Udredning - svar fra Gigtforeningens eksperter

Her kan du læse de mest hyppige svar om udredning, som Gigtforeningens eksperter giver, når medlemmer kontakter rådgivningen.

  • Hvornår skal jeg søge læge?

    Det er meget forskelligt, hvordan en gigtsygdom viser sig. 

    Artrose (slidgigt)

    Artrose (Slidgigt) udvikler sig typisk over flere år. Kontakt din praktiserende læge, når du har haft smerter i nogen tid og ikke kan gøre de ting, du plejer, uden at få ondt – f.eks. gå, løbe, klare trapperne, løfte eller bruge dine hænder. 
    Der er er faktisk ikke nogen entydig sammenhæng mellem graden af slidgigt og de symptomer, du oplever. Du kan altså godt have meget ondt, selvom der kun er mindre ledforandringer. Omvendt er der også eksempler på, at selv fremskreden slidgigt ikke giver noget videre ubehag.

    Inflammatoriske gigtsygdomme

    Inflammatoriske gigtsygdomme som leddegigt, rygsøjlegigt, psoriasisgigt og mange andre viser sig typisk ved hævede, ømme led, som måske også er varme. Leddene kan føles stive, især om morgenen, og du kan få feber, være træt og måske tabe dig. 
    Hos nogle kommer symptomerne på inflammatorisk gigt med stor styrke fra den ene dag til den anden. Hos andre kommer de snigende og kan komme og gå. 
    Det er vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du får hævede og ømme led, som ikke kan forklares med f.eks. en skade eller overanstrengelse. For jo før du kommer i behandling, jo mindre er risikoen for, at du får varige ledskader.

  • Hvilke undersøgelser kan jeg komme igennem?

    Din læge vil spørge dig om dine symptomer. Hvor længe har du haft dem? Er der nogle tidspunkter, hvor det er særligt slemt? Er der nogen i din familie, som har gigt? Osv. Lægen vil også undersøge dine led.

    Hvis der er mistanke om, at du har slidgigt, kan du blive henvist til en fysioterapeut, og lægen vil måske ordinere smertestillende medicin. Du kan også blive henvist til en røntgenundersøgelse eller evt. en scanning, som kan afsløre, om der er tegn på slidgigt i det eller de led, der gør ondt. En røntgenundersøgelse kan bl.a. vise, om knoglerne er kommet tættere på hinanden i leddet, fordi ledbrusken er forsvundet. Den kan også afsløre udvækster ved ledkanten og en lidt tykkere knogle op til de områder, hvor ledbrusken slides ned. Derimod kan man ikke se tidlige tegne på slidgigt eller skader på leddets bløddele som f.eks. ledbrusk, slimhinde, ledkapsel, ledbånd, muskler og sener. Det kræver en scanning.

     

    Er der mistanke om en inflammatorisk gigtsygdom, vil du blive henvist til en speciallæge i reumatologi. Reumatologen vil undersøge dine led og spørge til dine symptomer, og om der er andre i din familie, som har en inflammatorisk gigtsygdom. Du vil også få taget blodprøver, som kan vise, om der er betændelsesaktivitet i kroppen. Du vil formentlig også blive scannet eller røntgenfotograferet for at afdække, om der er forandringer i og omkring dine led.

Senest opdateret 22.04.2021