Det kan du selv gøre – gode råd om slidgigt – artrose

Har du slidgigt – artrose – og vil du gerne selv gøre noget for at få det bedre? Få gode råd om, hvad du selv kan gøre.

Du kan selv gøre en indsats, hvis du vil forebygge, at slidgigten/artrosen opstår eller forværres og ønske at lindre det ubehag, der følger med.

Læs mere om, hvordan du kan lette nogle af dine symptomer via din kost

  • Bliv stærk - dyrk motion

    Når dine muskler er stærke, støtter de op om de skadede led, og det betyder færre smerter. Når du dyrker motion regelmæssigt, holder du slidgigten på afstand og sikrer, at du kan blive ved med at bruge din krop aktivt.

    Få viden og inspiration til bevægelse og træning

  • GLA:D-træning for dig med slidgigt i hofte og knæ

    GLA:D står for Godt Liv med Artrose i Danmark. GLA:D er uddannelse og træning for dig, der har slidgigt i hofte eller knæ. Du lærer at træne og tackle dine smerter.

    GLA:D-træning på film

    Gigtforeningen har lavet træningsfilm baseret på øvelserne fra GLA:D, så du kan se og lave øvelserne derhjemme.

    Se træningsprogram på film

    GLA:D-træning tilbydes forskellige steder i landet, hvoraf langt de fleste er fysioterapeutiske klinikker og enkelte er kommuner.

    Find stederne på GLA:D's hjemmeside 

    Læs mere på www.glaid.dk

  • Kend din sygdom

    Tal med din læge om sygdommen og brug den information, som Gigtforeningen stiller til rådighed om slidgigt.

  • Lev med smerter

    Ondt i et eller flere led er ofte et af de dominerende symptomer ved slidgigt. Du kan selv gøre meget for at håndtere smerterne. Lær dem at kende og bliv tryg ved dem så du kan leve et godt liv med dem.

    Få gode råd til at tackle dine smerter

Senest opdateret 16.06.2023