Osteoporose / Knogleskørhed – årsager, symptomer og behandling

Når du har osteoporose (knogleskørhed), er din knoglestyrke nedsat med øget risiko for knoglebrud. Læs mere om symptomer og behandling.

Hurtige fakta om osteoporose - knogleskørhed

  • Sygdommen rammer oftest fra 50 års alderen.
  • Knoglevævet nedbrydes og knoglerne bliver porøse.
  • Kvinder rammes over dobbelt så hyppigt som mænd.
  • Diagnosen kan stilles på baggrund af DXA-scanning; røntgen, blod- og urinprøve kan indgå i undersøgelserne.
  • Man mærker ikke symptomer ved sygdommen, men får nemmere knoglebrud som kan give varige mén.
  • Forebyggelse kan bestå i ændret livsstil og behandling omfatter medicin.
  • Jo hurtigere tilstanden behandles, jo bedre er fremtidsudsigterne

Osteoporose - knogleskørhed

Osteoporose er en udbredt folkesygdom, der rammer knoglerne. Ifølge Sundhedsstyrelsen rammes årligt knap hver 3. kvinde og hver 6-8. mand over 50 år. Videnscenter for knoglesundhed vurderer, at omkring 175.000 dansker lever med sygdommen, men udbredelsen anses for at være kraftigt undervurderet. Formentlig er det reelle tal på over 600.000, hvoraf langt størstedelen (over en 1/2 mio mennesker) lever med sygdommen uden at vide det.

Ordet osteoporose kommer af græsk osteon 'ben, knogle' og en afledning af poros 'åbning, hul, pore' Knoglesygdommen svækker knoglerne indefra uden ydre tegn eller smerter. Når knoglemassen nedsættes og knoglevævets struktur ændres, medfører det øget risiko for brud i særligt ryggen, håndleddene og lårbenshalsen (hoftebrud). Osteoporose er dermed den primære årsag til knoglebrud blandt ældre, da knogleskørhed over tid gør knoglerne porøse.

Forskel på osteoporose (knogleskørhed) og osteopeni

I grunden kan osteopeni ikke betegnes som en sygdom, men er en tilstand af afkalkning i knoglemassen på et lavt niveau. Personer med osteopeni har markant lavere risiko for knoglebrud sammenlignet med personer, der har en egentlig osteoporose diagnose. Medicinsk behandling af osteopeni-patienter er derfor sjældent en nødvendighed, som det kan være ved osteoporose, men er det ved øget risiko for osteoporose udvikling udløst af behandling med binyrebarkhormon

Osteopeni vurderes ud fra en såkaldt t-score, der angiver knogletætheden, BMD. Jo lavere knoglemasse, jo mere negativ en t-score. Osteopeni defineres som en t-score ≤ −1,0. Omkring 30.000 mennesker lever med det der kaldes “svær knogleskørhed”, som vurderes ud fra en t-score på minus 3 eller derunder samt brud på rygsøjlen. I disse tilfælde findes der særlige medicinske tilbud

Der findes en langt række faktorer, der har betydning for et menneskes knogleopbygning såvel som knogletab. Nogle faktorer inkluderer for lidt knogleopbygning i ungdommen, og i andre scenarier spiller medicin eller kroniske sygdomme ind. Dertil sker der en naturlig svækkelse af knoglerne i takt med, at vi ældes.

Heldigvis er der en del, man kan gøre selv for at bibeholde stærke knogler livet igennem.

Læs mere om hvorfor man udvikler osteoporose - knogleskørhed

Hvordan udvikler osteoporose - knogleskørhed sig?

Når vi rammer 40-års alderen, begynder vi gradvist at tabe knoglemasse. For kvinder ses et stigende tab efter overgangsalderen, og selvom osteoporose viser sig hos både mænd og kvinder, er sygdommen hyppigere hos kvinder.

Normalt rask knoglevæv udskiftes gennem hele livet, men hvis kroppen ikke længere kan lave nok ny knogle, hvis for meget af det gamle knoglevæv nedbrydes, eller begge scenarier opstår samtidigt, så får man osteoporose - knogleskørhed.

Det er derfor vigtigt at forebygge eller undgå forværring af knoglesvækkelsen ved at ændre livsvaner. Både kost, motion og medicinsk behandling kan være afgørende faktorer.

Hvornår bør du opsøge læge?

Da de fleste lever med uopdaget osteoporose og ikke mærker symptomer før et eventuelt brud, bør man være opmærksom på risikofaktorer, f.eks. ved høj forekomst i familien.

En undersøgelse hos lægen vil almindeligvis indeholde forskellige tests herunder en DXA-scanning (t score), der kan måle knoglevævets mineraltæthed. Blod/urinprøve og røntgenundersøgelse kan indgå i udredningen.

Er du bekymret for, om du har osteopeni eller knogleskørhed, skal du ikke tøve med at kontakte din læge. Jo hurtigere en indsats kan indsættes, jo bedre chancer er der for at sikre mest muligt livskvalitet.

Læs mere om, hvordan lægen undersøger for osteoporose - knogleskørhed

Senest opdateret 23.11.2022