Sådan undersøger lægen for slidgigt – udredning af sygdommen

Hvis du har gener fra leddene, som smerter og ømhed, der ikke går væk igen, så kontakt din læge. Læs om de undersøgelser, lægen vil foretage ved mistanke om slidgigt.

Smerterne fra et led med slidgigt kan komme snigende eller pludseligt. Hvis de har stået på i flere dage, er det en god idé at gå til din praktiserende læge.

Der er flere metoder til at afsløre slidgigt. Hvilken metode, lægen vælger at benytte, afhænger af en vurdering af, hvor slemt leddet er angrebet. Det er dog vanskeligt at stille diagnosen på et tidligt stadium.

Forløbet vil ofte være:

  1. Lægen vil ordinere noget smertestillende og give dig nogle øvelser, som du selv kan lave derhjemme for at støtte det smertende led.
  2. Hvis det ikke er nok, vil du formentlig blive henvist til en fysioterapeut, som han lægge et personligt træningsprogram for dig.
  3. Hjælper denne behandling ikke, vil din læge muligvis sende dig til en røntgenundersøgelse.
  4. Hvis lægen derefter vurderer, at du har fået slidgigt, vil han eller hun – afhængigt af hvor fremskreden tilstanden er – give dig en henvisning til en speciallæge (ortopædkirurg eller reumatolog), der vil tage stilling til det videre forløb og behandling.

En blodprøve vil – hvis der er tvivl – kunne bidrage til at be- eller afkræfte andre former for gigt. De fleste får taget et røntgenbillede under forløbet, før en videre behandling kan sættes i værk.

  • Før dagbog - så du kan stille uddybende spørgsmål

    Det vigtige i hele forløbet er, at du bliver godt informeret om din tilstand. Du kan f.eks. selv føre dagbog over din slidgigt og dine lægebesøg. Noter dine besøg hos behandlere med datoer og undersøgelse. Husk at følge notaterne op med resultaterne af undersøgelserne, så du f.eks. kan se en forandring fra gang til gang, hvis du selv gør en indsats for at tabe dig, motionere eller andre forebyggende initiativer.

    På den måde vil du være i stand til at stille de uddybende spørgsmål, som du har brug for svar på. Og husk – der findes ingen dumme spørgsmål.

    Du kan også tage en pårørende eller en bisidder med, som kan lytte med, når du taler med lægen. To husker altid bedre end én – især hvis du selv er berørt og bekymret for diagnosen.

  • Klinisk undersøgelse

    Ved en klinisk undersøgelse undersøger lægen leddet ved først at se på det. Derefter trykker lægen for at mærke efter forandringer og bevæger forsigtigt led og muskler igennem. Denne undersøgelse kan dog ikke altid afsløre en tidlig og let slidgigt. 

  • Røntgenundersøgelse

    Et røntgenbillede afslører knogleforandringer. Røntgenbilledet vil tydeligt vise knogleudvækster ved ledkanten og en lidt tykkere knogle op til de områder, hvor ledbrusken slides ned. Det viser også, om knoglerne er kommet tættere på hinanden i leddet, fordi ledbrusken forsvinder. Derimod kan man ikke se skader på selve leddets bløddele, som f.eks. ledbrusk, slimhinde, ledkapsel, ledbånd, muskler og sener. Heller ikke en røntgenundersøgelse kan bruges til at afsløre tidlig slidgigt.

  • MR-skanning

    En MR-skanning kan vise tidlige former for slidgigt og bliver i øjeblikket anvendt i forskningsundersøgelser med henblik på at afdække behovet for en mere rutinemæssig anvendelse.

  • Ultralydsskanning

    Med en ultralydsskanning kan man se, hvor meget væske, der har ophobet sig i et hævet led. For meget ledvæske giver et øget tryk i leddet og kan medvirke til at ødelægge ledbrusken. Ved en ultralydsskanning kan lægen se en eventuel betændelse samt sener, muskler, ledkapsler og knoglekanten.

  • Kikkertundersøgelse - artroskopi

    Ved en artroskopi indføres et kikkertrør i leddet, så lægen kan se direkte ind i det - herunder om der er tegn på slidgigt. Desuden kan man foretage kirurgiske indgreb på en mere skånsom måde, end ved almindelig "åben" kirurgi. 

Senest opdateret 12.11.2015