Gigtforeningens Studenterpriser

Gigtforeningen vil gerne opfordre medicinstuderende til at specialisere sig inden for gigtområdet. Derfor uddeler vi hvert år en række studenterpriser på hver 10.000 kroner.

Studerende, der ønsker at gøre en forskel for mennesker med gigt

Gigtforeningen uddeler hvert år en række studenterpriser på hver 10.000 kroner til studerende eller grupper af studerende, der laver bemærkelsesværdige opgaver (OSVAL II/fordybelsesopgave/forskningsårsopgave) inden for gigtområdet (det reumatologiske område).

Med priserne ønsker Gigtforeningen at belønne medicinstuderendes selvstændige og prisværdige opgaver inden for gigtområdet, så flere unge læger motiveres til at specialisere sig som gigtlæger (reumatologer).

Gigtforeningens Studenterpriser blev indstiftet i forbindelse med foreningens 70 års fødselsdag i 2006.

  • Prismodtagerne 2018

    Stud.med. Anne Mohr Drewes fra Aarhus Universitet har undesøgt effekten af stimulering af vagusnerven (som forbinder hjernen med vitale dele af kroppen) hos patienter med leddegigt. Tidligere studier viser, at stimulering af vagusnerven medfører et fald i sygdomsmarkøren TNF-alfa, som menes at være central i sygdomsudviklingen hos leddegigtpatienter. Projektet inkluderede både patienter med aktiv leddegigt og patienter, hvor sygdommen var i ro. Patienterne blev instrueret i at stimulere deres vagusnerve tre gange dagligt i fire dage med en håndholdt stimulator. Patienterne med sygdomsaktivitet opnåede en bedring i deres samlede sygdomsaktivitetsscore. Projektets originale titel: Transkutan Vagus Nerve Stimulation ved Reumatoid Artritis.

    Stud.med. Liselotte Hansen fra Aarhus Universitet har undersøgt langtidsprognosen ved kronisk hulfodssenebetændelse. Hulfodssenebetændelse er en udbredt tilstand, der medfører hælsmerter, og som bl.a. kan opstå efter overbelastning. Risikoen for at få hulfodssenebetændelse på et eller andet tidpunkt i livet er høj – 7-10 %. Alligevel er langtidsprognosen ukendt. Normalt får patienterne at vide, at tilstanden går over efter maks. 1-2 år. Resultaterne fra dette projekt viste, at risikoen for stadig at have symptomer efter 10 år var 45,6 %. De viste også, at såvel patienter med dobbeltsidig hælsmerte som kvinder havde større risiko for lang sygdomsvarighed. Projektets originale titel: Long-term prognosis in chronic plantar fasciitis based on disease duration and ultrasonic changes. 

    Stud.med. Bjørk Khaliqi fra Syddansk Universitet har undersøgt blodprøvemarkøren MFAP4’s evne til at forudsige senere udvikling af lunge- og hjerte-kar-sygdomme hos leddegigtpatienter. Op mod 80 % af alle patienter med leddegigt lever med en eller flere følgesygdomme, herunder lunge- og hjerte-kar-sygdomme. MFAP4 har en kendt tilknytning til disse sygdomme, men er ikke tidligere blevet vurderet som mulig markør for senere udvikling af hjerte- og lungesygdomme hos nydiagnosticerede leddegigtpatienter. Projektet har bl.a. vist, at der er en sammenhæng mellem MFAP4-niveauet og patienternes lungefunktion på diagnosetidspunktet og efter to år.
    Projektets originale titel: MFAP4 as a biomarker of cardiopulmonary comorbidity in Rheumatoid Arthritis. A cohort study of treatment naive Rheumatoid Arthritis patients

    Stud.med. Karina Nørgaard Linde fra Aarhus Universitet har undersøgt knoglekvalitetens betydning for holdbarheden af knæproteser. 10‐15 % af alle knæproteser bliver udskiftet inden for de første 10-15 år efter indsættelsen, og udskiftningen øger risikoen for efterfølgende komplikationer. Projektet kan give ny viden om, hvilke patienter der er i risiko for tidlig proteseløsning og dermed bidrage til udviklingen af en behandlingsalgoritme, som kan sikre disse patienter en bedre behandling. De foreløbige resultater har vist, at knoglekvaliteten ikke har nogen indflydelse knæprotesens levetid. Projektets originale titel: Preoperative bone quality does not affect tibial component migration in knee arthroplasty. A 2 year RSA study of 101 consecutive patients.

    Stud.med. Malthe Rolighed og stud.med. Simon Waagøe fra Syddansk Universitet har skrevet opgave om voksne, som har fået diagnosen børnegigt (JIA) som børn. Mange patienter med børnegigt har vedvarende gigtgener langt op i voksenlivet. Disse patienter adskiller sig på mange områder fra andre voksne med gigtsygdomme. Projektet beskriver en patientgruppe, der ikke er velundersøgt og vil kunne bruges i fremtidige studier af patientgruppen. Projektets originale titel: Karakterisering af voksne patienter med juvenil idiopatisk artrit (JIA).

    Stud.med. Philip Therkildsen fra Aarhus Universitetshospital har undersøgt betydningen af mængden af et nyt immunstof (acetylcholinesterase) i karvæggen hos patienter med autoimmun karbetændelse. Formålet er at vurdere stoffets potentiale som diagnostisk værktøj. Autoimmun karbetændelse medfører betydelig sygelighed. Sygdommen er vanskelig at diagnosticere, hvilket ofte resulterer i lange udredningsforløb, der øger risikoen for svære komplikationer såsom synstab. Hvis mængden af acetylcholineesterase er øget, kan det potentielt anvendes som et nyt og måske bedre diagnostisk værktøj. Projektets originale titel: Expression of Acetylcholinesterase in the Inflamed Vessel Wall of Patients with Giant-Cell Arteritis - A Histological Case-Control Study.

    Stud.med. Mustafa Kurucan Øztas fra Aarhus Universitet har undersøgt nye selektive COX-2 hæmmeres effekt ved leddegigt sammenlignet med traditionelle NSAID-præparater. Brugen af NSAID (populært kaldet gigtpiller) er forbundet med en øget risiko for en række bivirkninger i mave-tarmsystemet. Derfor har der været et ønske om at udvikle en ny type medicin, som både virker antiinflammatorisk ved overvejende at hæmme COX-2, og som samtidig ikke har føromtalte bivirkninger. Baseret på en litteraturgennemgang undersøges og perspektiveres den nuværende evidens på området, hvilket vil være at høj relevans for såvel sundhedsprofessionelle i den kliniske hverdag som for forskere i det akademiske miljø. Projektets originale titel: Coxibs - is selective COX-2 inhibitors a beneficial treatment against rheumatoid arthritis?

    Stud.med. Helene Rovsing Christensen og stud.med. Cecilie Rovsing fra Aalborg Universitetshospital undersøger, om dybe vejrtrækningsøvelser kan aktivere og dermed stimulere nervesystemet hos patienter med autoimmune gigtsygdomme. Ifølge nyere teorier kan nervesystemet påvirke immunforsvaret. Dybe vejrtrækninger ændrer trykket i brystkassen, og man mener, at det påvirker nervesystemet, så immunforsvaret dæmpes og betændelsestilstanden i kroppen mindskes. De dybe vejrtrækningsøvelser kan i givet fald anvendes som et bivirkningsfrit supplement til den eksisterende medicinske behandling. Projektets originale titel: Modulation of parasympathetic tone and disease activity in Rheumatoid Arthritis, Systemic Lupus Erythematosus and Vasculitis through deep breathing.

    Stud.med. Søren Lomholt fra Aarhus Universitet har undersøgt resveratrols effekt på ledvæske fra patienter med leddegigt og rygsøjlegigt i forhold til den gængse behandling med methotrexat og biologiske lægemidler. Resveratrol er en antioxidant, som findes i vindruer, hindbær og mørk chokolade. Midlet besidder bl.a. immundæmpende og kræfthæmmende egenskaber. Det sælges i Danmark som kosttilskud og har grundet sine egenskaber og ugiftige interaktioner været anset som en potentiel lægemiddelkandidat gennem flere år. I forhold til leddegigt og rygsøjlegigt er det vist, at resveratrol dæmper aktiviteten i immun- og ledceller. Herudover hæmmer resveratrol produktionen af betændelsefaktorer. Projektets originale titel: Effects of resveratrol on inflammatory arthritis in vitro.

    Stud.med. Martine Prütz Petersen fra Odense Universitetshospital undersøger forekomsten af og sammenhængen mellem lupus i huden og bindevævssygdommen systemisk lupus. Systemisk lupus rammer udover leddene også de indre organer. Der findes kun meget få studier, som har forsøgt at estimere risikoen for at udvikle systemisk lupus blandt patienter med lupus i huden. Ny viden om den tidsmæssige sammenhæng mellem de to sygdomme kan få betydning for den fremtidige opfølgning og behandling. Projektets originale titel: The incidence of cutaneous and systemic lupus erythematosus in Denmark and the associated time course.

  • Prismodtagerne 2017

    Peter Preben Eggertsen, Aarhus Universitet, for bacheloropgaven ’The clinical potential of tofacitinib and baricitinib in rheumatoid arthritis’, hvor han har vurderet, om de to nye lægemidler, tofacitinib og baricitinib, er effektive til behandlingen af leddegigt.

    Casper Falster, Odense Universitetshospital, for laboratorieanalysen ’In vitro characterization of mesenchymal stem cells in patients with unilateral osteoarthritis of the knee: preliminary results’, hvor han har analyseret stamceller fra patienter med slidgigt i knæet for at undersøge cellernes evne til at dele sig og danne knoglevæv. Projektet er endnu ikke afsluttes, men forventes at være færdigt i december 2017.

    Filip Yang Fisker og Sofie Kildegaard, Aarhus Universitet for deres litteraturstudie ’Pathophysiology and treatment of post-exercise tendinopathy’, hvor de har sammenlignet og vurderet to eksisterende behandlingsmetoder af seneskader, der er opstået på grund af fysisk overbelastning.

    Line Dam Heftdal, Aarhus Universitet for projektet ’Undersøgelse af det Th17-relaterede cytokin IL-26 og dennes receptorer ved spondyloartropatier’, som er udført i samarbejde med Aarhus Universitet og Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten. Formålet med projektet er at afklare, om betændelsesproteinet IL-26 påvirker nydannelsen af knoglevæv omkring led og senetilhæftninger hos patienter med kronisk rygsøjlegigt.

    Sanne Christina Rytter Holm, Københavns Universitet, for studiet ‘Joint Surgery in Patients with Rheumatoid Arthritis. Results from the QUEST-RA study’, hvor hun har set på den globale udbredelse af ledoperationer i behandlingen af leddegigt og de faktorer, der følger med at gennengå en stor ledoperation.

    Nicolai Kjærgaard, Christian Lund Petersen og Jonas Bruun Kjærsgaard, Aalborg Universitet, der sammen har udarbejdet studiet ‘Establishing thresholds for outcomes after total joint replacement: patients in need of post-operative evaluation based on Oxford scores and pain levels’. De tre medicinstuderende har som noget nyt fastlagt tærskelværdier for almindeligt anvendte smerte-scoresystemer, så man bliver i stand til at identificere de patienter, som efter en total udskiftning af hofte- eller knæled har brug for opfølgende ambulant kontrol.

    Ida Guldbæk Louw, Odense Universitetshospital for projektet ‘M-ficolin and MAp44 as potential markers of subclinical cardiovascular comorbidity; cardiac evaluation by cardiac computer tomography and deformation of the left ventricle in early rheumatoid arthritis patients’. 
    Her har hun set på, om M-ficolin og MAp44 kan bruges som to potentielle markører til at opsporing hjertekarsygdom i den tidlige fase hos nydiagnosticerede leddegigtpatienter.

    Alexander Lund-Petersen, Syddansk Universitet, for litteraturstudiet ’Positron Emission Tomography/Computed Tomography findings in patients with polymyalgia rheumatica without symptoms of cranial ischemia’, hvor han har undersøgt sammenhængen mellem patientkarakteristika, symptomer og fund på PET/CT-scanninger i en gruppe danske patienter med muskelgigt.

    Fabian Bøgild Mikkelsen, Aarhus Universitet, for projektet ‘Can NT-proBNP and Pulmonary Function Tests be used to Screen for Pulmonary Arterial Hypertension in Systemic Sclerosis?’, hvor han har undersøgt, om man kan bruge hjertemarkører og en lungefunktionsundersøgelse til at screene patienter med sklerodermi for forhøjet blodtryk i lungerne.

    Andreas Wiggers Nielsen, Aarhus Universitetshospital, fik sin pris for studiet ‘Age-Related Histological Changes in Calcified Cartilage and Subchondral Bone in Complete Human Femoral Heads’, hvor han har analyseret alderens betydning for udvikling af slidgigt i hofteleddet.

    Mette Stern, Aarhus Universitet, blev belønnet for sin bacheloropgave ’JAK/STAT inhibitor therapy in patients with rheumatoid arthritis’, hvor hun har undersøgt effekten af de såkaldte JAK/STAT-hæmmere tofacitinib og baricitinib i behandlingen af kronisk leddegigt.

  • Prismodtagerne 2016

    Gustav Alexander Ryding og Aleksander Klingenberg fra Syddansk Universitet, der sammen har lavet et litteraturstudie med titlen: ”Anvendelse af biosimilære lægemidler i behandlingen af patienter med leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt.”

    Christian Larsen fra Aarhus Universitetshospital for hans skriftlige opgave: ”Fysiske effekter ved CrossFit.”

    Sandra Lohne Nørgaard fra Syddansk Universitet for hendes skriftlige opgave ”Kirurgisk adgang ved fleksible marvsøm til midtskaft radiusfraktur.” 

    Rune Kjærsgaard Andersen fra Panum Instituttet i København for en afhandling, der har til formål at finde ud af, om man kan behandle lupus anderledes end i dag, så man ikke hæmmer immunsystemet. Infektion er i dag årsag til en fjerdedel af alle dødsfald hos patienter med lupus.  

    Ali El-Akkawi og Rajzan Joanroy fra Syddansk universitet for en metaanalyse af, om en patient må støtte på benet tidligt eller sent, efter at have pådraget sig en sprængning af akillessenen, når man vælger at behandle konservativt. 

    Anna Enevold Fløistrup Poulsen fra Københavns Universitet for at undersøge, hvordan forskellige typer billeder bliver brugt i diagnosticeringen af rygsøjlegigt med fokus på, hvordan røntgen og MR-scanning bruges i to forskellige sæt kriterier.

    Jesper Stork-Hansen og Tamim Haidari fra Odense Universitetshospital for at undersøge, om studerende, yngre læger og speciallæger klassificerer et ankelbrud ens, hvilket kan have betydning for den efterfølgende risiko for slidgigt.

    Axel Bjarke Thomsen fra Aarhus Universitet for at analysere bivirkningerne ved konventionelle NSAID’er og COX-2 hæmmere, og sammenligne deres effekt på reumatiske smerter, samt efterfølgende argumentere for en mere liberal tilgang til COX-2 hæmmeren, Celecoxib.

    Lasse Østengaard fra Syddansk Universitet for den første undersøgelse herhjemme, der klarlægger prævalensen af generaliseret ledhypermobilitet (GLH) og GLH kombineret med skulderledhypermobilitet (SLH) i den voksne del af befolkningen.

  • Prismodtagerne 2015

    Dilay Kesgin Fener, Frederiksberg Hospital, Københavns Universitet, modtog Gigtforeningens studenterpris for at undersøge, hvordan man kan anvende et nyt måleinstrument ved smerte. En måling af patientens smertetærskel og tolerance før behandlingsstart og senere, kan vise, om der er sket en ændring i, hvor meget smerte patienten kan tåle. Instrumentet vil i fremtiden have stor betydning for at kunne måle behandlingseffekten.

    Mads Hedegaard, Aarhus Universitetshospital, fik en studenterpris for et studie, der viser, at der ikke er bevis for rutinemæssig brug af stoffet hyaluronat (HA) hos patienter, der har slidgigt i knæet. Fremadrettet bør det undersøges, om hyaluronat er bedre til patienter, der ikke er kandidater til at få udskiftet knæet. Der er endnu ikke nogen virksomme medicinske behandlinger af slidgigt, og patienter kan kun tilbydes smertestillende behandling, træning samt indsættelse af ledprotese i slutstadiet.

    Henrik Zachar Langkilde, Syddansk Universitet, fik prisen for et studie, der undersøger immunstofprofilen hos pårørende til mennesker med SLE for at finde frem til om man kan forudsige sygdommen. Det antages, at arvelighed spiller ind ved udvikling af SLE, og at pårørende til mennesker med sygdommen SLE derfor har en øget risiko for at udvikle SLE og andre autoimmunsygdomme. Ved SLE tager kroppens immunforsvar ”fejl” og retter sig mod nogle af kroppens egne celler (bl.a. cellekerner). På den måde danner patienten nogle immunstoffer (antistoffer), som fører til betændelse i de pågældende væv og organer.

    Tatjana Sandreva, Odense Universitetshospital, modtog en studenterpris for en oversigt, der belyser de hyppigste forandringer i huden hos mennesker med Lupus. Der findes to varianter af sygdommen Lupus, en hvor sygdommen kun findes i huden og en variant, hvor den som systemisk sygdom involverer andre organer f.eks. nyrer og lunger. Oversigten skal gøre det lettere at skelne mellem de forskellige typer af hud-Lupus og dermed hjælpe lægerne til at stille den rigtige diagnose.

    Rasmus Klose Jensen, Aarhus Universitetshospital, fik en studenterpris for at undersøge forandringer i knoglevævets forskellige lag ved slidgigt. Slidgigt er en ledsygdom, som har stor samfundsmæssig og individuel betydning. Man ved kun lidt om, hvilke processer der sker i knoglen under udvikling af slidgigt. Forskning i sygdommen har tidligere fokuseret mest på forandringerne af ledbrusken, men man er de senere år blevet bekendt med, at sygdommen også medfører forandringer af knoglevævet. Forsøget har givet en bedre forståelse af de processer, som foregår i knoglen hos patienter med slidgigt, hvilket kan få betydning for udvikling af ny medicin mod slidgigt.

    Morten Aagaard Nielsen fra Aarhus Universitet, modtog en studenterpris for at undersøge betydningen af immunsystemets molekyler (4-1BB og 4-1BBL) for udviklingen af kronisk leddegigt. Der er endnu ikke fuld klarhed over, hvorfor leddegigt opstår, og hvordan den bedst behandles. Studiet har vist, at der er et kompliceret samspil mellem mange proteiner i det hævede og ømme led, som har betydning for udviklingen og aktiviteten i leddegigt. Molekylerne har potentiale til at blive brugt i forbindelse med udvikling af målrettet behandling.

    Nima Tanha, Rigshospitalet, Københavns Universitet, fik Gigtforeningens studenterpris for et studie, der viser at bestemte immunforsvarsmolekyler, kan have en beskyttende virkning i forhold til udvikling af betændelse i nyrerne, også kaldet lupusnefrit. Omkring halvdelen af mennesker med SLE Lupus udvikler lupusnefrit, som kan være årsag til en aftagende nyrefunktion og kronisk nyresvigt. Studiets resultater peger på, at der kan være, at manglen på visse immunforsvarsproteiner kan være en risikomarkør for lupusnefrit.

    Silje Kleven, Odense Universitetshospital, modtog en studenterpris for at undersøge, hvordan det går patienter med skinnebensbrud, der er blevet opereret med en låseskinne. Skinnebensbrud kan forårsage nedsat livskvalitet, da mange patienter udvikler slidgigt og derfor får brug for yderligere kirurgi. En låseskinne burde kunne sikre, at ledfladen kan komme bedre på plads og understøttes bedre.

    Christine Kruse, Odense Universitetshospital, fik Gigtforeningens studenterpris for et studie, der kan være med til at forklare en mulig forskel i proteseskred og funktionsniveau efter en hofteoperation. Studiet belyser brug af to forskellige adgange til hofteleddet ved indsættelse af en kunstig hofte. Ved brug af røntgen kan man se forskelle i placeringen af protesen, som er udført med den ene eller anden adgang. Anvendelse af en såkaldt bagre-adgang giver oftere anledning til proteseskred og om-operation sammenlignet med side-adgang.

Senest opdateret 31.05.2018