Hvad er leddegigt og hvem får sygdommen?

Leddegigt er en betændelsesreaktion (inflammation) i leddene, der skyldes ændringer i immunsystemet. Læs om, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvad der sker i leddene.

Leddegigt kaldes en autoimmun sygdom, fordi kroppens immunsystem – der ellers beskytter os mod infektioner og andre sygdomme – begynder at opfatte raske celler i leddene som fremmede og derfor sender antistoffer ud for at angribe de raske celler. Der opstår betændelse i leddene, som hæver, bliver varme og gør ondt.

Læs mere om symptomer ved leddegigt 

Leddegigt er som regel kronisk. Det vil sige, at du skal leve med sygdommen resten af livet – formentlig med vekslende gode og dårlige perioder. Sygdommen kan hos nogle gå helt i ro. Leddegigt skal behandles medicinsk af en speciallæge.

Læs mere om behandling af leddegigt

Omkring 48.000 mennesker i Danmark har leddegigt. Sygdommen kan ramme alle, men de fleste er fyldt 40 år, når de får sygdommen, og to ud af tre er kvinder.

Der er mere end 1.300 nye tilfælde af leddegigt hvert år. Det svarer til mere end tre nye tilfælde hver dag.

  • Hvordan udvikler sygdommen sig?

    Man kan endnu ikke sikkert forudsige forløbet hos det enkelte menneske. Hos de fleste udvikler leddegigt sig langsomt – symptomerne viser sig over uger til måneder i stadig flere led. Sygdommen kan også opstå pludseligt, men det ses sjældent.

    Nogle kan have et meget mildt forløb, men hos de fleste vil sygdommen gradvist forværres, hvis ikke den behandles. I andre tilfælde kan sygdommen gå helt i ro.

    I dag er det heldigvis blevet muligt at stille diagnosen tidligt i forløbet, og den medicinske behandling er så effektiv, at man ofte kan bremse ødelæggelsen af leddene. Desuden er ortopædkirurgerne blevet dygtigere til f.eks. at udskifte ødelagte led. 

  • Hvad sker der i leddene?
    • Illustration af et normalt led

      Det normale led

      Et led er opbygget af to eller flere knogler, som er dækket af brusk på de flader, hvor knoglerne kommer i kontakt med hinanden. Fra bruskranden på den ene knogle til bruskranden på den anden er der udspændt en ledkapsel, der som en løs manchet går hele vejen rundt om leddet. Kapslen har to lag: Det inderste, ledhinden (synovial-membranen), er ganske tyndt og producerer den ledvæske, som bl.a. giver brusken næring. Det yderste lag består af fast bindevæv. Et normalt led vil typisk ikke være hævet eller have knuder.

      Illustration af det normale led

    • Illustration af et angrebet led

      Det angrebne led

      Ved leddegigt er der fra detidligste stadier en betændelse i leddene, som irriterer den indre ledhinde. Ledhinden angribes af betændelsesceller fra blodbanen og reagerer ved at blive fortykket. Desuden producerer ledhinden væske, som samler sig i ledhulen og kan få leddet til at hæve. Ledhinden kan også vokse ind over brusken og danne forskellige stoffer, som kan ødelægge leddets brusk og knoglevæv. Leddet vil typisk være hævet og gøre ondt.

      Illustration af det angrebne led:

    • Illustration af krop med røde punkter, der angiver, hvor leddegigt typisk sidder

      Hvor sidder gigten? 

      Det er mest almindeligt, at leddegigt viser sig i håndled, fingrenes grund- og mellemled og tæerne. Men alle led kan blive ramt, også ankelled, kæbeled og nakkehvirvler.

      Angrebene i leddene er ofte symmetriske – det vil sige, at de opstår i samme led på både højre og venstre side af kroppen.

Senest opdateret 05.04.2017