Sådan undersøger lægen for muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse

Symptomer på muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse kan forveksles med symptomer på visse andre sygdomme. Derfor kræver diagnosen mange undersøgelser.

Det kan være vanskeligt at stille diagnosen muskelgigt eller kæmpecelle-karbetændelse. Et lignende sygdomsbillede kan nemlig skyldes flere andre tilstande eller sygdomme: En kronisk infektion, begyndende leddegigt, en stofskiftesygdom eller en kræftsygdom.

Lægen vil derfor oftest skulle gennemføre et lidt større undersøgelsesprogram, før han eller hun kan være sikker på diagnosen.

En af undersøgelserne kan være en mikroskopi af en vævsprøve fra tindinge-arterien. Derudover vil der ofte vil være betændelsestegn i blodprøver i form af forhøjet sænkningsreaktion (SR) og C-reaktivt protein (CRP).

Læs også om symptomer ved muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse

Senest opdateret 28.08.2015