overført særlige antistoffer fra en mor med lupus til barnet. Det kan give anledning til forbigående udslæt og påvirke blodets celler hos den nyfødte. Symptomerne forsvinder dog altid af sig selv efter nogle måneder. Hos enkelte nyfødte kan antistofferne påvirke de elektriske ledningsbaner i barnets hjerte, og det kan blive nødvendigt at behandle med en pacemaker for at gøre hjerterytmen normal. 

  • Netværk for dig med SLE/lupus

    Der findes et netværk, hvor du kan komme i kontakt med andre, der har lupus. Netværket afholder forskellige aktiviteter og arrangementer.

    Tag kontakt med Diagnosenetværket for SLE/Lupus

Senest opdateret 31.01.2017