Seneste forskningsuddelinger fra Gigtforeningen

Flere gange om året uddeler Gigtforeningen støtte til en lang række danske forskningsprojekter inden for gigtområdet. Læs om de senest støttede projekter.

Gigtforeningen støtter forskning i forebyggelse og behandling af gigtsygdomme. Hvert år bidrager vi til dansk gigtforskning med betydelige beløb. Det har ført til banebrydende resultater, som har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.

Læs om de fremskridt, som Gigtforeningen har været med til at skabe

Gigtforeningens forskningsuddelinger finder sted fire gange om året, hvor Gigtforeningens forskningsråd bevilger økonomisk støtte til danske forskningsprojekter. Forskningsrådet uddeler omkring 15 millioner kroner årligt.

Læs mere om Gigtforeningens forskningsråd

Via overskrifterne nedenfor kan du læse mere om de forskningsprojekter, der har modtaget støtte i de seneste uddelinger:

  • 2016

    Børn

    Afdelingslæge Birgitte Thorsted Mahler, Børneafdelingen AUH, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at udvikle en app, der blandt andet kan registrere søvn, døgnrytme og smerter hos børn med børnegigt. På trods af nye behandlingsmuligheder har hvert tredje barn med børnegigt fortsat daglige smerter og træthedssymptomer. Smerter hos børn har stor betydning for barnets funktionsniveau og for familiens samlede belastning ved at have et kronisk sygt barn. Årsagerne til de vedvarende smerter kan måske skyldes en forstyrrelse i børnenes døgnrytme. Målet med projektet er at øge forståelsen for biologien bag de vedvarende smerte- og træthedssymptomer, og at udvikle værktøjer, der kan anvendes i hverdagen, til vurdering af smerte, træthed og aktivitetsniveau, og som desuden kan anvendes til at vurdere effekten af nye behandlingstilbud. Endelig kan projektet bidrage til at finde nye behandlinger af smerter og træthed.

    Slidgigt

    Reservelæge Maiken Stilling, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 80.000 kroner til at udvikle et klinisk anvendeligt apparat, der i daglig praksis muliggør en objektiv graduering af rotations-knæstabilitet. Forbedring af den nuværende subjektive metode til en mere objektiv diagnosticering kan potentielt bidrage til tidligere diagnosticering, som på længere sigt kan reducere risikoen for slidgigt i knæet. Yderligere kan det bidrage til et knæ-stabilitetsregister, som kan være gavnligt for forskningen inden for dette område.

    Ph.d.-studerende Lina Holm Ingelsrud, Clinical Orthopaedic Research Hvidovre, ortopædkirurgisk afdeling, Amager og Hvidovre Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 45.100 kroner til at kortlægge, hvilke behandlinger patienter med knæartrose har afprøvet, inden de henvises til ortopædkirurg for vurdering af behov for kunstig ledoperation. Denne kvalitetsvurdering af behandling for knæartrose vil kunne belyse, hvorvidt de mest anbefalede behandlingsalternativer også er de hyppigst benyttede. Resultaterne vil bidrage til diskussionen om, hvilken vej patienterne skal navigeres gennem behandlingssystemet inden kunstig ledoperation.

    Ryg

    Læge Heidi Lausten Munk, Reumatologisk afdeling C, Odense Universitetshospital, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 119.237 kroner til et projekt, der vil undersøge ledbrusk ved rygsøjlegigt. I projektet er patienter med rygsøjlegigt undersøgt med røntgen, MR-scanning og en særlig type blodprøver, der afspejler ledbruskens tilstand. Projektet skal belyse, om bestemte type blodprøver vil kunne bruges til at vurdere sygdommens aktivitet og udvikling på linje med, hvad røntgen og MR-scanning kan. Det er projektetgruppens håb, at blodprøvemetoden på lang sigt vil kunne bidrage til at opdage rygsøjlegigt tidligere, end det sker i dag.

    Forskningsassistent Charlotte Ibsen, Forskning og udvikling, MarselisborgCentret, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 60.000 kroner til at undersøge, om systematisk indsamlede oplysninger om funktionsevne blandt patienter med diskusprolaps i lænden kan indgå som støtte for patienter og klinikker i de valg af behandling, de sammen skal træffe. Lænderygsmerter er den tilstand, der belaster danskernes sundhed mest. En af de mest almindelige årsager til lænderygsmerter er diskusprolaps.

    Postdoc Camilla Blach Rossen, CPK, Forskningsenheden Kvalitet – Innovation - Udvikling, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 58.000 kroner til at udvikle viden om diskusprolapspatienters forløb i sygehusvæsenet. Studiet vil give ny viden, der skal bruges til at videreudvikle de eksisterende patientforløb inden for rygområdet. Det er vigtigt, at forløbene er tilpasset patientens behov og organiseres på måder, der fremmer kontinuitet, koordination og høj kvalitet. Derved skaber vi de mest optimale forudsætninger for, at patienten med diskusprolaps kommer sig bedst muligt.

    Hoveduddannelse i ortopædkirurgi Peter Muhareb Udby, Ortopædkirurgisk afdeling, Køge Sygehus, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 55.000 kroner til over en 10-årig periode at undersøge betydningen af modic-forandringer hos patienter med kroniske lændesmerter. Modic-forandringer er beskrevet hos op til 40 procent af alle patienter med længerevarende rygsmerter i lænden. Ingen kender til den præcise årsag til eller konsekvens af disse forandringer. Det er derfor relevant at undersøge betydningen af modic-forandringer i rygsøjlen for derigennem at kunne vurdere, om der er forskel i rygsmerterne over tid hos dem, som har modic-forandringer, i forhold til dem, som ikke har. Resultaterne af undersøgelsen vil kunne påvirke måden at stille diagnosen på og selve behandlingen. Resultaterne kan desuden få betydning for vejledningen af patienter med rygsmerter omkring deres fremtidige smerter og funktion i ryggen.

    Læge Bjarke Brandt Hansen, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til en stående MR-skanning af patienter med lændesmerter og hypermobile led. Formålet er at undersøge, hvilken betydning hypermobile led har for bevægeligheden og for stillingsbetingede ændringer i lænden hos personer med lændesmerter. I stående stilling påvirkes ryggen af personens vægt, og anatomien i ryggen ændrer sig. Ved at MR-skanne patienter med lændesmerter og hypermobile led i oprejst stilling vil man formentlig se større belastningsforandringer sammenlignet med patienter uden hypermobile led. I dag frarådes mennesker med hypermobile led erhverv med mange løft for at undgå ryg- og ledsmerter. Projektet skal bidrage med forståelse for, hvordan hypermobilitet påvirker lænden i belastede stillinger.

    Klinisk assistent Simon Krabbe, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet, Glostrup, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 150.000 kroner til – ud fra spørgeskemaer, MR-skanning og nye biomarkører, der afspejler betændelse og nedbrydning af bindevæv – at udvikle kriterier for, hvornår rygsøjlegigt er i remission (sygdommen er i ro/inaktiv), og til at kunne forudse, hvilke patienter der opnår remission med biologisk behandling. Flere nye medicinske behandlingsmuligheder bliver snart tilgængelige, og der er derfor behov for at udvikle objektive definitioner af remission og finde metoder til at kunne forudse remission. For patienterne kan det potentielt føre til færre smerter og øget livskvalitet, og samfundet kan få færre udgifter til sygefravær og tilbagetrækken fra arbejdsmarkedet.

    Træning

    Forskningsassistent Henrik Riel, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aalborg, Aalborg Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 58.000 kroner til at undersøge, om man ved hjælp af simpel feedback kan hjælpe unge med forreste knæsmerter (PFP) til at udføre øvelser med elastik bedre og derved forbedre effekten af deres genoptræning. Et dansk studie har vist, at 7 procent af unge i alderen 15 til 19 år lider af forreste knæsmerter. Behandlingen består af en kombination af styrketræning af lår- og hoftemuskulaturen samt udspændingsøvelser for disse muskler. Behandlingen tyder dog på at have mindre effekt hos de 15 til 19-årige end hos voksne. De har svært ved at ramme den rigtige træningsdosis, da de ikke udfører øvelserne med den korrekte hastighed og ikke udfører det korrekte antal gentagelser.

    Forsker David Christiansen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge effekten af holdbaseret genoptræning hos mennesker med skulderlidelser. Skulderlidelser er hyppigt forekommende i den danske befolkning og er ofte årsag til nedsat funktionsevne og sygefravær. Kliniske retningslinjer på skulderområdet anbefaler, at fysioterapeutisk øvelsestræning indgår som en del af behandlingen. Det er ofte antaget, at individuel genoptræning vil give de bedste resultater, men ny viden fra andre diagnosegrupper peger på, at holdbaseret genoptræning ved lændesmerter, urininkontinens og efter knæ- og hofteoperation er lige så effektiv. Projektet vil kunne danne præcedens og sætte standard for genoptræningsforløb til mennesker med skulderlidelser, og det vil desuden kunne vejlede sundhedspersonale, politikere og beslutningstagere i den fremtidige planlægning og organisering af genoptræning inden for skulderområdet.

    Overlæge Finn Elkjær Johannsen, Idrætsmedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 75.000 kroner til at undersøge, hvilken behandling der nedsætter smerter og forbedrer funktionen mest hos patienter med betændelse i achillessenen: Tung styrketræning i kombination med injektion af lokal binyrebarkhoromon eller behandling bestående af tung styrketræning med injektion af bedøvelse. I dag kan standardbehandlingen ved betændelse i achillessenen suppleres med indsprøjtning af binyrebarkhormon 1-3 gange. Effekten heraf er dokumenteret i videnskabelige studier. Man ved dog ikke, om det er binyrebarkhormons smertestillende effekt eller dens irritationsdæmpende effekt, som gør, at patienter oplever lindring. Resultatet af denne undersøgelse vil give værdifuld viden om behandlingen med binyrebarkhormon, og om den har en primær effekt i form af smertestilling eller irritationsdæmpning.

    Professor Stig Peter Magnusson, Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Musculoskeletal Rehabilitation Research Unit, Ergo- og Fysioterapien Bispebjerg Hospital og Institut for Idrætsmedicin, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 80.000 kroner til at undersøge, om belastningsstørrelsen under et 12 ugers rehabiliteringsregime for patienter med springerknæ har positiv betydning for den kliniske effekt (smertesymptomer), senestruktur og funktion. Springerknæ udgør et alvorligt klinisk og samfundsøkonomisk problem, da forekomsten af disse sene-overbelastningsskader er særdeles stor, og behandlingseffektiviteten forholdsvis ringe. Resultaterne af dette forskningsprojekt kan bidrage med vigtig information om effekten af forskellige behandlingsmetoder.

    Andet

    Hoveduddannelsesstilling i reumatologi Rikke Asmussen Andreasen, Medicinsk afdeling, OUH, Svendborg Sygehus, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at søge svar på, hvilke faktorer der kan hjælpe til at forudse, hvordan patienter med Spondylartropatier (SpA) vil reagere på en given behandling. Spondylartropati er betegnelsen for en gruppe kroniske gigtsygdomme, som har en række karakteristiske symptomer tilfælles. Sygdommene kan i vekslende grad udløse gigtbetændelse (inflammation) i led og sener, i arme og ben samt i ryghvirvelsøjlen. Desuden kan der forekomme symptomer i hud, slimhinder, tarm, øjne og hjerte. Projektet vil bidrage med ny viden til at optimere den individuelle behandlingsstrategi og patientrådgivning.

    Reservelæge Maja Skov Kragsnæs, Reumatologisk afdeling C, Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 70.000 kroner til at undersøge årsagen til senesmerter hos psoriasisgigtpatienter. Psoriasisgigt (PsA) er en kronisk gigtsygdom, der rammer en betydelig andel af patienter med hudpsoriasis. Sygdommen skyldes en betændelsestilstand i led og sener, og medfører ofte store smerter, hævelse og nedsat bevægelighed. Betændelsen skyldes en ”forkert” aktivering af immunforsvarets betændelsesceller, men årsagen til dette er ukendt, og de eksisterende behandlingsmuligheder er ofte utilstrækkelige. Nye teorier går på, at sammensætningen af tarmens bakterieflora kan spille en central rolle for udviklingen og forløbet af PsA. En ny behandling (FMT), hvor der overføres afføring fra en rask donor til patientens tarm, har vist sig at kunne gendanne balancen i tarmens normale bakterieflora og herved helbrede patienter med langvarig diarré. FMT har hos denne patientgruppe vist sig sikker og meget effektiv. Hvis PsA helt eller delvist skyldes en ubalance i tarmens bakteriesammensætning, kan FMT være en potentiel ny behandling. 

    Klinisk psykolog, ph.d. Tina Birgitte Wisbech Carstensen, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget 41.000 kroner til et projekt, der har til formål, at

    • Vurdere forekomsten af piskesmældsrelaterede symptomer i almenbefolkningen,
    • Identificere risikofaktorer for udvikling af piskesmældsrelaterede symptomer,
    • Undersøge langtidseffekten på helbredet hos personer med piskesmældsrelaterede symptomer (udvikling af vedvarende smerter, fysiske sygdomme, og socioøkonomiske konsekvenser).

    De fleste kommer sig efter et piskesmæld, men en væsentlig andel udvikler kroniske symptomer. Den eksisterende viden om, hvorfor der er denne forskel, er utilstrækkelig. En undersøgelse af risikofaktorer for udvikling af kroniske symptomer efter piskesmæld kan kaste lys over bestemte risikogrupper. Dette kan bruges til at udvikle den rette behandling til dem, der har brug for behandling, samt til at forebygge vedvarende symptomer.

    Forskningsmedhjælper Amir Emamifar, Rheumatology, OUH, Svendborg Sygehus, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 75.000 kroner til en ph.d.-protokol, der vil have fokus på de tre store problemområder inden for muskelgigt og kæmpecelleartrit: Den øgede kræftrisiko, problemerne relateret til de store blodårer og risikoen for knogleskørhed, både relateret til sygdommens egen påvirkning og som følge af behandlingen med binyrebarkhormon. Projektet kan på sigt være med til at ændre de diagnostiske undersøgelser gennem øget forståelse for sygdommenes og behandlingens indvirkning på hjerte-kar-forhold og knogleskørhed. Det kan også være med til at starte en ny æra, hvor patienterne får uddelegeret et større ansvar for deres egen behandling.

    Forskningsårsstuderende Philip Therkildsen, Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 30.000 kroner til at undersøge, om mængden af enzymet acetylcholinesterase i karvæggen har betydning for udvikling af kæmpecellearterit. Kæmpecellerarterit er den hyppigste form for karbetændelse og vanskelig at diagnosticere. Det fører ofte til lange udredningstider, hvilket øger risikoen for svære komplikationer. Derfor er det vigtigt med bedre diagnostiske metoder. Hvis mængden af acetylcholinesterase i karvæggen viser sig at have betydning for kæmpecellearterit, så kan det potentielt anvendes som et nyt diagnostisk værktøj og sikre en bedre diagnosticering af fremtidige patienter.

    Molekylærbiolog Isabella Worlewenut Paulsen, Klinisk Immunologisk Afdeling, Næstved Sygehus, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 100.000 kroner til at finde ud af, om det er muligt ved hjælp af en test i blodet for microRNA at stille diagnosen psoriasisgigt tidligt. Studiet skal desuden afklare, hvor tidligt forandringer kan ses forud for, at personerne får symptomer og diagnose. Modsat leddegigt findes der i dag ikke gode markører i blodet, som kan hjælpe læger til at stille diagnosen psoriasisgigt.

  • 2015

    December

    Leddegigt

    Lektor Jette Primdahl, Forskning, Kong Christian X’s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Syddansk Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 100.000 kroner til at undersøge, om patienter med høj risiko for hjerte-kar-sygdom opsøger egen læge efter samtale herom, og om deres risiko ændrer sig over tid. Desuden vil projektet undersøge, om patienternes uddannelsesniveau, indkomst, om de bor alene, arbejdsstatus og køn har betydning. Patienter med leddegigt, hvirvelsøjlegigt og psoriasisgigt har øget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom. Risikoen svarer til at have sukkersyge, hvor screening og behandling kan halvere risikoen. Kong Christian X’s Gigthospital har siden september 2011 inviteret patienter med disse gigtsygdomme til et ekstra ambulant besøg, hvor deres risiko for hjerte-kar-sygdom bliver vurderet. Det er dog endnu uvist, om patienterne efterfølgende går til læge og får fulgt op på deres øgede risiko. Resultaterne kan vise, om screeningssamtalerne gør en forskel i forhold til at kunne reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom hos disse patienter.

    Ph.d.-studerende Nini Kyvsgaard Brix Nørgaard, Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Skejby, har modtaget støtte fra Gigtforeningens forskningsråd på 30.000 kroner til at undersøge, hvorfor nogle børn med børneleddegigt og nogle børn med leukæmi får kvalme af behandling med lav dosis methotrexat. Det vil blive undersøgt, om der er forskel på de to patientgrupper, og om der er genetiske forskelle inden for grupperne.
    Det vides ikke præcis, hvorfor methotrexat forårsager kvalme, men såvel transporttiden gennem leveren som genetiske og psykologiske faktorer, for eksempel angst, menes at have betydning. Studier har vist, at hvert andet barn med børneleddegigt har problemer med at tolerere methotrexat på grund af kvalme. Dette i en grad, hvor det kan blive nødvendigt at stoppe behandlingen.

    Forskningsårsstuderende Anne-Mette Kristensen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 75.000 kroner til et studie, hvor formålet er at opnå en større forståelse for leddegigt, og hvilken rolle CD83-systemet spiller i forbindelse med sygdommen. Leddegigt er domineret af betændelsestilstande, hvor tæt kontakt mellem celler er en betingelse for sygdomsudvikling. Centrale celler i denne proces har proteinet CD83 på deres overflade. CD83 er et molekyle med stor indvirkning på betændelsestilstande og immunsystemets celler. I dyreforsøg kan blokering af CD83 eksempelvis hæmme udviklingen af betændelsessygdomme. CD83 kunne derfor tænkes at spille en rolle for udvikling af leddegigt – et område der indtil nu kun er belyst i begrænset omfang.
    Studiet er et skridt på vejen mod en mere individualiseret behandling af leddegigtpatienter i fremtiden, hvilket kan begrænse sygdomsprogression og medfølgende funktionsnedsættelse hos den enkelte patient og samtidig bidrage til betydelige samfundsmæssige besparelser.

    Associate professor Magdalena Janina Laska, Reumatologisk afdeling U, Aarhus Universitetshospital, Institut for Klinisk Medicin, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge, om kombinationen af flere enkeltmutationer i gener, der har en kendt sammenhæng med leddegigt, øger modtageligheden for og sværhedsgraden af sygdommen. Risikoen for udvikling af leddegigt afhænger af en kombination af genetiske faktorer og miljømæssige årsager såsom infektion og rygning.
    Immunforsvaret spiller en vigtig rolle i sygdommens udvikling. Der er beskrevet mange enkelte genfejl, som hver især har vist en øget hyppighed hos patienter med leddegigt. Ved at undersøge for kombinationer af disse genfejl hos patienter med leddegigt, kan det muligvis forklares, hvorfor der er forskelle i modtageligheden for sygdommen, og hvorfor nogle patienter rammes hårdere af sygdommen end andre og har forskellig effekt af den givne behandling. På sigt vil denne viden kunne bidrage til skræddersyet behandling til den enkelte patient.

    Klinisk lektor, overlæge, Ph.d. Bo Baslund, Reumatologisk Klinik, Rigshospitalet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 63.600 kroner til at undersøge, om der er genetiske årsager til, at patienter med leddegigt reagerer forskelligt på behandling med prednisolon (binyrebarkhormon), herunder forekomsten af bivirkninger, og at nogle patienter får nedsat evne til selv at producere binyrebarkhormon. Binyrebarkhormon bruges til behandling af en lang række sygdomme med stor effekt, men også mange bivirkninger. Udvikling af nedsat binyrebarkfunktion, sukkersyge, knogleskørhed og forhøjet blodtryk er blandt de mest alvorlige. I dag kan man ikke på forhånd forudsige, hvilke bivirkninger den enkelte vil opleve ud fra dosis eller varighed af behandlingen. Det er derfor af stor betydning at finde metoder til at kunne identificere risikopatienter og tilpasse behandlingen individuelt. Perspektivet er, at man vil kunne skræddersy binyrebarkhormonbehandlingen til den enkelte patient og reducere bivirkninger relateret til behandlingen.

    Slidgigt

    Fysioterapeut Pætur Mikal Holm, Fysio- og ergoterapien, Slagelse Sygehus, Næstved, Slagelse og Ringsted (NSR) Sygehuse, Region Sjælland, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 99.366 kroner til at undersøge, hvilken effekt ekstra tung styrketræning til ben – som supplement til den neuromuskulære træning i GLA:D – vil have for funktionsniveauet hos mennesker med slidgigt i knæene. Træning virker mod slidgigt, men det er endnu uklart, hvilke træningsformer der har størst effekt. Det er derfor af stor betydning at undersøge, hvordan effekten af træningen kan forøges. Ved at tilføje styrketræning til den ikke-operative behandling af slidgigt i knæene, kan der potentielt opnås forbedret aktivitetsniveau i dagligdagen, færre smerter og bedre livskvalitet hos mennesker med slidgigt i knæene.

    Forskningsassistent Cecilie Rødgaard Bartholdy, Parker Instituttet, Københavns Universitets hospitaler Bispebjerg og Frederiksberg, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 60.000 kroner til at undersøge, om det daglige fysiske aktivitetsniveau ændres hos personer med slidgigt i hofte eller knæ, efter de har været igennem et behandlingsforløb. Inaktivitet er et globalt problem, der øger risikoen for forskellige sygdomme, f.eks. hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og kræft. Mennesker med slidgigt er mindre aktive end andre i samme aldersgruppe. Det er derfor relevant at finde ud af, om de bliver mere aktive efter at have fuldført et af de behandlingsforløb, der tilbydes i dag, dvs. operation, vægttab og træning. Ved at kortlægge, om inaktivitet mindskes efter et behandlingsforløb, har man mulighed for at optimere behandlingstilbuddene, så de hjælper bedst muligt.

    Research assistant/student Simon Limbrecht Mogensen, Ortopædisk Forsknings Laboratorium, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 79.998 kroner til at undersøge, om man ved hjælp af stamcelleterapi kan udvikle end helbredende samt en forebyggende behandling af slidgigt. Da op mod 25 % af befolkningen lider af bruskskadesygdomme, vil både helbredende og forebyggende behandling have stor og gavnlig effekt på mange menneskers hverdag og bidrage til smertereduktion, øget funktionsniveau og deraf øget livskvalitet.

    Professor Kjeld Søballe, Ortopædkirurgisk afd. E, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til – ved brug af en særlig røntgenmetode (RSA) – at evaluere operationer for indeklemning i hofteleddet. Indeklemning i hofteleddet er forårsaget af en deformitet i hofteskålen eller lårbensknoglen. Denne deformitet medfører indskrænket bevægeomfang og øget slid på leddet. Dette medfører smerter og risiko for tidlig udvikling af slidgigt. Projektet kan bidrage med en klarlægning af, hvilke strukturer og hvilken/hvilke mekanismer der giver anledning til smerter ved indeklemning. Eftersom hovedparten af genoperationer foretages pga. manglende identifikation af det berørte område i leddet, forventer der bedre resultater ved operation. En mere optimal behandling kan medføre, at færre udvikler slidgigt.

    Fysioterapeut, forskningsassist Karen Ellegaard, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 70.000 kroner til at udfærdige og afprøve en metode til at ensarte vurdering af undersøgelser med ultralydsskanning ved slidgigt i fingerleddene.
    Slidgigt er en udbredt lidelse. Forekomsten af slidgigt stiger med alderen. Omkring 25% kvinder og 15% mænd er plaget af slidgigt i håndens led.
    Stigende levealder betyder, at der er øget behov for en effektiv indsats mod slidgigt. Let anvendelige og pålidelige måleredskaber til diagnosticering, registrering af sygdomsudvikling og effekt af behandling er derfor yderst relevant.

    Professor, overlæge, Ph.d. Michael Rindom Krogsgaard, Idrætskirurgisk enhed M51, Ortopædkirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 105.000 kroner til at fastslå, om meniskerne –som er knæets støddæmpere – er i stand til at vedligeholde sig selv igennem livet trods slid og skader. Ødelæggelse af meniskernes struktur, for eksempel ved beskadigelse, er en vigtig årsag til udvikling af slidgigt, fordi meniskerne normalt beskytter ledbrusken ved at absorbere en stor del af den vægtbelastning, der går gennem knæet. Kan meniskerne reparere sig selv og holde deres struktur intakt, når de nedbrydes af degeneration, slid eller skade? Det ved man ikke, men det er af betydning for forståelsen af, hvorfor sygdomme i meniskerne udvikles, og for hvorledes de kan behandles. Hvis der foregår omsætning i meniskernes kollagen, åbner det mulighed for, at man ved at fremme processen kan styrke meniskens stødabsorberende egenskaber og forhindre varigt tab af meniskvæv ved skader og degeneration. Hvis kollagenet ikke omsættes, er det udtryk for, at vi har det kollagen, som vi udstyres med i barnealderen – og det skal vi passe på.

    Andet

    Forskningsårsstuderende Line Dam Heftdal, Immunologi, Biomedicin – ØST, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 75.000 kroner til at afklare, om betændelsesproteinet IL-26 påvirker knoglenydannelsen omkring led og senetilhæftninger hos patienter med kronisk rygsøjlegigt. Kronisk rygsøjlegigt ses oftere hos mænd end hos kvinder og opdages som regel i 20-30 års alderen. Det er især smerter fra lænderyggen, som giver patienterne gener i begyndelsen. Disse smerter kan som regel reduceres med medicinsk behandling, men knoglenydannelsen er det endnu ikke lykkedes at bremse. Håbet er, at en undersøgelse af IL-26 vil betyde, at man kommer et skridt nærmere en løsning af dette. Projektet er et samarbejde mellem Kong Christian X's Gigthospital i Gråsten og Aarhus Universitet.

    Forsker David Christiansen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 53.000 kroner til at undersøge og sammenligne klinisk relevant behandlingseffekt af fysioterapi ved nakke-, skulder- og lændesmerter. Effekten af fysioterapi til disse patientgrupper er tidligere dokumenteret, men det er fortsat til diskussion, om effekten har klinisk relevans. Undersøgelsen vil sammenholde effekten af behandlingen med de økonomiske omkostninger samt bivirkninger og ulemper for patienten. Resultaterne fra undersøgelsen vil kunne vejlede klinikere og politiske beslutningstagere i fortolkningen af forskningsresultater og fastsættelse af kvalitetsstandarder for fysioterapi.

    Ph.d.-studerende Mikkel Bek Clausen, Fysioterapeutuddannelsen, Institut for Fysioterapi og Ergoterapi, Professionshøjskolen Metropol, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge effekten af simpel styrketræning i behandlingen af patienter med langvarigt afklemningssyndrom i skulderen som et supplement til det eksisterende behandlingstilbud (kommunal genoptræning). Behandlingen af afklemningssyndrom i skulderen kan indeholde en række forskellige elementer, men ny forskning tyder på, at særligt styrketræning skal have mere opmærksomhed, end det er tilfældet i dag. Forsøgets resultater kan finde umiddelbar klinisk anvendelse. I tilfælde af at den supplerende intervention viser sig givtig for patienterne, vil denne umiddelbart kunne implementeres i de eksisterende behandlingstilbud.

    Forskningsleder, lektor Bente Appel Esbensen, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, VRR, The Copenhagen Center for Arthritis Research (COPECARE), Rigshospitalet, HovedOrtoCentret & Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 96.000 kroner til at undersøge, om der er forskelle i de måder, mænd og kvinder håndterer og accepterer kronisk gigtsygdom på. Projektet vil desuden belyse, hvilke støtte- og aktivitetstilbud danske mænd og kvinder med leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt ønsker, og om ønskerne påvirkes af f.eks. alder, uddannelse, sygdom og symptomer, mestring, fysisk funktion og mentalt velbefindende. Resultaterne fra projektet vil bidrage til at afklare forhold og udfordringer i forhold til kønsforskelle hos mænd og kvinder med gigt. Projektet vil endvidere dokumentere, hvordan mænd og kvinder med gigt håndterer deres sygdom til daglig, og hvilken type af støtte de har brug for at modtage fra sundhedsvæsenet og patientforeninger. Denne viden vil gøre det muligt at målrette specifikke tilbud til patienter med gigt.

    Lektor Anne Marie Lynge Pedersen, Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi og Anatomi, Odontologisk Institut/Tandlægeskolen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 80.000 kroner til at undersøge prognosen for behandling med tandimplantater hos patienter med primært Sjögrens syndrom efter fem år. Sjögrens syndrom er en kronisk gigtlidelse, som påvirker kirtelfunktioner, især tåre- og spytkirtelfunktionen. Patienter lider derfor ofte af udtalt øjen- og mundtørhed. Den nedsatte spytproduktion er ofte ledsaget af store tandproblemer, der kan føre til tandtab. En god tyggefunktion er vigtig for en optimal fødeindtagelse, og derfor har patienterne ofte behov for at få erstattet mistede tænder. Aftagelige proteser tolereres ikke godt af mundtørre patienter, hvorimod implantater synes at være et hensigtsmæssigt alternativ. Der er meget få studier, der belyser resultatet af implantatbehandling hos patienter med Sjögrens syndrom. Det antages, at ca. 50.000 danskere lider af Sjögrens syndrom.

    Oktober

    Leddegigt

    Læge Christian Gytz Ammitzbøll, Reumatologisk afdeling U, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at bestemme, om et defekt gen i udvalgte familier kan udløse leddegigt. Der findes flere familier i Danmark med en usædvanlig høj forekomst af leddegigt igennem generationer, hvor man ud fra deres stamtræ må mistænke, at leddegigten nedarves fra forældre til barn igennem bare et defekt gen. Perspektiverne ved at finde et eller flere gener, der medfører leddegigt, er enorme og ganske enestående. Det vil betyde et kæmpe spring i forståelsen af leddegigt, da de ramte gener vil være helt centrale i sygdomsudviklingen af sygdommen.

    Læge Mia Glerup, Børnereumatologisk afdeling, SKS, Aarhus Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til en 15 års opfølgning af børneleddegigt i de nordiske lande. Formålet er at undersøge langtidsprognosen for børneleddegigt 15 år efter, at sygdommen er debuteret og at finde målbare stoffer i blodet, som kan være med til at forudsige sygdomsforløbet og dermed vejlede lægen i, hvornår børnene skal tages ud af medicinen. Endelig skal studiet beskrive skaderne på kæbeleddene 15 år efter sygdomsdebut set i relation til, hvilken behandling de har fået.

    1. reservelæge Charlotte Hyldgaard, Lungemedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 30.000 kroner til at undersøge, hvilke faktorer der har betydning for risikoen for at udvikle lungesygdom som en del af en gigtlidelse. Desuden skal projektet opgøre, hvordan sygdomsudviklingen har været hos en gruppe patienter, som har været fulgt på Lungemedicinsk afdeling på grund af lungefibrose ved kronisk leddegigt eller anden gigtsygdom. Derigennem skal det påvises hvilke faktorer, der har betydning for sygdommens udvikling og for effekten af behandlingen. Undersøgelsen er den første af sin art af danske patienter med lungesygdom forårsaget af leddegigt eller anden bindevævssygdom. Resultaterne skal bruges til at tilrettelægge den bedst mulige opsporing af tidlige tegn på lungesygdom. Derudover skal undersøgelsen være med til at skabe overblik over sygdommenes forløb, og hvilke faktorer der giver risiko for et alvorligt forløb, hvor særlig behandling og kontrol skal iværksættes.

    Udviklingssygeplejerske Laila Twisttmann Bay, Reumatologisk, Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 30.000 kroner til at undersøge, hvilke faktorer der kan påvirke den måde, en leddegigtpatient i behandling med methotrexat tager sin medicin på. Blandt faktorerne er køn, seksualitet, ensomhed og patientens sociale liv. Målet er at få viden om, hvordan hverdagslivet påvirkes af leddegigten, og om forhold i hverdagen har betydning for den måde, man som patient vælger at tage sin methotrexat på.

    Forskningsårsstuderende Bjørk Khaliqi, Reumatologisk afdeling, Syddansk Universitet / Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge, om proteinerne SP-D og MFAP4 er potentielle markører for udvikling af hjerte-kar-sygdomme og lungefibrose hos patienter med leddegigt. Skulle der vise sig at være en sammenhæng, kan disse markører potentielt anvendes til at vurdere leddegigtpatienters risiko for senere at udvikle hjerte-kar-sygdomme og lungefibrose.

    Uddannelsesansvarlig overlæge, seniorforsker Lene Dreyer, Afdeling for gigt- og rygsygdomme, Herlev og Gentofte Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 80.000 kroner til at undersøge risikoen for neurologiske bivirkninger hos gigtpatienter i behandling med biologiske lægemidler. Behandling af gigtpatienter med biologiske lægemidler er forbundet med bivirkninger, herunder øget risiko for infektioner. En del patienter oplever neurologiske symptomer under behandlingen, hvor specielt tilstande som minder om dissemineret sclerose er foruroligende. Der er lighedspunkter mellem de biokemiske processer i hjernen ved dissiminieret sclerose og gigtsydomme som leddegigt. Men behandlingsforsøg af sclerosepatienter med biologiske lægemidler har overraskende forværret tilstanden. Studiet vil klarlægge de neurologiske bivirkninger ved behandlinger. Det vil desuden blive undersøgt, hvilke patienter som er i højrisiko for neurologiske bivirkninger under behandlingen, og hvilke symptomer som lægen reagere på under behandlingen.

    Forskningsassistent Ida Kristiane Roelsgaard, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR), The Copenhagen Center for Arthritis Research (COPECARE), Rigshospitalet, HovedOrtoCentret, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge, hvilken effekt et intensivt rygestopforløb har for visse risikofaktorer hos leddegigtpatienter. Intensivt rygestopforløb kan med fordel indføres i praksis, hvis det viser sig, at leddegigtpatienter får nedsat deres risiko for hjerte-kar-sygdom, nedsætter deres sygdomsaktivitet, forbedrer deres respons på behandlingen, formindsker inflammation, forbedrer deres lungefunktion og fysiske funktion samt får færre smerter, mindre træthed og bedre livskvalitet. Hvis det konkluderes, at de økonomiske omkostninger forbundet med det intensive rygestopforløb opvejer de positive effekter ved rygestop, kan dette med fordel tilbydes alle leddegigtpatienter, der ryger.

    Slidgigt

    Læge Alexander Steenberg Dastrup, Ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge, om patienter, som får kolesterolsænkende medicin (statiner), gigtmedicin (NSAID’er) eller tranexamsyre (TEA), har en øget risiko for hjerte-kar komplikationer og død ved indsættelse af hofteprotese. Studiet vil kunne belyse risici ved indtagelse af de ovennævnte lægemidler og hjælpe med at skabe mere sikre retningslinjer for patienter, der skal opereres for artrose (slidgigt). 80 % af alle hofteproteser indsættes som følge af artrose. Der foretages ca. 9.500 hofteoperationer årligt. 

    Prægraduat forskningsårsstuderende Casper Falster, Ortopædkirurgisk afd. O, Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge, om slidgigt i knæet påvirker genudtrykket i mesenkymale stamceller (MSC), det vil sige de celler i det omkringliggende væv, der blandt andet kan udvikle sig til bruskceller. Stamceller udgør en mulig fremtidig behandlingsmulighed ved artrose (slidgigt). Tidligere studier har med nogen succes introduceret en patients egne MSC i et led plaget af artrose. Der er dog mistanke om, at artrose påvirker MSCs gener, hvorfor knæet ikke er i stand til at reparere skaderne. I studiet vil der blive indsamlet MSC fra både det raske og det syge knæ. Hvis der er forskel i stamcellekvaliteten, kan fremtidige studier arbejde på at ”rette fejl” i patientens stamceller, inden de reintroduceres i det syge knæ. På kortere sigt kan kvaliteten bruges til at vurdere, om enkelte patienter vil have gavn af, at få egne stamceller reintroduceret, eller om der bør søges andre behandlingsmuligheder.

    Adjunkt Alireza Dolatshahi-Pirouz, DTU Nanotech, DTU, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at skabe omkostningseffektive metoder til udvikling af knoglebrusk-implantater. Blandt perspektiverne er 3D-printning af knoglebrusk-implantater i nye og avancerede biomaterialer. Artrose (slidgigt) er et stort problem for patienter over hele verden og påvirker millioner af mennesker. Oftest fører sygdommen til en reduktion af knoglebrusk. Knoglebrusken kan ikke reparere sig selv. Derfor fokuserer nutidens behandlingsstrategier hovedsageligt på at lindre symptomerne, kontrollere smerter og reducere inflammation. Det forventes, at et vellykket projekt vil skabe et nyt paradigme for knoglebrusk-implantater med indførelsen af nye og avancerede biomaterialer.

    Ryg

    Reumatolog Morten Hougaard Andersen, Medicinsk enhed og Forskningsenhed for sygemeldte, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 100.000 kroner til at undersøge, om mælkesyrebakterier kan have effekt på betændelseslignende forandringer i rygsøjlen. 
    I den vestlige verden anvendes antibiotika på forskningsplan allerede i dag i behandlingen af mange patienter med type 1 Modic forandringer, men der er både bivirkninger og risiko for bakteriel resistensudvikling. Et tilbud om en effektiv behandling med mælkesyrebakterier ville kunne give de borgere, der lider af rygsmerter relateret til type 1 Modic forandringer, et langt mere naturligt og skånsomt alternativ.

    Forskningsleder, lektor Bente Appel Esbensen, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, The Copenhagen Center for Arthritis Research (COPECARE), Rigshospitalet, HovedOrtoCentret & Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 35.000 kroner til at udvikle, gennemføre og evaluere en fokuseret indsats rettet mod patienter med etnisk tyrkisk baggrund og rygsmerter. Ryglidelser er den tredje mest udbredte sygdom i Danmark. Studiet fokuserer på patienter med tyrkisk baggrund, fordi det er den største indvandrergruppe i Danmark, og der er signifikant flere ryglidelser i denne gruppe end blandt etniske danskere. Erfaringerne med projektet vil bidrage til at afklare de komplekse forhold og udfordringer, en række patienter med tyrkisk etnisk baggrund har. Projektet vil kunne bidrage til en øget forståelse af individuelle, fysiske og psykosociale forhold hos patienter med tyrkisk etnisk baggrund, der har smerter i ryggen.

    Overlæge Christian Wong, Ortopædkirurgisk afdeling, Universitetshospitalet i Hvidovre, har modtaget støtte fra Gigtforeningens forskningsråd på 32.600 kroner til at undersøge en ny træningstilgang til ryglidelsen AIS (adolescent idiopatisk skoliose), der rammer unge piger. AIS opstår hyppigt hos teenagepiger og giver en skævhed i ryggen ud til siden. Fremskreden AIS kan medføre alvorlige helbredsproblemer i relation til ryg-, lunge- og hjertefunktion. Målet med studiet er at dokumentere og implementere speciel rygtræning, som vil mindske generne og hæmme forværringen af skævheden hos unge piger med AIS, og som kan have en genoprettende effekt på ryggen.

    Træning

    Forskningsansvarlig fysioterapeut Lone Ramer Mikkelsen, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 75.000 kroner til at måle, hvor meget patienter træner hjemme efter operation med indsættelse af et kunstigt hofteled. Studiets resultater vil kunne belyse, hvor meget og hvordan hofteopererede træner med hjemmeøvelser, og hvilken indflydelse det har på, hvor godt de kommer sig efter operationen. Desuden vil resultaterne blive brugt til at designe et kontrolleret studie, hvor effekten af den nuværende praksis med hjemmetræning sammenlignes med genoptræning uden specifikt øvelsesprogram, men med vejledning i at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende fysisk aktivitet.

    Professor Karen Søgaard, Forskningsenheden for fysisk aktivitet og sundhed på arbejdspladsen, Syddansk Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 125.000 kroner til at undersøge sammenhængen mellem muskelsmerte og bestemte proteiner i blodet. Studiet skal desuden undersøge, om ændringer i proteinernes profil har betydning for den smertedæmpende effekt af høj intensiv træning.
    Studiet vil afdække blodmarkører for muskelsmerter, og det vil potentielt kunne pege på de mest effektive former for styrketræning, der kan anbefales som forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede muskelsmerter.

    Andet

    Ph.d.-studerende, 1. reservelæge Caroline Marie Andreasen, Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 100.000 kroner til at undersøge effekten af behandling med pamidronat hos patienter med CNO. CNO er en smertefuld og funktionsbegrænsende knoglelidelse, der rammer børn og voksne. 87 procent af patienterne diagnosticeres med lidelsen før 18 års alderen. Typisk er et årelangt forløb med svingninger i sygdomsaktiviteten. Årsagen til lidelsen er ukendt, diagnosen stilles typisk flere år efter de første symptomer, og behandlingen er sparsomt dokumenteret. I litteraturen er beskrevet ca. 50 børn med CNO, som er blevet behandlet med stoffet pamidronat. Stoffet menes at have en smertelindrende og sygdomsdæmpende virkning.

    Ph.d.-studerende Signe Kierkegaard, Ortopædkirurgisk afd., Hospitalsenheden Horsens, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 56.359 kroner til at undersøge effekten af en nyere operationsmetode til behandling af indeklemning i hoften eller ledlæbeskade. Skønt studier viser, at patienter opnår smertelindring og bedre funktion efter kikkertoperation af hoften, er behandlingsmetoden ikke testet i et randomiseret, kontrolleret studie. Ved at holde kikkertoperation op mod placebokirurgi på kort og lang sigt kan det undersøges, hvordan behandlingsmetodens effekt er på patienterne.

    Afdelingslæge Niels Lomborg, Medicinsk afdeling, reumatologisk ambulatorium, OUH Svendborg Sygehus, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 46.620 kroner til at undersøge forekomsten af IgG4-relateret sygdom hos patienter, der tidligere har fået stillet diagnosen idiopatisk retroperitoneal fibrose (IRPF). IRPF er en kronisk sygdom, der kendetegnes ved øget dannelse og deponering af fibrøst bindevæv mellem bughinden og bagvæggen af bughulen. IgG4-relateret sygdom blev først kendt som en selvstændig sygdom i 2003 og har ikke et dansk navn. Hvis det bekræftes, at en del af de danske patienter med IRPF har IgG4-relateret sygdom, så vil det begrunde, at fremtidige biopsier fra patienter med mistanke om øget mængde bindevæv i bughulen – udover sædvanlig vævsundersøgelser – også skal undersøges specifikt for IgG4-relateret sygdom. Dertil kommer, at mange patienter med IgG4-RD kan behandles meget effektivt med immunregulerende medicin, først og fremmest binyrebarkhormon.

    Lektor Anders Falk Brekke, Fysioterapeutuddannelsen Roskilde, University College Sjælland, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 30.000 kroner til at undersøge sammenhængen mellem fremadkipning af bækkenet og symptomatisk kollision af den forreste del af hofteleddet, FAI. FAI medfører smerter, reduceret funktionsniveau og livskvalitet, samt risiko for tidlig udvikling af slidgigt i hofteleddet. I dag tilbydes patienter med FAI operation, hvilket kræver en efterfølgende lang sygemelding og genoptræningsforløb. Erfaringer fra undersøgelsen skal bidrage til en alternativ behandlingsform til det kirurgiske indgreb.

Senest opdateret 09.08.2017