Skulderøvelser på film – sådan træner du bedst dine skuldre

Hold dine skuldre stærke og smidige. Se Gigtforeningens øvelser på film, der viser, hvordan du bedst træner dine skuldre.

Har du gigt eller begyndende gener og besvær i dine skuldre? Så træn med Gigtforeningens skulderøvelser på film. Øvelserne kan lette dine gener og forebygge, at de blive værre.

Hold dine skuldre stærke

Det er vigtigt at holde dine skuldre smidige og stærke. Det kan du gøre ved at træne din bevægelighed og muskelstyrke.

Vær opmærksom på smerter og ubehag

Hvis du har problemer med dine skuldre – smerter og/eller ubehag – anbefaler vi, at du får undersøgt skuldrene af din læge eller din fysioterapeut, inden du går i gang med øvelserne.

Får du ondt eller bliver utilpas, når du udfører en bestemt skulderøvelse, skal du straks stoppe. Gå dog gerne videre til de næste skulderøvelser.

Træn øvelser for skuldre dagligt

Det tager ca. 15 minutter at gennemføre skulderøvelserne. For at opnå det bedste resultat, skal du træne én gang dagligt.

  • Skulderøvelse 1

    Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
    Klik her for at tillade cookies

    • Lad armene hænge ned langs siden af kroppen.
    • Løft skulderne op mod ørerne og træk derefter skulderbladene sammen på ryggen.
    • Lad skulderbladene glide ned.
    • Skift retning.
    • Gentag øvelsen 8-12 gange i hver retning.
  • Skulderøvelse 2

    Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
    Klik her for at tillade cookies

    • Stå på en træningselastik.
    • Rul elastikken omkring hænderne.
    • Løft skuldrene op mod loftet.
    • Hold spændingen 2-3 sekunder.
    • Sænk skuldrene.
    • Gentag øvelsen 8-12 gange.

    Bestil din elastik i vores webshop

  • Skulderøvelse 3

    Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
    Klik her for at tillade cookies

    • Bøj albuerne til en ret vinkel.
    • Lad hænderne pege ligefrem med håndfladerne opad.
    • Hold albuerne indtil kroppen og før armene ud til siden.
    • Saml skulderbladene og lad skulderne glide ned.
    • Før armene tilbage til start.
    • Gentag øvelsen 8-12 gange.
  • Skulderøvelse 4

    Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
    Klik her for at tillade cookies

    • Stå eller sid.
    • Sæt den ene hånd på modsatte hofte.
    • Løft armen, så højt du kan, eller indtil armen er ud for øret.
    • Sænk armen igen.
    • Gentag øvelsen 8-12 gange med hver arm.
  • Skulderøvelse 5

    Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
    Klik her for at tillade cookies

    • Stå med en håndvægt i hver hånd med armene ned langs siden.
    • Løft armene ud fra kroppen, indtil hænderne er ud for skuldrene, eller så højt du kan.
    • Sænk langsomt armene igen.
    • Gentag øvelsen 8-12 gange.
Senest opdateret 07.06.2023