Gigtforeningens Studenterpriser

Gigtforeningen vil gerne opfordre medicinstuderende til at specialisere sig inden for gigtområdet. Derfor uddeler vi hvert år en række studenterpriser på hver 10.000 kroner.

Studerende der ønsker at gøre en forskel for mennesker med gigt

Gigtforeningen uddeler hvert år en række studenterpriser på hver 10.000 kroner til studerende eller grupper af studerende, der laver bemærkelsesværdige opgaver (OSVAL II / fordybelsesopgave / forskningsårsopgave) inden for gigtområdet (det reumatologiske område).

Den store mangel på gigtlæger (reumatologer) over hele landet er et af de største problemer for gigtsagen, og problemet vil vokse voldsomt i de kommende år, hvis der ikke gøres en ekstraordinær indsats. Gigtforeningens Studenterpriser er med til at tiltrække studerende til et af de medicinske fagområder, hvor vi fremover får brug for både mange og stærke ressourcer, da flere og flere danskere i fremtiden vil få gigtsygdomme.

Med priserne ønsker Gigtforeningen at motivere og belønne medicinstuderendes selvstændige og prisværdige opgaver inden for gigtområdet, så flere unge læger vil vælge at specialisere sig som gigtlæger (reumatologer).

Gigtforeningens Studenterpriser blev indstiftet i forbindelse med foreningens 70 års fødselsdag i 2006.

  • Prismodtagerne 2016

    Gustav Alexander Ryding og Aleksander Klingenberg fra Syddansk Universitet, der sammen har lavet et litteraturstudie med titlen: ”Anvendelse af biosimilære lægemidler i behandlingen af patienter med leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt.”

    Christian Larsen fra Aarhus Universitetshospital for hans skriftlige opgave: ”Fysiske effekter ved CrossFit.”

    Sandra Lohne Nørgaard fra Syddansk Universitet for hendes skriftlige opgave ”Kirurgisk adgang ved fleksible marvsøm til midtskaft radiusfraktur.” 

    Rune Kjærsgaard Andersen fra Panum Instituttet i København for en afhandling, der har til formål at finde ud af, om man kan behandle lupus anderledes end i dag, så man ikke hæmmer immunsystemet. Infektion er i dag årsag til en fjerdedel af alle dødsfald hos patienter med lupus.  

    Ali El-Akkawi og Rajzan Joanroy fra Syddansk universitet for en metaanalyse af, om en patient må støtte på benet tidligt eller sent, efter at have pådraget sig en sprængning af akillessenen, når man vælger at behandle konservativt. 

    Anna Enevold Fløistrup Poulsen fra Københavns Universitet for at undersøge, hvordan forskellige typer billeder bliver brugt i diagnosticeringen af rygsøjlegigt med fokus på, hvordan røntgen og MR-scanning bruges i to forskellige sæt kriterier.

    Jesper Stork-Hansen og Tamim Haidari fra Odense Universitetshospital for at undersøge, om studerende, yngre læger og speciallæger klassificerer et ankelbrud ens, hvilket kan have betydning for den efterfølgende risiko for slidgigt.

    Axel Bjarke Thomsen fra Aarhus Universitet for at analysere bivirkningerne ved konventionelle NSAID’er og COX-2 hæmmere, og sammenligne deres effekt på reumatiske smerter, samt efterfølgende argumentere for en mere liberal tilgang til COX-2 hæmmeren, Celecoxib.

    Lasse Østengaard fra Syddansk Universitet for den første undersøgelse herhjemme, der klarlægger prævalensen af generaliseret ledhypermobilitet (GLH) og GLH kombineret med skulderledhypermobilitet (SLH) i den voksne del af befolkningen.

  • Prismodtagerne 2015

    Dilay Kesgin Fener, Frederiksberg Hospital, Københavns Universitet, modtog Gigtforeningens studenterpris for at undersøge, hvordan man kan anvende et nyt måleinstrument ved smerte. En måling af patientens smertetærskel og tolerance før behandlingsstart og senere, kan vise, om der er sket en ændring i, hvor meget smerte patienten kan tåle. Instrumentet vil i fremtiden have stor betydning for at kunne måle behandlingseffekten.

    Mads Hedegaard, Aarhus Universitetshospital, fik en studenterpris for et studie, der viser, at der ikke er bevis for rutinemæssig brug af stoffet hyaluronat (HA) hos patienter, der har slidgigt i knæet. Fremadrettet bør det undersøges, om hyaluronat er bedre til patienter, der ikke er kandidater til at få udskiftet knæet. Der er endnu ikke nogen virksomme medicinske behandlinger af slidgigt, og patienter kan kun tilbydes smertestillende behandling, træning samt indsættelse af ledprotese i slutstadiet.

    Henrik Zachar Langkilde, Syddansk Universitet, fik prisen for et studie, der undersøger immunstofprofilen hos pårørende til mennesker med SLE for at finde frem til om man kan forudsige sygdommen. Det antages, at arvelighed spiller ind ved udvikling af SLE, og at pårørende til mennesker med sygdommen SLE derfor har en øget risiko for at udvikle SLE og andre autoimmunsygdomme. Ved SLE tager kroppens immunforsvar ”fejl” og retter sig mod nogle af kroppens egne celler (bl.a. cellekerner). På den måde danner patienten nogle immunstoffer (antistoffer), som fører til betændelse i de pågældende væv og organer.

    Tatjana Sandreva, Odense Universitetshospital, modtog en studenterpris for en oversigt, der belyser de hyppigste forandringer i huden hos mennesker med Lupus. Der findes to varianter af sygdommen Lupus, en hvor sygdommen kun findes i huden og en variant, hvor den som systemisk sygdom involverer andre organer f.eks. nyrer og lunger. Oversigten skal gøre det lettere at skelne mellem de forskellige typer af hud-Lupus og dermed hjælpe lægerne til at stille den rigtige diagnose.

    Rasmus Klose Jensen, Aarhus Universitetshospital, fik en studenterpris for at undersøge forandringer i knoglevævets forskellige lag ved slidgigt. Slidgigt er en ledsygdom, som har stor samfundsmæssig og individuel betydning. Man ved kun lidt om, hvilke processer der sker i knoglen under udvikling af slidgigt. Forskning i sygdommen har tidligere fokuseret mest på forandringerne af ledbrusken, men man er de senere år blevet bekendt med, at sygdommen også medfører forandringer af knoglevævet. Forsøget har givet en bedre forståelse af de processer, som foregår i knoglen hos patienter med slidgigt, hvilket kan få betydning for udvikling af ny medicin mod slidgigt.

    Morten Aagaard Nielsen fra Aarhus Universitet, modtog en studenterpris for at undersøge betydningen af immunsystemets molekyler (4-1BB og 4-1BBL) for udviklingen af kronisk leddegigt. Der er endnu ikke fuld klarhed over, hvorfor leddegigt opstår, og hvordan den bedst behandles. Studiet har vist, at der er et kompliceret samspil mellem mange proteiner i det hævede og ømme led, som har betydning for udviklingen og aktiviteten i leddegigt. Molekylerne har potentiale til at blive brugt i forbindelse med udvikling af målrettet behandling.

    Nima Tanha, Rigshospitalet, Københavns Universitet, fik Gigtforeningens studenterpris for et studie, der viser at bestemte immunforsvarsmolekyler, kan have en beskyttende virkning i forhold til udvikling af betændelse i nyrerne, også kaldet lupusnefrit. Omkring halvdelen af mennesker med SLE Lupus udvikler lupusnefrit, som kan være årsag til en aftagende nyrefunktion og kronisk nyresvigt. Studiets resultater peger på, at der kan være, at manglen på visse immunforsvarsproteiner kan være en risikomarkør for lupusnefrit.

    Silje Kleven, Odense Universitetshospital, modtog en studenterpris for at undersøge, hvordan det går patienter med skinnebensbrud, der er blevet opereret med en låseskinne. Skinnebensbrud kan forårsage nedsat livskvalitet, da mange patienter udvikler slidgigt og derfor får brug for yderligere kirurgi. En låseskinne burde kunne sikre, at ledfladen kan komme bedre på plads og understøttes bedre.

    Christine Kruse, Odense Universitetshospital, fik Gigtforeningens studenterpris for et studie, der kan være med til at forklare en mulig forskel i proteseskred og funktionsniveau efter en hofteoperation. Studiet belyser brug af to forskellige adgange til hofteleddet ved indsættelse af en kunstig hofte. Ved brug af røntgen kan man se forskelle i placeringen af protesen, som er udført med den ene eller anden adgang. Anvendelse af en såkaldt bagre-adgang giver oftere anledning til proteseskred og om-operation sammenlignet med side-adgang.

Senest opdateret 28.08.2015