Ondt i ryggen – har du rygsmerter eller smerter i lænden?
Rygsmerter er en af de hyppigste former for smerter, som vi danskere døjer med. Desuden er rygsmerter det størst forekommende problem i kroppens knogler, led og muskler. I langt de fleste tilfælde går smerterne dog væk igen. Men ofte kan der ske det, at smerterne vender tilbage, og en del mennesker udvikler konstante, langvarige rygsmerter.
Her kan du læse om forskellige årsager til ondt i ryggen.
-
Vigtig information før du læser videre
Vær opmærksom på følgende før du læser videre:
- Teksterne angiver ofte forekommende årsager til smerter i det område, du har klikket på – men dækker ikke alle mulige årsager til smerterne.
- Teksterne omfatter ikke beskrivelse af traumer (knoglebrud eller anden skade klart udløst af en ulykke).
- Teksterne kan ikke træde i stedet for undersøgelse hos behandler – som læge, fysioterapeut eller kiropraktor.
- Teksterne giver ikke udtømmende råd om behandling – kun enkelte eksempler på behandling er angivet.
-
Årsager til ondt i ryggen
Uspecifikke rygsmerter
Mange mennesker med rygsmerter får ikke et klart svar på, hvad smerterne skyldes. Det kaldes ofte 'uspecfikke rygsmerter'.
Lægerne vurderer, at mange forskellige faktorer i forhold til slid i bruskskiver (også kaldet båndskiver), hvirvellegemer, ledbånd og muskulatur kan bidrage til rygsmerterne i et komplekst samspil. Psykiske forhold spiller også ofte en rolle for, hvordan man oplever sine rygproblemer.
Se øvelser for dig, der indimellem har rygsmerter
Diskusprolaps og rygsøjlegigt
Ondt i ryggen kan dog også skyldes et konkret problem, f.eks. diskusprolaps med tryk på en nerverod, eller rygsøjlegigt (spondylartrit), herunder Morbus Bechterew.
Lænde- eller sædesmerter, der er ledsaget af stivhedsfornemmelse, er typisk for rygsøjlegigt. Personer med rygsøjlegigt oplever også ofte morgenstivhed i lænden efter hvile.
Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
Ældre, der har gigtsygdommene muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse, oplever også typisk smerter med stivhedsfornemmelse i lænde- og sædeområdet. Det kan f.eks. gøre, at man har svært ved at rejse sig op fra en stol.
Læs mere om muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
Nedenfor kan du læse mere om forskellige årsager til ondt i ryggen. Klik på de overskrifter, der passer til dig.
-
Er dine rygsmerter kortvarige?
Lændesmerter kan opstå pludseligt her og nu – i daglig tale kaldes dette lændehold eller hekseskud. Dog udvikler smerterne sig ofte over få timer.
Lændesmerter opstår typisk, hvis lænden bliver udsat for belastninger, som den ikke er vant til - især hvis man er utrænet. Smerterne kan også opstå ved småvrid, efter at man har siddet stille i en belastende stilling i længere tid, f.eks. i forbindelse med kontorarbejde eller bilkørsel.
Størstedelen oplever, at deres lændesmerter aftager inden for få dage, og helt forsvinder inden for et par uger - uden at der tages andre særlige forholdsregler end, at man aflaster ryggen midlertidigt.
-
Er dine rygsmerter længerevarende?
Hvis dine rygsmerter fortsætter eller bliver værre over få dage, og/eller hvis du fra starten samtidig oplever, at smerterne stråler ud til et eller begge ben - eventuelt med følelsesløshed eller fornemmelse af nedsat kraft - bør du søge læge.
Der kan nemlig være tale om et nervetryk, som kan skyldes en diskusprolaps. I mellem hver ryghvirvel sidder en blød bruskskive (diskus), der består af en geleagtig kerne, og omkring den er en elastisk bruskring. En diskusprolaps opstår, når der dannes en revne i ringen, så geléen flyder ud og trykker på nerven ned til benet.
Dine rygproblemer kan også skyldes, at der af andre grunde er blevet for lidt plads til nogle af nerverne i rygsøjlen, så der opstår nervetryk.
I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med en akut operation, hvis man oplever, at kræfterne svinder mere og mere i benene, og/eller hvis man får problemer med at styre vandladning og/eller afføring.
-
Har du rygsmerter ved belastning?
Hvis dine rygsmerter bliver værre, eller hvis du udelukkende har smerter, når du belaster ryggen i forbindelse med visse bevægelser, kan der være tale om nervetryk og overbelastning af ledbånd og muskulatur i din ryg.
-
Har du rygsmerter i hvile?
Hvilesmerter er typiske for gigtbetændelse (inflammation), som kan udløses af mange forskellige forhold. Der kan være tale om muskelsene-betændelse, især ved tilhæftningen til knogler, f.eks. hoftekanten.
Men også sygdomme, der er ledsaget af betændelse i rygområdet giver typisk hvilesmerter og stivhedsfornemmelse efter hvile (morgenstivhed). Dette gælder f.eks. rygsøjlegigt (spondylartrit).
-
Er du yngre?
Når yngre oplever rygsmerter, skyldes det oftest, at de har overbelastet rygsøjlen og/eller ryggens ledbånd og muskulatur. Det gælder især, hvis man er utrænet og laver en aktivitet, man ikke er vant til.
Ondt i ryggen kan også skyldes en diskusprolaps. I mellem hver ryghvirvel sidder en blød bruskskive (diskus), der består af en geleagtig kerne, og omkring den er en elastisk bruskring. En diskusprolaps opstår, når der dannes en revne i ringen, så geléen flyder ud og trykker på nerven ned til benet.
Diskusprolaps ses hyppigt hos både yngre og ældre - oftest uden at give symptomer. Men prolapsen kan godt opstå, og helt fra starten give symptomer i form af rygsmerter, der stråler ud til et ben. Og den kan også pludselig begynde at give symptomer.
-
Er du ældre?
Hos midaldrende og ældre mennesker ses meget ofte forandringer i lændehvirvelsøjlen, der skyldes slid. Disse forandringer kan bestå i, at båndskiverne mellem hvirvellegemerne bliver smallere (diskusdegeneration), slidgigt i rygsøjlens små led, samt at der dannes knoglefremspring på hvirvellegemerne (såkaldte osteofytter).
Disse forandringer kan give rygsmerter pga. nerveirritation, fordi nerverne for mindre og mindre plads.
Ældre har derudover nedsat modstandskraft, selv ved mindre belastninger i ledbånd og muskulatur. Det skyldes, at vævet langsomt bliver nedbrudt med alderen.
