Seneste forskningsuddelinger fra Gigtforeningen

Flere gange om året uddeler Gigtforeningen støtte til en lang række danske forskningsprojekter inden for gigtområdet. Læs om de senest støttede projekter.

Gigtforeningen støtter forskning i forebyggelse og behandling af gigtsygdomme. Hvert år bidrager vi til dansk gigtforskning med betydelige beløb. Det har ført til banebrydende resultater, som har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.

Læs om de fremskridt, som Gigtforeningen har været med til at skabe

Gigtforeningens forskningsuddelinger finder sted fire gange om året, hvor Gigtforeningens forskningsråd bevilger økonomisk støtte til danske forskningsprojekter. Forskningsrådet uddeler omkring 15 millioner kroner årligt.

Læs mere om Gigtforeningens forskningsråd

Via overskrifterne nedenfor kan du læse mere om de forskningsprojekter, der har modtaget støtte i de seneste uddelinger:

  • 2017

    Leddegigt

    Ph.d.-studerende Ida Kristiane Roelsgaard, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet, har fra Gigtforeningen modtaget 26.250 kroner til projektet: ”Hvilke motivatorer og barrierer for rygestop kan der være hos patienter med leddegigt?” Rygning er en kendt risikofaktor for udvikling af leddegigt. Ca. 30 % af danske patienter med leddegigt ryger dagligt, hvilket er væsentligt flere end i baggrundsbefolkningen. Patienter med leddegigt har en øget risiko for alvorlige følgesygdomme, herunder hjertekarsygdomme. Desuden indikerer undersøgelser, at rygere har dårligere effekt af gigtbehandlingen end ikke-rygere. Formålet med projektet er gennem interviews og rådgivning at undersøge barrierer og motivatorer for rygestop blandt patienter med leddegigt. Projektet forventes afsluttet 31. maj 2019

    Afdelingslæge Jens Kristian Pedersen, Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital, har modtaget 32.800 kroner til projektet: ”Behandling med antidepressive lægemidler hos patienter med nyopdaget leddegigt og matchede kontroller”. Depression synes at forekomme hyppigere hos patienter med leddegigt end i baggrundsbefolkningen. Projektets formål er at beskrive forbruget af medicin mod depression hos patienter med leddegigt sammenlignet med en kontrolgruppe. Undersøgelsen skal desuden identificere faktorer, der kan forudsige et længerevarende forbrug, beskrive udviklingen i forbruget over tid samt hyppigheden af indlæggelser med depression. Projektet forventes afsluttet i 2019.

    1. reservelæge, ph.d.-studerende Dženan Mašić, Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital, har modtaget 75.000 kroner til projektet: ”A Danish population based matched case-cohort study - Rheuma-Heart Study”. Patienter med leddegigt har betydelig øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme. Projektets formål er – ved hjælp af eksisterende data fra en række registre – at afdække, hvilke patienter med leddegigt, der er i størst risiko for at få en blodprop i hjertet. Projektet forventes afsluttet primo 2022.

    Afdelingslæge Louise Linde, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet, har modtaget 50.000 kroner til projektet: ”Hvilken rolle spiller livsstil, uddannelsesniveau og komorbide sygdomme for leddegigtpatienters livskvalitet og funktionsevne på langt sigt? En 10 års opfølgning på 700 leddegigtpatienter”. Projektets formål er at undersøge, om leddegigtpatienter, som er fysisk inaktive, over- eller undervægtige, har andre kroniske sygdomme eller lavt uddannelsesniveau, har en dårligere langtidsprognose hvad angår livskvalitet og funktionsevne end andre leddegigtpatienter. Studiet følger op på en 10 år gammel undersøgelse og forventes afsluttet i august 2018.

    Ph.d.-studerende Rasmus Klose Jensen, Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 138.353 kroner til projektet: ”Observational study of bone erosion progression in rheumatoid arthritis assessed by HR-pQCT and conventional X-ray”. Tidlig opsporing og målrettet behandling af leddegigt er afgørende for sygdomsforløbet. Projektets formål er at etablere individualiseret behandling af kronisk leddegigt baseret på en ny type højopløselig CT-scanning, som kan påvise meget tidlige ledskader. Med denne metode kan man skelne patienter, som har behov for behandling med biologisk medicin fra patienter, der har tilstrækkelig effekt af standardbehandling. Projektet forventes afsluttet ultimo 2022.

    Forskningsleder, lektor Bente Appel Esbensen, COPECARE, Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, har modtaget 100.000 kroner til projektet: ”Reduktion af stillesiddende adfærd hos personer med leddegigt. Et relevant tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse til alle eller til udvalgte grupper af personer med leddegigt?” Projektets formål er at kortlægge, hvilke behov for tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse patienter med leddegigt foretrækker med henblik på at støtte den enkelte til bedst muligt at håndtere sin livssituation med en kronisk sygdom. Projektet omfatter statistiske analyser af eksisterende data og kvalitative interviews af patienter med leddegigt. Projektet forventes afsluttet ultimo 2019.

    Ph.d.-studerende Morten Bilde Simonsen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, har modtaget 54.000 kroner til projektet: ”Biomechanical effect of foot orthotics on rheumatoid arthritis patients”. Over 85 procent af de ca. 40.000 leddegigtpatienter i Danmark oplever smerter i fødder og ankler i løbet af sygdommen. Korrigerende skoindlæg er blandt behandlingsmulighederne for at genoprette normal gangfunktion. Formålet med projektet er – ved hjælp af højteknologiske computermodeller – at få detaljeret viden om, hvordan skoindlæg kan ændre kræfterne i foden og korrigere fodens position hos den enkelte patient. Projektet forventes afsluttet i september 2020.

    Forskningsassistent, stud.med. Anne Emilie Secher, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet – Glostrup har modtaget 120.000 kroner til projektet: ”Pregnancy outcomes in patients with rheumatoid arthritis ”. Leddegigt øger risikoen for bl.a. tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Projektets formål er at undersøge, hvordan sygdomsaktivitet og medicinsk behandling af gravide kvinder med leddegigt påvirker muligheden for at føde et rask barn. Håbet er, at studiet kan bidrage til retvisende retningslinjer for behandling af gravide med leddegigt. Projektet forventes afsluttet i januar 2020.

    Læge Sabine Sparre Dieperink, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, har modtaget et introduktionsstipendium på 250.000 kroner til projektet: ”Can we improve the identification of rheumatoid arthritis patients with a poor prognosis? A cohort study based on real-life data from DANBIO and national registries”. Leddegigt er en kronisk, autoimmun sygdom med et forskelligartet udtryk fra patient til patient. Nogle oplever et mildt forløb, andre et aggressivt. Projektets formål er at identificere markører for dårlig langtidsprognose hos patienter med leddegigt. Det vil give vigtig ny viden om forudsigelse af sygdomsforløbet og dermed kunne få betydning for fremtidige behandlingsstrategier. Projektet forventes afsluttet i 2020.

    Overlæge Henrik Hjalgrim, Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut, har modtaget 60.000 kr. til projektet ’Transmission of inflammatory diseases from blood donors to transfusion recipients - register-based cohort studies’. Tidlige tegn på autoimmun sygdom som leddegigt kan nogle gange kan måles i blodet flere år, før sygdommen giver symptomer og bliver diagnosticeret. Dette projekt skal derfor undersøge, om autoimmun sygdom kan overføres ved blodtransfusion. Foruden at give mere viden om forståelsen af autoimmune sygdomme, kan undersøgelsen også være springbræt til efterfølgende studier af årsager til sygdommene, ligesom undersøgelsen også er relevant for blodsikkerheden. Projektet forventes afsluttet i løbet af 2019.

    Forskningsassistent Kristine Marie Latocha, Forskningsenhed COPECARE, Videncenter for Rygsygdomme og Reumatologi, Rigshospitalet Glostrup har modtaget et forskningsstipendium på 1 mio. kr. til projektet ’SleepRA – Sundhedsmæssig betydning af søvn hos patienter med Reumatoid Artritis.’ Hele 60 procent af alle leddegigtpatienter sover dårligt, hvilket har stor indvirkning på hele deres liv. Dette studie, som består af to delstudier, skal undersøge effekten af en kognitiv adfærdsorienteret indgriben på: søvn, gigtsmerter, fatigue, livskvalitet, funktionsniveau, depressive symptomer, opblussen i sygdom og sygdommens indflydelse på hverdagen. Hvis resultaterne viser, at interventionen har en positiv effektivt på søvnen, åbner det for muligheder for systematisk – ikke-medicinsk-behandling af søvnproblemer i reumatologiske ambulante patientforløb. Projektet forventes at være afsluttet i slutningen af 2020.

    Lektor Annette Ladefoged de Thurah, Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus, har modtaget 88.000 kr. til projektet ’ Sundhedsøkonomisk evaluering af TeRa-projektet: Telemedicin til rheumatoid arthritis (RA)-patienter’. Telemedicinske undersøgelser, hvor patienterne selv rapporterer data om deres sygdomsaktivitet til en læge eller en sygeplejerske bliver mere almindeligt. En undersøgelse har vist, at det er en sikker måde at få kontrolleret sygdommen på. Formålet med dette projekt er at vurdere omkostninger forbundet med og effekten af, om det er en læge eller en sygeplejerske, der foretager den telemedicinske kontrol. Projektet forventes afsluttet i løbet af foråret 2018.

    Professor Mikkel Østergaard, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet – Glostrup har fået 50.000 kr. til at undersøge ‘Is the biomarker 14-3-3η an independent predictor of development of rheumatoid arthritis in patients with early undifferentiated arthritis?’. Leddegigt er en kronisk sygdom, der medfører ledsmerter, træthed og ofte permanent ledskade og funktionshæmning. Den bedste behandlingsstrategi er tidlig igangsætning af effektiv, betændelsesdæmpende medicin. Dette kræver tidlig opdagelse af patienter med leddegigt – eller endnu bedre: Opdagelse af patienter, som snart vil udvikle sygdommen. Små studier har tydet på, at æggehvidestoffet 14-3-3η har en mulig evne til at påvise tidlig leddegigt. I projektet undersøges allerede eksisterende blodprøver fra patienter med nyopstået ledhævelse af ukendt årsag for koncentrationen af 14-3-3η. Derefter undersøges, om 14-3-3η kan forudsige udviklingen af kronisk leddegigt i det efterfølgende 1,5 år, samt om markøren kan forudsige ledødelæggelse bedømt på røntgen- og MR-undersøgelse. Projektet forventes afsluttet i løbet af 2017.

    Specialeansvarlig overlæge, forskningslektor Oliver Hendricks, Forskningsenheden, Kong Christian X’s Gigthospital, Gråsten har modtaget 108.000 kr. til ‘CAN-ART The efficacy and safety of using cannabis derivatives Cannabidiol (CBD) and Tetrahydrocannabiol (THC) treatment in patients with inflammatory arthritis (RA & AS). A randomized, double blinded, placebo controlled trial’. Planteproduktet cannabis er bedst kendt som rusmiddel. Stoffet anvendes dog i dag også som lægemiddel, især til behandling af smerter. På nuværende tidspunkt er medicinsk cannabis ikke godkendt til behandling af gigt, og man ved ikke, om stoffet har en positiv effekt. Projektet søger at afdække, om der kan opnås et bedre behandlingsresultat, når medicinsk cannabis lægges oven i en nuværende behandling for leddegigt og rygsøjlegigt. Det undersøges i et dobbeltblindet forsøg, hvor én gruppe patienter får cannabis, mens en anden gruppe får en uvirksom behandling (placebo). Ved en sådan undersøgelse må hverken læge eller patient vide, om der gives cannabis eller et uvirksomt stof. Projektet forventes at give større viden om, hvorvidt cannabis kan forbedre smertesituationen for patienter med leddegigt og rygsøjlegigt. Projektet forventes afsluttet i 2020.

    Klinisk Assistent, ph.d.-studerende Anne-Birgitte Garm Blavnsfeldt, Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital har modtaget 118.000 kr. til projektet ’Alendronate treatment of osteoporosis in rheumatoid arthritis. A multicenter, randomized, double-blind, placebo-controlled trial to evaluate the effects of discontinuation of alendronate in patients with both rheumatoid arthritis and osteoporosis’. I de senere år er der opstået mistanke om en sammenhæng mellem brud midt på lårbensknoglen og mangeårig indtagelse af alendronat, som anvendes forebyggende mod knogleskørhed. Projektet skal belyse sammenhængen mellem leddegigt og knogleskørhed og undersøge, hvad der sker, hvis den forebyggende behandling af knogleskørhed indstilles. Det sker i et lodtrækningsforsøg, hvor den ene halvdel af patienterne fortsætter behandlingen med alendronat, mens den anden får placebo. Herefter måles effekten ved hjælp af forskellige scanninger, røntgenundersøgelser og blodprøver. Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2020.

    Reservelæge Anne Bryde Alnor, Klinisk Immunologisk og Biokemisk Afdeling, Vejle Sygehus har modtaget et introduktionsstipendium på 250.000 kr. til projektet ’Komplementaktivering ved reumatoid artrit i forbindelse med immunsupprimerende behandling’. Formålet er at afdække, om niveauet af stoffet C3d i blodprøver kan anvendes som redskab til at forudse effekten af en givent lægemiddel. Derved vil man kunne sikre, at patienten så hurtigt som muligt får det mest virksomme lægemiddel, så både sygdomsbyrden og risikoen for bivirkninger mindskes. Projektet forventes afsluttet i efteråret 2018.

    Læge Sabine Sparre Dieperink, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet har modtaget et introduktionsstipendium på 250.000 kr. til projektet: ’Can we improve the identification of rheumatoid arthritis patients with a poor prognosis? A cohort study based on real-life data from DANBIO and national registries’. Leddegigt er en kronisk sygdom med forskelligt udtryk fra patient til patient. Nogle oplever et mildt forløb, andre et aggressivt – med funktionsbegrænsning, udvikling af følgesygdomme og tidlig død. Patienter med forventet dårlig prognose behandles særligt aggressivt. Formålet med projektet er at kortlægge risikofaktorer (rygning, sygdomsaktivitet, funktion mv.) og bestemme deres langtidseffekt på sygdomsaktivitet, funktionsevne, valg af behandling og behandlingsskift. Projektet vil give vigtig ny viden om forudsigelse af leddegigtpatienters sygdomsforløb og dermed kunne få betydning for fremtidige behandlingsstrategier. Projektet forventes afsluttet i 2020.

    Artrose

    Projektfysioterapeut Thomas Frydendal, Fysio- og Ergoterapi, Sygehus Lillebælt – Vejle, har modtaget  223.663 kroner til projektet: ”Effect of surgical and non-surgical treatment in patients with hip osteoarthritis eligible for total hip arthroplasty – The ProHip-study”. 11 procent af alle danskere vil udvikle artrose (slidgigt) i hoften. Projektets formål er at undersøge effekten af indsættelse af hofteprotese efterfulgt af vanlig behandling sammenlignet med 12-ugers styrketræning. Resultaterne vil bidrage til at belyse fordele og ulemper ved operative og ikke-operative behandlingsforløb. Projektet forventes afsluttet ultimo 2020.

    Forskningsårsstuderende Jonas Overgaard Hansen, Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, har modtaget et introduktionsstipendium på 125.000 kroner til projektet: ”Bone formation potential of bone marrow derived mesenchymal stem cells compared to allograft harvested from patients with osteoarthritis or diabetes mellitus type 2”. Projektets formål er at undersøge, om behandling med egne knoglemarvsstamceller fra patienter med slidgigt og type 2 diabetes kan fremme en skadet knogles helingsproces og dermed erstatte de risikofyldte knogletransplantationer, som i dag er en hyppigt anvendt behandlingsmetode. Projektet forventes afsluttet i sommeren 2018.

    Læge, ph.d., dr.med. Anders Troelsen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital, har modtaget 50.000 kroner til projektet: ”The right treatment for the right patient at the right time – A prospective cohort study of 5,000 patients with knee osteoarthritis” Knæartrose (slidgigt) er en alvorlig og udbredt lidelse, der medfører smerter og påvirker de daglige aktiviteter. Projektets formål er at forbedre forståelsen af, hvilken behandling der på et givent tidspunkt er den bedste for den enkelte patient. Projektet forventes afsluttet i december 2021.

    Professor Hagen Schmal, Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense Universitetshospital, har modtaget 60.000 kr. til projektet ’Hæmning af inflammation til forebyggelse af posttraumatisk slidgigt efter akutte ledfrakturer’. Ankelbrud er meget almindelige og rammer patienter i alle aldre. Selvom man med kirurgi forsøger at genetablere anklens anatomi, udvikler mere end 40 procenet af patienterne senere slidgigt. Umiddelbart efter bruddet starter en akut betændelses- eller irritationstilstand i ankelleddet med frigivelse af en række signalstoffer. Disse signalstoffer menes at nedbryde brusken i leddet, hvilket resulterer i, at patienten udvikler slidgigt. Formålet med projektet er at identificere de signalstoffer, som fører til udvikling af slidgigt, at deaktivere dem og undersøge, hvordan de påvirker brusken. Projektet forventes afsluttet i 2020.

    Læge Lars Lykke Hermansen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg har fået 60.000 kr. til projektet ’True incidence of hip dislocation after primary THA – a nationwide population study’. Udskiftning af en hofte med svær slidgigt til fordel for en kunstig er for langt de fleste en fantastisk oplevelse. Men hos nogle opstår der komplikationer – en af de hyppigste er fortsat, at den kunstige hofte går af led (luksation). Det er smertefuldt og kræver indlæggelse og fornyet bedøvelse for at få hoften på plads, og man vil efterfølgende altid have en markant højere risiko for, at det gentager sig. Der er dog ikke klarhed over, hvor mange patienter det reelt drejer sig om. Via det Danske Hoftealloplastik Register identificeres alle patienter med slidgigt, som har fået isat en total hofteprotese i årene 2010-2014 (ca. 36.000). Ud fra Landspatientregistret og grundig journalgennemgang findes frem til dem, som har oplevet mindst ét tilfælde af hofteluksation inden for de første to år efter indsættelsen. Derefter undersøges, om der findes en forskel i anvendelsen af bestemte komponenter, kirurgiske adgange eller blandt hospitalerne med henblik på at justere eventuelle uhensigtsmæssigheder. Projektet kan få stor betydning for de mange patienter, som hvert år gennemgår en udskiftning af hoften. Projektet forventes afsluttet i 2019.

    Ph.d.-studerende Jane Dahl Andersen, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital har modtaget 100.000 kr. til projektet ’MRI evaluated Knee Osteoarthritis in Osteogenesis Imperfecta’. Osteogenesis Imperfecta (OI) – også kaldet ’glasknogler’ – er først og fremmest karakteriseret ved varierende grader af skrøbelige knogler, hvilket viser sig ved gentagne knoglebrud og -deformiteter samt påvirket højdevækst. Sygdommen skyldes defekt eller utilstrækkeligt bindevæv i knoglevævet, og spørgeskemaundersøgelser har vist større selvrapporteret tilbøjelighed til slidgigt hos personer med mild OI. Der foreligger imidlertid ikke på nuværende tidspunkt undersøgelser, der beskriver sammenhængen mellem OI og tidlig udvikling af slidgigt. I projektet gennemgår 100 personer med diagnosen OI og 100 raske kontrolpersoner en lægefaglig undersøgelse, screeningsblodprøver, slidgigt-specifikke blodprøver samt røntgenundersøgelse af ryg, hofte, knæ og hænder. På deltagere under 50 år gennemføres desuden en MR-scanning af knæ. Sværhedsgraden af slidgigt vurderes, og resultaterne sammenlignes grupperne imellem. Studiet vil kunne føre til anbefalinger om beskyttelsesforanstaltninger og behandling af voksne personer med OI samt pege på nye forskningsindsatser inden for udvikling af forebyggende eller helbredende behandling af slidgigt generelt, eksempelvis ved fund af specifikke forandringer, der kan være arveligt betingede, og som ville kunne behandles med genmodificerende medicin. Projektet forventes afsluttet i 2020.

    Forskningsassistent Kristian Kjærgaard, Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Odense Universitetshospital, Klinisk Institut, Syddansk Universitet har modtaget 70.000 kr. til projektet ‘Assessment of wear, clinical outcome, and patient-reported outcome measures in total hip replacement - A prospective randomized control trial’. Hvert år får mere end 9.000 patienter i Danmark indsat en hofteprotese. De to hyppigste årsager til genoperation er, at protesen enten løsner sig uden betændelse, eller at protesen går af led. For at forbedre overlevelsen af protesen er det oplagt at undersøge muligheder for at forsinke eller eliminere løsning uden betændelse og minimere risikoen for, at protesen går af led. I projektet deltager 112 patienter, som har modtaget hofteproteser med liner (”foring”) i ét af to forskellige plastikmaterialer (E-Poly eller ArCom XL). Udover at patienterne kommer med deres egen helbredsvurdering, har de gennemgået en røntgenundersøgelse og en klinisk evaluering før og umiddelbart efter operationen samt efter 3 mdr., 1 år, 3 år og 5 år. Resultaterne forventes at kunne få direkte betydning for fremtidigt valg af plastikmateriale. Projektet forventes afsluttet i 2021.

    Ph.d.-studerende, reservelæge Jacob Fyhring Mortensen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Herlev-Gentofte Hospital har modtaget 100.000 kr. til projektet ’Randomiseret klinisk undersøgelse af medial unikompartmentel versus total-alloplastik ved medial tibio-femoral artrose’. Der hersker faglig uenighed om, hvilken protese der er bedst som behandling af svær slidgigt på indersiden af knæet: en helprotese eller en delprotese. På nuværende tidspunkt er behandlingerne anset som ligeværdige, men nogle mener at delprotesen er mere skånsom og har fordele, hvis der på et senere tidspunkt er behov for at re-operere. Projektet undersøger, om der efter udtømning af metoder med træning og ikke-kirurgisk behandling er forskel på del- eller helprotese og dermed på patienternes livskvalitet. Dette vil foregå som et større samarbejdsstudie i alle landets regioner. Deltagerne får ved lodtrækning afgjort, om de skal behandles med en hel- eller delprotese. Formålet er at sammenligne de to protesetyper med inddragelse af både patientperspektivet, de kliniske resultater og omkostningerne i patient- såvel som samfundsperspektiv. Projektet forventes afsluttet i 2027.

    Seniorforsker, lektor Michael Skovdal Rathleff, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aalborg, Aalborg Universitet har modtaget 45.000 kr. til projektet ’The clinical pathway for patients with knee osteoarthritis in general practice’. Artrose er et stort problem for både borger og samfund, specielt blandt borgere med lav eller ingen uddannelse. Næsten hver femte dansker rapporterer, at de har artrose, og langt størstedelen skal behandles i almen praksis. Den behandling, der gives til patienter i klinisk praksis, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den behandling, som de kliniske retningslinjer anbefaler. Dette er et stort problem, da patienten dermed ikke får den mest effektive behandling. Det er fortsat uklart, hvordan patienter med knæartrose behandles i Danmark, og om der er forskel mellem patienter med forskellig samfundsmæssig baggrund. I projektet undersøges, hvilke behandlinger og henvisninger, patienter med knæartrose modtager hos deres praktiserende læge, og hvordan det går dem over tid. Derudover undersøges, om økonomiske og kulturelle faktorer påvirker den behandling og henvisning, der gives. Projektet forventes afsluttet i 2019.

    Forskningsårsstuderende Jonas Overgaard Hansen, Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Klinisk Institut, Syddansk Universitet har modtaget et introduktionsstipendium på 125.000 kr. til projektet: ’Bone formation potential of bone marrow derived mesenchymal stem cells compared to allograft harvested from patients with osteoarthritis or diabetes mellitus type 2’. Projektets formål er at undersøge, om behandling med egne knoglemarvsstamceller fra patienter med slidgigt og type 2 diabetes kan fremme knoglens helingsproces. Type 2 diabetikere har vist sig at have en øget risiko for knoglebrud, og for at knoglerne ikke vokser korrekt sammen efterfølgende. I dette studie undersøges patienternes egne stamcellers evne til at fremme knoglehelingen. Håbet er, at denne metode kan erstatte knogletransplantationer, der ofte anvendes som behandling, men som kan være forbundet med alvorlige komplikationer. Projektet forventes afsluttet i sommeren 2018.

    Læge, ph.d., dr.med. Anders Troelsen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital har modtaget 50.000 kr. til projektet: ’The right treatment for the right patient at the right time – A prospective cohort study of 5,000 patients with knee osteoarthritis’. Flere og flere får knæartrose (slidgigt). Patientinformation, træning og vægttab (hvis nødvendigt) er anbefalet til alle patienter med knæartrose. Ved senere stadier kan operation med indsættelse af et kunstigt knæled være nødvendigt. Det er stadig uklart, hvornår operationen skal udføres for at give det bedste resultat. Studiets formål er at forbedre forståelsen af, hvilken behandling af den enkelte patient der er den rigtige på det givne tidspunkt. Det vil ske gennem en spørgeskemaundersøgelse, der inkluderer 5.000 patienter samt røntgenundersøgelser. Patienterne følges i to år, hvor valg af behandling og patientens egen bedømmelse af behandlingsudfaldet registreres. Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2021

    Leddegigt og artrose

    Reservelæge Rasmus Klose Jensen, Reumatologisk afdeling U, Aarhus Universitetshospital har modtaget 64.000 kr. til projektet ’Histologisk forskel i brusk-knogle interfase ved primær og sekunder osteoartrose’. Leddegigt er en kronisk sygdom, der uden behandling medfører funktionstab på grund af gradvis nedbrydning af leddene. To sygdomsmekanismer er centrale ved leddegigt: akut ledbetændelse i ledhinden, som medfører smerter, stivhed og nedsat bevægelighed – og nedbrydning af brusk, lednær knogle og ledkapsler. Der er tidligere foretaget tredimensionelle vævsstudier af knogle med slidgigt, hvor man fandt øgede mængder af forkalket brusk på lårbenshovedet. Det kunne støtte teorien om knoglevækst ved udvikling af slidgigt. Disse studier er aldrig foretaget ved leddegigt. Forskerne har udviklet en metode, hvor man kan undersøge leddets forskellige væv, heriblandt knogle- og bruskvæv, i tre dimensioner. Denne metode bruges i projektet til at undersøge, hvordan to så forskellige ledsygdomme som leddegigt og slidgigt kan resultere i samme slutstadie med total leddestruktion. Forsøget vil give en bedre forståelse af de processer, som foregår i knoglen hos patienter med leddegigt og slidgigt, hvilket kan få betydning for udvikling af ny medicin mod disse sygdomme. Projektet forventes afsluttet i løbet af foråret 2018.

    Anden betændelsesagtig gigtsygdom

    1. reservelæge, ph.d.-studerende Berit Dalsgaard Nielsen, Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, har modtaget 198.000 kroner til projektet: ”Evaluation of Vascular Ultrasound in the Diagnosis of Large Vessel Giant Cell Arteritis with FDG PET/CT as the Reference Standard”. Kæmpecellearteritis er en immunbetinget betændelse i store og mellemstore blodkar. Langvarig ubehandlet sygdom er forbundet risiko for udvikling af livstruende karbristning og synstab. Derfor indledes behandling ofte på mistanken – uden endelig bekræftelse af diagnosen. Projektets formål er ved hjælp af ultralyd at fremskynde og forbedre diagnostikken af kæmpecellearteritis, således at rettidig behandling kan iværksættes og skræddersyes til den enkelte patient. Projektet forventes afsluttet i november 2018.

    Stud.med. Line Strand Andersen, Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital, har modtaget et introduktionsstipendium på 125.000 kroner samt 75.000 kroner til projektet: ”Obstetric and Neonatal Outcomes in Systemic Lupus Erythematosus: A population-based register study”. Systemisk lupus erythematosus (SLE) er en alvorlig, autoimmun bindevævssygdom, som især rammer yngre kvinder. Hidtidige erfaringer har vist, at graviditet øger risikoen for opblussen af sygdommen, ligesom SLE kan give øget risiko for kompliceret graviditet og spontan abort/dødfødsel. Projektets formål er at undersøge graviditetens forløb og udfaldet for såvel mor som barn. Projektet forventes afsluttet i januar 2019.

    Klinisk assistent Simon Krabbe, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet – Glostrup har modtaget 50.000 kroner til projektet: ”Developing a prediction model for the risk of hospitalized infections in patients with chronic inflammatory arthritis treated with biological drugs”. Risikoen for indlæggelseskrævende infektion hos patienter med inflammatorisk gigt er formentlig omkring dobbelt så stor som i baggrundsbefolkningen. Projektets formål er at udvikle en simpel algoritme til at beregne risikoen hos den enkelte patient, således at man kan forbedre rådgivningen i forhold til infektionsrisiko og vaccinationer. Projektet forventes afsluttet i august 2018.

    Forskningsårsstuderende Sine Søndergaard Korsholm, Reumatologisk afdeling C, Odense Universitetshospital, har modtaget et introduktionsstipendium på 250.000 kroner til projektet: ”Heart Involvement and Autoantibody Profile in Myositis”. Myositis (muskelgigt) er en sjælden, alvorlig gigtsygdom, som er karakteriseret ved nedsat kraft og muskelmasse. Sygdommen kan bl.a. angribe hjertet, men da hjertepåvirkningen ofte er symptomløs, opdages problemerne ikke i tide. Formålet med projektet er at undersøge bestemte autoantistoffers mulige rolle i hjertepåvirkningen med henblik på tidligt at kunne identificere og behandle særligt udsatte patienter. Dermed kan den meget høje dødelighed hos denne patientgruppe mindskes. Projektet forventes afsluttet i efteråret 2021.

    1.reservelæge Melanie Birger Morillon, Reumatologisk afdeling, Odense Universitetshospital, Svendborg har modtaget et introduktionsstipendium på 250.000 kr. til projektet ’URICORI – En klinisk kontrolleret randomiseret undersøgelse med formålet at forebygge kardiovaskulære sygdomme hos patienter med urinsyregigt’. Urinsyregigt er den hyppigste inflammatoriske gigtsygdom og hænger sammen med livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, sukkersyge, forhøjet kolesterol og overvægt. Projektet skal undersøge, om patienter med urinsyregigt, som er i risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom, har større effekt af et intensivt forløb hos en reumatolog, end behandling hos egen læge. Projektet forventes afsluttet i løbet af foråret 2022.

    Forskningsårsstuderende Sine Søndergaard Korsholm, Reumatologisk afdeling C, Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet har modtaget 75.000 kr. til projektet ’Electrocardiographic findings and autoantibody profile in myositis’. Ved muskelgigt svinder muskelmassen pga. en betændelseslignende tilstand i muskulaturen, ligesom sygdommen også kan medføre problemer med hjertet. Da det ikke altid giver symptomer, risikerer man at overse hjerteproblemerne. I dette projekt måles niveauet af risikomarkører i blodet, ligesom man ser på, hvor mange patienter med muskelgigt, der har forstyrrelser i hjerterytmen sammenlignet med raske forsøgspersoner. For måske er der en sammenhæng mellem EKG-forandringerne og forekomsten af autoantistoffer i blodet. Projektet forventes derfor at tilvejebringe ny viden, så man tidligt kan finde og behandle patienter, der har risiko for påvirkning af hjertet, så man forebygge sygelighed og dødelighed hos denne gruppe. Projektet forventes afsluttet i løbet af foråret 2018.

    Forskningsårsstuderende Philip Therkildsen, Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital har modtaget 100.000 kr. til projektet ’Risiko for aorta-aneurismer og aortadissektioner hos patienter med kæmpecelleartrit sammenlignet med baggrundsbefolkningen – Et landsdækkende populationsbaseret kohortestudie i Danmark’. Autoimmun karbetændelse kan medføre skader på blodkarrene og øger risikoen for udposninger på hovedpulsåren. Formålet med dette studie er at undersøge den risiko for udposninger på hovedpulsåren, som patienter med autoimmun karbetændelse har, sammenlignet med resten af befolkningen og se, om det vil være en god idé at etablere et screeningsprogram for at identificere disse patienter. Projektet forventes afsluttet i løbet af foråret 2021.

    Afdelingslæge, postdoc. Morten Rune Blichfeldt-Eckhardt, Smertecenter Syd, Anæstesiologisk Afdeling V, Odense Universitetshospital har modtaget 100.000 kr. til projektet ’Biomarkers of Chronic Pain: Signs of a Central Neuroinflammation?’. Flere end hver 5 voksne i Danmark lider af kroniske smerter, hvilket har enorme negative konsekvenser på en lang række områder. Eksperter mener, at kroniske smertetilstande som f.eks. fibromyalgi skyldes at nerver i rygmarven, der er blevet ’overfølsomme’ og derfor opfatter selv ikke-smertefulde berøringer som smerter. Formålet med projektet er at oprette en biobank med rygmarvsvæske og blod fra personer med kroniske, komplekse smerter og raske forsøgspersoner for at undersøge, om smerterne skyldes en immunsygdom i centralnervesystemet. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2018.

    Professor, overlæge Vibeke Andersen, Laboratorie Center, SHS Aabenraa har modtaget 125.000 kr. til projektet: ’Personlig medicin – udvælgelse af den bedste behandling til den enkelte patient på baggrund af den genetiske profil; et case-control studie af genetiske markører for respons på TNFα blokerende behandling’. Målet er at optimere behandlingen af patienter med kroniske inflammatoriske sygdomme, herunder bl.a. leddegigt og psoriasisgigt. På baggrund af DNA-analyser identificeres de patienter, der vil have gavn af lægemidler rettet mod TNF (anti-TNF) og de patienter, der vil have gavn af en anden type behandling. Projektet kan bidrage til mere målrettet behandling af den enkelte patient allerede tidligt i sygdomsforløbet samt give ny viden, som kan føre til udvikling af nye behandlingsprincipper. Projektet forventes afsluttet i efteråret 2019.

    Forskningsårsstuderende Sine Søndergaard Korsholm, Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet har modtaget et introduktionsstipendium på 250.000 kr. til projektet: ’Heart Involvement and Autoantibody Profile in Myositis’. Myositis er en sjælden, alvorlig sygdom, som er karakteriseret ved nedsat kraft i specielt arme og ben samt svind af muskelmasse pga. en betændelseslignende tilstand. Desuden kan sygdommen påvirke hjertet, hvorved overlevelsen forringes væsentligt. Det kan skyldes, at hjertepåvirkningen ofte er symptomløs, så hjerteproblemerne ikke opdages i tide. Hyppigheden af disse hjerteproblemer er ukendt. Formålet med projektet er at undersøge og vurdere sammenhænge mellem muskelgigt og hjerteforandringer og at finde en risikomarkør, så hjertepåvirkningen hurtigt kan opdages og behandles – og den høje dødelighed hos denne patientgruppe mindskes. Projektet forventes afsluttet i efteråret 2021.

    1. reservelæge Henrik Christian Bidstrup Leffers, Afsnit for Højt Specialiseret Reumatologi, Rigshospitalet har modtaget 1.250.000 kr. til sit ph.d.-projekt: ’Miljø- og genetiske faktorers betydning for udviklingen af SLE – et nationalt kohortestudium’. SLE/lupus er en alvorlig bindevævssygdom, som især rammer yngre kvinder. Formålet med forskningsprojektet er at undersøge samspillet mellem miljø- og genetiske faktorer i forhold til risikoen for at udvikle sygdommen. I projektet indsamles data vedrørende miljøeksponering via spørgeskemaer, som udfyldes af såvel patienter med SLE som raske kontrolpersoner. Disse sammenholdes med analyser af blodprøver. Projektet kan give ny indsigt i sygdomsmekanismer, mulige nye behandlingsformer, tidlig forudsigelse af sygdomsforløbet og på sigt gøre det muligt at identificere de patienter, der er i særlig risiko for komplikationer. Projektet forventes afsluttet i februar 2021.

    1. reservelæge Charlotte Hyldgaard, Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital har modtaget 50.000 kr. til projektet: ’Interstitiel lungesygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom hos patienter med sklerodermi og polymyositis’. Projektets formål er at undersøge forekomsten af lungesygdom hos patienter med bindevævssygdomme, specielt sklerodermi og polymyositis, som har høj risiko for at udvikle lungefibrose. Projektet omfatter patienter med bindevævssygdomme registreret i Landspatientregisteret fra 2004-2016. Ved at se på diagnoser for lungesygdomme registreret både før og efter bindevævssygdommen kan hyppigheden og betydningen for sygdomsforløbet afdækkes. Derved kan man blive bedre til at identificere de patienter, der har øget risiko for et alvorligt forløb og forhåbentlig optimere kontrolforløb og behandling for denne patientgruppe. Projektet forventes afsluttet i januar 2019.

    Læge, ph.d. Heidi Lausten Munk, Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital, Klinisk Institut, Syddansk Universitet har modtaget 50.000 kr. til projektet: ’Kroniske inflammatoriske sygdomme; valg af medicinsk behandling og effekt af livsstil’. Formålet er at identificere biomarkører, der kan guide valget af medicinsk behandling ved inflammatoriske gigtsygdomme samt at afdække, hvilke livsstilsfaktorer der kan understøtte et godt behandlingsresultat. Blod-, afførings- og urinprøver fra patienter med inflammatoriske gigtsygdomme indsamles og analyseres før og efter opstart af biologisk behandling. Projektet vil bringe øget viden om, hvilke patienter der har gavn af biologisk behandling, samt hvilke livsstilsfaktorer der bidrager positivt til behandlingseffekten. Projektet forventes afsluttet i august 2021.

    Klinisk assistent Kristian Zobbe, Reumatologisk Afdeling, Rigshospitalet har modtaget 1.000.000 kr. til sit ph.d.-projekt: ‘Risk of Mortality and co-morbidities as well as impact of weight loss in gout patients: a clinical and epidemiological research project’. Forekomsten af urinsyregigt er i voldsom stigning. Sygdommens betydning for dødelighed, konkurrerende sygdomme og ledødelæggelse er uafklaret, men livsstilsfaktorer som overvægt forværrer muligvis gigten og øger risikoen for død og cancer. Projektet vil på baggrund af registre i England og Danmark bl.a. undersøge udviklingen i udbredelsen, kræftrisiko og dødelighed ved urinsyregigt. Desuden omfatter det et lodtrækningsstudie, hvor overvægtige med urinsyregigt enten vil blive sat på slankekur eller på normal kost med henblik på at afdække, om vægttab er en behandlingsmulighed ved urinsyregigt. Projektet forventes afsluttet i efteråret 2020.

    Læge, ph.d.-studerende Maja Skov Kragsnæs, Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital har modtaget 50.000 kr. til projektet: ‘Efficacy and Safety of Faecal Microbiota Transplantation in Patients with Peripheral Psoriatic Arthritis: A 6-month, Double-Blind, Randomised Placebo-Controlled Trial’. Nye teorier går på, at sammensætningen af tarmens bakterier kan spille en rolle for udviklingen og forløbet af psoriasisgigt. En ny behandling, hvor der overføres tarmbakterier fra en rask donor til en syg tarm, har vist sig at kunne gendanne balancen i tarmens bakterieflora. I projektet afprøves denne metodes effekt på patienter med psoriasisgigt. Projektet forventes afsluttet i oktober 2019.

    Forskningskoordinator Michael Kruse Meyer, Reumatologisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel har modtaget 50.000 kr. til projektet: ’Personlig reumatologisk medicinering og implementering af nye teknologier til optimeret behandling’. Formålet med projektet er at udvikle den nuværende behandling af ledde- og muskelgigt, således at den kan skræddersys til den enkelte patient (personlig medicin). Ved hjælp af avancerede målemetoder undersøges blodprøver og sammenholdes med den enkelte patients gigtaktivitet og behandling. Studiet vil således bidrage til forståelsen af, hvilke patienter der reagerer på behandlingen på molekylært niveau, så man på længere sigt vil kunne forudse, hvilket lægemiddel en given patient vil have gavn af. Projektet forventes afsluttet september 2019.

    Bevægeapparatets funktion og træning

    Udviklingsfysioterapeut Heidi Tegner, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet – Glostrup, har modtaget 58.500 kroner til projektet: ”The effect of an early intervention of pain neuroscience education and graded exposure therapy targeting motor function, cognition and behavior after lumbar spinal fusion”. En lumbal deseoperation er en stivgørende operation i lænden med skruer og knogletransplantat med det formål at reducere rygsmerter. På trods af, at flere studier viser, at bevægelse er sikkert og effektivt lige efter en lumbal deseoperation, er der ikke enighed om, hvilken genoptræning desepatienter bør tilbydes. Projektets formål er – gennem analyse af effekten af to forskellige genoptræningsforløb – at undersøge, om en tidlig bio-psyko-social indsats har en positiv effekt. Projektet forventes afsluttet i december 2020.

    Postdoc. Annett Dalbøge, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital har modtaget 40.000 kr. til projektet ’Arbejde med løftede arme og operationskrævende skulderlidelser’. Arbejde med løftede arme medfører stor risiko for skulderlidelse, men det vides ikke præcis, hvad det er, der forårsager skulderproblemerne. Dette studie har til formål at undersøge hvilke parametre af arbejde med løftede arme, som øger denne risiko, f.eks. hvor højt og hvor længe af gange armene kan være løftede, før risikoen stiger. Hvis man finder de risikable parametre, kan resultaterne hjælpe med at målrette den forebyggende indsats mod særlig risikable skulderbelastninger. Projektet forventes afsluttet i løbet af foråret 2018.

    Projektfysioterapeut Thomas Frydendal, Fysio- og Ergoterapi, Sygehus Lillebælt, Vejle har modtaget et forskningsstipendium på 1 mio. kr. til projektet ‘Effect of surgical and non-surgical treatment in patients with hip osteoarthritis eligible for total hip arthroplasty’. 11 pct. af alle danskere vil udvikle slidgigt i hoften. Slidgigt i hoften er forbundet med smerte, nedsat funktion og ringe sundhedstilstand og behandles i stigende grad med indoperation af et kunstigt hofteled. Også træning anbefales som behandling mod hofteslidgigt, og styrketræning har vist at kunne forbedre den fysiske funktion. Ingen kliniske forsøg har imidlertid sammenlignet effekt, fordele og ulemper af hhv. operative og ikke-operative behandlingsforløb. I projektet fordeles 126 patienter, som alle er erklæret egnede til operation, ved lodtrækning i to grupper. Denne ene gruppe modtager operation og ti ugers tung styrketræning, den anden modtager kun tung styrketræning. Behandlingseffekten måles på objektive funktions- og styrkemål samt patientrapporteret funktion og smerte.

    Projektet forventes afsluttet i 2020. Reservelæge, ph.d.-studerende Alexandra Veronique Vestergaard, Ortopædkirurgisk Afdeling, Slagelse Sygehus har modtaget 50.000 kr. til projektet ‘Fractures of the knee: epidemiology, outcome and risk of conversion to total knee arthroplasty (TKA)’. Hvert år pådrager godt 2.000 danskere sig et knoglebrud ved knæet. Forløbene er oftest langvarige og ressourcekrævende, og der findes kun begrænset viden om behandlingen af og efterforløbet for disse patienter. I projektet beskrives patientgruppen i forhold til alder, køn, øvrige sygdomme samt hvordan skaden er opstået. Desuden kortlægges patienternes funktion, smerter og tilbagevenden til arbejdsmarkedet samt deres risiko for at udvikle slidgigt, som fører til operation med indsættelse af et kunstigt knæ. Projektet omfatter ca. 10.000 danske patienter med knænære knoglebrud og vil give solid viden om det forventede udfald med de nuværende behandlinger samt danne basis for eventuelle ændringer i de fremtidige behandlingsstrategier. Projektet forventes afsluttet i 2020.

    Lektor Bjarki Haraldsson, Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol har modtaget 36.000 kr. til projektet ’The Subacromial Shoulder Pain and Central Nervous System Sensitization trial (SAP-CNSS): Central nervous system sensitization, muscle function, and pain profiling in patients with subacromial pain and in healthy controls’. Skuldersmerter er et udbredt problem – og en bekostelig affære for det danske samfund. I projektet undersøges styrke og aktivitet i skuldermuskulaturen, centralnervesystemets følsomhed overfor smerte samt smerteudbredelse i og omkring skulderen hos patienter med ondt i skulderen sammenlignet med raske personer. Herudover vil projektet ved hjælp af spørgeskemaer indsamle oplysninger om patienternes egen oplevelse af smerte og funktionsniveau samt deres angst for bevægelse og fysisk aktivitet. Projektets resultater vil tilvejebringe en større forståelse af de mekanismer, der gør sig gældende ved skuldersmerter, hvilket kan bidrage til en bedre behandling af patientgruppen. Projektet forventes afsluttet i 2018.

    Afdelingslæge, ph.d.-studerende Janni Kjærgaard Thillemann, Ortopædkirurgisk Afdeling, Universitetsklinik for hånd-, hofte- og knækirurgi, Hospitalsenheden Vest har modtaget 60.000 kr. til projektet ’Dynamisk RSA til evaluering af kinematik og gradering af stabilitet i det distale radioulnare led’. Skader på ledbåndene er relativt hyppige efter håndledstraumer og kan forårsage ustabile led. Tilstanden er imidlertid vanskelig at bedømme og mistolkes ofte som en kraftig forstuvning. Det kan medføre nedsat bevægelighed og håndtrykskraft, vedvarende håndledssmerter samt risiko for at udvikle slidgigt i leddet. Almindelige billeddiagnostiske undersøgelser kan ikke med sikkerhed afsløre ledbåndsskaden eller graden af instabilitet i leddet. Derfor er kikkertoperation i dag den anbefalede metode til at vurdere skadens omfang. I projektet undersøges, om dynamisk radiosterometrisk analyse (RSA) kan erstatte kikkertoperation. Dynamisk RSA er en ny billeddiagnostisk metode, som tidligt i forløbet kan måle stabiliteten af led i bevægelse, hvilket vil være til gavn for såvel patienterne som for samfundsøkonomien. Projektet forventes afsluttet i 2021.

    Ph.d.-studerende Rasmus Skov Husted, Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Universitetshospital har modtaget 80.000 kr. til projektet ’Coordinated conservative and surgical care of patients with end-stage knee osteoarthritis: A pragmatic approach’. En følgevirkning af artrose (slidgigt) i knæene er nedsat muskelstyrke, og efter indsættelse af nyt knæled sker der et yderligere tab af muskelstyrke, særligt i den forreste lårmuskel. Mange patienter har svært ved at genvinde den tabte muskelstyrke og kan derfor opleve udfordringer med dagligdagsaktiviteter som f.eks. at gå på trapper. Formålet med projektet er at undersøge effekten af træning af forreste lårmuskel hos patienter med slidgigt i knæene inden en eventuel operation. Som deltager i projektet vil patienterne modtage træning af forreste lårmuskel, som skal udføres i eget hjem efter instruktion fra en fysioterapeut. Træningen kan forbedre patienternes fysiske udgangspunkt inden en eventuel operation og give et bedre beslutningsgrundlag for den videre behandling. Projektet forventes afsluttet i 2019.

    Postdoc Rasmus Østergaard Nielsen, Sektion for Idræt, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, har modtaget 50.000 kr. til projektet: ’The Garmin-RUNSAFE Running Health Study’. I Danmark løber næsten 30 % af den voksne befolkning regelmæssigt, og mere end en kvart million danskere får årligt en løbeskade. Teknologiske fremskridt har gjort det muligt at undersøge, hvilken træning der er gavnlig, og hvilke belastninger der udløser skade. Håbet er, at projektet vil afklare årsagerne til løbeskader. Projektet forventes afsluttet i januar 2019

    Ryglidelser

    Forskningsassistent Trine Muckert, Medicinsk Rygafdeling, Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt, har modtaget 50.000 kroner til projektet: ”Development of an evidence based Clinical Prediction Rule for identifying Facet Joint-related Pain”. Lændesmerter er et udbredt problem. De fleste patienter får diagnosen ”uspecifikke lændesmerter”, mens 15-40 procent anslås at have smerter fra facetled – en tilstand, der dog er yderst vanskelig at bestemme. I praksis kan kun en positiv effekt af en blokade bekræfte diagnosen. På baggrund af en systematisk litteraturgennemgang, analyse af sygehistorier og kliniske tests samt fokusgruppeinterview med erfarne klinikere er det studiets formål at udvikle en beslutningsregel til diagnosticering af smerter fra facetled. Projektet forventes afsluttet ultimo 2020.

    1. reservelæge Sengül Seven, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet – Glostrup, har modtaget et forskningsstipendium på 1.000.000 kroner til projektet: ”Hvilke MR-fund i SI-led og rygsøjle kan bedst differentiere patienter med aksial spondylartritis fra patienter med andre tilstande”. Projektets formål at gøre det muligt tidligt i sygdomsforløbet at adskille patienter me den autoimmune sygdom rygsøjlegigt fra patienter med andre smertefulde tilstande i ryggen og raske personer. Tidlig diagnose og behandling kan mindske sygdomsaktiviteten og begrænse langtidsfølgerne. Projektet forventes afsluttet i sommeren 2021.

    Klinisk assistent Marie Wetterslev, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet, Glostrup, har modtaget et forskningsstipendium på 1 mio. kr. til projektet ‘DOBIS - Dose adjustment of biological treatment in SpA patients’. Rygsøjlegigt er en kronisk betændelseslignende gigtsygdom, som medfører smerte, stivhed, træthed, forkalkning i rygsøjlen samt hævelse og sammenvoksning af leddene mellem korsben og hofteben. Behandling med biologisk medicin reducerer sygdomsaktiviteten, men medfører risiko for alvorlige bivirkninger. Formålet med projektet er at regulere den biologiske medicin hos patienter med lav sygdomsaktivitet, så de behandles med mindst mulig dosis, uden at sygdommen blusser op. Patienterne følges i mindst to år ved regelmæssig ambulant kontrol indeholdende lægeundersøgelse, spørgeskemaer, blodprøver, MR-scanninger og røntgenundersøgelse. Patienter, der oplever opblussen i deres gigtsygdom, vil blive øget i dosis. Projektet forventes afsluttet i 2020.

    Forskningsansvarlig terapeut Nanna Rolving, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg har modtaget 70.000 kr. til projektet ’Kan et gruppeforløb i smertehåndtering give bedre funktionsevne og livskvalitet til patienter i hospitalssektoren med kroniske rygsmerter og samtidige psykosociale risikofaktorer?’. Patienter, som har svært ved at mestre deres smerter i hverdagen, har særlig gavn af en kognitiv adfærdsterapi med fokus på smertehåndtering. På nuværende tidspunkt har landets rygcentre og reumatologiske afdelinger ikke et sådant tilbud, ligesom der ikke eksisterer publicerede undersøgelser, som afdækker effekten af kognitiv terapi til ikke-kirurgiske rygpatienter set i hospitalsregi. Projektet skal derfor undersøge, om et gruppeforløb i smertehåndtering udover den gængse behandling kan forbedre funktionsevnen og livskvaliteten hos patienter med lænderygsmerter. Studiet udføres som et lodtrækningsforsøg. Hvis studiet viser en god effekt af et gruppeforløb i smertehåndtering til patienter, som har særligt svært ved at mestre deres lænderygsmerter, vil det blive et fast tilbud til disse patienter i RegionsRygcenter Midt. Derudover vil man via national formidling stile mod, at der oprettes lignende tilbud på landets øvrige rygcentre i sekundærsektoren. Projektet forventes afsluttet i 2019.

    Kiropraktor Casper Glissmann Nim, Rygmedicinsk Afdeling, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet har modtaget 85.000 kr. til projektet ‘What determines a positive outcome of spinal manipulation for persistent low back pain: Stiffness or pain sensitivity?’. Lændesmerter er en udbredt lidelse. Den er forbundet med store både menneskelige og samfundsmæssige omkostninger og vanskelig at behandle effektivt. Behandlingsmetoderne spænder fra sengeleje til fysisk aktivitet og fra stivgørende kirurgi til manuel mobilisering. Den forskningsbaserede viden om, hvilken behandling der hjælper en given patient bedst, er imidlertid begrænset. En af de mest almindelige behandlinger ved lændesmerter er ledmanipulation. Der er klart belæg for, at manipulation er både effektiv, sikker og billig, men desværre er det vanskeligt præcist at lokalisere de behandlingskrævende led. I dette studie anvendes nye eksperimentelle undersøgelsesteknikker, der kan måle lændestivhed og smertesensitivitet. Op til 300 patienter med kroniske lændesmerter vil blive inkluderet i projektet og undersøgt med disse teknikker. Hver patient vil tilfældigt blive tilbudt behandling i form af manipulation – enten det sted, hvor stivheden er mest udtalt, eller det sted, hvor smerten er kraftigst. Herefter sammenlignes effekten. Projektet forventes afsluttet i 2020.

    Udviklingsfysioterapeut Heidi Tegner, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet, Glostrup har modtaget 51.300 kr. til projektet ‘The effect of an early intervention of pain neuroscience education and graded exposure therapy targeting motor function, cognition and behavior after lumbar spinal fusion’. Selvom flere studier viser, at bevægelse er sikkert og effektivt lige efter en stivgørende operation i lænden, er der ikke enighed om, hvilken genoptræning patienterne bør tilbydes. I projektet modtager én patientgruppe normal behandling bestående af et rygseminar før operationen, vejledning lige efter operationen og genoptræning tre måneder senere. En anden gruppe gennemgår samme forløb suppleret med fem seancer hos en fysioterapeut. Her arbejdes der med den enkeltes viden om smerter og tryghed ved at bevæge sig. Tre og seks måneder efter udskrivelse sammenlignes de to gruppers smerteniveau, livskvalitet og evne til at bevæge sig. Studiet kan belyse betydningen af, at sundhedspersonalet inddrager den enkelte patients tidligere historie, viden og oplevelse af smerter i behandlingsforløbet. Endelig vil studiet kunne generaliseres til andre patientgrupper med kroniske smerter. Projektet forventes afsluttet i 2020.

    Adjunkt Kristian Kjær Petersen, Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet, har modtaget 75.000 kr. til projektet ’Katastrofetanker og centralnervesystemets indvirkning på udviklingen af kroniske smerter hos patienter med lænderygsmerter’. Lænderygsmerter er den hyppigste sygdom i verden, men man ved ikke, hvorfor nogle patienter udvikler kroniske smerter, mens andre bliver smertefrie efter behandling. Tidligere forskning har vist, at patienter, som er meget bekymrede for smerter, har større risiko for at udvikle kroniske smerter. Man ved også, at f.eks. hos patienter med slidgigt kan centralnervesystemets evne til at kontrollere smerter have afgørende betydning for, hvordan smerte opfattes, ændres og udvikles fra at være akut til at blive kronisk. Dette studie vil måle den enkelte patiens sygdomsbekymring og nervesystemets evne til at kontrollere smerter. Patienterne skal udfylde et særligt spørgeskema, som gør det muligt at kategorisere dem i grupper med lav, moderat eller høj risiko for at udvikle kroniske smerter. Hvis det kan dokumenteres, at sygdomsbekymring og nervesystemet har indvirkning på denne udvikling, vil det få betydning for den fremtidige behandling af patienter med lænderygsmerter. Projektet forventes afsluttet i 2018.

    Børn og unge

    Specialeansvarlig overlæge Anne Estmann Christensen, H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital, har modtaget 280.000 kroner til ”Oprettelse af landsdækkende børnereumatologisk database (DanBioPæd)”. Dataindsamling for voksne reumatologiske patienter i den landsdækkende database DANBIO har vist sig at have mange fordele, både hvad angår behandlingen af den enkelte patient, kvalitetssikring af behandlingstilbud og forskning. Projektets formål er at etablere en tilsvarende database for børn med børnegigt.

    Lektor Peter Bangsgaard Stoustrup, Sektionen for Ortodonti, Aarhus Tandlægeskole har modtaget 35.000 kr. til projektet ’The impact of orofacial physiotherapy on arthritis-induced orofacial signs and symptoms in patients with Juvenile Idiopathic Arthritis’. Påvirkning af kæbeleddet ses ofte hos børn og unge med diagnosen børnegigt. Det kan føre til ansigtssmerter og nedsat mobilitet i kæbeled og ansigtets muskler og derved påvirke den måde mund og kæber fungerer på. Det kan have en stor negativ indflydelse på livskvaliteten, da kæbeleddet er et af kroppens mest brugte led, f.eks. når vi taler, spiser og griner. Undersøgelser har dokumenteret god effekt af fysioterapeutisk behandling hos voksne patienter med ansigtssmerter. Effekten er dog endnu ikke undersøgt i forhold til ansigtssmerter hos børn og unge med børnegigt. Behandlingen vil bestå af et 8 ugers fysioterapeutisk forløb samt hjemmeøvelser, som patienten dagligt selv udfører. Såfremt dette første studie viser en gunstig effekt af et sådant forløb, vil det kunne danne grobund for yderlig fremtidig forskning på området. Projektet forventes afsluttet i 2019.

    Jordemoder og forskningsassistent Nina Olsén Sørensen, Forskningsenheden Kvinders og Børns Sundhed og Obstetrisk klinik, Rigshospitalet har modtaget et introduktionsstipendium på 250.000 kr. til projektet ‘Parental rheumatoid arthritis and risk of miscarriage, birth defects and stillbirth’. Formålet med projektet er at undersøge, om kvinder med leddegigt og kvinder, hvis partner har leddegigt, har større risiko for abort og dødfødsel og at få et barn med medfødte misdannelser. Man ved, at der kan være en sammenhæng mellem leddegigt og risikoen for komplikationer ved graviditet og fødsel. Man ved imidlertid ikke, om leddegigt påvirker risikoen for abort, medfødte misdannelser og dødfødsel. Projektet er det største af sin art inden for dette område og vil skaffe ny viden om graviditets-komplikationer blandt voksne med leddegigt, så man kan rådgive de kommende forældre bedre, ligesom projektet kan fortælle noget om de biologiske mekanismer, der kan ligge bag. Studiet forventes afsluttet ved udgangen af 2017.

    Introduktionsreservelæge Signe Schöllhammer Knudsen, Geriatrisk afdeling, Århus Universitetshospital har modtaget et forskningstipendium på 909.000 kr. til projektet ’Børn af gigt- og bindevævssyge kvinder – et epidemiologisk studie’. Projektet skal undersøge, om børn, hvis mødre har leddegigt, rygsøjlegigt eller bindevævssygdommen SLE, udvikler sig som børn af raske mødre. Man ved, hvilke præparater der kan medføre misdannelser af fosteret, men skadevirkningen på langt sigt er aldrig undersøgt. Dette projekt skal derfor undersøge, hvordan børn af mødre med de forskellige former for gigt klarer sig i skolen, om de går hyppigere til læge, får mere medicin eller har øget risiko for bestemte sygdomme. Formålet er at kunne tilbyde kvinder med disse sygdomme, som gerne vil have børn, bedre rådgivning og behandling og at finde de behandlinger, der udgør mindste risiko for barnets udvikling. Projektet forventes afsluttet i efteråret 2020.

    Andet

    Overlæge Karin Bruun Plesner Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital, har modtaget 33.196 kr. til projektet ’Undersøgelse af dosis respons sammenhænge ved anvendelsen af lav dosis naltrexone (LDN) til patienter med fibromyalgi’. Fibromyalgi er en sygdom, som medfører smerter, dårlig søvnkvalitet, træthed og nedsat funktionsniveau. Behandlingsmulighederne er få og begrænser sig til lindring af symptomer. Lav dosis naltrexone (LDN) har muligvis virkning på den centrale inflammation, som menes at være en vigtig medvirkende faktor i udviklingen og vedligeholdelsen af symptomerne ved sygdommen. Man har relativt stor erfaring med brugen af LDN, men mangler videnskabelige undersøgelse til at dokumentere effekt, virkningsmekanismer og dosisforhold. I projektet testes forskellige doser af LDN på patienter med fibromyalgi. Undersøgelsen vil fungere som et forstudie for et større randomiseret placebokontrolleret studie, idet der er behov for mere viden om, hvilke doser og effektmål det er mest relevant at undersøge. Projektet forventes afsluttet i 2018.

    Introduktionsreservelæge Signe Schöllhammer Knudsen, Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital har modtaget 100.000 kr. til projektet ’Børn af gigt- og bindevævssyge kvinder – et epidemiologisk studie’. Formålet med studiet er at undersøge, om børn af mødre med leddegigt, rygsøjlegigt eller bindevævssygdommen SLE/lupus udvikler sig ligesom børn af raske mødre. I studiet undersøges, hvordan børnene klarer sig i skolen sammenlignet med det nationale gennemsnit, samt om børnene går hyppigere til læge, får mere medicin eller har øget risiko for at udvikle bestemte sygdomme. Resultaterne forventes at kunne bidrage til bedre rådgivning og behandling af kvinder med en gigt- eller bindevævslidelse, som ønsker at stifte familie, således at risikoen for at påvirke barnets udvikling minimeres. Projektet forventes afsluttet i efteråret 2020.

    Reservelæge Kris Chadwick Hede, Urinvejskirurgisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro har modtaget  350.000 kr. til projektet: ’Adjuvant Therapy for Microfrature for Cartilage Repair’. Skader i ledbrusk har en meget dårlig evne til at hele af sig selv. Det fører ofte til udvikling af artrose (slidgigt) med væsentlige smerter og nedsat funktion til følge. De eksisterende behandlingstilbud er ofte meget omkostningstunge, og der er endnu ikke opnået konsensus om den optimale metode. Ved at undersøge, hvad der sker i brusken, når forskellige teknikker anvendes, vil projektet afdække, hvilke behandlingsmetoder der reelt bidrager til dannelsen af ny ledbrusk. Projektet forventes afsluttet i foråret 2021.

    Ph.d.-studerende Jeanette Trøstrup, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg har modtaget 90.000 kr. til projektet: ’Reduction of shoulder complaints in employees with high mechanical shoulder exposures’. Skulderproblemer forekommer hos 16-26 % af befolkningen. På trods af den høje forekomst ved vi stadig kun lidt om, hvordan man forebygger og behandler dem. Projektet skal udvikle og evaluere en ny indsats, Skulder-Caféen, som samler og koordinerer tværsektorielle indsatser for udredning og behandling af skulderproblemer. Målgruppen er personer med skulderproblemer og skulderbelastende arbejde. Ca. 5.000 personer besvarer et spørgeskema, og ca. 250 vil deltage i en indsats, som bl.a. omfatter patientuddannelse, træning og måling af skulderbelastning. Det er håbet, at resultaterne vil føre til bedre vejledning og behandling, og at konceptet på sigt implementeres nationalt i kommunerne. Projektet forventes afsluttet i efteråret 2020.

    Afdelingslæge Marianne Toft Vestermark, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg har modtaget 50.000 kr. til projektet: ‘Individualized treatment for Acute Achilles Tendon rupture based on Amlang’s ultrasonographic classification - a Randomized Controlled Trial’. Hvert år oplever omkring 1.500 mennesker i Danmark, at deres akillessene rives over. Behandlingen er ikke god nok – studier viser gennemsnitlig kraftnedsættelse efter overrivning på 15-26 %, og at kun 42 % vender tilbage til tidligere sportsaktiviteter. Projektets formål er at udvikle og afprøve en behandlingsalgoritme, så behandlingen tilpasses den enkelte. Projektet forventes afsluttet i foråret 2021.

    Lektor Abigail Mackey-Sennels, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet og Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital, har modtaget 50.000 kr. til projektet: ’The regeneration of old and young human skeletal muscle – myogenesis, inflammation and fibrosis’. Projektets formål er at sammenligne regenerering af muskler hos unge og gamle personer og forklare, hvorfor evnen til at reparere muskelskader falder med alderen. Muskelbiopsier fra 12 unge og 12 gamle mænd taget før og efter skade analyseres mhp. at afdække cellulære mekanismer bag regereingen. Projektet forventes afsluttet i efteråret 2018.

    Postdoc Sinead Holden, Forskningsenheden for Almen Praksis, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, har modtaget 50.000 kr. til projektet: ’Experience and belief about the impact of having long-standing knee pain since adolescence – a qualitative study nested within a population-based cohort’. Gener fra muskler og led starter ofte i en tidlig alder – selv blandt teenagere er langvarige muskel- og ledsmerter hyppige. Formålet med projektet er at udvikle guidelines til at identificere unge, som er i høj risiko for at udvikle muskel- og ledsmerter, og at bestemme den optimale niveau for sportsdeltagelse i forhold til at minimere risikoen for smerter. Projektet forventes afsluttet i december 2017.

  • 2016

    Artrose

    Reservelæge Maiken Stilling, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 80.000 kroner til at udvikle et klinisk anvendeligt apparat, der i daglig praksis muliggør en objektiv graduering af rotations-knæstabilitet. Forbedring af den nuværende subjektive metode til en mere objektiv diagnosticering kan potentielt bidrage til tidligere diagnosticering, som på længere sigt kan reducere risikoen for slidgigt i knæet. Yderligere kan det bidrage til et knæ-stabilitetsregister, som kan være gavnligt for forskningen inden for dette område.

    Ph.d.-studerende Lina Holm Ingelsrud, Clinical Orthopaedic Research Hvidovre, ortopædkirurgisk afdeling, Amager og Hvidovre Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 45.100 kroner til at kortlægge, hvilke behandlinger patienter med knæartrose har afprøvet, inden de henvises til ortopædkirurg for vurdering af behov for kunstig ledoperation. Denne kvalitetsvurdering af behandling for knæartrose vil kunne belyse, hvorvidt de mest anbefalede behandlingsalternativer også er de hyppigst benyttede. Resultaterne vil bidrage til diskussionen om, hvilken vej patienterne skal navigeres gennem behandlingssystemet inden kunstig ledoperation.

    Anden betændelsesagtig gigtsygdom

    Hoveduddannelsesstilling i reumatologi Rikke Asmussen Andreasen, Medicinsk afdeling, OUH, Svendborg Sygehus, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at søge svar på, hvilke faktorer der kan hjælpe til at forudse, hvordan patienter med Spondylartropatier (SpA) vil reagere på en given behandling. Spondylartropati er betegnelsen for en gruppe kroniske gigtsygdomme, som har en række karakteristiske symptomer tilfælles. Sygdommene kan i vekslende grad udløse gigtbetændelse (inflammation) i led og sener, i arme og ben samt i ryghvirvelsøjlen. Desuden kan der forekomme symptomer i hud, slimhinder, tarm, øjne og hjerte. Projektet vil bidrage med ny viden til at optimere den individuelle behandlingsstrategi og patientrådgivning.

    Reservelæge Maja Skov Kragsnæs, Reumatologisk afdeling C, Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 70.000 kroner til at undersøge årsagen til senesmerter hos psoriasisgigtpatienter. Psoriasisgigt (PsA) er en kronisk gigtsygdom, der rammer en betydelig andel af patienter med hudpsoriasis. Sygdommen skyldes en betændelsestilstand i led og sener, og medfører ofte store smerter, hævelse og nedsat bevægelighed. Betændelsen skyldes en ”forkert” aktivering af immunforsvarets betændelsesceller, men årsagen til dette er ukendt, og de eksisterende behandlingsmuligheder er ofte utilstrækkelige. Nye teorier går på, at sammensætningen af tarmens bakterieflora kan spille en central rolle for udviklingen og forløbet af PsA. En ny behandling (FMT), hvor der overføres afføring fra en rask donor til patientens tarm, har vist sig at kunne gendanne balancen i tarmens normale bakterieflora og herved helbrede patienter med langvarig diarré. FMT har hos denne patientgruppe vist sig sikker og meget effektiv. Hvis PsA helt eller delvist skyldes en ubalance i tarmens bakteriesammensætning, kan FMT være en potentiel ny behandling. 

    Molekylærbiolog Isabella Worlewenut Paulsen, Klinisk Immunologisk Afdeling, Næstved Sygehus, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 100.000 kroner til at finde ud af, om det er muligt ved hjælp af en test i blodet for microRNA at stille diagnosen psoriasisgigt tidligt. Studiet skal desuden afklare, hvor tidligt forandringer kan ses forud for, at personerne får symptomer og diagnose. Modsat leddegigt findes der i dag ikke gode markører i blodet, som kan hjælpe læger til at stille diagnosen psoriasisgigt.

    Bevægeapparatets funktion og træning

    Forskningsassistent Henrik Riel, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aalborg, Aalborg Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 58.000 kroner til at undersøge, om man ved hjælp af simpel feedback kan hjælpe unge med forreste knæsmerter (PFP) til at udføre øvelser med elastik bedre og derved forbedre effekten af deres genoptræning. Et dansk studie har vist, at 7 procent af unge i alderen 15 til 19 år lider af forreste knæsmerter. Behandlingen består af en kombination af styrketræning af lår- og hoftemuskulaturen samt udspændingsøvelser for disse muskler. Behandlingen tyder dog på at have mindre effekt hos de 15 til 19-årige end hos voksne. De har svært ved at ramme den rigtige træningsdosis, da de ikke udfører øvelserne med den korrekte hastighed og ikke udfører det korrekte antal gentagelser.

    Forsker David Christiansen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge effekten af holdbaseret genoptræning hos mennesker med skulderlidelser. Skulderlidelser er hyppigt forekommende i den danske befolkning og er ofte årsag til nedsat funktionsevne og sygefravær. Kliniske retningslinjer på skulderområdet anbefaler, at fysioterapeutisk øvelsestræning indgår som en del af behandlingen. Det er ofte antaget, at individuel genoptræning vil give de bedste resultater, men ny viden fra andre diagnosegrupper peger på, at holdbaseret genoptræning ved lændesmerter, urininkontinens og efter knæ- og hofteoperation er lige så effektiv. Projektet vil kunne danne præcedens og sætte standard for genoptræningsforløb til mennesker med skulderlidelser, og det vil desuden kunne vejlede sundhedspersonale, politikere og beslutningstagere i den fremtidige planlægning og organisering af genoptræning inden for skulderområdet.

    Overlæge Finn Elkjær Johannsen, Idrætsmedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 75.000 kroner til at undersøge, hvilken behandling der nedsætter smerter og forbedrer funktionen mest hos patienter med betændelse i achillessenen: Tung styrketræning i kombination med injektion af lokal binyrebarkhoromon eller behandling bestående af tung styrketræning med injektion af bedøvelse. I dag kan standardbehandlingen ved betændelse i achillessenen suppleres med indsprøjtning af binyrebarkhormon 1-3 gange. Effekten heraf er dokumenteret i videnskabelige studier. Man ved dog ikke, om det er binyrebarkhormons smertestillende effekt eller dens irritationsdæmpende effekt, som gør, at patienter oplever lindring. Resultatet af denne undersøgelse vil give værdifuld viden om behandlingen med binyrebarkhormon, og om den har en primær effekt i form af smertestilling eller irritationsdæmpning.

    Professor Stig Peter Magnusson, Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Musculoskeletal Rehabilitation Research Unit, Ergo- og Fysioterapien Bispebjerg Hospital og Institut for Idrætsmedicin, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 80.000 kroner til at undersøge, om belastningsstørrelsen under et 12 ugers rehabiliteringsregime for patienter med springerknæ har positiv betydning for den kliniske effekt (smertesymptomer), senestruktur og funktion. Springerknæ udgør et alvorligt klinisk og samfundsøkonomisk problem, da forekomsten af disse sene-overbelastningsskader er særdeles stor, og behandlingseffektiviteten forholdsvis ringe. Resultaterne af dette forskningsprojekt kan bidrage med vigtig information om effekten af forskellige behandlingsmetoder.

    Ryglidelser

    Læge Heidi Lausten Munk, Reumatologisk afdeling C, Odense Universitetshospital, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 119.237 kroner til et projekt, der vil undersøge ledbrusk ved rygsøjlegigt. I projektet er patienter med rygsøjlegigt undersøgt med røntgen, MR-scanning og en særlig type blodprøver, der afspejler ledbruskens tilstand. Projektet skal belyse, om bestemte type blodprøver vil kunne bruges til at vurdere sygdommens aktivitet og udvikling på linje med, hvad røntgen og MR-scanning kan. Det er projektetgruppens håb, at blodprøvemetoden på lang sigt vil kunne bidrage til at opdage rygsøjlegigt tidligere, end det sker i dag.

    Forskningsassistent Charlotte Ibsen, Forskning og udvikling, MarselisborgCentret, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 60.000 kroner til at undersøge, om systematisk indsamlede oplysninger om funktionsevne blandt patienter med diskusprolaps i lænden kan indgå som støtte for patienter og klinikker i de valg af behandling, de sammen skal træffe. Lænderygsmerter er den tilstand, der belaster danskernes sundhed mest. En af de mest almindelige årsager til lænderygsmerter er diskusprolaps.

    Postdoc Camilla Blach Rossen, CPK, Forskningsenheden Kvalitet – Innovation - Udvikling, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 58.000 kroner til at udvikle viden om diskusprolapspatienters forløb i sygehusvæsenet. Studiet vil give ny viden, der skal bruges til at videreudvikle de eksisterende patientforløb inden for rygområdet. Det er vigtigt, at forløbene er tilpasset patientens behov og organiseres på måder, der fremmer kontinuitet, koordination og høj kvalitet. Derved skaber vi de mest optimale forudsætninger for, at patienten med diskusprolaps kommer sig bedst muligt.

    Hoveduddannelse i ortopædkirurgi Peter Muhareb Udby, Ortopædkirurgisk afdeling, Køge Sygehus, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 55.000 kroner til over en 10-årig periode at undersøge betydningen af modic-forandringer hos patienter med kroniske lændesmerter. Modic-forandringer er beskrevet hos op til 40 procent af alle patienter med længerevarende rygsmerter i lænden. Ingen kender til den præcise årsag til eller konsekvens af disse forandringer. Det er derfor relevant at undersøge betydningen af modic-forandringer i rygsøjlen for derigennem at kunne vurdere, om der er forskel i rygsmerterne over tid hos dem, som har modic-forandringer, i forhold til dem, som ikke har. Resultaterne af undersøgelsen vil kunne påvirke måden at stille diagnosen på og selve behandlingen. Resultaterne kan desuden få betydning for vejledningen af patienter med rygsmerter omkring deres fremtidige smerter og funktion i ryggen.

    Læge Bjarke Brandt Hansen, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til en stående MR-skanning af patienter med lændesmerter og hypermobile led. Formålet er at undersøge, hvilken betydning hypermobile led har for bevægeligheden og for stillingsbetingede ændringer i lænden hos personer med lændesmerter. I stående stilling påvirkes ryggen af personens vægt, og anatomien i ryggen ændrer sig. Ved at MR-skanne patienter med lændesmerter og hypermobile led i oprejst stilling vil man formentlig se større belastningsforandringer sammenlignet med patienter uden hypermobile led. I dag frarådes mennesker med hypermobile led erhverv med mange løft for at undgå ryg- og ledsmerter. Projektet skal bidrage med forståelse for, hvordan hypermobilitet påvirker lænden i belastede stillinger.

    Klinisk assistent Simon Krabbe, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet, Glostrup, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 150.000 kroner til – ud fra spørgeskemaer, MR-skanning og nye biomarkører, der afspejler betændelse og nedbrydning af bindevæv – at udvikle kriterier for, hvornår rygsøjlegigt er i remission (sygdommen er i ro/inaktiv), og til at kunne forudse, hvilke patienter der opnår remission med biologisk behandling. Flere nye medicinske behandlingsmuligheder bliver snart tilgængelige, og der er derfor behov for at udvikle objektive definitioner af remission og finde metoder til at kunne forudse remission. For patienterne kan det potentielt føre til færre smerter og øget livskvalitet, og samfundet kan få færre udgifter til sygefravær og tilbagetrækken fra arbejdsmarkedet.

    Børn og unge

    Afdelingslæge Birgitte Thorsted Mahler, Børneafdelingen AUH, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at udvikle en app, der blandt andet kan registrere søvn, døgnrytme og smerter hos børn med børnegigt. På trods af nye behandlingsmuligheder har hvert tredje barn med børnegigt fortsat daglige smerter og træthedssymptomer. Smerter hos børn har stor betydning for barnets funktionsniveau og for familiens samlede belastning ved at have et kronisk sygt barn. Årsagerne til de vedvarende smerter kan måske skyldes en forstyrrelse i børnenes døgnrytme. Målet med projektet er at øge forståelsen for biologien bag de vedvarende smerte- og træthedssymptomer, og at udvikle værktøjer, der kan anvendes i hverdagen, til vurdering af smerte, træthed og aktivitetsniveau, og som desuden kan anvendes til at vurdere effekten af nye behandlingstilbud. Endelig kan projektet bidrage til at finde nye behandlinger af smerter og træthed.

    Andet

    Klinisk psykolog, ph.d. Tina Birgitte Wisbech Carstensen, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget 41.000 kroner til et projekt, der har til formål, at

    • Vurdere forekomsten af piskesmældsrelaterede symptomer i almenbefolkningen,
    • Identificere risikofaktorer for udvikling af piskesmældsrelaterede symptomer,
    • Undersøge langtidseffekten på helbredet hos personer med piskesmældsrelaterede symptomer (udvikling af vedvarende smerter, fysiske sygdomme, og socioøkonomiske konsekvenser).

    De fleste kommer sig efter et piskesmæld, men en væsentlig andel udvikler kroniske symptomer. Den eksisterende viden om, hvorfor der er denne forskel, er utilstrækkelig. En undersøgelse af risikofaktorer for udvikling af kroniske symptomer efter piskesmæld kan kaste lys over bestemte risikogrupper. Dette kan bruges til at udvikle den rette behandling til dem, der har brug for behandling, samt til at forebygge vedvarende symptomer.

    Forskningsmedhjælper Amir Emamifar, Rheumatology, OUH, Svendborg Sygehus, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 75.000 kroner til en ph.d.-protokol, der vil have fokus på de tre store problemområder inden for muskelgigt og kæmpecelleartrit: Den øgede kræftrisiko, problemerne relateret til de store blodårer og risikoen for knogleskørhed, både relateret til sygdommens egen påvirkning og som følge af behandlingen med binyrebarkhormon. Projektet kan på sigt være med til at ændre de diagnostiske undersøgelser gennem øget forståelse for sygdommenes og behandlingens indvirkning på hjerte-kar-forhold og knogleskørhed. Det kan også være med til at starte en ny æra, hvor patienterne får uddelegeret et større ansvar for deres egen behandling.

    Forskningsårsstuderende Philip Therkildsen, Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 30.000 kroner til at undersøge, om mængden af enzymet acetylcholinesterase i karvæggen har betydning for udvikling af kæmpecellearterit. Kæmpecellerarterit er den hyppigste form for karbetændelse og vanskelig at diagnosticere. Det fører ofte til lange udredningstider, hvilket øger risikoen for svære komplikationer. Derfor er det vigtigt med bedre diagnostiske metoder. Hvis mængden af acetylcholinesterase i karvæggen viser sig at have betydning for kæmpecellearterit, så kan det potentielt anvendes som et nyt diagnostisk værktøj og sikre en bedre diagnosticering af fremtidige patienter.

  • 2015

    Leddegigt

    Lektor Jette Primdahl, Forskning, Kong Christian X’s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Syddansk Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 100.000 kroner til at undersøge, om patienter med høj risiko for hjerte-kar-sygdom opsøger egen læge efter samtale herom, og om deres risiko ændrer sig over tid. Desuden vil projektet undersøge, om patienternes uddannelsesniveau, indkomst, om de bor alene, arbejdsstatus og køn har betydning. Patienter med leddegigt, hvirvelsøjlegigt og psoriasisgigt har øget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom. Risikoen svarer til at have sukkersyge, hvor screening og behandling kan halvere risikoen. Kong Christian X’s Gigthospital har siden september 2011 inviteret patienter med disse gigtsygdomme til et ekstra ambulant besøg, hvor deres risiko for hjerte-kar-sygdom bliver vurderet. Det er dog endnu uvist, om patienterne efterfølgende går til læge og får fulgt op på deres øgede risiko. Resultaterne kan vise, om screeningssamtalerne gør en forskel i forhold til at kunne reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom hos disse patienter.

    Ph.d.-studerende Nini Kyvsgaard Brix Nørgaard, Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Skejby, har modtaget støtte fra Gigtforeningens forskningsråd på 30.000 kroner til at undersøge, hvorfor nogle børn med børneleddegigt og nogle børn med leukæmi får kvalme af behandling med lav dosis methotrexat. Det vil blive undersøgt, om der er forskel på de to patientgrupper, og om der er genetiske forskelle inden for grupperne.
    Det vides ikke præcis, hvorfor methotrexat forårsager kvalme, men såvel transporttiden gennem leveren som genetiske og psykologiske faktorer, for eksempel angst, menes at have betydning. Studier har vist, at hvert andet barn med børneleddegigt har problemer med at tolerere methotrexat på grund af kvalme. Dette i en grad, hvor det kan blive nødvendigt at stoppe behandlingen.

    Forskningsårsstuderende Anne-Mette Kristensen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 75.000 kroner til et studie, hvor formålet er at opnå en større forståelse for leddegigt, og hvilken rolle CD83-systemet spiller i forbindelse med sygdommen. Leddegigt er domineret af betændelsestilstande, hvor tæt kontakt mellem celler er en betingelse for sygdomsudvikling. Centrale celler i denne proces har proteinet CD83 på deres overflade. CD83 er et molekyle med stor indvirkning på betændelsestilstande og immunsystemets celler. I dyreforsøg kan blokering af CD83 eksempelvis hæmme udviklingen af betændelsessygdomme. CD83 kunne derfor tænkes at spille en rolle for udvikling af leddegigt – et område der indtil nu kun er belyst i begrænset omfang.
    Studiet er et skridt på vejen mod en mere individualiseret behandling af leddegigtpatienter i fremtiden, hvilket kan begrænse sygdomsprogression og medfølgende funktionsnedsættelse hos den enkelte patient og samtidig bidrage til betydelige samfundsmæssige besparelser.

    Associate professor Magdalena Janina Laska, Reumatologisk afdeling U, Aarhus Universitetshospital, Institut for Klinisk Medicin, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge, om kombinationen af flere enkeltmutationer i gener, der har en kendt sammenhæng med leddegigt, øger modtageligheden for og sværhedsgraden af sygdommen. Risikoen for udvikling af leddegigt afhænger af en kombination af genetiske faktorer og miljømæssige årsager såsom infektion og rygning.
    Immunforsvaret spiller en vigtig rolle i sygdommens udvikling. Der er beskrevet mange enkelte genfejl, som hver især har vist en øget hyppighed hos patienter med leddegigt. Ved at undersøge for kombinationer af disse genfejl hos patienter med leddegigt, kan det muligvis forklares, hvorfor der er forskelle i modtageligheden for sygdommen, og hvorfor nogle patienter rammes hårdere af sygdommen end andre og har forskellig effekt af den givne behandling. På sigt vil denne viden kunne bidrage til skræddersyet behandling til den enkelte patient.

    Klinisk lektor, overlæge, Ph.d. Bo Baslund, Reumatologisk Klinik, Rigshospitalet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 63.600 kroner til at undersøge, om der er genetiske årsager til, at patienter med leddegigt reagerer forskelligt på behandling med prednisolon (binyrebarkhormon), herunder forekomsten af bivirkninger, og at nogle patienter får nedsat evne til selv at producere binyrebarkhormon. Binyrebarkhormon bruges til behandling af en lang række sygdomme med stor effekt, men også mange bivirkninger. Udvikling af nedsat binyrebarkfunktion, sukkersyge, knogleskørhed og forhøjet blodtryk er blandt de mest alvorlige. I dag kan man ikke på forhånd forudsige, hvilke bivirkninger den enkelte vil opleve ud fra dosis eller varighed af behandlingen. Det er derfor af stor betydning at finde metoder til at kunne identificere risikopatienter og tilpasse behandlingen individuelt. Perspektivet er, at man vil kunne skræddersy binyrebarkhormonbehandlingen til den enkelte patient og reducere bivirkninger relateret til behandlingen.

    Læge Christian Gytz Ammitzbøll, Reumatologisk afdeling U, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at bestemme, om et defekt gen i udvalgte familier kan udløse leddegigt. Der findes flere familier i Danmark med en usædvanlig høj forekomst af leddegigt igennem generationer, hvor man ud fra deres stamtræ må mistænke, at leddegigten nedarves fra forældre til barn igennem bare et defekt gen. Perspektiverne ved at finde et eller flere gener, der medfører leddegigt, er enorme og ganske enestående. Det vil betyde et kæmpe spring i forståelsen af leddegigt, da de ramte gener vil være helt centrale i sygdomsudviklingen af sygdommen.

    Læge Mia Glerup, Børnereumatologisk afdeling, SKS, Aarhus Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til en 15 års opfølgning af børneleddegigt i de nordiske lande. Formålet er at undersøge langtidsprognosen for børneleddegigt 15 år efter, at sygdommen er debuteret og at finde målbare stoffer i blodet, som kan være med til at forudsige sygdomsforløbet og dermed vejlede lægen i, hvornår børnene skal tages ud af medicinen. Endelig skal studiet beskrive skaderne på kæbeleddene 15 år efter sygdomsdebut set i relation til, hvilken behandling de har fået.

    1. reservelæge Charlotte Hyldgaard, Lungemedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 30.000 kroner til at undersøge, hvilke faktorer der har betydning for risikoen for at udvikle lungesygdom som en del af en gigtlidelse. Desuden skal projektet opgøre, hvordan sygdomsudviklingen har været hos en gruppe patienter, som har været fulgt på Lungemedicinsk afdeling på grund af lungefibrose ved kronisk leddegigt eller anden gigtsygdom. Derigennem skal det påvises hvilke faktorer, der har betydning for sygdommens udvikling og for effekten af behandlingen. Undersøgelsen er den første af sin art af danske patienter med lungesygdom forårsaget af leddegigt eller anden bindevævssygdom. Resultaterne skal bruges til at tilrettelægge den bedst mulige opsporing af tidlige tegn på lungesygdom. Derudover skal undersøgelsen være med til at skabe overblik over sygdommenes forløb, og hvilke faktorer der giver risiko for et alvorligt forløb, hvor særlig behandling og kontrol skal iværksættes.

    Udviklingssygeplejerske Laila Twisttmann Bay, Reumatologisk, Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 30.000 kroner til at undersøge, hvilke faktorer der kan påvirke den måde, en leddegigtpatient i behandling med methotrexat tager sin medicin på. Blandt faktorerne er køn, seksualitet, ensomhed og patientens sociale liv. Målet er at få viden om, hvordan hverdagslivet påvirkes af leddegigten, og om forhold i hverdagen har betydning for den måde, man som patient vælger at tage sin methotrexat på.

    Forskningsårsstuderende Bjørk Khaliqi, Reumatologisk afdeling, Syddansk Universitet / Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge, om proteinerne SP-D og MFAP4 er potentielle markører for udvikling af hjerte-kar-sygdomme og lungefibrose hos patienter med leddegigt. Skulle der vise sig at være en sammenhæng, kan disse markører potentielt anvendes til at vurdere leddegigtpatienters risiko for senere at udvikle hjerte-kar-sygdomme og lungefibrose.

    Uddannelsesansvarlig overlæge, seniorforsker Lene Dreyer, Afdeling for gigt- og rygsygdomme, Herlev og Gentofte Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 80.000 kroner til at undersøge risikoen for neurologiske bivirkninger hos gigtpatienter i behandling med biologiske lægemidler. Behandling af gigtpatienter med biologiske lægemidler er forbundet med bivirkninger, herunder øget risiko for infektioner. En del patienter oplever neurologiske symptomer under behandlingen, hvor specielt tilstande som minder om dissemineret sclerose er foruroligende. Der er lighedspunkter mellem de biokemiske processer i hjernen ved dissiminieret sclerose og gigtsydomme som leddegigt. Men behandlingsforsøg af sclerosepatienter med biologiske lægemidler har overraskende forværret tilstanden. Studiet vil klarlægge de neurologiske bivirkninger ved behandlinger. Det vil desuden blive undersøgt, hvilke patienter som er i højrisiko for neurologiske bivirkninger under behandlingen, og hvilke symptomer som lægen reagere på under behandlingen.

    Forskningsassistent Ida Kristiane Roelsgaard, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR), The Copenhagen Center for Arthritis Research (COPECARE), Rigshospitalet, HovedOrtoCentret, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge, hvilken effekt et intensivt rygestopforløb har for visse risikofaktorer hos leddegigtpatienter. Intensivt rygestopforløb kan med fordel indføres i praksis, hvis det viser sig, at leddegigtpatienter får nedsat deres risiko for hjerte-kar-sygdom, nedsætter deres sygdomsaktivitet, forbedrer deres respons på behandlingen, formindsker inflammation, forbedrer deres lungefunktion og fysiske funktion samt får færre smerter, mindre træthed og bedre livskvalitet. Hvis det konkluderes, at de økonomiske omkostninger forbundet med det intensive rygestopforløb opvejer de positive effekter ved rygestop, kan dette med fordel tilbydes alle leddegigtpatienter, der ryger.

    Artrose

    Fysioterapeut Pætur Mikal Holm, Fysio- og ergoterapien, Slagelse Sygehus, Næstved, Slagelse og Ringsted (NSR) Sygehuse, Region Sjælland, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 99.366 kroner til at undersøge, hvilken effekt ekstra tung styrketræning til ben – som supplement til den neuromuskulære træning i GLA:D – vil have for funktionsniveauet hos mennesker med slidgigt i knæene. Træning virker mod slidgigt, men det er endnu uklart, hvilke træningsformer der har størst effekt. Det er derfor af stor betydning at undersøge, hvordan effekten af træningen kan forøges. Ved at tilføje styrketræning til den ikke-operative behandling af slidgigt i knæene, kan der potentielt opnås forbedret aktivitetsniveau i dagligdagen, færre smerter og bedre livskvalitet hos mennesker med slidgigt i knæene.

    Forskningsassistent Cecilie Rødgaard Bartholdy, Parker Instituttet, Københavns Universitets hospitaler Bispebjerg og Frederiksberg, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 60.000 kroner til at undersøge, om det daglige fysiske aktivitetsniveau ændres hos personer med slidgigt i hofte eller knæ, efter de har været igennem et behandlingsforløb. Inaktivitet er et globalt problem, der øger risikoen for forskellige sygdomme, f.eks. hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og kræft. Mennesker med slidgigt er mindre aktive end andre i samme aldersgruppe. Det er derfor relevant at finde ud af, om de bliver mere aktive efter at have fuldført et af de behandlingsforløb, der tilbydes i dag, dvs. operation, vægttab og træning. Ved at kortlægge, om inaktivitet mindskes efter et behandlingsforløb, har man mulighed for at optimere behandlingstilbuddene, så de hjælper bedst muligt.

    Research assistant/student Simon Limbrecht Mogensen, Ortopædisk Forsknings Laboratorium, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 79.998 kroner til at undersøge, om man ved hjælp af stamcelleterapi kan udvikle end helbredende samt en forebyggende behandling af slidgigt. Da op mod 25 % af befolkningen lider af bruskskadesygdomme, vil både helbredende og forebyggende behandling have stor og gavnlig effekt på mange menneskers hverdag og bidrage til smertereduktion, øget funktionsniveau og deraf øget livskvalitet.

    Professor Kjeld Søballe, Ortopædkirurgisk afd. E, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til – ved brug af en særlig røntgenmetode (RSA) – at evaluere operationer for indeklemning i hofteleddet. Indeklemning i hofteleddet er forårsaget af en deformitet i hofteskålen eller lårbensknoglen. Denne deformitet medfører indskrænket bevægeomfang og øget slid på leddet. Dette medfører smerter og risiko for tidlig udvikling af slidgigt. Projektet kan bidrage med en klarlægning af, hvilke strukturer og hvilken/hvilke mekanismer der giver anledning til smerter ved indeklemning. Eftersom hovedparten af genoperationer foretages pga. manglende identifikation af det berørte område i leddet, forventer der bedre resultater ved operation. En mere optimal behandling kan medføre, at færre udvikler slidgigt.

    Fysioterapeut, forskningsassist Karen Ellegaard, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 70.000 kroner til at udfærdige og afprøve en metode til at ensarte vurdering af undersøgelser med ultralydsskanning ved slidgigt i fingerleddene.
    Slidgigt er en udbredt lidelse. Forekomsten af slidgigt stiger med alderen. Omkring 25% kvinder og 15% mænd er plaget af slidgigt i håndens led.
    Stigende levealder betyder, at der er øget behov for en effektiv indsats mod slidgigt. Let anvendelige og pålidelige måleredskaber til diagnosticering, registrering af sygdomsudvikling og effekt af behandling er derfor yderst relevant.

    Professor, overlæge, Ph.d. Michael Rindom Krogsgaard, Idrætskirurgisk enhed M51, Ortopædkirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 105.000 kroner til at fastslå, om meniskerne –som er knæets støddæmpere – er i stand til at vedligeholde sig selv igennem livet trods slid og skader. Ødelæggelse af meniskernes struktur, for eksempel ved beskadigelse, er en vigtig årsag til udvikling af slidgigt, fordi meniskerne normalt beskytter ledbrusken ved at absorbere en stor del af den vægtbelastning, der går gennem knæet. Kan meniskerne reparere sig selv og holde deres struktur intakt, når de nedbrydes af degeneration, slid eller skade? Det ved man ikke, men det er af betydning for forståelsen af, hvorfor sygdomme i meniskerne udvikles, og for hvorledes de kan behandles. Hvis der foregår omsætning i meniskernes kollagen, åbner det mulighed for, at man ved at fremme processen kan styrke meniskens stødabsorberende egenskaber og forhindre varigt tab af meniskvæv ved skader og degeneration. Hvis kollagenet ikke omsættes, er det udtryk for, at vi har det kollagen, som vi udstyres med i barnealderen – og det skal vi passe på.

    Læge Alexander Steenberg Dastrup, Ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge, om patienter, som får kolesterolsænkende medicin (statiner), gigtmedicin (NSAID’er) eller tranexamsyre (TEA), har en øget risiko for hjerte-kar komplikationer og død ved indsættelse af hofteprotese. Studiet vil kunne belyse risici ved indtagelse af de ovennævnte lægemidler og hjælpe med at skabe mere sikre retningslinjer for patienter, der skal opereres for artrose (slidgigt). 80 % af alle hofteproteser indsættes som følge af artrose. Der foretages ca. 9.500 hofteoperationer årligt. 

    Prægraduat forskningsårsstuderende Casper Falster, Ortopædkirurgisk afd. O, Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge, om slidgigt i knæet påvirker genudtrykket i mesenkymale stamceller (MSC), det vil sige de celler i det omkringliggende væv, der blandt andet kan udvikle sig til bruskceller. Stamceller udgør en mulig fremtidig behandlingsmulighed ved artrose (slidgigt). Tidligere studier har med nogen succes introduceret en patients egne MSC i et led plaget af artrose. Der er dog mistanke om, at artrose påvirker MSCs gener, hvorfor knæet ikke er i stand til at reparere skaderne. I studiet vil der blive indsamlet MSC fra både det raske og det syge knæ. Hvis der er forskel i stamcellekvaliteten, kan fremtidige studier arbejde på at ”rette fejl” i patientens stamceller, inden de reintroduceres i det syge knæ. På kortere sigt kan kvaliteten bruges til at vurdere, om enkelte patienter vil have gavn af, at få egne stamceller reintroduceret, eller om der bør søges andre behandlingsmuligheder.

    Adjunkt Alireza Dolatshahi-Pirouz, DTU Nanotech, DTU, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at skabe omkostningseffektive metoder til udvikling af knoglebrusk-implantater. Blandt perspektiverne er 3D-printning af knoglebrusk-implantater i nye og avancerede biomaterialer. Artrose (slidgigt) er et stort problem for patienter over hele verden og påvirker millioner af mennesker. Oftest fører sygdommen til en reduktion af knoglebrusk. Knoglebrusken kan ikke reparere sig selv. Derfor fokuserer nutidens behandlingsstrategier hovedsageligt på at lindre symptomerne, kontrollere smerter og reducere inflammation. Det forventes, at et vellykket projekt vil skabe et nyt paradigme for knoglebrusk-implantater med indførelsen af nye og avancerede biomaterialer.

    Anden betændelsesagtig gigtsygdom

    Forskningsårsstuderende Line Dam Heftdal, Immunologi, Biomedicin – ØST, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 75.000 kroner til at afklare, om betændelsesproteinet IL-26 påvirker knoglenydannelsen omkring led og senetilhæftninger hos patienter med kronisk rygsøjlegigt. Kronisk rygsøjlegigt ses oftere hos mænd end hos kvinder og opdages som regel i 20-30 års alderen. Det er især smerter fra lænderyggen, som giver patienterne gener i begyndelsen. Disse smerter kan som regel reduceres med medicinsk behandling, men knoglenydannelsen er det endnu ikke lykkedes at bremse. Håbet er, at en undersøgelse af IL-26 vil betyde, at man kommer et skridt nærmere en løsning af dette. Projektet er et samarbejde mellem Kong Christian X's Gigthospital i Gråsten og Aarhus Universitet.

    Bevægeapparatets funktion og træning

    Forskningsansvarlig fysioterapeut Lone Ramer Mikkelsen, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 75.000 kroner til at måle, hvor meget patienter træner hjemme efter operation med indsættelse af et kunstigt hofteled. Studiets resultater vil kunne belyse, hvor meget og hvordan hofteopererede træner med hjemmeøvelser, og hvilken indflydelse det har på, hvor godt de kommer sig efter operationen. Desuden vil resultaterne blive brugt til at designe et kontrolleret studie, hvor effekten af den nuværende praksis med hjemmetræning sammenlignes med genoptræning uden specifikt øvelsesprogram, men med vejledning i at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende fysisk aktivitet.

    Professor Karen Søgaard, Forskningsenheden for fysisk aktivitet og sundhed på arbejdspladsen, Syddansk Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 125.000 kroner til at undersøge sammenhængen mellem muskelsmerte og bestemte proteiner i blodet. Studiet skal desuden undersøge, om ændringer i proteinernes profil har betydning for den smertedæmpende effekt af høj intensiv træning.
    Studiet vil afdække blodmarkører for muskelsmerter, og det vil potentielt kunne pege på de mest effektive former for styrketræning, der kan anbefales som forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede muskelsmerter.

    Ph.d.-studerende Mikkel Bek Clausen, Fysioterapeutuddannelsen, Institut for Fysioterapi og Ergoterapi, Professionshøjskolen Metropol, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge effekten af simpel styrketræning i behandlingen af patienter med langvarigt afklemningssyndrom i skulderen som et supplement til det eksisterende behandlingstilbud (kommunal genoptræning). Behandlingen af afklemningssyndrom i skulderen kan indeholde en række forskellige elementer, men ny forskning tyder på, at særligt styrketræning skal have mere opmærksomhed, end det er tilfældet i dag. Forsøgets resultater kan finde umiddelbar klinisk anvendelse. I tilfælde af at den supplerende intervention viser sig givtig for patienterne, vil denne umiddelbart kunne implementeres i de eksisterende behandlingstilbud.

    Ryglidelser

    Reumatolog Morten Hougaard Andersen, Medicinsk enhed og Forskningsenhed for sygemeldte, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 100.000 kroner til at undersøge, om mælkesyrebakterier kan have effekt på betændelseslignende forandringer i rygsøjlen. 
    I den vestlige verden anvendes antibiotika på forskningsplan allerede i dag i behandlingen af mange patienter med type 1 Modic forandringer, men der er både bivirkninger og risiko for bakteriel resistensudvikling. Et tilbud om en effektiv behandling med mælkesyrebakterier ville kunne give de borgere, der lider af rygsmerter relateret til type 1 Modic forandringer, et langt mere naturligt og skånsomt alternativ.

    Forskningsleder, lektor Bente Appel Esbensen, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, The Copenhagen Center for Arthritis Research (COPECARE), Rigshospitalet, HovedOrtoCentret & Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 35.000 kroner til at udvikle, gennemføre og evaluere en fokuseret indsats rettet mod patienter med etnisk tyrkisk baggrund og rygsmerter. Ryglidelser er den tredje mest udbredte sygdom i Danmark. Studiet fokuserer på patienter med tyrkisk baggrund, fordi det er den største indvandrergruppe i Danmark, og der er signifikant flere ryglidelser i denne gruppe end blandt etniske danskere. Erfaringerne med projektet vil bidrage til at afklare de komplekse forhold og udfordringer, en række patienter med tyrkisk etnisk baggrund har. Projektet vil kunne bidrage til en øget forståelse af individuelle, fysiske og psykosociale forhold hos patienter med tyrkisk etnisk baggrund, der har smerter i ryggen.

    Overlæge Christian Wong, Ortopædkirurgisk afdeling, Universitetshospitalet i Hvidovre, har modtaget støtte fra Gigtforeningens forskningsråd på 32.600 kroner til at undersøge en ny træningstilgang til ryglidelsen AIS (adolescent idiopatisk skoliose), der rammer unge piger. AIS opstår hyppigt hos teenagepiger og giver en skævhed i ryggen ud til siden. Fremskreden AIS kan medføre alvorlige helbredsproblemer i relation til ryg-, lunge- og hjertefunktion. Målet med studiet er at dokumentere og implementere speciel rygtræning, som vil mindske generne og hæmme forværringen af skævheden hos unge piger med AIS, og som kan have en genoprettende effekt på ryggen.

    Andet

    Forsker David Christiansen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 53.000 kroner til at undersøge og sammenligne klinisk relevant behandlingseffekt af fysioterapi ved nakke-, skulder- og lændesmerter. Effekten af fysioterapi til disse patientgrupper er tidligere dokumenteret, men det er fortsat til diskussion, om effekten har klinisk relevans. Undersøgelsen vil sammenholde effekten af behandlingen med de økonomiske omkostninger samt bivirkninger og ulemper for patienten. Resultaterne fra undersøgelsen vil kunne vejlede klinikere og politiske beslutningstagere i fortolkningen af forskningsresultater og fastsættelse af kvalitetsstandarder for fysioterapi.

    Forskningsleder, lektor Bente Appel Esbensen, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, VRR, The Copenhagen Center for Arthritis Research (COPECARE), Rigshospitalet, HovedOrtoCentret & Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 96.000 kroner til at undersøge, om der er forskelle i de måder, mænd og kvinder håndterer og accepterer kronisk gigtsygdom på. Projektet vil desuden belyse, hvilke støtte- og aktivitetstilbud danske mænd og kvinder med leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt ønsker, og om ønskerne påvirkes af f.eks. alder, uddannelse, sygdom og symptomer, mestring, fysisk funktion og mentalt velbefindende. Resultaterne fra projektet vil bidrage til at afklare forhold og udfordringer i forhold til kønsforskelle hos mænd og kvinder med gigt. Projektet vil endvidere dokumentere, hvordan mænd og kvinder med gigt håndterer deres sygdom til daglig, og hvilken type af støtte de har brug for at modtage fra sundhedsvæsenet og patientforeninger. Denne viden vil gøre det muligt at målrette specifikke tilbud til patienter med gigt.

    Lektor Anne Marie Lynge Pedersen, Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi og Anatomi, Odontologisk Institut/Tandlægeskolen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 80.000 kroner til at undersøge prognosen for behandling med tandimplantater hos patienter med primært Sjögrens syndrom efter fem år. Sjögrens syndrom er en kronisk gigtlidelse, som påvirker kirtelfunktioner, især tåre- og spytkirtelfunktionen. Patienter lider derfor ofte af udtalt øjen- og mundtørhed. Den nedsatte spytproduktion er ofte ledsaget af store tandproblemer, der kan føre til tandtab. En god tyggefunktion er vigtig for en optimal fødeindtagelse, og derfor har patienterne ofte behov for at få erstattet mistede tænder. Aftagelige proteser tolereres ikke godt af mundtørre patienter, hvorimod implantater synes at være et hensigtsmæssigt alternativ. Der er meget få studier, der belyser resultatet af implantatbehandling hos patienter med Sjögrens syndrom. Det antages, at ca. 50.000 danskere lider af Sjögrens syndrom.

    Ph.d.-studerende, 1. reservelæge Caroline Marie Andreasen, Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 100.000 kroner til at undersøge effekten af behandling med pamidronat hos patienter med CNO. CNO er en smertefuld og funktionsbegrænsende knoglelidelse, der rammer børn og voksne. 87 procent af patienterne diagnosticeres med lidelsen før 18 års alderen. Typisk er et årelangt forløb med svingninger i sygdomsaktiviteten. Årsagen til lidelsen er ukendt, diagnosen stilles typisk flere år efter de første symptomer, og behandlingen er sparsomt dokumenteret. I litteraturen er beskrevet ca. 50 børn med CNO, som er blevet behandlet med stoffet pamidronat. Stoffet menes at have en smertelindrende og sygdomsdæmpende virkning.

    Ph.d.-studerende Signe Kierkegaard, Ortopædkirurgisk afd., Hospitalsenheden Horsens, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 56.359 kroner til at undersøge effekten af en nyere operationsmetode til behandling af indeklemning i hoften eller ledlæbeskade. Skønt studier viser, at patienter opnår smertelindring og bedre funktion efter kikkertoperation af hoften, er behandlingsmetoden ikke testet i et randomiseret, kontrolleret studie. Ved at holde kikkertoperation op mod placebokirurgi på kort og lang sigt kan det undersøges, hvordan behandlingsmetodens effekt er på patienterne.

    Afdelingslæge Niels Lomborg, Medicinsk afdeling, reumatologisk ambulatorium, OUH Svendborg Sygehus, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 46.620 kroner til at undersøge forekomsten af IgG4-relateret sygdom hos patienter, der tidligere har fået stillet diagnosen idiopatisk retroperitoneal fibrose (IRPF). IRPF er en kronisk sygdom, der kendetegnes ved øget dannelse og deponering af fibrøst bindevæv mellem bughinden og bagvæggen af bughulen. IgG4-relateret sygdom blev først kendt som en selvstændig sygdom i 2003 og har ikke et dansk navn. Hvis det bekræftes, at en del af de danske patienter med IRPF har IgG4-relateret sygdom, så vil det begrunde, at fremtidige biopsier fra patienter med mistanke om øget mængde bindevæv i bughulen – udover sædvanlig vævsundersøgelser – også skal undersøges specifikt for IgG4-relateret sygdom. Dertil kommer, at mange patienter med IgG4-RD kan behandles meget effektivt med immunregulerende medicin, først og fremmest binyrebarkhormon.

    Lektor Anders Falk Brekke, Fysioterapeutuddannelsen Roskilde, University College Sjælland, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 30.000 kroner til at undersøge sammenhængen mellem fremadkipning af bækkenet og symptomatisk kollision af den forreste del af hofteleddet, FAI. FAI medfører smerter, reduceret funktionsniveau og livskvalitet, samt risiko for tidlig udvikling af slidgigt i hofteleddet. I dag tilbydes patienter med FAI operation, hvilket kræver en efterfølgende lang sygemelding og genoptræningsforløb. Erfaringer fra undersøgelsen skal bidrage til en alternativ behandlingsform til det kirurgiske indgreb.

     

     

Senest opdateret 11.04.2018