Hvad er urinsyregigt og podagra – og hvem får det?

Urinsyregigt er en inflammatorisk gigtsygdom, der også er kendt under navnet podagra, som er betegnelsen for urinsyregigt i storetåen.

Blandt de flere end 200 forskellige gigtsygdomme er urinsyregigt en af de mest almindelige – og flere og flere mennesker får sygdommen.

Ophobning af urinsyre

Vi har alle en vis mængde urinsyre i blodet. Det er et restprodukt, som opstår under den normale nedbrydning af kroppens celler. Urinsyren udskilles via nyrerne og skylles ud af kroppen sammen med urinen. Men hos nogle mennesker ophobes større mængder urinsyre end normalt, og de har en forhøjet risiko for at få urinsyregigt.

Læs om symptomer på urinsyregigt

Nogle oplever kun et enkelt eller få anfald af urinsyregigt. Andre vil få dem med jævne mellemrum, og denne gruppe har behov for medicinsk behandling – ikke mindst af hensyn til risikoen for langsigtede følger af urinsyregigten (ledskader, hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk, type2-diabetes, nyreproblemer).

Læs mere behandling af urinsyregigt

Det kan du selv gøre – gode råd om urinsyregigt

Hvem får urinsyregigt?

Tidligere var 19 ud af 20 patienter mænd, men i de senere år har andelen af kvinder været stigende. I dag er hver femte patient med urinsyregigt kvinde.

Årsagen til, at urinsyregigt for det meste rammer mænd, er blandt andet, at kvinder indtil overgangsalderen producerer kvindelige kønshormoner, som har en gavnlig virkning på nyrernes evne til at udskille urinsyren. Efter overgangsalderen nedsættes produktionen af kvindelige kønshormoner, og risikoen vokser herefter.

Senest opdateret 06.07.2016