Sådan holder du en sund vægt – få viden og gode råd

Din gigtsygdom kan betyde, at du får problemer med vægten. Måske mister du appetitten på grund af smerter eller den medicin, du får – og så taber du dig. Det kan også være, du tager på – også det kan der være forskellige grunde til.

Vægten har en betydning for gigt

Overvægt belaster dine led – især de vægtbærende. Det vil sige ryg, hofter, knæ, ankler og fødder. Hvis du vejer for meget, vil selv et lille vægttab være en lettelse for leddene. Overvægt øger også risikoen for at udvikle nogle af de mest almindelige gigtsygdomme, blandt andet slidgigt og urinsyregigt.

Derfor er det vigtigt, at du forebygger overvægt, og at du kommer ned i vægt, hvis du vejer for meget.

Her er nogle gode råd til, hvordan du kan spise, både hvis du gerne vil op i vægt, og hvis du vil passe på, at vægten ikke stiger.

  • Hvad kan du gøre for at få vægten op?

    Du vil sandsynligvis tage på, hvis du begynder at spise mad med et højere indhold af fedt, end du plejer. Sørg for at spise mere af det sunde fedt – det umættede fedt.

    Hvad er mættet og hvad er umættet fedt?

    Når du skal vurdere, om der er tale om mættet eller umættet fedt, er en god tommelfingerregel, at umættet fedt typisk er flydende ved stuetemperatur.
    Umættet fedt stammer oftest fra vegetabilske kilder, fisk og skaldyr.

    Der er flere ting, du kan gøre, for at få en kost, der kan hjælpe dig til at tage på:

    • Drik kalorier, f.eks. letmælk, frugtjuice, smoothies mv.
    • Spis flere mindre måltider i løbet af dagen.
    • Spis flere fede fisk, f.eks. laks, makrel og sild.
    • Brug ekstra planteolie, f.eks. rapsolie eller olivenolie i madlavningen, tilsæt olie til din smoothie, hæld dressing over dine grøntsager.
    • Tilsæt avocado til din hjemmelavede smoothie eller brug den som pålæg eller i en salat.
    • Pynt maden med mayonnaise eller spis mayonnaisesalater som pålæg.
    • Spis små, kalorierige mellemmåltider som mandler, nødder eller valnødder.
    • Damp/kog nogle af dine grøntsager, så fylder de mindre.
    • Spis tørret frugt.
    • Vælg banan som frisk frugt.
  • Hvad kan du gøre for at holde vægten nede?

    Hvis du vil passe på, din vægt ikke stiger for meget, skal du selvfølgelig først og fremmest være opmærksom på, at du ikke får flere kalorier, end du forbrænder.

    For at holde en balance mellem de kalorier, du indtager, og den energi, du forbrænder, kan du med andre ord prøve at få mere bevægelse ind i din hverdag. Alt tæller med – også din beslutning om at lade kaffekanden stå i køkkenet, så du skal rejse dig fra sofaen for at fylde koppen igen. Eller når du lader bilen stå lidt længere fra dit arbejde, så du skal gå det sidste stykke.

    Du kan også sørge for at spise færre kalorier. Her er nogle tips, som kan hjælpe dig på vej:

    • Planlæg dine indkøb. En indkøbsliste kan hjælpe med at holde fast i sunde valg uden for mange kalorier.
    • Undgå at købe ind på tom mave. Hvis du er mæt, når du står i butikken eller køber ind på nettet, falder du ikke så let for de usunde fristelser.
    • Brug en mindre tallerken eller et mindre glas. Man ved fra forskellige undersøgelser, at størrelsen på din tallerken eller dit glas har betydning for, hvor meget vi spiser. Lidt slik ser også ud af mere i en lille skål end i en større – eller i et kræmmerhus i stedet for en pose med flad bund. Og ønsker du at drikke mindre af noget, f.eks. sodavand, ser det ud af mere i et højt og tyndt glas. 
    • Start med det grønne. Start med at øse grøntsager op og derefter kød, fisk, kartofter mv. Det kan være en hjælp til at spise mere grønt.
    • Spis langsomt – og mærk efter om du er mæt. Kroppen er indrettet sådan, at der kan gå op til 20 minutter fra du har spist, til du bliver mæt. Så giv dig god tid til måltiderne. Lad der gå lidt tid efter første portion, så du kan mærke, om du er mæt, eller om kroppen har brug for mere mad. Hvis du spiser dine måltider hurtigt, når du måske at spise en masse, før du registrerer, at du er mæt. Som øvelse kan du prøve at lægge gaffel og kniv ned for hver mundfuld. Tag dem først op fra bordet, når du har tygget og sunket maden og er klar til en ny bid.
    • Spis med opmærksomhed. Sidder du f.eks. foran fjernsynet eller en anden skærm, kan det gøre dig uopmærksom på kroppens mæthedssignaler, så du spiser mere, end du ellers ville have gjort.
  • BMI og taljemål

    BMI er et simpelt mål for forholdet mellem vægt og højde. Det bruges til at give dig en idé om, hvorvidt din vægt svarer til undervægt, normal vægt, overvægt eller svær overvægt.

    Beregn dit BMI

    BMI står for Body Mass Index. BMI er et simpelt mål for forholdet mellem vægt og højde. Du kan som voksen beregne dit BMI nedenfor til at få en idé om, hvorvidt du vejer for meget, for lidt eller tilpas.

    Du udregner din BMI ved at dividere vægt i kg med højde gange højde i meter:

    Vægt i kg
    ----------------------
    (Højde x højde) i meter

    Verdenssundhedsorganisationen WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at dit BMI ligger mellem 18,5 og 24,9:

    • < 18,5: undervægtig
    • 18,5-24,9: normalvægtig
    • 25-29,9: overvægtig
    • > 30: svært overvægtig

    BMI tager ikke højde for din kropsbygning. Muskler og knogler vejer f.eks. mere end fedt. Så hvis du er meget muskuløs eller kraftigt bygget, kan dit BMI-tal godt give et forkert billede.

    Vurder din vægt på dit taljemål

    Et andet mål er taljeomkredsen, som fortæller dig, hvor meget fedt, du har i maven. Er du i tvivl, om dit BMI-tal skyldes overvægt eller muskler, kan du måle din taljes omfang.

    Hvis du er kvinde

    Er du kvinde, bør din taljeomkreds være under 80 cm. Hvis du er kvinde, og din taljeomkreds er over 88 cm, er du formentlig svært overvægtig.

    Hvis du er mand

    Er du mand bør din taljeomkreds være under 94 cm. Hvis du er mand og din taljeomkreds er over 102 cm, er du formentlig svært overvægtig.

    Er du svært overvægtig, har du en stor risiko for følgesygdomme. Tal eventuelt med din læge om, hvilke muligheder du har for at få hjælp til at tabe dig.

Senest opdateret 08.04.2021

Tilmeld nyhedsbrev