Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
Hvad søger du viden om?
Hvad er muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse?
Kæmpecelle-karbetændelse tilhører gruppen af såkaldte vaskulitter, en stor gruppe sygdomme, der har det til fælles at der opstår en kronisk betændelse i blodkarrene. Vaskulitterne grupperes efter, hvilke blodkar der er ramt: De store, de mellemstore eller de små. Ved kæmpecelle-karbetændelse er det de store blodkar, der angribes.Læs mere om vaskulitter
Har du for nylig fået konstateret muskelgigt eller kæmpecelle-karbetændelse?
Få viden og værktøjer i vores univers 'Ny med gigt'
Betændelsen lukker blodkarrene, så blodforsyningen bliver utilstrækkelig. Det kan ødelægge væv og organer.
Kæmpecelle-karbetændelse (forkortet KCA eller LVV) er karakteriseret ved vekslende grader af gigtbetændelse i hovedpulsåren (aorta) og de store pulsåre-forgreninger (arterier), især pulsårerne i hovedet. Ofte rammes pulsåren i tindingeregionen (arteria temporalis). Kæmpecelle-karbetændelse kan forekomme med eller uden muskelgigt (PMR), ligesom nogle (men ikke alle) med PMR kan have tegn på KCA.
Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse er – i modsætning til de fleste andre vaskulitter – ganske udbredte.
Sygdommene rammer næsten udelukkende den ældre aldersgruppe – oftest mennesker over 60 år. Nogle af symptomerne bagatelliseres ofte som almindelige alderstegn, herunder tiltagende træthed, øget behov for hvile og søvn samt vægttab.
Sygdommene er mest udbredt blandt kvinder, og fortrinsvist i Nordeuropa og de nordamerikanske stater.
Forløbet er som regel langvarigt, ofte mangeårigt – i gennemsnit 5 til 6 år. Man vil typisk opleve, at sygdomsaktiviteten går op og ned.
Hvorfor får man muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse?
Man kender ikke årsagen til, at betændelsen opstår, men den skyldes ikke virus, bakterier eller svampe, og tilstanden er heller ikke arvelig.
Symptomer ved muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
Typiske symptomer er muskelsmerter ledsaget af forhøjet blodsænkning (SR) og C-reaktivt protein (CRP), der kan måles i blodprøver. Det er først og fremmest den måde, hvorpå sygdommene opstår, der adskiller dem. Kæmpecelle-karbetændelse kommer akut med symptomer fra især hoved og hals, mens muskelgigt udvikler sig snigende.
Symptomer ved kæmpecelle-karbetændelse
Når man har kæmpecelle-karbetændelse, vil man typisk opleve en kombination af almene og lokale symptomer. De almene symptomer – feber, træthed, nedsat appetit og vægttab – kan, hvis de optræder alene, forveksles med influenza. De lokale symptomer kan, udover symptomerne ved muskelgigt (se herunder), være en pludseligt opstået og ret kraftig hovedpine i tindingen, nakken eller panden. Også smerter i tyggemusklerne er et hyppigt symptom.
Desuden kan øjnene blive påvirket af sygdommen, idet man kan opleve at få nedsat syn. Synsnedsættelsen kan være forbigående, men der er også risiko for, at man mister synet for altid.
Symptomer ved muskelgigt
Mere end to tredjedele af de mennesker, som har kæmpecelle-karbetændelse, har samtidig muskelgigt. Det viser sig som muskelømhed, muskelsmerter, når man bevæger sig samt muskelstivhed. Til gengæld optræder muskelgigt ofte uden tegn på kæmpecelle-karbetændelse. Muskelkraften er normal, men smerterne kan føre til, at man får sværere ved at bruge sine led – især bevægeligheden i de større led kan være nedsat. Man vil også ofte have ledsmerter.
Ved muskelgigt optræder smerterne typisk symmetrisk – altså i både højre og venstre side – og først og fremmest i muskler, som sidder inde på eller nær kroppens torso, dvs. musklerne omkring skuldrene, brystmuskulaturen, musklerne i hofter og sædeparti samt rygmusklerne. Muskelsmerterne kan også sidde i lår og overarme, men når sjældent længere ud.
Smerterne kan flytte sig fra sted til sted og variere i styrke. Ofte er de så vage, at de fejlagtigt tilskrives ”almindelig reumatisme”, som må accepteres på grund af alder.
Se kort film om udredning for inflammatorisk gigtsygdom
Sådan undersøger lægen for muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
Symptomer på muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse kan forveksles med symptomer på visse andre sygdomme. Derfor kræver diagnosen mange undersøgelser.
Det kan være vanskeligt at stille diagnosen muskelgigt eller kæmpecelle-karbetændelse. Et lignende sygdomsbillede kan nemlig skyldes flere andre tilstande eller sygdomme: En kronisk infektion, begyndende leddegigt, en stofskiftesygdom eller en kræftsygdom.
Lægen vil derfor oftest skulle gennemføre et lidt større undersøgelsesprogram, før han eller hun kan være sikker på diagnosen.
En af undersøgelserne kan være en mikroskopi af en vævsprøve fra tindinge-arterien. I nogle tilfælde vil man ved ultralydsscanning kunne se tegn på karbetændelse. Derudover vil der ofte være betændelsestegn i blodprøver i form af forhøjet sænkningsreaktion (SR) og C-reaktivt protein (CRP).
Behandling af muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse kan behandles effektivt med betændelsesdæmpende medicin.
Både muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse er langvarige, men godartede sygdomme med gode fremtidsudsigter.
Behandlingen er for det meste meget effektiv, så symptomerne kan holdes nede. Det betyder, at du som regel kan blive ved med at bruge kroppen og klare sine gøremål, som du plejer.
Behandling, kontrol og forløb er ens for de to sygdomme.
Prednisolon
Behandlingen består af prednisolon i tabletform. Prednisolon er en kemisk ændret udgave af det naturlige binyrebarkhormon. Medicinen virker betændelsesdæmpende og er et effektivt og nødvendigt lægemiddel ved mange gigt- og bindevævssygdomme.
Stoffet har bivirkninger, og derfor er det nødvendigt, at du løbende går til kontrol hos lægen under behandlingen.
Læs mere om behandling med binyrebarkhormon og bivirkninger
Tocilizumab
Efter individuel vurdering kan behandling af kæmpecelle-karbetændelse evt. suppleres med det biologiske lægemiddel tocilizumab, som er vist at kunne reducere prednisolon dosis-behovet ved kæmpecelle-karbetændelse. Dette lægemiddel anvendes også ved andre gigtsygdomme, herunder leddegigt.
Læs mere om tocilizumab
Synsnedsættelse
Øjnene kan blive påvirket af kæmpecelle-karbetændelse, idet du kan opleve at få nedsat syn. Hvis du bliver behandlet passende med binyrebarkhormon, nedsættes risikoen for synsnedsættelse dog betydeligt. Behandlingen kan desværre ikke ændre noget ved den synsnedsættelse, der allerede er kommet inden behandlingen.
Ikke-medicinsk behandling
Udover den medicinske behandling er det vigtigt, at du holder dig stærk og fysisk aktiv.
Få viden og inspiration til bevægelse og træning
Alternativ behandling og muskelgigt
Gigtforeningen bliver kontaktet af mange mennesker med gigt, der gerne vil vide, om nogle bestemte alternative behandlingsformer mon kan hjælpe dem.
Få viden og råd om alternativ behandling
Det kan du selv gøre
Når du har muskelgigt eller kæmpecelle-karbetændelse, er det vigtigt, at du holder dig fysisk aktiv med træning, selvom træthed og muskelsmerter kan betyde, at du er mindre tilbøjelig til at være mere fysisk aktiv end normalt.
En fysioterapeut kan hjælpe dig med at lave et træningsprogram, hvor din kondition og muskelstyrke trænes, så du kan blive ved med at klare almindelige dagligdags opgaver.
Følg lægens behandling
Det er vigtigt, at du følger anbefalingerne fra din læge mht. den medicinske behandling, og at du sætter dig grundigt ind i den medicin, du får, herunder binyrebarkhormon (prednisolon).
Håndtering af smerter
Hvis du har kæmpecelle-karbetændelse eller muskelgigt, kan du være plaget af muskelsmerter og ledsmerter.
Få gode råd om at tackle smerter
Kost og gigt
De officielle kostråd er generelt gode at følge, hvis du vil forebygge eller mindske generne af gigt.
Få viden og gode råd om mad og gigt
