Gigtforeningens Studenterpriser

Gigtforeningen vil gerne opfordre medicinstuderende til at specialisere sig inden for gigtområdet. Derfor uddeler vi hvert år en række studenterpriser på hver 10.000 kroner.

Studerende, der ønsker at gøre en forskel for mennesker med gigt

Gigtforeningen uddeler hvert år en række studenterpriser på hver 10.000 kroner til studerende eller grupper af studerende, der laver bemærkelsesværdige opgaver (OSVAL II/fordybelsesopgave/forskningsårsopgave) inden for gigtområdet (det reumatologiske område).

Med priserne ønsker Gigtforeningen at belønne medicinstuderendes selvstændige og prisværdige opgaver inden for gigtområdet, så flere unge læger motiveres til at specialisere sig som gigtlæger (reumatologer).

Gigtforeningens Studenterpriser blev indstiftet i forbindelse med foreningens 70 års fødselsdag i 2006.

  • Prismodtagerne 2017

    Peter Preben Eggertsen, Aarhus Universitet, for bacheloropgaven ’The clinical potential of tofacitinib and baricitinib in rheumatoid arthritis’, hvor han har vurderet, om de to nye lægemidler, tofacitinib og baricitinib, er effektive til behandlingen af leddegigt.

    Casper Falster, Odense Universitetshospital, for laboratorieanalysen ’In vitro characterization of mesenchymal stem cells in patients with unilateral osteoarthritis of the knee: preliminary results’, hvor han har analyseret stamceller fra patienter med slidgigt i knæet for at undersøge cellernes evne til at dele sig og danne knoglevæv. Projektet er endnu ikke afsluttes, men forventes at være færdigt i december 2017.

    Filip Yang Fisker og Sofie Kildegaard, Aarhus Universitet for deres litteraturstudie ’Pathophysiology and treatment of post-exercise tendinopathy’, hvor de har sammenlignet og vurderet to eksisterende behandlingsmetoder af seneskader, der er opstået på grund af fysisk overbelastning.

    Line Dam Heftdal, Aarhus Universitet for projektet ’Undersøgelse af det Th17-relaterede cytokin IL-26 og dennes receptorer ved spondyloartropatier’, som er udført i samarbejde med Aarhus Universitet og Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten. Formålet med projektet er at afklare, om betændelsesproteinet IL-26 påvirker nydannelsen af knoglevæv omkring led og senetilhæftninger hos patienter med kronisk rygsøjlegigt.

    Sanne Christina Rytter Holm, Københavns Universitet, for studiet ‘Joint Surgery in Patients with Rheumatoid Arthritis. Results from the QUEST-RA study’, hvor hun har set på den globale udbredelse af ledoperationer i behandlingen af leddegigt og de faktorer, der følger med at gennengå en stor ledoperation.

    Nicolai Kjærgaard, Christian Lund Petersen og Jonas Bruun Kjærsgaard, Aalborg Universitet, der sammen har udarbejdet studiet ‘Establishing thresholds for outcomes after total joint replacement: patients in need of post-operative evaluation based on Oxford scores and pain levels’. De tre medicinstuderende har som noget nyt fastlagt tærskelværdier for almindeligt anvendte smerte-scoresystemer, så man bliver i stand til at identificere de patienter, som efter en total udskiftning af hofte- eller knæled har brug for opfølgende ambulant kontrol.

    Ida Guldbæk Louw, Odense Universitetshospital for projektet ‘M-ficolin and MAp44 as potential markers of subclinical cardiovascular comorbidity; cardiac evaluation by cardiac computer tomography and deformation of the left ventricle in early rheumatoid arthritis patients’. 
    Her har hun set på, om M-ficolin og MAp44 kan bruges som to potentielle markører til at opsporing hjertekarsygdom i den tidlige fase hos nydiagnosticerede leddegigtpatienter.

    Alexander Lund-Petersen, Syddansk Universitet, for litteraturstudiet ’Positron Emission Tomography/Computed Tomography findings in patients with polymyalgia rheumatica without symptoms of cranial ischemia’, hvor han har undersøgt sammenhængen mellem patientkarakteristika, symptomer og fund på PET/CT-scanninger i en gruppe danske patienter med muskelgigt.

    Fabian Bøgild Mikkelsen, Aarhus Universitet, for projektet ‘Can NT-proBNP and Pulmonary Function Tests be used to Screen for Pulmonary Arterial Hypertension in Systemic Sclerosis?’, hvor han har undersøgt, om man kan bruge hjertemarkører og en lungefunktionsundersøgelse til at screene patienter med sklerodermi for forhøjet blodtryk i lungerne.

    Andreas Wiggers Nielsen, Aarhus Universitetshospital, fik sin pris for studiet ‘Age-Related Histological Changes in Calcified Cartilage and Subchondral Bone in Complete Human Femoral Heads’, hvor han har analyseret alderens betydning for udvikling af slidgigt i hofteleddet.

    Mette Stern, Aarhus Universitet, blev belønnet for sin bacheloropgave ’JAK/STAT inhibitor therapy in patients with rheumatoid arthritis’, hvor hun har undersøgt effekten af de såkaldte JAK/STAT-hæmmere tofacitinib og baricitinib i behandlingen af kronisk leddegigt.

  • Prismodtagerne 2016

    Gustav Alexander Ryding og Aleksander Klingenberg fra Syddansk Universitet, der sammen har lavet et litteraturstudie med titlen: ”Anvendelse af biosimilære lægemidler i behandlingen af patienter med leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt.”

    Christian Larsen fra Aarhus Universitetshospital for hans skriftlige opgave: ”Fysiske effekter ved CrossFit.”

    Sandra Lohne Nørgaard fra Syddansk Universitet for hendes skriftlige opgave ”Kirurgisk adgang ved fleksible marvsøm til midtskaft radiusfraktur.” 

    Rune Kjærsgaard Andersen fra Panum Instituttet i København for en afhandling, der har til formål at finde ud af, om man kan behandle lupus anderledes end i dag, så man ikke hæmmer immunsystemet. Infektion er i dag årsag til en fjerdedel af alle dødsfald hos patienter med lupus.  

    Ali El-Akkawi og Rajzan Joanroy fra Syddansk universitet for en metaanalyse af, om en patient må støtte på benet tidligt eller sent, efter at have pådraget sig en sprængning af akillessenen, når man vælger at behandle konservativt. 

    Anna Enevold Fløistrup Poulsen fra Københavns Universitet for at undersøge, hvordan forskellige typer billeder bliver brugt i diagnosticeringen af rygsøjlegigt med fokus på, hvordan røntgen og MR-scanning bruges i to forskellige sæt kriterier.

    Jesper Stork-Hansen og Tamim Haidari fra Odense Universitetshospital for at undersøge, om studerende, yngre læger og speciallæger klassificerer et ankelbrud ens, hvilket kan have betydning for den efterfølgende risiko for slidgigt.

    Axel Bjarke Thomsen fra Aarhus Universitet for at analysere bivirkningerne ved konventionelle NSAID’er og COX-2 hæmmere, og sammenligne deres effekt på reumatiske smerter, samt efterfølgende argumentere for en mere liberal tilgang til COX-2 hæmmeren, Celecoxib.

    Lasse Østengaard fra Syddansk Universitet for den første undersøgelse herhjemme, der klarlægger prævalensen af generaliseret ledhypermobilitet (GLH) og GLH kombineret med skulderledhypermobilitet (SLH) i den voksne del af befolkningen.

  • Prismodtagerne 2015

    Dilay Kesgin Fener, Frederiksberg Hospital, Københavns Universitet, modtog Gigtforeningens studenterpris for at undersøge, hvordan man kan anvende et nyt måleinstrument ved smerte. En måling af patientens smertetærskel og tolerance før behandlingsstart og senere, kan vise, om der er sket en ændring i, hvor meget smerte patienten kan tåle. Instrumentet vil i fremtiden have stor betydning for at kunne måle behandlingseffekten.

    Mads Hedegaard, Aarhus Universitetshospital, fik en studenterpris for et studie, der viser, at der ikke er bevis for rutinemæssig brug af stoffet hyaluronat (HA) hos patienter, der har slidgigt i knæet. Fremadrettet bør det undersøges, om hyaluronat er bedre til patienter, der ikke er kandidater til at få udskiftet knæet. Der er endnu ikke nogen virksomme medicinske behandlinger af slidgigt, og patienter kan kun tilbydes smertestillende behandling, træning samt indsættelse af ledprotese i slutstadiet.

    Henrik Zachar Langkilde, Syddansk Universitet, fik prisen for et studie, der undersøger immunstofprofilen hos pårørende til mennesker med SLE for at finde frem til om man kan forudsige sygdommen. Det antages, at arvelighed spiller ind ved udvikling af SLE, og at pårørende til mennesker med sygdommen SLE derfor har en øget risiko for at udvikle SLE og andre autoimmunsygdomme. Ved SLE tager kroppens immunforsvar ”fejl” og retter sig mod nogle af kroppens egne celler (bl.a. cellekerner). På den måde danner patienten nogle immunstoffer (antistoffer), som fører til betændelse i de pågældende væv og organer.

    Tatjana Sandreva, Odense Universitetshospital, modtog en studenterpris for en oversigt, der belyser de hyppigste forandringer i huden hos mennesker med Lupus. Der findes to varianter af sygdommen Lupus, en hvor sygdommen kun findes i huden og en variant, hvor den som systemisk sygdom involverer andre organer f.eks. nyrer og lunger. Oversigten skal gøre det lettere at skelne mellem de forskellige typer af hud-Lupus og dermed hjælpe lægerne til at stille den rigtige diagnose.

    Rasmus Klose Jensen, Aarhus Universitetshospital, fik en studenterpris for at undersøge forandringer i knoglevævets forskellige lag ved slidgigt. Slidgigt er en ledsygdom, som har stor samfundsmæssig og individuel betydning. Man ved kun lidt om, hvilke processer der sker i knoglen under udvikling af slidgigt. Forskning i sygdommen har tidligere fokuseret mest på forandringerne af ledbrusken, men man er de senere år blevet bekendt med, at sygdommen også medfører forandringer af knoglevævet. Forsøget har givet en bedre forståelse af de processer, som foregår i knoglen hos patienter med slidgigt, hvilket kan få betydning for udvikling af ny medicin mod slidgigt.

    Morten Aagaard Nielsen fra Aarhus Universitet, modtog en studenterpris for at undersøge betydningen af immunsystemets molekyler (4-1BB og 4-1BBL) for udviklingen af kronisk leddegigt. Der er endnu ikke fuld klarhed over, hvorfor leddegigt opstår, og hvordan den bedst behandles. Studiet har vist, at der er et kompliceret samspil mellem mange proteiner i det hævede og ømme led, som har betydning for udviklingen og aktiviteten i leddegigt. Molekylerne har potentiale til at blive brugt i forbindelse med udvikling af målrettet behandling.

    Nima Tanha, Rigshospitalet, Københavns Universitet, fik Gigtforeningens studenterpris for et studie, der viser at bestemte immunforsvarsmolekyler, kan have en beskyttende virkning i forhold til udvikling af betændelse i nyrerne, også kaldet lupusnefrit. Omkring halvdelen af mennesker med SLE Lupus udvikler lupusnefrit, som kan være årsag til en aftagende nyrefunktion og kronisk nyresvigt. Studiets resultater peger på, at der kan være, at manglen på visse immunforsvarsproteiner kan være en risikomarkør for lupusnefrit.

    Silje Kleven, Odense Universitetshospital, modtog en studenterpris for at undersøge, hvordan det går patienter med skinnebensbrud, der er blevet opereret med en låseskinne. Skinnebensbrud kan forårsage nedsat livskvalitet, da mange patienter udvikler slidgigt og derfor får brug for yderligere kirurgi. En låseskinne burde kunne sikre, at ledfladen kan komme bedre på plads og understøttes bedre.

    Christine Kruse, Odense Universitetshospital, fik Gigtforeningens studenterpris for et studie, der kan være med til at forklare en mulig forskel i proteseskred og funktionsniveau efter en hofteoperation. Studiet belyser brug af to forskellige adgange til hofteleddet ved indsættelse af en kunstig hofte. Ved brug af røntgen kan man se forskelle i placeringen af protesen, som er udført med den ene eller anden adgang. Anvendelse af en såkaldt bagre-adgang giver oftere anledning til proteseskred og om-operation sammenlignet med side-adgang.

Senest opdateret 15.12.2017