Vil du have de nyeste forskningsresultater?
Støt dansk gigtforskning og få vores eksklusive specialmagasin.
Støt dansk gigtforskning og få vores eksklusive specialmagasin.
Flere gange om året uddeler Gigtforeningen støtte til en lang række danske forskningsprojekter inden for gigtområdet. Læs om de senest støttede projekter.
Gigtforeningen støtter forskning i forebyggelse og behandling af gigtsygdomme. Hvert år bidrager vi til dansk gigtforskning med betydelige beløb. Det har ført til banebrydende resultater, som har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.
Læs om de fremskridt, som Gigtforeningen har været med til at skabe
Gigtforeningens forskningsuddelinger finder sted fire gange om året, hvor Gigtforeningens forskningsråd bevilger økonomisk støtte til danske forskningsprojekter. Forskningsrådet uddeler omkring 15 millioner kroner årligt.
Læs mere om Gigtforeningens forskningsråd
Via overskrifterne nedenfor kan du læse mere om de forskningsprojekter, der har modtaget støtte i de seneste uddelinger:
Forskningsårsstuderende Nicoline Munch Stidsen, Afdelingen for Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 326.00 kr. til projektet: ´Kan høj dosis B1-vitamin hjælpe på leddegigtpatienters kroniske træthed?`.
Næsten 98 % af alle leddegigtpatienter oplever den overvældende træthed, der også kaldes fatigue, og som man ikke kan sove sig fra. Trætheden er uafhængig af patienternes søvn, følger ikke sygdomsaktiviteten og påvirker både de fysiske, mentale og kognitive aspekter af patienternes liv. Der findes ikke nogen effektiv behandling af den kroniske træthed. Nu har et forsøg på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital vist, at en høj dosis B1-vitamin kan mindske trætheden hos patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Meget tidlige data fra italienske forsøg har også vist en effekt af høj dosis B1-vitamin ved fibromyalgi, multipel sklerose og andre autoimmune sygdomme i slægt med inflammatoriske tarmsygdomme og leddegigt. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge, om fire ugers behandling med høj dosis B1-vitamin kan hjælpe på den kroniske træthed hos leddegigtpatienter. Teorien er, at B1-vitamin kan skubbe til energiproduktionen inde i kroppens celler og derved øge energitilførslen og nedsætte trætheden. Projektet forventes afsluttet i august 2023.
Sygeplejerske, cand.scient.san. og ph.d-studerende Luise Holberg Lindgren, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, har fra Gigtforeningen modtaget 575.000 kr. til projektet: ´Kan et nyt tilbud styrke nydiagnosticeredes evne til self-management?`.
På trods af effektiv medicinsk behandling har personer med inflammatorisk gigt en række fysiske, følelsesmæssige og sociale udfordringer. Især som nydiagnosticeret, da man her – ud over den medicinske behandling – også oplever ændringer i familieroller, arbejdsliv og sociale relationer. Tidligere forskning tyder på at øget self-management – defineret som den enkeltes evne til at håndtere symptomer, behandlinger, livsstilsændringer og psykosociale konsekvenser af sygdommen – kan forbedre livskvaliteten, når man har en kronisk sygdom. Man ved, at især nydiagnosticerede efterspørger regelmæssige konsultationer og støtte fra sundhedspersonalet, men der mangler tilbud. Formålet med dette projekt er derfor at udvikle et tilbud til nydiagnosticerede med inflammatorisk gigt, som styrker deres evne til self-management, for at ruste dem til at leve et godt liv med gigt. Da tilbuddet allerede er udviklet, er forskerne klar til at afprøve det i et pilotstudie. Projektet forventes afsluttet i 2025.
Læge, ph.d.-studerende Simon Jønck Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet, har fra Gigtforeningen modtaget 921.400 kr. til projektet: ´Kan biologisk medicin påvirke de gavnlige effekter af fysisk træning?`.
Leddegigt skaber en betændelsesproces, der udover at angribe leddene også påvirker andre organer som f.eks. blodkarrene. Det menes at være årsag til en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme hos disse patienter. De to hyppigst brugte biologiske lægemidler er vurderet ligeværdige. Lægemidlerne hæmmer hver sit specifikke protein, der begge driver betændelsesreaktionen. Nyere studier tyder dog på, at ved at hæmme det ene af disse proteiner, nedsætter kroppen sin evne til at tabe fedt og øge hjertemuskelmassen efter et træningsforløb. Formålet med projektet er derfor at undersøge, om leddegigtpatienter behandles med et præparat, som potentielt hæmmer gavnlige effekter af fysisk træning som øget fedttab og forbedring af hjertets pumpefunktion. Projektet forventes afsluttet i januar 2024.
Reservelæge Louise Öwall Odontologisk Institut, Københavns Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 280.00 kr. til projektet: ´Kan man bruge 3D-fotos og kunstig intelligens i stedet for røntgen til at undersøge unge gigtpatienters kæbeled?`.
De fleste børn og unge med børneleddegigt (Juvenil Idiopatisk Artritis, JIA) vil have tegn på forandring i deres kæbeled ved en MR-scanning. Nyere studier viser dog, at den moderne medicinske behandling er effektiv til at forhindre destruktionen, så det kun er de forandringer, der er så omfattende, at de kan ses på røntgen, som kræver, at patienten enten får en bøjle eller bliver opereret i kæben. Formålet med studiet er at undersøge, om man i stedet for røntgen, som man være skadelig for de unge, kan bruge særlige 3D-fotos af ansigtet komioneret med kunstig intelligens til at screene for kæbeledskader. I studiet samarbejder eksperter fra Specialklinikken for JIA med den billeddiagnostiske ekspertise fra 3D Craniofacial Image Research Laboratory (3D-laboratoriet). Projektet forventes afsluttet i juni 2024
Cand.scient. i fysioterapi Jonas Ahler Eriksen Afdeling for Fysioterapi og Ergoterapi, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, har fra Gigtforeningen modtaget 250.000 kr. til projektet: ´Hvad er fordelene for mennesker med gigt ved at træne i naturen?'.
Ifølge selvrapporterede data har mere end 20 % af den danske befolkning artrose og næsten 7 % leddegigt. Fælles for de fleste er et nedsat funktionsniveau, smerter og for nogle en invaliderende træthed, som øger risikoen for en lang række sygdomme og forringer livskvaliteten. Evidensen viser, at fysisk aktivitet kan virke positivt på smerter, funktionsniveau, livskvalitet og træthed. Alligevel har mange mennesker svært ved at fastholde motivationen. I projektet udarbejdes først en artikel, der systematisk gennemgår viden og tidligere udgivne artikler. Gennem analyser evalueres indsamlede data fra spørgeskemaer og fysiske tests i forbindelse med Naturtrænings-projektet, som er i fuld gang i Gigtforeningen. Herefter fremlægges de kort- og langsigtede fordele og ulemper opnået gennem Naturtræning. En analyse vil undersøge, om specifikke grupper, for eksempel en bestemt type gigt, profiterer mere eller mindre af Naturtræning. Håbet er, at projektet kan være et alternativ eller supplement til de eksisterende rehabiliteringstilbud, hvor fastholdelse i en fysisk aktiv hverdag vil være i fokus. Det vil også kunne bredes ud til andre patientgrupper. Projektet forventes afsluttet d. 1. juli 2025.
Læge og ph.d.-studerende Cecilie Dollerup Skov Ortopædkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 149.810 kr. til projektet: ´Fremmer ny teknologi og motiverende feedback fysisk aktivitet efter en knæoperation?`.
Næsten halvdelen af befolkningen risikerer at udvikle knæartrose, som giver symptomer. Første behandling er fysioterapi og træning, men er det ikke tilstrækkeligt, tilbydes patienten operation. Selvom operationen med indsættelse af en knæprotese er meget almindelig, ved man ikke, om patienterne genvinder deres fysiske funktionsniveau, og hvordan deres fysiske aktivitetsniveau før og efter, de kommer hjem fra hospitalet, påvirker rehabiliteringen. Med dette projekt ønsker forskerne at lukke dette ’hul’ ved at afprøve en ny teknologi, der giver patienterne mulighed for at følge med i deres fremskridt samt motiverende feedback til fysisk aktivitet. Projektet inkluderer 160 patienter, der skal have en knæprotese på grund af artrose. De får påsat aktivitetsmåler to uger før operationen og skal fortsætte med den indtil 12 uger efter. Via lodtrækning bliver deltagerne henvist til ’aktivitetsovervågning’ med eller uden motiverende feedback. Projektet forventes afsluttet i 2026.
Klinisk professor Henrik Bjarke Vægter Smertecenter Syd, Syddansk Universitetshospital, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 120.000 kr. til projektet: ´Hvad er bedst: Kognitiv funktionel terapi eller specialiseret tværfaglig smertebehandling?`.
Kroniske lændesmerter er den vigtigste årsag til funktionstab hos den danske befolkning, og de årlige omkostninger til behandling udgør mere end 1,82 mia. kr. Man anbefaler specialiseret tværfaglig smertebehandling til patienter med kroniske komplekse smerter, men disse forløb er dyre, svære at få og har begrænset effekt hos en stor del af patienterne. Derfor er man på udkig efter nye, effektive og billigere løsninger. Kognitiv funktionel terapi (CFT) har vist lovende resultater, men har ikke været sammenlignet med tværfaglig smertebehandling, ligesom omkostningerne ikke kendes. Dette lodtrækningsforsøg undersøger, om en kort fysioterapi-indsats med kognitiv funktionel terapi (CFT), der inkluderer psykologstøtte (CFT+) er mere effektiv og økonomisk sammenlignet med den aktuelt anbefalede og længerevarende tværfaglige smertebehandling, der tilbydes i et specialiseret smertecenter for personer med kroniske, komplekse smerter i lænderyggen. Håbet er, at resultaterne kan forbedre fremtidige behandlingsforløb og reducere omkostningerne for sundhedssystemet. Projektet forventes afsluttet ved årsskiftet 2024/25.
Allan Tornbjerg Sauer Afdelingen for Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 249.216 kr. til projektet: ´Hvordan er praksis på akutafdelingerne for patienter med rygsmerter? `.
I Danmark ses 15.000 patienter årligt i akutafdelingerne på grund af rygsmerter. Det er dog sjældent, at patienterne tilses af en fagperson med netop det speciale, og det kan have stor negativ betydning. Undersøgelser viser nemlig, at der ofte foretages unødvendige undersøgelser som f.eks. MR-scanninger, at patienterne får stærk smertestillende medicin som opioider, men ikke får den rette information, som kan gøre dem trygge. Det betyder bekymringer, risiko for sygefravær og lange behandlingsforløb med unødvendige undersøgelser. For samfundet er det dyrt på grund af unødvendige sundhedsydelser og sygemeldinger. Formålet med projektet er at lave en indledende undersøgelse af, hvordan praksis er på akutafdelingerne, når patienter med rygsmerter henvender sig. Det skal munde ud i et efterfølgende ph.d.-projekt, som skal skaffe viden om patienternes behov, og hvilke muligheder vi har for at skabe mere hensigtsmæssige forløb og effektive indsatser på akutafdelingerne. Projektet forventes afsluttet 31. januar 2023.
Professor Jens Mikkelsen Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet og Københavns Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 35.000 kr. til projektet: ´Kan man forudsige, hvilke patienter der har gavn af en operation for alvorlige kroniske lændesmerter?`.
Patienter med lændesmerter har ofte skader på led, knogler og sener i hvirvelsøjlens nedre dele. Smerterne er ulidelige og konstante og kan ofte stråle ned i benene. Som sidste udvej kan man tilbyde disse patienter en operation. Mange får det bedre efter operationen, men der er også en del, som enten kun har begrænset eller intet udbytte af den. I de senere år har forskerne foretaget biokemiske undersøgelser af det diskusvæv, der er blevet fjernet under operationen, og er blevet i stand til præcis at kunne identificere de molekyler, som kan forbindes med patientens symptomer i form af smerte og bevægelsesindskrænkning (livskvalitet). Ved at måle disse bestemte biomarkører, som kan forudsige effekten af kirurgien, før eller under operationen, forventer forskerne at kunne blive i stand til kun at tilbyde kirurgisk behandling til de rygpatienter, som har glæde af behandlingen. Projektet forventes afsluttet i begyndelsen af 2023.
Overlæge, professor Maiken Stilling Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 150.000 kr. til projektet: ´Kan man med en ny røntgenmetode blive bedre til at diagnosticere patienter med ustabile skulderled?`.
Ledskred opstår hyppigst i skulderleddet og rammer typisk yngre mennesker. Det resulterer ofte i et ustabilt skulderled og gentagne ledskred, så 30–50 % af patienterne udvikler smertefuld og hæmmende artrose i skulderen, inden de fylder 40 år, hvilket får store konsekvenser for deres hverdags-, fritids- og arbejdsliv. Behandlingsmulighederne er få, hvorfor det er vigtigt at få begrænset den bagvedliggende årsag til artrosen. Man bruger to typer kirurgiske indgreb, men trods operation oplever 15–20 % fortsat, at leddet er ustabilt. Formålet med dette studie er at undersøge skulderstabiliteten på syge og raske skulderled før og efter operation med dynamisk røntgenstereometrisk analyse (dRSA). Denne analysemetode kan blive et centralt diagnostisk værktøj til at belyse, hvorfor så mange patienter fortsat har et ustabilt skulderled. Der er stort potentiale til at forbedre behandlingen af ustabile skuldre og derved reducere risikoen for udvikling af sekundær slidgigt i skulderen. Projektet forventes afsluttet i 2025.
Cand.scient. i human biologi, forskningsassistent Kanwal Zahid Siddiqi Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, har fra Gigtforeningen modtaget 175.000 kr. til projektet: ´Hvorfor øger en HPV-infektion risikoen for sygdomme hos kvinder med lupus?`.
Når man får en virusinfektion, aktiveres den del af immunforsvaret, der også kaldes interferonsystemet. Men hos patienter med systemisk lupus erythematosus/SLE kan systemet blive aktiveret, uden at man nødvendigvis er smittet med en virus. Forskningen tyder på, at vedvarende interferonaktivering ikke bidrager positivt til virusbekæmpelse. Derfor har lupuspatienter en forhøjet risiko for alvorlige forløb med virusinfektioner, herunder HPV. Baggrunden er formentlig, at interferonaktiveringen udtrætter immunforsvaret, som får svært ved at bekæmpe infektionerne. Formålet med forskningsprojektet er at undersøge, hvorfor kvindelige lupuspatienter har forhøjet risiko for at blive syge efter en HPV-infektion. I projektet undersøges også, om lupuspatienter har nedsat respons på HPV-vaccination. I projektet inkluderes lupuspatienter med tidligere celleforandringer på livmoderhalsen forårsaget af HPV, patienter uden dette samt raske kvinder. Forskerne vil måle interferonaktiviteten i en blod- og en celleprøve fra livmoderhalsen. Derudover vil de måle immuncellernes udtrætning. Projektet vil bidrage til den begrænsede viden om den forhøjede risiko for virusinfektioner hos patienter med lupus/SLE og vil være med til at kortlægge de underliggende sygdomsmekanismer. Det vil også give viden om HPV-vaccinens effekt hos danske kvinder med lupus, som dermed vil kun træffe beslutning på et mere oplyst grundlag, når de tilbydes HPV-vaccination. Projektet forventes afsluttet i april 2025.
Hoveduddannelseslæge i reumatologi Henrik Zachar Langkilde Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 1.010.000kr til projektet: ´Kan man finde nye måder at udrede lungesygdom hos patienter med lupus?`.
Systemisk lupus erythematosus/SLE er en systemisk sygdom, der kan ramme kroppens væv og organer, bl.a. hud, led, slimhinder og nyrer. Man ved, at lungesymptomer er hyppige hos disse patienter, men der foreligger kun få studier om emnet. Lungesygdom hos lupuspatienter dækker en række tilstande og kan vise sig i selve lungevævet, lungernes støttevæv, blodkar og lungehinderne. Lungesygdom kan ofte behandles og har betydning for patienters sygedomsudvikling og dødelighed. Formålet med projektet er at undersøge lungesygdom hos patienter med lupus og introducere nye udredningsmetoder. Projektet består af tre delprojekter, som formentlig også kan anvendes til andre patientgrupper med gigt- og bindevævssygdomme, hvilket vil gøre udredning af lungesygdom hos gigtpatienter mere tilgængelig. Projektet forventes afsluttet i august 2025.
Læge Christoffer Søvsø Våben Afdelingen for Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 200.000 kr. til projektet: ´Hvordan får man hurtigst patienter med muskelgigt trappet ud af behandlingen med prednisolon?`.
Muskelgigt, som er en hyppig sygdom hos ældre, er karakteriseret ved muskelsmerter omkring skuldre og hofter samt almene symptomer som træthed. Sygdommen behandles med prednisolon (binyrebarkhormon). Langt de fleste patienter har behov for prednisolon i 1–2 år, men da behandlingen er forbundet med alvorlige bivirkninger, er det vigtigt, at patienterne hurtigst muligt udtrappes. Der findes aktuelt ingen klar anbefaling om, hvorvidt patienterne bør følges på sygehuset eller hos deres praktiserende læge. Dette studie er baseret på historiske data, som viser, at en systematisk tilgang til prednisolonudtrapningen hurtigere får patienterne ud af behandlingen, men det skal undersøges i et lodtrækningsforsøg. Projektet kan bidrage med ny og vigtig viden om, hvilken behandlingstilgang der hurtigst kan få patienter med muskelgigt ud af prednisolonbehandling. På den måde vil man kunne reducere de bivirkninger, der relaterer sig til prednisolonbehandlingen, samt reducere patienternes sygelighed samt behandlingsomkostningerne. Projektet forventes afsluttet i februar 2026.
Professor Anne Marie Lynge Pedersen, Odontologisk Institut, Københavns Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 300.000 kr. til projektet: ´Hvilken betydning har særlige biomarkører ved diagnostik og udvikling af Sjøgrens syndrom?`.
Sjøgrens syndrom er en gigtsygdom, der påvirker de sekretdannende kirtler – især tåre- og spytkirtler. Da udredningen er kompleks og ressourcekrævende, er der behov for at finde tests, som kan forenkle udredningen. Forskerne har for nyligt påvist nogle lovende biomarkører for Sjøgrens syndrom. Men man har også behov for at kunne finde de patienter, som risikerer at udvikle svær sygdom og få øget indsigt i de mekanismer, som fører til udvikling af Sjøgrens syndrom. Formålet med studiet er derfor at udvikle nye metoder til forbedret og tidlig diagnostik af Sjøgrens. Hvis man får indsigt i undergrupper af patienter med sygdommen, vil det være muligt at identificere patienter, som skal følges særlig tæt, ligesom det vil have en betydning for en mere målrettet behandling. Projektet forventes afsluttet 31. marts 2025.
Læge og klinisk assistent Anne Sofie Rosenborg Peretz Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, har fra Gigtforeningen modtaget 100.000 kr. til projektet: ´Hvordan påvirker gener fra bevægeapparatet patienter med cystisk fibrose?`.
Cystisk fibrose (CF) er en multisystem sygdom, der medfører vedvarende inflammation i kroppen. I takt Med, at den medicinske behandling af CF bedres, er det blevet mere relevant at kunne diagnosticere og behandle komplikationer til CF. Det er velkendt, at mange CF-patienter har gener fra bevægeapparatet, hvilket overordnet kaldes CF-artropati. Man har tidligere foreslået en sammenhæng mellem CF og gigt, men CF-artropati er meget dårligt belyst, og de studier, der findes på området, er små og af ældre dato. Formålet med studiet er at beskrive de sygdomme, herunder gigt, som opstår hos voksne danske patienter med cystisk fibrose, samt give en klinisk, ultralyds- og røntgenmæssig præsentation af disse. I projektet vil forskerne også belyse eventuelle sammenhænge med behandling, sygdomsaktivitet og biokemi og undersøge, hvilken indflydelse det har på patienternes liv. Der er et stort behov for en bedre forståelse af CF-artropati, så behandlingen – og dermed CF-patienternes liv og velbefindende – kan forbedres. Forskerne håber, at deres resultater kan fungere som en fremtidig guideline i håndteringen af CF-artropi. Projektet forventes afsluttet i september 2025.
Professor Lars Arendt-Nielsen, Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 1.000.000 kr. til projektet: ’Mechanistic, inflammation and exosomics-based biomarker profiling in patients with mild and moderate-to-severe chronic postoperative pain following total knee arthroplasty’.
Hvert år får omkring 10.000 mennesker i Danmark et kunstigt knæ – typisk pga. artrose/slidgigt. Ca. 20% af dem oplever kroniske smerter efter deres operation. Kroniske smerter efter operation er problematiske, da de er meget svære at behandle, fordi der mangler viden om de bagvedliggende årsager. Hvert år får omkring 10.000 mennesker i Danmark et nyt knæ på grund af slidgigt. Det går godt for de fleste, men hver femte bliver ved med at have smerter efter operationen. Man ved ikke, hvorfor – derfor er smerterne meget svære at behandle. I projektet undersøges, om der er en sammenhæng mellem smerterne og oplysninger, som indsamlesved hjælp af blodprøver, nervemålinger og spørgeskemaer. Målet er at udvikle nye behandlingstilbud til de omkring 2.000 patienter, der fortsat er plaget af kroniske smerter efter operationen. Projektet forventes afsluttet 1. marts 2024.
MSc Martin Bækgaard Stisen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 139.440 kr. til projektet ’Revision total Hip Replacement. Development and testing of an optimised community-based rehabilitation, investigation of prognostic factors of poor outcomes after revision total hip replacement and rates of serious adverse events post-surgery’.
Indsættelse af en hofteprotese kan reducere smerter og forbedre funktionen for patienter med slidgigt i hoften. Men protesen har begrænset levetid, så der kan opstå behov for en ny protese (revision). Projektets formål er – gennem lodtrækningsforsøg, spørgeskemaer og registerstudier – at udvikle og undersøge effekten af optimeret rehabilitering, at undersøge, hvilke faktorer der har betydning for smerter og nedsat funktion og at afdække hyppigheden af alvorlige bivirkninger blandt patienter, der har gennemgået revisions-operation. Projektet forventes afsluttet 1. januar 2025.
Postdoc Tanja Thomsen, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og bindevævssygdomme, Rigshospitalet, Glostrup, har fra Gigtforeningen modtaget 182.515 kr. til projektet: ’Implementering af en individuelt tilpasset indsats målrettet øget bevægelse i dagligdagen hos patienter med reumatoid artrit’.
Forskning viser, at fysisk aktivitet og træning som supplement til den medicinske behandling har en positiv effekt på smerter, træthed, kondition og livskvalitet hos patienter med leddegigt. Men forskningen viser også, at det kan være vanskeligt for patienterne at påbegynde og fastholde fysisk aktivitet af høj intensitet, når de ikke følges i træningen af sundhedsprofessionelle. Et tidligere studie habvde fokus på, at patienter med leddegigt skulle erstatte stillesiddende tid med øget bevægelse af let intensitet gennem daglige aktiviteter. Via motivationssamtaler med sygeplejersker og påmindelser via SMS var der fokus på patienternes individuelle mål og muligheder for at indføre mere daglig bevægelse. Da studiet viste positiv effekt på symptomer og generel sundhed hos patienterne, også på langt sigt, er det projektets formål at undersøge, om og hvordan samme tiltag med individuel vejledning (samtaler) om fysisk aktivitet kan indgå som et fast tilbud til patienter med leddegigt på flere af Region Hovedstadens reumatologiske afdelinger - og dermed komme flere patienter til gavn. Projektet forventes afsluttet: 30. juni 2024.
Ph.d.- studerende Søren Lomholt, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 250.000 kr. til projektet: ’Fibroblast subsets in immune mediated disease’.
Inflammatoriske gigtsygdomme viser sig typisk i særlige mønstre. Nogle led bliver ømme og hævede, mens andre går helt fri for betændelse. Ved beslægtede sygdomme ses også, at betændelsen kun er i huden eller tarmen. Fælles for dem er, at baggrunden er meget dårligt belyst. Den eneste celle, som i stor grad findes i alle de ovennævnte organer, er bindevævscellen. Den vedligeholder bindevævet i de enkelte organer og har som kernefunktion at tale sammen med betændelsesceller, når der er fare på færde. Men hvad sker der, når ændringer i bindevævscellen gør, at faresignalet ikke stopper igen? Flere undersøgelser tyder på, at det netop er det, som sker ved leddegigt. Ændringer i bindevævscellen er nemlig både koblet til graden af betændelse i og ødelæggelse af leddet. I projektet undersøges ændringerne i bindevævscellerne og konsekvenserne heraf med højteknologiske metoder, der vurderer både produktionen af betændelsessignaler og effekten af medicin. Projektet bidrager med ny viden om gigtsygdomme, måden vi opdager og behandler dem på, samt til at hjælpe lægen til at vælge den medicin, som virker, allerede fra begyndelsen. Projektet forventes afsluttet i april 2024.
Professor Bent Winding Deleuran, Biomedicin, Aarhus Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 1.000.000 kr. til projektet: ’Anti-Topoisomerase-1 antistoffer har en patogen rolle i diffus Systemisk Sklerodermi’.
Sklerodermi er en sjælden, alvorlig bindevævssygdom med høj dødelighed.Den kan bl.a. angribe huden, lungerne, hjertet, nyrerne og andre organer. Patienter med sklerodermi har ikke oplevet samme fremgang i deres behandlingstilbud som patienter med andre bindevævssygdomme, fordi forståelsen af de immunologiske mekanismer, der ligger bag, er mangelfuld. I projektet undersøges, hvorfor antistoffer hos patienterne fører til sygdommen, og om det er muligt at ændre forløbet gennem forskellige behandlinger. Håbet er, at det kan føre til en bedre prognose, behandling og vejledning af patienter med sklerodermi. Projektet forventes afsluttet 31. december 2024.
Ph.d.-studerende Maithri Aspari, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 253.000 kr. til projektet: ’PD1 and PDL1 axis in Systemic Sclerosis’.
Sklerodermi er en kronisk, autoimmun bindevævssygdom, der er karakteriseret ved autoantistoffer, svær fibrose (dannelse af arvæv) og høj dødelighed. De seneste år er det blevet klart, at en gruppe proteiner (CiP) spiller en central rolle for at undgå, at autoimmun sygdom opstår og udvikler sig. Projektets formål er at undersøge og identificere bestemte CiP-proteiners betydning ved sklerodermi og bidrage med ny viden om de faktorer, der er involveret i udviklingen af sklerodermi.
Ph.d. studerende Kasper Yde Jensen, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, Blegdamsvej, har fra Gigtforeningen modtaget 200.000 kr. til projektet: ’High-intensity strength training in patients with idiopathic inflammatory myopathies: Changes in quality of life, muscle strength, function and myocellular parameters’.
Myositis er en inflammatorisk sygdom, der rammer muskelvævet. Trods medicinsk behandling mister patienten med tiden muskelstyrke og får sværere ved at udføre almindelige dagligdags aktiviteter. Hos raske ældre er det bevist, at højintensiv styrketræning øger muskelmasse, muskelstyrke og funktionsevne. Projektets formål er at undersøge, om styrketræning har samme effekt på patienter med myositis. Er det tilfældet, kan højintensiv styrketræning tilføjes som et nyt element i den samlede, standardbehandling af patienter med myositis. Projektet forventes afsluttet medio 2024.
Reservelæge, ph.d.-studerende Malte Lund Adamsen, Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet, har fra Gigtforeningen modtaget 1.000.000 kr. til sit projekt, der undersøger, om cykeltræning har effekt på lupus og immunsystemet.
Lupus er en autoimmun bindevævssygdom, som typisk angriber hud, led og nyrer, men i praksis kan alle organer blive ramt. Det antages, at disse angreb skyldes kroppens forsvar mod virus. Dette forsvar ser i celleforsøg ud til at kunne sætte de positive effekter ved træning ud af drift. Projektet vil være det første randomiserede forsøg i verden, der belyser denne effekt hos patienter med lupus. I projektet måles en gruppe lupuspatienters koncentration af virusbekæmpelseshormonet interferon. Herefter tilbydes de træning på cykel tre gange om ugen i 12 uger, hvorefter det vurderes, om de patienter, der har flere symptomer på lupus og højere koncentration af interferon, får mindre ud af at træne. Forsøget vil kunne hjælpe lægerne til at vejlede patienter ud fra deres effekt af træning og fravælge typer af medicin, der kan forværre den træningshæmmende effekt. Håbet er samtidig, at projektet kan være med til at beskrive den dybe og underliggende træthed, som også patienter med andre gigtsygdomme kæmper med og dermed pege på behandlingstiltag, som kan gavne alle gigtpatienter. Projektet forventes afsluttet: 1. september 2024.
Klinisk assistent Amanda Hempel Zinglersen, Afdeling for Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet/Københavns Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 200.000 kr. til at undersøge, om stimulation af vagus-nerven kan gavne patienter med lupus.
Ikke alle patienter med bindevævssygdommen lupus har tilstrækkelig gavn af den nuværende medicinske behandling, og mange symptomer er vedvarende trods behandling. Dysfunktion af det ikke-viljestyrede nervesystem er ved autoimmune sygdomme som f.eks. lupus forbundet med øget fatigue (kronisk træthed), smerter, inflammation og sygdomsaktivitet samt nedsat hjertefunktion og livskvalitet. Stimulation af vagus-nerven på halsen med små elektriske impulser har hos patienter med forskellige autoimmune gigtsygdomme medført lindring af symptomer og bedring af sygdomsmål. Projektets formål er at undersøge, om denne behandling kan mindske fatigue og andre centrale symptomer hos patienter med systemisk lupus erythematosus (SLE). Hvis forsøget viser, at vagus-nervestimulationen har den forventede virkning, kan det danne grundlag for et paradigmeskift inden for behandling af lupus og andre reumatologiske lidelser. Stimulationen har kun få og forbigående bivirkninger og kan ultimativt mindske behovet for traditionel immundæmpende behandling. Projektet forventes afsluttet i januar 2023.
Forskningsassistent Søren Grøn, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 862.750 kr. til at undersøge, om hjælp til egenhåndtering af rygsmerter påvirker patienternes brug af sundhedsvæsenet.
Rygsmerter er et udbredt problem, og mennesker med rygsmerter har mange kontakter til sundhedsvæsenet. Langt de fleste rygsmerter kan ikke kureres med for eksempel medicin eller operation. Til gengæld kan mange hjælpes gennem træning og hjælp til egenhåndtering, hvilket også er en del af de officielle anbefalinger for behandling af rygsmerter. Hidtil har forskning i rygbehandling fokuseret på effekter på symptomer og funktion. Dette projekt undersøger samtidig, hvordan hjælp til egenhåndtering påvirker brugen af sundhedsvæsnet og smertestillende medicin. Studiet er bl.a. baseret på deltagere i GLA:D® Ryg, et uddannelses- og træningsforløb med fokus på at øge egenhåndteringen. Spørgeskemadata fra >4.000 deltagere kombineres med registerdata om receptpligtig, smertestillende medicin og kontakter til sundhedsvæsenet. I projektet undersøges deltagernes brug af sundhedsvæsenet før forløbet, om det hænger sammen med individuelle patientkarakteristika, og om det ændrer sig efter forløbet. Projektet vil således pege på effektive former for støtte til egenhåndtering, og hvilke patientgrupper der særligt har behov for dem. Projektet forventes afsluttet: 28. februar 2025.
Postdoc Alessandro Andreucci, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aalborg, har fra Gigtforeningen modtaget 83.210 kr. til projektet: ’Bliv mere fysisk aktiv for at reducere dine smerter’.
Kroniske muskel- og ledsmerter er almindelige hos voksne, og de behandles normalt med smertestillende medicin. Udskrivningen af smertestillende medicin er steget meget i Danmark i de sidste to årtier. Langvarig brug af smertestillende medicin kan have betydelige bivirkninger, og forskningen viser, at effekten på muskel- og ledsmerter er forholdsvis lille. Formålet med projektet er at undersøge effekten af patientuddannelse og fysisk aktivitet i en periode på seks måneder til mennesker, der henvender sig hos deres praktiserende læge med muskel- og ledsmerter. Hvis interventionen har en gavnlig effekt, kan den forbedre patienternes sundhed og reducere deres brug af smertestillende medicin. Projektet forventes afsluttet i september 2023.
Kommende ph.d.-studerende Laura Houstrup Matthiesen, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt, har fra Gigtforeningen modtaget 125.000 kr. til at undersøge, om nålebehandling med binyrebarkhormon kan forbedre behandlingen af kuskefinger.
Kuskefinger er en godartet, men kronisk sygdom, der rammer bindevævet i hulhånden. Fingrene bøjes ind mod hulhånden og kan ikke strækkes. Det gør, at basale gøremål som at give et håndtryk kompliceres. I Norden har hver femte mand over 65 år kuskefinger. Der findes ingen kur mod kuskefinger, men sygdommen kan behandles. Nålebehandling er et lille og skånsomt indgreb, der udføres i lokalbedøvelse – men effekten er ofte forbigående. Projektets formål er bl.a. at undersøge, om nålebehandling med binyrebarkhormon kan forlænge den sygdomsfrie periode og at afdække sikkerheden af nålebehandling, når den udføres flere gange på samme finger i tilfælde af tilbagekomst af sygdommen. Projektet forventes afsluttet: 1. februar 2027.
Klinisk assistent Bolette Gylden Soussi, Reumatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 1.000.000 kr. til projektet: ’The risk of rheumatoid arthritis – incidence, prevalence and the influence of polyunsaturated fatty acids and exercise’.
Omkring 50.000 mennesker i Danmark har leddegigt, en kronisk, autoimmun gigtsygdom, som er karakteriseret ved en betændelsestilstand, som nedbryder leddene. Der er formentlig flere årsager til sygdommens opståen og forløb, herunder en række livsstilsfaktorer som rygning, kost og motion. Projektets formål er bl.a. at undersøge, om der er en sammenhæng mellem udvikling af leddegigt og fysisk aktivitet samt indtag af omega-3 og omega-6 fedtsyrer. Det skal ske ved at koble udviklingen af leddegigt med data fra en række danske sundhedsregistre, som rummer detaljerede oplysninger om titusindvis af danskeres livsstil. Projektet forventes at give nyt indblik i sammenhængen mellem kost, motion og risiko for udvikling af leddegigt samt bidrage med ny indsigt i forebyggelse af sygdommen. Projektet forventes afsluttet i februar 2022.
Læge Sabine Sparre Dieperink, Copenhagen Center for Arthritis Research (COPECARE), Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet – Glostrup, har fra Gigtforeningen modtaget 198.000 kr. til projektet: ’Incidence, risk factors, morbidity and mortality of staphylococcus aureus bacteremia (SAB) in patients with rheumatoid arthritis (RA)’.
Mindre udenlandske studier peger på, at leddegigtpatienter oftere rammes af blodforgiftning med stafylokokker end baggrundsbefolkningen, og at det koster op imod halvdelen livet. I Danmark har vi unikke nationale registre over både blodforgiftninger med stafylokokker og leddegigtpatienter, hvilket gør det muligt at forske i problemet på et niveau, som ikke kan lade sig gøre i andre lande. Ved hjælp af registrene vil projektet afdække risikoen for og forløbet af blodforgiftning blandt alle danske leddegigtpatienter fra 1996-2019. Desuden undersøges, om der er en overdødelighed blandt de leddegigtpatienter, som rammes af blodforgiftning, om de oftere får spredning af infektionen til f.eks. knogler eller hjerte samt forekomsten af tilbagefald. Endelig undersøges, om faktorer som ledskader, kunstige led og bestemte medicinske behandlinger medfører, at nogle leddegigtpatienter er mere sårbare over for blodforgiftning end andre. Resultaterne vil kunne bruges til at identificere patienter, som er i særlig risiko for blodforgiftning, og kan bl.a. få betydning for valg af medicinsk behandling. Projektet forventes afsluttet i 2022.
Læge, ph.d-studerende Morten Aagaard Nielsen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 175.000 kr. til projektet: ’Galectins are pivotal for the location of inflammation in different immune mediated and inflammatory diseases’.
Leddegigt er en autoimmun sygdom, som er karakteriseret ved betændelse i leddene med svær leddestruktion og nedsat livskvalitet til følge. Trods store fremskridt har en del patienter ikke gavn af den behandling, der tilbydes. Udvikling af ny medicin er derfor nødvendig. I projektet undersøges, om blokering af sukkerbindende proteiner kan hæmme betændelsen og reducere knogleskaderne – og dermed introducere en ny behandlingsmulighed til mennesker med leddegigt. Projektet forventes afsluttet i efteråret 2020.
Reservelæge Mie Bülow, Socialmedicinsk Center, Frederiksberg Hospital, har fra Gigtforeningen modtaget 60.000 kr. til projektet: ’Arbejdsmarkedstilknytning hos patienterer med reumatoid artritis: Kortlægning af særlige faktorers betydning’.
Leddegigt er en kronisk sygdom, som kan medføre nedsat livskvalitet. Patienterne har betydeligt øget risiko for langtidssygefravær og ophør på det ordinære arbejdsmarked sammenlignet med baggrundsbefolkningen. I projektet, som bl.a. er baseret på oplysninger fra en række registre og databaser, belyses sammenhængen mellem livskvalitet, sygdomsaktivitet og arbejdsmarkedstilknytning hos patienter med leddegigt i Danmark, herunder funktionsniveau samt hvilke faktorer, der – ud over sygdomsaktivitet – er afgørende for funktions- og arbejdsevnen. Studiet skal bidrage med viden om årsagerne til, at personer med leddegigt ikke fastholdes på arbejdsmarkedet, så der kan sættes ind med en fokuseret forebyggende indsats for den enkelte patient og på samfundsniveau. Projektet forventes afsluttet i 2023
Fysioterapeut, seniorforsker Karen Ellegaard, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, har fra Gigtforeningen modtaget 100.000 kr. til projektet: ’Heated Mittens for Patients with Hand Osteoarthritis: A Randomized Controlled Trial’.
Slidgigt (artrose) i hænderne er en stigende og smertefuld tilstand, der påvirker håndfunktionen hos mange. Både medicinske og ikke-medicinske behandlinger er forsøgt med varierende – og altid kortvarig – effekt. Patienterne fortæller, at varme har en positiv virkning på deres symptomer. Projektets formål er at undersøge, om varmebehandling ved hjælp af vanter med indbyggede varmeelementer kan lindre smerter og stivhed i hænderne. Er det tilfældet, kan det få betydning for en patientgruppe, der ellers ikke tilbydes mange behandlingsmuligheder. Projektet forventes afsluttet medio 2023.
Lektor, ph.d. Kristian Kjær Petersen, Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 285.000 kr. til projektet: ’A Mechanism Based Proof of Concept Study of the Effects of Duloxetine in the Treatment of Patients with Osteoarthritic Knee Pain’.
Slidgigt (artrose) er en folkesygdom, og tidligere forskning har vist, at nogle slidgigtpatienter bliver smerteoverfølsomme. Dette kan være udslagsgivende for, om de vil opleve smertedæmpende effekt af f.eks. længerevarende træning, behandling med gigtmedicin eller indsættelse af kunstigt knæled. Duloxetin anvendes til behandling af depression, angst, fibromyalgi og neuropatiske smerter. Midlet har en smertelindrende effekt hos nogle – men ikke alle – patienter med slidgigt i knæet, men er også forbundet med en del bivirkninger. Projektet søger at kortlægge de underliggende mekanismer af duloxetin med henblik på at forudsige, hvilke patienter der vil opnå god effekt af stoffet, således at den rigtige behandling kan tilbydes til den enkelte patient. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2021.
Professor, overlæge Maiken Stilling, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 175.000 kr. til projektet: ’Total knæalloplastik – genskabes den naturlige knæfunktion?’
Slidgigt (artrose) er en folkesygdom, som ofte rammer knæleddet. Det medfører bl.a. smerter, stivhed og nedsat funktion. I Danmark udføres årligt ca. 10.000 operationer med indsættelse af en knæledsprotese, men kun ca. 80 % af patienterne bliver tilfredse. I projektet undersøges, om en ny type knæledsprotese, som har et naturligt og personspecifikt design, kan genskabe en mere naturlig funktion og balance i knæet, reducere slitage af protesen og give større patienttilfredshed. I et bredt tværfagligt samarbejde har forskerne udviklet et unikt setup, hvor personspecifikke modeller kobles sammen med røntgenfilm af knæleddet, mens det er i bevægelse. Undersøgelsen gennemføres både før og efter operationen. Resultaterne kan bidrage til at afklare, om de ubehagelige symptomer skyldes problemer i det kunstige knæled og dermed bane vejen for en mere målrettet behandling. Projektet forventes afsluttet i december 2023.
Forskningsassistent Kasper Yde Jensen, Afsnit for Højtspecialiseret Reumatologi, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet – Blegdamsvej, har fra Gigtforeningen modtaget 250.000 kr. til projektet: ’High-intensity strength training in patients with idiopathic inflammatory myopathies: Changes in quality of life, muscle strength, function and myocellular parameters’.
Myositis er en autoimmun sygdom, der rammer muskelvævet. Trods medicinsk behandling mister patienten med tiden muskelstyrke og får sværere ved at udføre almindelige dagligdags aktiviteter. Hos raske ældre er det bevist, at højintensiv styrketræning øger muskelmasse, muskelstyrke og funktionsevne. Projektets formål er at undersøge, om styrketræning har samme effekt på patienter med myositis. Er det tilfældet, kan højintensiv styrketræning tilføjes som et nyt element i den samlede, standardiserede behandling af patienter med myositis. Projektet forventes afsluttet i vinteren 2023.
Ph.d.-studerende Line Uhrenholt, Reumatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 117.243 kr. til projektet: ’Dosage reduction and discontinuation of biological disease-modifying antirheumatic drugs in patients with rheumatoid arthritis, psoriatic arthritis and axial spondyloarthritis: A pragmatic, randomised controlled trial’.
Biologisk medicin har markant forbedret behandlingen af leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt. I mange år har opfattelsen været, at biologisk behandling var livslang, men nyere studier viser, at nogle patienter, som reducerer dosis af den biologiske medicin, kan bevare ro i gigtsygdommen. Herudover kan en mindre andel ophøre med den biologiske behandling uden at opleve forværring af gigten. I projektet undersøges, om ro i gigten kan fastholdes ved nedtrapning af biologisk medicin efter en algoritme. Det vil i givet fald reducere risikoen for overbehandling og dermed unødvendige bivirkninger inkl. alvorlige infektioner. Herudover forventes dosisreduktion ved forlængelse af dosisintervallet at nedsætte patientens sygdomsfølelse. Projektet forventes afsluttet ultimo 2022.
Ph.d.-studerende Marie Skougaard Nielsen, Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, har fra Gigtforeningen modtaget 204.000 kr. til projektet: ’Immuncellulært respons hos psoriasisgigtpatienter, der opstarter biologisk behandling med TNFa-hæmmer eller IL17-hæmmer’.
Psoriasisgigt er en autoimmun inflammatorisk sygdom, hvor immunforsvaret angriber kroppens celler i hud, led og sener. Patienter med psoriasisgigt har meget forskelligartede symptomer, der bl.a. kan omfatte psoriasis, ledhævelse, smerter og øget træthed. Samtidig oplever patienterne meget forskellig effekt af den medicinske behandling, hvilket indikerer underliggende forskelle i den del af immunforsvaret, der forårsager psoriasisgigt. I projektet undersøges de ændringer i immunforsvaret, der opstår ved medicinsk behandling og disse ændringers betydning for patientens symptomer. Håbet er, at forskningen vil bidrage med ny viden om, hvilke patienter der vil have effekt af en specifik behandling, før den iværksættes. På den måde kan man fra begyndelsen vælge den medicin, som den enkelte patient vil have størst mulig gavn af. Projektet forventes afsluttet i foråret 2021.
Professor, overlæge Henrik Daa Schrøder, Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 97.000 kr. til projektet: ’Digital Quantitation of Inflammatory cells in Idiopathic Inflammatory Myopathies’.
Myositter er tilstande, hvor immunsystemet angriber muskelvævet, hvilket giver tiltagende svage muskler, smerter og træthed. Forløbet varierer fra person til person. Hos nogle er myositten mild og forsvinder ved behandling, mens andre oplever kroniske muskelskader trods behandling. Myositter adskiller sig også ved sammensætningen af typer af inflammatoriske celler i musklen. Sammensætningen afspejler, hvilke processer der er aktive i sygdommene, og viden om sammensætning vil derfor potentielt kunne anvendes ved behandlingsvalg. Studiets formål er at udvikle en velfungerende computerbaseret metode til kvantitering og typebestemmelse af immunceller ved myositter. Metoden skal give en bedre diagnosticering og bruges til at bestemme undertyper af myositter, hvilket kan betyde, at patienten kan få personligt tilpasset behandling. Projektet forventes afsluttet i juni 2021.
Forskningsårsstuderende Amanda Lynggaard Riis, Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 120.000 kr. til projektet: ’Measurement properties and performance of functional exercise tests in patients with Systemic Sclerosis’.
Systemisk sklerodermi er en kronisk, autoimmun bindevævssygdom, der dels påvirker kroppens små blodkar og dels medfører, at kroppen ophober for store mængder bindevæv. Sygdommen er forbundet med en høj dødelighed, som primært skyldes påvirkning af lungerne. Men hvis lungeinvolveringen opdages tidligt, er prognosen ofte god. Som en del af den rutinemæssige opsporing af lungeinvolvering benyttes en seks minutters gangtest, hvor iltmætningen i blodet måles. Resultatet er dog ofte usikkert. Projektets formål er derfor bl.a. at undersøge, hvor på kroppen iltmætningen bedst kan måles under gangtesten med henblik på en tidligere og mere sikker opsporing af lungepåvirkning blandt patienterne. Projektet forventes afsluttet i efteråret 2021.
NB! Overlæge Klaus Søndergaard, Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital, har modtaget 150.000 kr. til samme projekt.
Videnskabelig assistent Maithri Aspari, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 1.000.000 kr. til projektet: ’Co-Inhibition is a Central Mechanism for Fibrosis in Systemic Sclerosis’.
Sklerodermi er en kronisk autoimmun bindevævssygdom, der er karakteriseret ved svær fibrose og høj dødelighed. I projektet undersøges såkaldte co-inhibitoriske proteiners (CiP) rolle for sygdommens udvikling, idet tidligere studier har peget på, at et bestemt CiP reducerer tendensen til fibrose. Håbet er, at forskningen vil give ny viden om de faktorer, der har betydning for udviklingen af sklerodermi og dermed bidrage til en bedre og mere målrettet behandling af den enkelte patient. Projektet forventes afsluttet i sommeren 2023.
Ph.d.-studerende Line Uhrenholt, Reumatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 100.000 kr. til projektet: ‘Patient-reported outcome measures collected in DANBIO via a smartphone application versus a touchscreen in the outpatient clinic among patients with systemic lupus erythematosus: A randomised, crossover, agreement study’.
I Danmark er læger begyndt at monitorere patienter med bindevævssygdommen SLE/lupus via den nationale DANBIO-database. Databasen indsamler data, der indtastes af patienten via en touch-skærm i de reumatologiske ambulatorier. Patienterne klager dog over kø ved skærmen, manglende privatliv, forstyrrelse og ukomfortabel siddestilling under indtastningen. Projektet skal afdække, om registrering af data via en app på patientens smartphone er sammenlignelig med touch-skærmen i ambulatoriet. Det vil i givet fald gøre det muligt for den enkelte patient at rapportere data, hvor og hvornår det passer hende eller ham. DANBIO appen vil desuden kunne bruges som screeningsværktøj til prioritering af, hvilke patienter som skal ses akut grundet opblussen i sygdommen, og hvilke patienter, der har langvarig ro i sygdommen, og som evt. kan konsulteres telefonisk. Projektet forventes afsluttet i januar 2021.
Forskningsassistent Sabina Vistrup, Center for Almen Medicin, Aalborg Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 200.000 kr. til projektet: ’Management of lateral hip pain in primary care’.
Smerter på ydersiden af hoften rammer 15 % af 50–70-årige kvinder og påvirker deres almindelige dagligdags aktiviteter. Årsagen til tilstanden er overbelastning og irritation af senevævet i baldemusklerne. Ofte bliver smerterne kroniske med et langvarigt forløb og nedsat livskvalitet. Formålet med projektet er at undersøge effekten af tre forskellige behandlingstilbud: 1. Gode råd (informationspjece). 2. Gode råd og øvelser (hjemmeøvelsesprogram) og 3. Gode råd, øvelser og en indsprøjtning med binyrebarkhormon. Deltagerne skal desuden svare på spørgeskemaer om deres smerter og funktion efter 1, 2, 3, 6 og 12 måneder. Formålet med projektet er at udvikle konkrete videnskabeligt funderede behandlingstilbud, som kan anvendes i både almen praksis og speciallægepraksis for reumatologi og ortopædkirurgi. Hvis tilbuddet om en informationspjece og træning viser sig at være effektivt, kan det øge livskvaliteten og mindske smerterne hos patienterne. Projektet forventes afsluttet i løbet af foråret 2023.
Professor, overlæge Ellen-Margrethe Hauge, Led- og Bindevævsygdomme, Aarhus Universitetshospital har modtaget 1.000.000 kroner til projektet: ’Improved Risk Profiling to Predict Development of Cardiovascular Disease in Patients with Rheumatoid Arthritis. Establishing a large-scale cohort based on an interdisciplinary, multi-center collaboration’.
Mennesker med leddegigt har en væsentligt forhøjet risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Meget tyder på, at velkendte risikofaktorer som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal, hjerte-kar-sygdom i familien og sukkersyge ikke er tilstrækkeligt til at identificere alle de leddegigtpatienter, som har behov for forebyggende behandling. Forkalkning i hjertets kranspulsårer er stærkt forbundet med hjerte-kar-sygdom, og en CT-scanning af hjertet er en hurtig, billig og ufarlig undersøgelse, som kan afsløre denne tilstand. I projektet gennemføres hjerte-CT-scanninger af 2.000 personer med leddegigt. Formålet er at udvikle en enkel metode til at identificere de leddegigtpatienter, der er i særlig risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom, og som har behov for en forebyggende indsats, der kan lette symptomerne, forbedre livskvaliteten og nedbringe dødeligheden. Projektet forventes afsluttet den 31. december 2023
Reservelæge Bolette Gylden Soussi, Reumatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital har modtaget 350.000 kroner til projektet: ’The risk of rheumatoid arthritis – incidence, prevalence and the influence of polyunsaturated fatty acids and exercise’.
Leddegigt er en kronisk, autoimmun sygdom, der er karakteriseret ved ledbetændelse, som kan nedbryde leddene. Man mener, at flere faktorer spiller ind i udviklingen af sygdommen. Livsstilsfaktorer som rygning synes at spille en vigtig rolle i udvikling af leddegigt i genetisk modtagelige personer, men man ved ikke, om visse kostfaktorer og motion kan forebygge sygdommen. Projektets formål er at undersøge sammenhængen mellem motion, indtag af flerumættede fedtsyrer, indholdet af flerumættede fedtsyrer i fedtvævsbiopsier og udvikling af leddegigt. Undersøgelsen kan således give indsigt i sammenhængen mellem kost, motion og risikoen for udvikling af leddegigt og dermed bidrage til forebyggelse af inflammatoriske sygdomme. Projektet forventes afsluttet i juni 2022.
Klinisk specialist, lektor Annette Ladefoged de Thurah, Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital har modtaget 100.000 kroner til projektet: ’Early detection of rheumatoid arthritis. A description of the patient pathway’.
Hvert år får ca. 1.300 mennesker i Danmark diagnosen leddegigt. Det er vigtigt, at sygdommen opdages tidligt, så relevant behandling kan påbegyndes – helst inden for tre måneder. I dag kan der gå op til seks måneder, hvilket kan medføre permanente ledødelæggelser, nedsat livskvalitet og tab af funktionsevne. Diagnosen er vanskelig at stille, da de første symptomer varierer fra patient til patient og undertiden har en snigende og uspecifik karakter. Ved hjælp af data fra en række landsdækkende sundhedsregistre, interviews og spørgeskemaer er det projektets formål at afdække de af faktorer, der forlænger udredningstiden, så flere mennesker med leddegigt i fremtiden henvises til speciallægebehandling på hospitalet senest tre måneder efter første symptom. Projektet forventes afsluttet i september 2022.
Læge, ph.d.-studerende Morten Aagaard Nielsen, Biomedicin, Aarhus Universitet har modtaget 175.000 kroner til projektet: ’Itaconate charges down inflammation in rheumatoid arthritis – a novel treatment option’.
Leddegigt er en autoimmun sygdom, som rammer cirka 1 ud af 100 danskere. Det primære kendetegn er betændelse i leddene med svær leddestruktion og nedsat livskvalitet til følge. Trods store fremskridt inden for behandlingen af leddegigt har mange patienter ikke tilstrækkelig gavn af de eksisterende behandlingstilbud. Der er derfor behov for at udvikle ny medicin, så flere patienter kan opnå en bedre behandlingseffekt. Itaconat har vist sig at kunne hæmme betændelse i sygdomme, som ligner leddegigt. Dette sker ved en hæmning af de sygdomsfremkaldende celler. Itaconat produceres normalt af disse celler som et resultat af en naturlig proces, og hidtidige undersøgelser tyder på, at itaconat ud over at ramme de overaktive immunceller også rammer de syge bindevævsceller, som sammen bidrager til udviklingen af leddegigt. Der er derfor grund til at antage, at behandling med itaconat vil være både målrettet og uden væsentlige bivirkninger. I projektet undersøger forskerne effekten af itaconat på forskellige celler fra ledvæske og blod fra leddegigtpatienter. Desuden undersøges effekten af behandlingen i mus. Projektet forventes afsluttet i efteråret 2020.
Seniorforsker Casper Hempel, Sundhedsteknologi, Danmarks Tekniske Universitet har modtaget 65.000 kroner til projektet: ’The endothelial glycocalyx: a novel class of biomarkers for rheumatoid arthritis?’
Omkring 50.000 mennesker i Danmark har leddegigt. Uden hurtig og effektiv behandling kan sygdommen medføre varige ledskader. Derfor er det vigtigt, at diagnosen stilles så tidligt som muligt. Projektets formål er at undersøge blodprøver fra leddegigtpatienter for biomarkører, som kan afsløre tidlige stadier af leddegigt, og om det er muligt at måle effekten af den ordinerede medicin. Det vil i givet fald kunne understøtte udviklingen af skræddersyet, personlig behandling.
Forskningsassistent Josephine Therkildsen, Led- og bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital har modtaget et forskningsstipendium på 1.000.000 kroner til projektet: ’Bone Erosions in Rheumatoid Arthritis – Characterization and Early Detection of Progression Evaluated by Imaging and Histology’.
Patienter med leddegigt har ofte nedbrydning af knogle i leddene, især i hænderne. Tidlig påvisning af nye eller forværring af kendte knogleskader er afgørende for rettidig, individualiseret behandling for at hindre yderligere ledskader og forbedre prognosen. Formålet med projektet er at teste, hvorvidt en ny type højopløselig CT-scanner kan påvise knogleskader tidligere end konventionel røntgen samt beskrive knogle- og karstrukturer i forskellige fingerled. Projektet vil bidrage med vigtig viden om brug af CT-scanning til overvågning af leddegigt, herunder tidlig påvisning af udvikling i ledskader. Det vil endvidere øge forståelsen af fingerleddenes anatomi og dets relation til de knogleskader, som kan ses ved leddegigt. Projektet forventes afsluttet i foråret 2023.
Ph.d.-studerende Kris Chadwick Hede, Ortopædkirurgisk Forskningslaboratorium, Aarhus Universitetshospital har modtaget 650.000 kroner til projektet ’Enhanced Scaffold Treatment for Cartilage Repair’.
Skader i ledbrusk har en meget dårlig evne til at hele af sig selv og fører ofte til udvikling af artrose (slidgigt) med smerter og nedsat funktion til følge. De eksisterende behandlingstilbud er ofte meget omkostningstunge, og ingen behandling har endnu vist sig i stand til at give en tilfredsstillende helingsrespons. Mikrofraktur er en hyppigt anvendt teknik, hvor man efter oprensning af bruskskaden banker mange små huller i brusken ind til den underliggende knoglemarv. Det medfører blødning fra knoglen. Blodet indeholder knoglemarvsceller, og disse kan danne nyt bruskvæv. Det er projektets formål at undersøge, om supplerende behandling med stamceller kan være med til at forbedre helingen i forbindelse med en mikrofrakturering. Det vil i givet fald kunne reducere udviklingen af artrose efter bruskskader. Projektet forventes afsluttet i februar 2021.
Videnskabelig assistent Lisa Cecilie Urup Reimer, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital har modtaget et forskningsstipendium på 408.000 kroner til projektet: ’The effect of PAO followed by progressive resistance training versus progressive resistance training in patients with Hip dysplasia. A randomized controlled trial.’
Hoftedysplasi øger risikoen for udvikling af artrose (slidgigt) og behandles med en operation, som forbedrer hofteleddets stilling og biomekanik. Med denne operation mener man, at artrose i hoften kan forebygges. Effekten af operationen er imidlertid aldrig blevet testet i et randomiseret kontrolleret studie. Projektet vil – som det første – undersøge, om operation efterfulgt af et særligt styrketræningsprogram er mere effektivt end styrketræning alene. Studiet kan bidrage med værdifuld viden og evidens til kirurger og fysioterapeuter og sætte fokus på effekt, fordele og ulemper ved henholdsvis operation og ikke-operativ behandling. Projektet forventes afsluttet i juni 2022.
Overlæge Finn Elkjær Johannsen, Idrætsmedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, har modtaget 135.000 kroner til projektet: ’Effects of low-intensity blood-flow restricted exercise in combination with standard rehabilitation in patients with knee osteoarthritis - a randomized controlled clinical trial’.
Artrose (slidgigt) er en folkesygdom, og knæleddet er særligt udsat. Patienterne oplever ofte smerter ved fysisk aktivitet med deraf følgende tab af muskelmasse, muskelstyrke og funktionsevne. I projektet undersøges, om styrketræning med lette belastninger og nedsat blodtilførsel til musklerne (okklusionstræning) kombineret med den træning, som patienterne narmalt henvises til (GLA:D-træning) kan optimere effekten og reducere patienternes smerter. Projektet forventes afsluttet i marts 2023.
Kandidatstuderende Nathalie Fogh Rasmussen, Fokuseret Enhed for Molekylærdiagnostik og Klinisk Forskning, Lærings- og Forskningshuset, Sygehus Sønderjylland har modtaget 155.000 kroner til projektet ’PROPACID – Prospective Cohort Study of Physical Activity and Risk of Chronic Inflammatory Diseases’.
Leddegigt, psoriasisgigt, morbus Crohn og andre autoimmune, inflammatoriske sygdomme er forbundet med en række genetiske og miljømæssige risikofaktorer. Fysisk aktivitet kan have en antiinflammatorisk effekt – projektets formål er derfor at undersøge, om fysisk aktivitet kan forebygge udviklingen af kroniske, inflammatoriske sygdomme. Via registre følger forskerne bl.a. britiske og danske kvinder og mænd i alderen 50 – 64 år med forskellige fysiske aktivitetsvaner i cirka 20 år for at se, hvem der eventuelt udvikler en kronisk inflammatorisk sygdom. Projektet forventes afsluttet i september 2022.
Stud.med. Jacob Venborg Eriksen, Health, Aarhus Universitet har modtaget et introduktionsstipendium på 120.000 kroner til projektet: ’Vagal Tone in Patients with Polymyalgia Rheumatica’.
Muskelgigt (polymyalgi) er en ret udbredt betændelsesagtig gigtsygdom, som især rammer personer over 50-60 år. Patienter med muskelgigt har få muligheder for effektiv behandling, og behandlingen kan medføre både alvorlige bivirkninger og store økonomiske omkostninger. Vagus-nerven går også under navnet ’den vandrende hjernenerve’, idet den sender og modtager signaler til og fra store dele af kroppen. Vagus-nerven spiller en stor rolle under betændelsestilstande, og nylig forskning har vist, at man kan stimulere vagus-nerven med elektriske impulser og dermed fremkalde en dæmpende effekt på en betændelsestilstand. I projektet vil personer med muskelgigt blive tilbudt at modtage behandling med elektrisk stimulation af vagus-nerven. Behandlingen foregår ved, at man har et håndholdt aggregat, som placeres på siden af halsen. Herefter vil man få 60-90 sekunders behandling med svage strømstød. Denne behandling foretages morgen, middag og aften i fem dage. Viser behandlingen sig at have en positiv effekt på betændelsestilstanden, kan den potentielt anvendes som tillægsbehandling – og dermed spare patienten for både bivirkninger og økonomiske omkostninger. Projektet forventes afsluttet den 31. januar 2020.
Studerende Signe Risbøl Vils, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet har modtaget et introduktionsstipendium på 270.000 kroner til projektet: ’Tromboembolisk risiko ved Systemisk Lupus Erythematosus (SLE) og Antifosfolipidsyndrom (APS); En trombotisk triade af inflammation, komplementaktivering og aktiverede trombocytter’.
SLE (Systemisk Lupus Erythematosus/lupus) og APS (antifosfolipidsyndrom) er autoimmune sygdomme, som især rammer kvinder i den fødedygtige alder. Sygdommene kan forekomme hver for sig eller samtidig og medfører en øget risiko for blodpropper. Projektets formål er at undersøge, om den øgede risiko kan forklares ud fra samspillet i aktiviteten af blodplader og det medfødte immunsystem. Ved at sammenligne patienter med APS, SLE og med APS + SLE vil forskeren forsøge at adskille de mekanismer, der ligger til grund for dannelsen af blodpropper hos patienterne. Lykkes det, kan det betyde, at man bliver i stand til lettere at kunne identificere de patienter, der vil have gavn af forebyggende behandling. Projektet forventes afsluttet ultimo august 2020.
Reservelæge Clara Marie Mistegård Jørgensen, Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital har modtaget 497.000 kroner til projektet: ’The lectin pathway of complement activation in relation to pathogenesis, diagnosis, prognosis and treatment of axial spondyloarthritis’.
Rygsøjlegigt er en alvorlig kronisk gigtsygdom, der typisk rammer bækkenled, rygsøjle og evt. perifere led og senetilhæftninger med store smerter, tiltagende stivhed og nedsat bevægelighed til følge. Sygdommens årsag er endnu ikke klarlagt, men som ved andre autoimmune sygdomme reagerer immunsystemet fejlagtigt mod kroppens eget væv. Rygsøjlegigt rammer ofte yngre personer under 45 år og har store personlige og socioøkonomiske konsekvenser. Diagnosen er vanskelig at stille på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet. Det betyder, at patienterne ofte har haft symptomer i flere år, før den stilles. Komplementsystemet, som er en del af det medfødte immunforsvar, har til opgave at opretholde balance, når celler dør, eller vi får en infektion. Komplementsystemet sørger for at sende signaler til det øvrige immunsystem om, hvordan cellerne eller mikroorganismerne skal fjernes. Hos patienter med rygsøjlegigt kan komplementsystemet formentlig ikke løse denne opgave. Projektets formål er at undersøge, om proteinerne i komplementsystemet kan benyttes som biomarkører for diagnose, sygdomsudvikling eller behandlingseffekt ved rygsøjlegigt. I så fald vil udredning, behandling og prognose kunne forbedres for den enkelte patient. Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2022.
Professor, overlæge Søren Jacobsen, Afsnit for Højt Specialiseret Reumatologi, Rigshospitalet har modtaget 150.000 kroner til projektet: ’Systemic autoimmune rheumatic disease phenotypes and cardiovascular morbidity – two sides of the same coin?’.
Autoimmune gigtsygdomme er ledsaget af en øget risiko for følgesygdomme, især hjertekarsygdomme. Disse har traditionelt været opfattet som en følge af sygdomsaktiviteten i de autoimmune gigtsygdomme. Der er imidlertid fundet tegn på, at grundsygdommen og følgesygdommene i en vis udstrækning er udløst af de samme faktorer. Disse faktorer kan fremkalde øget aktivitet i en særlig del af immunsystemet, som hidtil ikke har haft stor bevågenhed. Med udgangspunkt i allerede indsamlet materiale fra UK Biobank, som bl.a. omfatter genetiske oplysninger og diagnoser fra mere end 500.000 britiske borgere, vil forskerne bestemme en genetisk profil for blandt andet de gener, som indgår i den såkaldte interferon-signaleringsvej. Denne profil vil blive anvendt til at påvise forekomsten af hjertekarsygdomme blandt patienter og raske personer samt i en gruppe af godt 1.000 SLE/lupus-patienter fra hele verden. Viser det sig, at følgesygdommene er betinget af den samme underliggende genetik, som medfører autoimmune gigtsygdomme, vil det få væsentlig betydning for mulighederne for at forudse, hvilke patienter er i særlig risiko. Det vil også give ny viden om, hvorvidt traditionelle forebyggelsestiltag kan tænkes at have effekt i denne situation, eller om forebyggelsen skal målrettes forstyrrelserne i immunsystemet. Projektet forventes afsluttet ultimo august 2021.
Afdelingslæge Karen Buch Lauridsen, Klinisk Immunologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital har modtaget 308.333 kroner til projektet: ’Characterization of immunogenicity of tumor necrosis factor inhibitors in arthritis patients with poorer treatment response due to gender, obesity and smoking status.’
Kvinder, rygere og overvægtige patienter med leddegigt, psoriasisgigt eller rygsøjlegigt har tilsyneladende en ringere effekt af behandling med biologisk medicin end andre. Formålet med projektet er – gennem analyser af blod- og vævsprøver – at afdække årsagerne til, at det forholder sig sådan. Studiet er det første af sin art og forventes at bidrage med ny viden, som gør det muligt i højere grad at skræddersy behandlingen og opnå bedre resultat for den enkelte patient. Projektet forventes afsluttet i begyndelsen af 2024.
Ph.d.-studerende Laura Massarenti, Institut for Inflammationsforskning, Rigshospitalet, har modtaget 150.000 kroner til projektet: ’Molekylære og mikrobielle links mellem leddegigt, lupus og parodontitis’.
Paradentose, leddegigt og bindevævssygdommen lupus er karakteriseret ved en konstant lav grad af betændelse. Det skyldes muligvis en kemisk ændring, som kan få immunsystemet til at opfatte vores egne proteiner som fremmede, hvilket kan fremkalde autoimmune sygdomme. Projektets formål er at afdække, om en bestemt bakterie, Porphyromonas gingivalis, som er impliceret i paradentose, har betydning for udviklingen af leddegigt og lupus. Projektet kan bl.a. kaste nyt lys over, om mundhulebakterier kan være involveret i sygdomsmekanismerne for lupus og give et fingerpeg om, hvorvidt behandling af paradentose hos tandlægen kan indgå i behandlingen af leddegigt og lupus. Projektet forventes afsluttet i foråret 2020.
Prægraduatstuderende Nanna Surlemont Schmidt, Reumatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital har modtaget 225.000 kroner til projektet: ’Primær Sjøgrens syndrom (SS) i dansk kohorte. Kliniske karakteristika og sygdomsevaluering på baggrund af brug af ultralyd, patientrapporteret mål (patientrapporteret outcome, PROM) og sygdomsaktivitets-scoring’.
Sjøgrens syndrom er en bindevævssygdom, som viser sig ved tørhed i bl.a. øjne og mund. Nogle patienter oplever desuden træthed, muskelømhed, feber og vægttab. Diagnosen kan stilles ved hjælp af bl.a. måling af tåre- og spytproduktion. Formålet med projektet er at undersøge, om ultralydsscanning af spytkirtlerne kan bidrage til at diagnosticere og karakterisere Sjøgrens syndrom og give større indsigt i sygdommens biologi – og dermed på længere sigt forhåbentlig bidrage til udvikling af nye behandlingsmuligheder. Desuden etableres en biobank med indsamlede spyt- og blodprøver, som kan benyttes til fremtidig forskning. Projektet forventes afsluttet i juni 2021.
Afdelingslæge Kresten Krarup Keller, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg har modtaget 150.000 kroner til projektet: ’Improved diagnostics and monitoring of polymyalgia rheumatica’.
Muskelgigt (polymyalgi) er en hyppig betændelsestilstand hos ældre mennesker. Den er karakteriseret ved muskelsmerter, træthed, vægttab samt forhøjede betændelsestal. Behandlingen af sygdommen med prednisolon (binyrebarkhormon) er forbundet med alvorlige bivirkninger, bl.a. kan patienten miste evnen til selv at producere det livsnødvendige binyrebarkhormon. Der mangler sikre metoder til at stille diagnosen og overvåge sygdommen. Projektets formål er at undersøge, om ultralyds- og PET-scanning kan benyttes hertil. Desuden undersøges betydningen af manglende naturlig produktion af binyrebarkhormon opstået pga. behandling med prednisolon. Studiet kan give vigtige nye redskaber til at diagnosticere og overvåge muskelgigt, således at fejldiagnosticering undgås og behandlingen kan målrettes. Det kan betyde lavere sygelighed og dødelighed hos patienterne. Projektet forventes afsluttet i efteråret 2025.
Forskningsårstuderende Anne Sofie Sørensen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet har modtaget 95.000 kroner til projektet: ’In Vitro Characterization of Immune Related Adverse Events using Models of Inflammatory Arthritis’.
Nogle kræftpatienter i behandling med immunterapi udvikler autoimmune sygdomme, herunder gigt. Immunterapien skruer op for immunsystemet, hvorved dets evne til at genkende og udrydde kræftceller forbedres. Problemet opstår, når denne reaktion bliver for kraftig, og immunforsvaret begynder at angribe det raske væv, hvilket fører til betændelsesreaktioner. Formålet med projektet er at undersøge, hvilke reaktioner der ligger til grund for dette ved at behandle ledvæskeceller fra patienter med gigt og immunceller fra blodet hos raske med immunterapi. På sigt vil resultaterne kunne bruges til at forudsige, hvilke patienter der udvikler bivirkninger, og hvordan de behandles bedst muligt. Desuden kan viden om de autoimmunlignende bivirkninger bidrage til forståelse af de allerede kendte autoimmune gigtsygdomme som f.eks. leddegigt. Projektet forventes afsluttet den 31. august 2020.
Adjunkt Julie Sandell Jacobsen, VIA Sundhedsfremme og Rehabilitering – Center for Forskning, VIA University College, Aarhus har modtaget 200.000 kroner til projektet ’The efficacy of PRogressive EXercise therapy for patients with hip dysplasia advised not to undergo surgery (PREX): A study protocol for a randomised controlled trial’.
Hoftedysplasi er en udbredt tilstand, som er forbundet med smerter, nedsat funktionsevne og risiko for tidlig udvikling af artrose (slidgigt). En ledbevarende operation kan mindske smerterne og forbedre funktionsevnen, men 50 % af de patienter, som henvises til udredning, er ikke omfattet af et offentligt behandlingstilbud. I et lodtrækningsforsøg undersøges, om patienter, der gennemgår en struktureret træningsindsats, vil opleve en forbedret funktionsevne og færre smerter på både kort og langt sigt. Samtidig vil forskningsprojektet afdække de samfundsmæssige omkostninger ved den nye behandling. Træningsindsatsen er simpel, billig og vil være let at implementere i Danmark såvel som i resten af verden. Projektet forventes afsluttet ultimo 2024.
Læge Alexander Egeberg, Afdeling for Hud-, Allergi- og Kønssygdomme, Herlev og Gentofte Universitetshospital har modtaget 75.000 kroner til projektet: ’Risk of inflammatory rheumatic disorders in patients treated with roflumilast’.
Roflumilast er et lægemiddel, som virker antiinflammatorisk og benyttes i behandlingen af KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse). Et lignende lægemiddel, apremilast, benyttes i behandlingen af psoriasis og psoriasisgigt og har vist sig at reducere risikoen for andre gigtsygdomme som leddegigt og lupus. Da de to lægemidler ligner hinanden, er det nærliggende at antage, at roflumilast har samme gode egenskaber. Projektets formål er ved hjælp af oplysninger fra danske sundhedsregistre at undersøge, om behandling med roflumilast hos patienter med KOL nedsætter risikoen for at udvikle inflammatoriske gigtsygdomme. Håbet er, at projektet kan bidrage med ny viden om forebyggelse af en række inflammatoriske gigtsygdomme. Projektet forventes afsluttet den 1. juli 2020.
Seniorforsker Mette Harreby, Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har modtaget 100.000 kroner til projektet: ’Are radiologic changes in the thoracic and lumbar spine of adolescents risk factors for low back pain in adults? A 54-year prospective cohort study of 640 school children’.
Projektets formål er at afdække, om røntgenforandringer og lændesmerter i puberteten har indflydelse på udvikling af lændesmerter i voksenlivet. Undersøgelsen er baseret på en skolelæges enestående optegnelser og notater i 1965, hvor han undersøgte 640 15-årige skoleelever i Helsingør Kommune. De fik taget røntgenbilleder af rygsøjlen og blev udspurgt om lændesmerter. Optegnelserne dannede grundlag for udsendelse af spørgeskemaer til gruppen i 1990 og 2000. Forskerne vil nu udsende et tredje spørgeskema, hvor hovedspørgsmålene – ligesom ved de foregående – drejer sig om graden og hyppigheden af lændesmerter og sammenholdes med BMI, sociale og psykologiske forhold, erhverv, livsstil mv. Resultaterne vil kunne bruges til at afdække på, om lændesmerter i puberteten vil medføre øget hyppighed af lændesmerter i voksenlivet. Derudover vil man kunne se, hvor udbredte kroniske lændesmerter er i den danske befolkning – især hos den gruppe, der befinder sig omkring pensionsalderen. Projektet forventes afsluttet i januar 2020.
Udviklingsfysioterapeut Kasper Ussing, Medicinsk Rygafdeling, Rygcenter Syddanmark, har modtaget 150.000 kroner til projektet: ’Cognitive Functional Therapy versus exercise rehabilitation for patients with non-specific persistent low back pain - A Two-Group, multi-site, Randomized Controlled Trial’.
Rygsmerter er den hyppigste årsag til lægebesøg i Danmark, og de samlede udgifter, herunder sygemelding, er anslået til ca. 17 milliarder om året. Effekten af de anbefalede behandlingsformer er begrænset. Hver tiende person med ondt i ryggen udvikler kroniske smerter, som fører til begrænsninger i hverdagen, sygemelding og højt medicinforbrug. I projektet sammenlignes effekten af kognitiv funktionel terapi (KFT) med et kommunalt genoptræningsforløb til patienter med kroniske rygsmerter. Håbet er, at KFT kan forbedre de kommunale tilbud og dermed øge livskvaliteten og reducere sygefravær og medicinforbrug. Projektet forventes afsluttet i vinteren 2024.
Ph.d.-studerende Heidi Tegner, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet Glostrup har modtaget 75.000 kroner til projektet: ’Back to function: The effect an early cognitive behavioral approach to patients after lumbar spinal fusion’.
En lumbal deseoperation er en stivgørende operation i lænden. Operationen udføres for at reducere rygsmerter. Desværre viser flere rapporter, at smerteniveau og medicinindtag ikke ændres hos en del af patienterne. Projektets formål er at undersøge, om tidlig genoptræning, hvor individuelle biomekaniske, psykologiske og sociale aspekter inddrages, har en positiv effekt på den deseopererede patient sammenlignet med et normalt genoptræningsforløb. Projektet forventes afsluttet i oktober 2021.
Afdelingslæge, postdoc Morten Rune Blichfeldt-Eckhardt, Anæstesiologisk Afdeling V, Odense Universitetshospital har modtaget 110.000 kroner til projektet ’Biomarkers of Chronic Pain: Signs of a Central neuroinflammation’.
Mere end 20 % af den voksne befolkning i Danmark lever med kroniske smerter. Hos en væsentlig del medfører det nedsat funktionsniveau, arbejdsevne, social aktivitet og generelt forringet livskvalitet. Det er en udbredt teori, at mange kroniske smertetilstande, bl.a. fibromyalgi, skyldes ’central sensibilisering’, hvor nerver i rygmarven er ”overfølsomme”. Det vil sige, at påvirkninger, som normalt ikke er smertefulde, fremkalder en smertefuld oplevelse. En mulig forklaring er en særlig aktivering af immunsystemet omkring rygmarvens celler, som påvirker nervernes følsomhed. Fra dyreforsøg er denne sammenhæng veldokumenteret. Hvis der kan påvises en tilsvarende sammenhæng hos mennesker, vil det være banebrydende og dramatisk ændre på forståelsen af kroniske smerter. Mennesker med smerter, der hidtil har været anset for uforklarlige, vil få en fysiologisk forklaring, og det vil være muligt at udvikle bedre og mere målrettede behandlingsmetoder. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2019.
Postdoc Alessandro Andreucci, Center for Almen Medicin, Aalborg Universitet har modtaget 100.000 kroner til projektet: ’Udvikling af et støtteværktøj til håndtering af knæsmerter hos børn og unge i almen praksis’.
Hver tredje barn og ung i Danmark får på et tidspunkt smerter i knæene, og hos halvdelen varer smerterne ved i to år eller mere. Det påvirker deres livskvalitet og medfører, at de er mindre fysisk aktive end deres kammerater. For en del af dem får knæproblemerne også betydning senere i livet – det øger nemlig risikoen for at udvikle overvægt, hjerte-kar-sygdom og artrose (slidgigt). Projektets formål er at udvikle og afprøve et værktøj, som kan hjælpe den praktiserende læge til at forudsige, hvem der vil få langvarige smerter, og hvem som kun vil opleve forbigående problemer. Det kan bidrage til at optimere behandlingen og sikre, at ressourcerne anvendes på de børn og unge, som behøver det mest. Projektet forventes afsluttet i september 2020.
Overlæge Karin Bruun Plesner, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital har modtaget 175.000 kroner til projektet: ’Fibromyalgi og naltrexone: FINAL studiet. Et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret klinisk forsøg’.
Fibromyalgi er en kronisk smertetilstand, der er udbredt i hele kroppen og karakteriseret ved nedsat smertetærskel. Et klassisk symptom er desuden tidlig muskulær udtrætning. Ud over smerter har patienter med fibromyalgi varierende ledsagesymptomer som f.eks. søvnproblemer, træthed og problemer med koncentration og hukommelse. Behandlingen af fibromyalgi kan enten omfatte smertelindrende medicin eller psykologisk behandling, der tager sigte mod at give redskaber til at lære at leve med tilstanden. Når fibromyalgi skal behandles medicinsk, benyttes traditionelt lægemidler, der enten virker dæmpende på smertenerverne eller medicin, der forbedrer kroppens egne smertedæmpningsmekanismer. Naltrexone er et medicinsk præparat, der primært er kendt for sin evne til at blokere morfinreceptorer i kroppen. Det har længe været kendt, at lave doser naltrexone (LDN) kan have en smertedæmpende og immunregulerende effekt. Der findes dog kun ganske få kliniske forsøg udført på mennesker, som dokumenterer dette. Formålet med projektet er – gennem et dobbeltblindet lodtrækningsforsøg – at undersøge, om LDN virker bedre end placebo på smerter og/eller andre symptomer ved fibromyalgi. Projektet forventes afsluttet i juni 2022.
Stud.med. Jonathan Hugo Jürgens-Lahnstein, Klinisk Institut, Aarhus Universitet har modtaget et introduktionsstipendium på 125.000 kroner til projektet: ’Can one functional exercise measure knee implant fixation?’
I 2018 blev der foretaget omkring 10.000 indsættelser af kunstige knæ i Danmark samt godt 1.100 udskiftninger af proteser, og antallet stiger år for år. Efter operationen er det nødvendigt, at patienten med mellemrum røntgenundersøges for at sikre, at protesen fungerer, som den skal, og er stabil. Aarhus Universitetshospitalet har udviklet en ny metode til at undersøge knæprotesen, mens patienten udfører dagligdags bevægelser. Patienten bliver bedt om at træde op på en skammel, samtidig med at der optages flere røntgenbilleder af knæet, dvs. en ’røntgenfilm’. Projektets formål er at undersøge, om en sådan dynamisk røntgenundersøgelse giver et mere præcist billede af protesens stabilitet, og om den kan overflødiggøre de mange røntgenkontroller i op til 10 år efter operationen. Projektet forventes afsluttet i september 2020.
Ph.d.-studerende og reservelæge Jonathan Vela, Reumatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital har modtaget et forskningsstipendium på 500.000 kroner til projektet: ’Pain in Psoriatic Arthritis and Hand Osteoarthritis. Impact, Mechanisms and Treatment options: a PhD study’.
Psoriasisgigt og slidgigt i hænderne kan medføre stærke smerter. Smerteoplevelsen påvirkes af betændelsestilstande, sindsstemning, søvn og andet. Smerter kan ikke behandles ens, og effektiv behandling kræver kendskab til den underliggende mekanisme. Forskning på dyr viser, at cannabis er smertestillende og betændelsesdæmpende, men virkningen er ikke undersøgt tilstrækkeligt på mennesker. Formålet med projektet er – ved hjælp af et lodtrækningsforsøg – at undersøge effekten af cannabidiol (CBD) på smerter og funktion hos patienter med psoriasisgigt og slidgigt i hænderne. Projektet forventes afsluttet ultimo 2020.
Hoveduddannelseslæge i ortopædkirurgi Kristine Bollerup Arndt, Ortopædkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital har modtaget 120.000 kroner til projektet: ’Revisions of knee arthroplasties due to pain; survivorship, use of analgesics, patient reported outcome and validation of the indication’.
Hvert år får op imod 10.000 mennesker i Danmark et kunstigt knæ. Omkring 10 % af den har fortsat smerter efter operationen. Projektets formål er at afdække, hvilke af disse patienter der kan have gavn af en reoperation. Hypotesen er, at reoperationer, som udføres alene på grund af smerter, giver et dårligere resultat for patienterne, end hvis der er tale om en mekanisk problemstilling, hvor det kunstige knæ f.eks. har løsnet sig eller er ustabilt. Projektet kan dermed være med til at sikre, at ingen patienter udsættes for unødige reoperationer og helbredsmæssige risici. Projektet forventes afsluttet i foråret 2023.
Ph.d.-studerende Sabrina Mai Nielsen, Reumatologisk Forskningsenhed, Reumatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital – Syddansk Universitet har fra Gigtforeningen modtaget 63.038 kroner til projektet: ’Contextual factors in rheumatology: A PhD study within biostatistics and clinical epidemiology’.
Det er almindeligt kendt, at patienter responderer forskelligt på behandlinger, og at dette ofte kan forklares med såkaldte ’kontekstuelle faktorer’ – f.eks. køn, alder, race, sygdomsvarighed eller -sværhedsgrad, komorbiditeter, socioøkonomisk baggrund osv. Inden for reumatologien tages der sjældent højde for disse faktorer, hvilket kan føre til et forvrænget billede af den forventede behandlingseffekt for den enkelte patient. Det er projektets formål at definere og identificere vigtige faktorer inden for reumatologien og vejlede i, hvordan disse bør håndteres. Håbet er, at projektet kan danne grundlag for en forskningsindsats, som kan give vigtig viden om, hvilke patienter der har gavn af hvilken behandling og dermed på sigt føre til mere individualiserede behandlinger. Projektet forventes afsluttet 31. oktober 2021.
