Takayasus arteritis – årsager, symptomer og behandling

Når man har Takayasus arteritis, har man en betændelse i nogle af de store pulsårer. Læs om symptomer og behandling af sygdommen.

Takayasus arteritis er en autoimmun blodkarsygdom, hvor kroppens immunsystem af ukendte årsager reagerer mod sig selv ved at angribe karvæggen i pulsårer (store arterier).

Takayasus arteritis er en meget sjælden sygdom.

  • Hvad er Takayasus arteritis

    Ved Takayasus arteritis har man en betændelse i nogle af de store pulsårer. Betændelsen skyldes ikke bakterier, virus eller svampe – men en fejl i immunsystemet.

    Betændelsen kan lukke blodkarrene, hvorved blodforsyningen til dele af kroppen hæmmes. Typisk kan dette føre til manglende eller svag puls i armene eller på halsen (på engelsk ses derfor betegnelsen 'pulseless disease').

    Takayasus arteritis er en meget sjælden sygdom. De fleste tilfælde findes i Japan, hvor sygdommen dog også er sjælden. Præcise opgørelser over hyppigheden i Danmark mangler, men man regner med, der er 10-20 nye tilfælde hvert år – over 90 procent er kvinder.

    Sygdommen opstår oftest mellem 10- og 30-års alderen og sjældent over 50-års alderen. Langt hovedparten af patienter med Takayasus arteritis er således yngre kvinder.

  • Symptomer ved Takayasus arteritis

    I starten er symptomerne ofte af en karakter, som kan ses ved mange andre sygdomme: træthed, feber og vægttab. Senere i forløbet optræder tegn på nedsat blodforsyning til især armene i form af smerter eller krampelignende ubehag (claudicatio).

    Typisk er der ved undersøgelse nedsat puls ved håndleddet, nedsat eller forskelligt blodtryk på de to arme eller mislyde ved stetoskopi af halspulsårene.

    Der kan også optræde synsforstyrrelser, hovedpine, svimmelhed, besvimelser eller tegn på nedsat blodforsyning til områder af hjernen (apopleksi).

    Pga. karforsnævringer kan der hos nogle patienter på sigt opstå generelt forhøjet blodtryk og nedsat hjertepumpefunktion.

  • Sådan undersøger lægen for Takayasus arteritis

    Blodprøver

    Ofte ses nedsat blodprocent (anæmi) som følge af betændelsen. Desuden er forhøjet blodsænkning og C-reaktivt protein hyppigt forekommende (karakteristiske tegn på betændelse).

    Billeddiagnostik

    For at bedømme eventuelle karforsnævringer (stenose)kan du blive henvist til en røntgenundersøgelse med kontrast (arteriografi), ultralydsskanning samt CT- og MR-skanning af pulsårerne.

    m følge af betændelsen. Desuden er forhøjet blodsænkning og C-reaktivt protein hyppigt forekommende (karakteristiske tegn på betændelse).

    Billeddiagnostik

    For at bedømme eventuelle karforsnævringer (stenose)kan du blive henvist til en røntgenundersøgelse med kontrast (arteriografi), ultralydsskanning samt CT- og MR-skanning af pulsårerne.

  • Behandling af Takayasus arteritis

    Behandling af betændelsen med binyrebarkhormon (steroid) kan i væsentlig grad hæmme symptomerne tidligt i forløbet og derved bedre fremtidsudsigterne.

    Sygdommen vil ofte strække sig over flere år. For at begrænse dosis af binyrebarkhormon, kan man kombinere behandlingen med andre betændelsesdæmpende lægemidler – f.eks. cyclofosfamid (Carloxan, Endoxan), azathioprin (Imurel) og methotrexat.

    Senere i forløbet kan karkirurgiske operationer hos nogle patienter komme på tale med henblik på at bedre blodforsyningen ved sværere forsnævringer.

  • Netværk for dig med Takayasus arteritis

    Der findes et netværk, hvor du kan komme i kontakt med andre, der har Takayasus arteritis. Netværket afholder forskellige aktiviteter og arrangementer. Netværket hedder Diagnosenetværket for Takayasus arteritis.

    Læs mere om Diagnosenetværket for Takayasus arteritis

Senest opdateret 02.11.2015