Urinsyregigt og podagra – årsager, symptomer og behandling
Urinsyregigt kaldes på latin artritis urica og er også kendt under navnet podagra, som er betegnelsen for urinsyregigt i storetåen.
Hvad søger du viden om?
Hvad er urinsyregigt og podagra
Urinsyregigt kaldes på latin artritis urica og er også kendt under navnet podagra, som er betegnelsen for urinsyregigt i storetåen.
Blandt de flere end 200 forskellige gigtsygdomme er urinsyregigt en af de mest almindelige – og flere og flere mennesker får sygdommen. Det skyldes blandt andet vores livsstil, den stigende levealder og brug af vanddrivende medicin. Tidligere var det næsten kun mænd, der fik sygdommen, men også det er begyndt at ændre sig.
Har du lige fået diagnosen urinsyregigt?
Besøg vores univers 'Ny med gigt'
Ophobning af urinsyre
Vi har alle en vis mængde urinsyre i blodet. Det er et restprodukt, som opstår under den normale nedbrydning af kroppens celler. Urinsyren udskilles via nyrerne og skylles ud af kroppen sammen med urinen. Men hos nogle mennesker ophobes større mængder urinsyre end normalt, og de har en forhøjet risiko for at få urinsyregigt.
Nogle oplever kun et enkelt eller få anfald af urinsyregigt. Andre vil få dem med jævne mellemrum, og denne gruppe har behov for medicinsk behandling – ikke mindst af hensyn til risikoen for langsigtede følger af urinsyregigten (ledskader, hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk, type2-diabetes, nyreproblemer).
Hvem får urinsyregigt?
Tidligere var 19 ud af 20 patienter mænd, men i de senere år har andelen af kvinder været stigende. I dag er hver femte patient med urinsyregigt kvinde.
Årsagen til, at urinsyregigt for det meste rammer mænd, er blandt andet, at kvinder indtil overgangsalderen producerer kvindelige kønshormoner, som har en gavnlig virkning på nyrernes evne til at udskille urinsyren. Efter overgangsalderen nedsættes produktionen af kvindelige kønshormoner, og risikoen vokser herefter.
Hvorfor får man urinsyregigt?
I modsætning til mange andre gigtsygdomme kender man årsagen til urinsyregigt. Det betyder, at du kan få en effektiv behandling.
Hvis dit blod indeholder mere urinsyre end normalt, kan det skyldes, at du enten danner for meget urinsyre eller udskiller for lidt gennem nyrerne. Bliver mængden af urinsyre i blodet for høj, vil den udkrystallisere og aflejres som urinsyrekrystaller i kroppen.
Disse krystaller dannes for det meste i og omkring leddene i ben og arme, hvor de kan give en smertefuld gigtbetændelse – urinsyregigt. Det er kroppens måde at forsøge at fjerne de generende urinsyrekrystaller fra leddene.
Få rådgivning og viden
Som medlem af Gigtforeningen får du mulighed for at kontakte vores erfarne rådgivere, læse vores populære medlemsmagasin, og du støtter forskning i led- og muskelsygdomme til gavn for dig og andre.
Jeg er interesseret i et medlemskab
Kroppen udskiller for lidt urinsyre
Hos de fleste mennesker med for meget urinsyre i blodet er årsagen, at kroppen ikke udskiller nok urinsyre gennem nyrerne. Det skyldes enten, at man har arvet en nedsat evne til at udskille urinsyren, eller at der er en ubalance mellem produktionen af urinsyre og kroppens evne til at udskille den. I meget sjældne tilfælde kan der være tale om sygdom i nyrerne.
Blodtrykssænkende, vanddrivende og anden medicin
Blodtrykssænkende medicin, som tages mod bl.a. hjertesygdom, kan øge risikoen for anfald. Noget tyder imidlertid på, at blodtrykssænkende medicin af typen Ca-blokkere (f.eks. amlodipin og losartan) giver mindre risiko for at fremprovokere anfald end f.eks. beta-blokkere og vanddrivende præparater som thiazid, som er en hyppig årsag til, at indholdet af urinsyre i blodet stiger.
Risikoen for anfald øges også, hvis du tager blodfortyndende tabletter med acetylsalicylsyre (hjertemagnyl), fordi de nedsætter udskillelsen af urinsyre.
Tal med din læge om, hvilke muligheder der er for eventuelt at ændre din behandling. Lægen vil tage udgangspunkt i det samlede sygdomsbillede, og den behandling, du tilbydes, vil altid være resultatet af en individuel vurdering.
Mad og drikke
Ud over den urinsyre, som stammer fra din krops normale nedbrydning af celler, tilføres kroppen urinsyre via den mad og drikke, du indtager.
Få gode råd om mad og urinsyregigt
Overvægt og hurtigt vægttab
Overvægt øger i høj grad risikoen for urinsyregigt. Risikoen for urinsyregigt stiger kraftigt i takt med et højere BMI (Body Mass Index). BMI er et simpelt mål for forholdet mellem vægt og højde, som bruges til at bestemme undervægt, normal vægt, overvægt og svær overvægt.
Hvis du ønsker at tabe dig, bør du langsomt frem. Et for hurtigt vægttab kan nemlig udløse anfald af urinsyregigt.
Andre årsager
Derudover ser man ofte anfald af urinsyregigt hos mennesker med øget celleomsætning, f.eks. hos patienter med psoriasis, kroniske blodsygdomme og patienter, der starter i kemoterapi.
Symptomer ved urinsyregigt og podagra
Urinsyregigt viser sig som en akut gigtbetændelse i form af ømhed, hævelse og smerter i et enkelt eller flere led. Hyppigst rammes et led i storetåen, men også andre led kan angribes, f.eks. ankelled, knæled, håndled og fingerled.
Symptomerne ved urinsyregigt kommer typisk som pludselige og voldsomme anfald og udvikler sig i løbet af få timer. Du kan også få feber.
Lyt til dig til viden om urinsyregigt gennem vores podcast her på siden eller fortsæt med at læse mere nedenfor om urinsyregigt.
Hør podcast om urinsyregigt
Hvilke symptomer giver sygdommen? Hvordan kan den behandles? Og hvorfor er det vigtigt at tage sin medicin? Det er nogle af de spørgsmål, du får svar på i podcasten.
Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Akutte anfald
Får du pludselig smerter i et enkelt eller nogle få led, kan der være tale om urinsyregigt – især hvis de ømme led også er hævede, varme og har en skinnende, rødlig farve. Det ramte område bliver så ømt, at selv et lagen eller et let sengetæppes berøring kan være særdeles smertefuld. Et anfald kan komme uventet. Det kan også komme i forbindelse med fysisk anstrengelse, efter et større måltid med rigelige mængder kød eller fisk og alkohol eller i forbindelse med anden sygdom – f.eks. influenza.
Det første anfald kan vare fra nogle få dage til et par uger, men som hovedregel går det forholdsvist hurtigt over. Koncentrationen af urinsyre i kroppen ændrer sig ikke i forbindelse med et anfald, og de, der får anfald, har i reglen haft forhøjet urinsyre i blodet gennem flere år. Enkelte får kun ganske få anfald resten af livet – men de fleste oplever, at de kommer hyppigere og bliver voldsommere.
Anfald kan give varige skader
Hvis du er plaget af hyppige anfald, og sygdommen ikke bliver behandlet korrekt, vil du med tiden kunne udvikle varige skader i de berørte led. I enkelte tilfælde kommer der ligefrem kroniske ledsymptomer, som kan minde om leddegigt. Urinsyregigt kan også påvirke dine nyrer, fordi aflejringer af urinsyre kan give nyresten og forringe nyrefunktionen. Heldigvis sker det i dag meget sjældent, hvis sygdommen bliver behandlet i tide. Andre følger af utilstrækkelig behandling kan være type2 diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.
Podagra: av, min storetå!
Den mest udbredte form for urinsyregigt er podagra. Her er det storetåen, der angribes – især hos midaldrende og ældre mennesker.
At netop storetåen er særligt udsat kan skyldes begyndende slidgigtforandringer, som ofte rammer leddene omkring storetåen. Når det slidte led bliver belastet – f.eks. ved gang eller løb – dannes der væske (vand med urinsyre) i leddet. Men da vandet forsvinder fra ledhulen dobbelt så hurtigt som urinsyre, øges koncentrationen af urinsyre lidt efter lidt, indtil urinsyren udfældes som krystaller, og det udløser et podagra-anfald.
Nogle tilfælde af slidgigt i storetåens led kan forveksles med podagra. Derfor kræver en sikker diagnose, at man undersøger ledvæsken i et mikroskop for at se, om den indeholder urinsyrekrystaller.
Gullig-hvide knuder (tofi) omkring leddene
Hos mange aflejres så meget urinsyrekrystal, at det kan ses gennem huden som gullig-hvide knuder omkring leddene, f.eks. på hænderne. Knuderne kaldes tofi, og tilstanden betegnes som toføs urinsyregigt.
Sådan undersøger lægen for urinsyregigt og podagra
Hvis du har symptomer på urinsyregigt, er det vigtigt, at du bliver grundigt undersøgt af en læge.
Hvordan ser leddet ud?
Typisk stiller lægen diagnosen ud fra, hvordan leddet ser ud. Er det rødligt, hævet og voldsomt ømt?
Smerter
Smerter ved urinsyregigt er ofte markante, men kan også vise sig på en mere snigende og ukarakteristisk måde.
Undersøgelse af ledvæsken
Lægen vil lave en såkaldt ledpunktur for at kunne stille diagnosen med sikkerhed. Med en kanyle trækkes væske ud af et af de ømme led. Undersøgelsen af ledvæsken sker i et mikroskop, hvor lægen kan se, om væsken indeholder de karakteristiske, nåleformede urinsyrekrystaller.
Blodprøve
På samme måde kan en blodprøve vise, om koncentrationen af urinsyre i blodet er højere end normalt. Forhøjet urinsyrekoncentration kan imidlertid også ses hos mennesker, som aldrig får symptomer på urinsyregigt. Blodprøven er derfor kun et supplement til de andre undersøgelser.
Knuder
Hvis du får nogle gullig-hvide knuder på kroppen, kan det være aflejringer af urinsyre (såkaldte tofi). Knuderne sidder ofte på fingrene, på bagsiden af albuen og på øreflippen. Ved toføs urinsyregigt prikker lægen med en nål hul på knuden og suger væsken ud. Herefter undersøges væsken i et mikroskop, som vil afsløre, om den indeholder urinsyrekrystaller.
Andre sygdomme
Når lægen er så omhyggelig med at undersøge væsken for indhold af urinsyrekrystaller, er det for at udelukke andre sygdomme.
Et rødt, smertende og hævet led kan også skyldes en infektion i leddet, som kræver en anden behandling.
Ved mistanke om urinsyregigt må man desuden overveje, om det i stedet kunne være slidgigt. Ved slidgigt i f.eks. et af storetåens led eller et knæled kan symptomerne i nogle tilfælde minde om urinsyregigt.
En anden sygdom, der kan minde om urinsyregigt, er den sjældnere sygdom pyrofosfatgigt. Den medfører aflejringer af de såkaldte pyrofosfatkrystaller, som er firkantede i modsætning til de nåleformede urinsyrekrystaller. Også denne form for gigt skal behandles på en anden måde end urinsyregigt.
Behandling af urinsyregigt og podagra
Urinsyregigt er en inflammatorisk gigtsygdom, der i langt de fleste tilfælde kan behandles meget effektivt, men to patienter med de samme symptomer kan have behov for forskellige behandlinger. Når lægen ordinerer behandlingen, sker det på baggrund af en individuel vurdering og det samlede sygdomsbillede.
Forudsætningen for en effektiv behandling er, at du får forebyggende medicin og eventuelt også foretager visse ændringer i din livsstil. Den medicinske behandling af urinsyregigt er livslang. Den er vigtig, fordi den forebygger varige ledskader og andre komplikationer.
Behandling ved akutte anfald
Ved akutte anfald handler det først og fremmest om at dulme smerterne og stoppe anfaldet. Det kan gøres på følgende måder:
- Kuldebehandling
En pose med is indpakket i et frottéhåndklæde kan lindre smerterne og dæmpe hævelsen. Behandlingen må dog højst vare 20 minutter, og den må ikke resultere i forfrysninger. - Gigtmedicin
Herudover bruges i mange tilfælde almindelig gigtmedicin, f.eks. midler i NSAID-gruppen. Disse lægemidler lindrer smerterne og formindsker hævelsen.
Læs mere om NSAID - Binyrebarkhormon
Det kan også være nødvendigt at bekæmpe hævelsen med indsprøjtning af binyrebarkhormon – i meget svære tilfælde gives binyrebarkhormon som tabletter.
Læs mere om binyrebarkhormon - Colchicin/Kolkicin
Kolkicintabletter er også meget effektive til behandling af akutte anfald af urinsyregigt. Man vil oftest anbefale 1-3 tabletter à 0,5 mg dagligt efter lægens anvisninger. Pillerne er på recept.
Læs mere om colchicin - Aflastning
I behandlingsperioden bør de berørte led aflastes for at mindske smerterne.
Forebyggende behandling
Hvis du efter flere anfald har fået stillet diagnosen urinsyregigt, vil du formentlig blive tilbudt en forebyggende behandling. Den medicinske behandling skal sænke urinsyreniveauet i blodet.
Allopurinol
Et stof som allopurinol bruges ofte. Allopurinol hæmmer dannelsen af urinsyre, men behandlingen kan i de første måneder fremprovokere nye anfald. Årsagen er, at stoffet får blodets indhold af urinsyre til at falde. Det kan frigøre den urinsyre, som er aflejret i kroppen.
For at bekæmpe symptomerne i starten af behandlingen med allopurinol, kombineres ofte forbigående med et smerte- og/eller betændelsesdæmpende middel (NSAID eller kolkicin).
Når en behandling med allopurinol er påbegyndt, bør den fortsætte resten af livet. For de fleste vil det ikke være nogen væsentlig ulempe. Og behandlingen betyder, at du ikke behøver at holde en streng diæt – bortset fra, at det fortsat er en god idé at undgå overvægt ved at spise fornuftigt.
Bivirkninger
Nogle få vil opleve – som regel harmløse – bivirkninger i form af let kvalme, diarré eller let kløe i huden. I meget sjældne tilfælde kan der optræde overfølsomhed over for medicinen med feber, udslæt og hudreaktion.
Andre lægemidler
Hvis du ikke tåler allopurinol, oplever bivirkning eller manglende virkning ved allopurinol-behandlingen, findes der andre midler med tilsvarende virkning, herunder febuxostat (adenuric) og benzbromaron.
Kost og vægttab
Justering af kosten og eventuelt vægttab indgår også som en del af behandlingen.
Alternativ behandling og urinsyregigt
Gigtforeningen bliver kontaktet af mange mennesker med gigt, der gerne vil vide, om nogle bestemte alternative behandlingsformer mon kan hjælpe dem.
Få viden og råd om alternativ behandling
Det kan du selv gøre
Fra gammel tid har urinsyregigt været kædet sammen med overdådig levevis. Det er rigtigt, at alkohol især øl og kostens sammensætning kan have betydning for udviklingen af urinsyregigt, og en velafbalanceret, sund og varieret kost anbefales. Men også andre forhold spiller ind.
Livsstilsændringer kan for nogen bidrage til at forebygge anfald af urinsyregigt. Ved at gå efter en sund vægt, begrænse alkohol og spise sundt og varieret reducerer du din risiko for at få anfald af urinsyregigt. Din livstil har også væsentlig betydning for at forebygge, at andre sygdomme opstår sammen med urinsyregigt.
