Fibromyalgi – årsager, symptomer og behandling

Fibromyalgi er en reumatologisk sygdom, der er kendetegnet ved en kronisk eller såkaldt ”generaliseret” smertetilstand i kroppen, træthed og nedsat fysisk udholdenhed. Det er symptomer, der påvirker alle sider af hverdagslivet og som kan give begrænsninger i forhold til livskvalitet, familie og arbejdsliv.

Mellem 1 og 3 procent af den voksne befolkning har fibromyalgi, og ni ud af ti er kvinder. Fibromyalgi er en officiel WHO diagnose. Det vil sige, at den indgår i den internationale sygdomsklassifikation, som hedder (ICD) DM79.7.

Neurobiologisk forskning har påvist en overfølsomhed og forandringer i centralnervesystemet som mulige sygdomsmekanismer. Der er stor forskningsaktivitet på området. Det bliver undersøgt, hvordan smertemekanismerne i hjernen fungerer.

Hjælp os med at finde bedre behandlinger - giv et bidrag til gigtforskningen

Hvad søger du viden om?

• Hvorfor får man fibromyalgi?

  De seneste 20 år er der kommet større viden om fibromyalgi, men de præcise årsager til sygdommen og sygdomsprocessen er stadig uafklarede.

  Fibromyalgi opstår sandsynligvis i et samspil mellem genetiske, hormonelle, miljømæssige og adfærdsmæssige forhold. Også genetiske forskelle på, hvordan man opfatter smerte, kan have betydning for udviklingen af sygdommen.

  Smertemekanismer ved fibromyalgi

  Neurobiologisk forskning har påvist en overfølsomhed og forandringer i centralnervesystemet som mulige sygdomsmekanismer. Studier peger således på, at smerter ved fibromyalgi kan hænge sammen med ændringer i centralnervesystemet. Det kommer til udtryk ved en nedsat smertetærskel. Det vil sige, at grænsen for, hvornår en berøring, smerter, temperatur og impulser fra vores muskler gør ondt, er lavere end normalt.

  Man kan sige, der er tale om en ubalance i hjernen i forhold til de stoffer, der sikrer en normal smerteopfattelse.

  Der er stor forskningsaktivitet på området. Det bliver undersøgt, hvordan smertemekanismerne i hjernen fungerer. Med denne forskning er ønsket at blive klogere på, hvordan man kan påvirke hjernens smerteopfattelse og på den måde opnå nye muligheder for at dæmpe symptomer.

  Hjernens reaktion på smerter (Billeddiagnostik)

  I bestræbelserne på at forstå smertemekanismerne ved fibromyalgi bedre har forskere fundet frem til, at en skanning kan måle blodgennemstrømningen i hjernen, når den bliver påvirket af smerter. Det kan fortælle os noget om, hvordan hjernen bearbejder en smerteoplevelse.

  Illustrationen nedenfor viser skanningsbilleder af henholdsvis en kvinde med fibromyalgi (A) og en rask kvinde på samme alder (B).

  

  På skanningsbillederne fremgår det tydeligt, at der er forskel på, hvordan de to personer reagerer på smerter. De røde felter viser, at kvinden med fibromyalgi (A) reagerer i højere grad, når hun udsættes for smerter, hvorimod kvinden på samme alder uden fibromyalgi (B) ikke reagerer i samme grad. Det understøtter teorien om, at der sker en ændring i smerteopfattelsen, som fører til den nedsatte smertetærskel, der kendetegner fibromyalgi.

  Andre årsager til fibromyalgi

  Stress kan udløse eller forværre fibromyalgi. Ikke kun psykisk stress men også infektioner og fysiske traumer som for eksempel trafikuheld kan udløse eller forværre smertetilstanden.

  Fibromyalgi kan også opstå efter en langvarig smertetilstand i nakke-, lænde- eller bækkenregionen.

• Symptomer ved fibromyalgi

  1. Stivhed og smerter

  Muskelsmerterne optræder typisk sammen med stivhed i kroppen. Dine muskler vil føles stive og smertende. Smerterne ved fibromyalgi har en diffus karakter med tendens til at brede sig i større eller mindre dele af kroppen, og de varierer i styrke og varighed.

  Andre former for smerter kan være

  • Hovedpine
  • Tarmirritation
  • Blæreirritation
  • Menstruationssmerter
  • Overfølsomhed for kulde
  • Uro i benene
  • Unormal fornemmelse af stikken
  • Prikken og følelsesløshed
  • Muskelsvækkelse og forværret muskelsmerte ved fysisk aktivitet

  Vær opmærksom på, at andre sygdomme giver lignende smerter i kroppen – blandt andet stofskiftesygdomme, leverbetændelse, hypermobilitet, andre gigtsygdomme og depression. Derfor er det vigtigt, at du bliver undersøgt for andre sygdomme, så lægen eventuelt kan udelukke dem og give dig den rigtige diagnose og behandling.

  2. Træthed

  Et karakteristisk ledsagesymptom ved fibromyalgi er træthed, som du vil opleve ved selv mindre anstrengelser. Trætheden og smerterne kan være overvældende og begrænse dine daglige aktiviteter og gøremål. Nattesøvnen kan blive afbrudt på grund af smerter, og du kan også opleve problemer med at huske ting og have svært ved at fastholde opmærksomheden.

  Nogle føler sig deprimerede. Det kan være på grund af de kroniske smerter og kan bidrage til symptomernes sværhedsgrad.

  3. Gode og dårlige dage

  Symptomerne vil veksle fra dag til dag, uden at du kan forudsige, hvornår du vil have det godt. På de gode dage vil du ofte lave mere end normalt. Det kan give flere gener de følgende dage, fordi der er mulighed for, at du på den måde overbelaster din krop.

  Du vil i perioder have gode dage med få smerter og gener, mens du i andre perioder generelt vil have det dårligt og have mange smerter og gener.

• Sådan undersøger lægen for fibromyalgi

  Udredningen af fibromyalgi kan tage lang tid. Der skal mange undersøgelser til, fordi andre årsager til symptomerne skal udelukkes.

  Inden diagnosen fibromyalgi kan blive stillet, vil sygdommen som regel have været til stede i årevis. Det skyldes dels, at diagnosen ikke kan stilles ved røntgenbilleder, blodprøver eller vævsprøver. Dels kan lignende symptomer forekomme ved andre sygdomme. Det betyder, at der skal mange undersøgelser til, og at der derfor kan gå lang tid, før diagnosen stilles.

  Det er vigtigt, at lægen kan udelukke andre smertegivende tilstande eller sygdomme, så du får en korrekt behandling.

  Kriterier for diagnostik 

  Der findes flere kriterier anvendt til klassifikation i forskningssammenhæng og diagnostik af fibromyalgi, som er en rettesnor for lægen ved vurdering af fibromyalgi-symptomer:

  Klassifikationskriterier, primært udviklet til forskningsbrug af The American College of Rheumatology i 1990. I henhold til disse kriterier klassificeres patienten med fibromyalgi på baggrund af:

  1. Generaliserede smerter
  2. Smertereaktion i mindst 11 ud af 18 foruddefinerede tender points.

  Diagnostiske kriterier, der er rent symptombaserede, udviklet i 2010 og revideret i 2016:

  Generaliserede smerter i bevægeapparatet; dvs. smerter lokaliseret i mindst 4 ud af 5 kropsregioner med varighed i mindst 3 måneder.

  

• Behandling af fibromyalgi

  Fibromyalgi kan ikke helbredes, da årsagerne til sygdommen stadig er forholdsvis ukendte.

  Forskning tyder på, at behandlingstilgang, som inddrager både de fysiske, psykologiske, følelsesmæssige og sociale aspekter af smertetilstanden giver det bedste resultat. Det bliver kaldt en bio-psyko-social tilgang.

  Behandlingen omfatter en kombination af medicinsk smertebehandling og aktiv patientinddragelse – herunder patientuddannelse, tilpasset træning og kognitiv adfærdsterapi. Målet er at forbedre din funktion og livskvalitet ved at give dig redskaber til at klare en hverdag med fibromyalgi bedst muligt.

  Selvom symptomerne ved fibromyalgi er ret typiske, er konsekvenserne af det at få fibromyalgi vidt forskellige fra person til person.

  De afhænger af

  • Sværhedsgraden af smertetilstanden.
  • Hvilke forudsætninger man har for at tackle smertetilstanden.
  • Hvilke omgivelser man skal fungere i.

  Det er derfor individuelt, hvilken behandling det enkelte menneske har behov for, og enkeltstående fysiske eller psykologiske behandlingsmetoder er sjældent tilstrækkelige, når man har komplekse kroniske smerter.

  Mange patienter vil have behov for en bredere, koordineret rehabiliteringsindsats, hvor et tværfagligt team indgår.

  Hjælp os med at finde bedre behandlinger - giv et bidrag til gigtforskningen

  Medicinsk behandling

  Fibromyalgi kan ikke helbredes, og der er ingen medicin, der fuldstændig kan fjerne smerterne ved fibromyalgi. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt blot at tage mere og stærkere smertestillende medicin.

  Der er dog visse typer af medicin, der kan mindske smerterne ved fibromyalgi. Til behandling af fibromyalgi er der dokumentation for, at centralt virkende smertestillende stoffer kan have en effekt på smerter og søvnforstyrrelser. Det er stoffer, der stabiliserer eller ændrer smertesystemets funktion.

  Denne form for medicin er oprindeligt udviklet og brugt til behandling af depression eller epilepsi. Medicinen har vist sig at være smertestillende og bruges til behandling af fibromyalgi, ligesom den bliver brugt til at behandle nervesmerter.

  Hvordan virker medicinen?

  De antidepressive midler øger koncentrationen af smertestillende stoffer i centralnervesystemet. Det betyder, at den ubalance i smerteopfattelsen, der kendetegner fibromyalgi, bliver genoprettet. De antiepileptiske midler regulerer smertesystemet og mindsker smerteimpulserne.

  Antidepressiv medicin (som amitriptylin og duloxetin) kan have en effekt på smerter og søvnproblemer. Et præparat som Pregabalin, der er et antiepileptisk middel, har også vist sig at have effekt.

  Husk, at lægen ikke udskriver præparaterne til dig, fordi du har en depression. De bliver udskrevet til dig, fordi de er de bedst dokumenterede præparater til smertebehandling af fibromyalgi. Det hænger sammen på den måde, at lægemidler ofte kan virke på mere end én sygdom. For eksempel virker Magnyl smertestillende samtidig med, at det forebygger blodpropper.

  Når antidepressive midler bliver brugt som smertestillende medicin, vil dosis derfor ofte være lavere end ved behandling for depression, og det vil virke langt hurtigere (1-2 uger).

  Kognitiv adfærdsterapi og smertebehandling

  Kognitiv-adfærdsterapi er den bedst dokumenterede psykologiske behandlingsform ved fibromyalgi.

  Terapien hjælper dig med at ændre negative tanker og handlemåder i forhold til smerter og udskifte dem med mere hensigtsmæssige måder at håndtere smerterne på.

  Overordnet er effekten af kognitiv adfærdsterapi størst i kombination med andre behandlingsmetoder.

  Kognitiv terapi er en psykologisk behandlingsmetode, hvor der arbejdes med den sammenhæng, der er mellem vores tanker, følelser, adfærd og krop. De fire dele påvirker hinanden indbyrdes. Det er det samspil, der er i fokus i terapien. Kognitiv terapi kan foregå både individuelt og i grupper.

  Kognitiv terapi kan hjælpe med at bryde dårlige handle- og tankemønstre. Det gør man ved at arbejde målrettet med tanker og handlemåder i forhold til smerterne.

  Terapien vil typisk indeholde

  • Undervisning
  • Identifikation af kritiske tanker, bekymringer og katastrofetænkning
  • Udfordring af kritiske tanker
  • Eksperimenter og øvelser i forhold til tanker og handlemåder
  • Hjemmearbejde (observationer, dagbog m.m.)

  Målet med behandlingen er at få brudt de automatiske, kritiske og negative tanker, der kan låse os fast i bestemte opfattelser og handlemåder. For når vi bliver fastlåst af negative tanker, bliver vi forhindret i at leve i forhold til de mål og værdier, vi har for vores liv.

  Mindfulness

  I dag bliver kognitiv terapi ofte suppleret med mindfulness.

  Læs mere om mindfulness meditation

  Når smerterne skubber os endnu længere ud

  Når du har vedvarende smerter, kan der være en risiko for, at smerterne forgrener sig og begynder at påvirke livet i mange retninger. Smerterne kan for eksempel påvirke dit forhold til andre, og måden du tænker og føler på. Måske kan smerterne skubbe dig derhen, hvor du begynder at stille større spørgsmål om livet, dets mening og retning.

  Smerter gør sig med andre ord gældende på mange forskellige måder. Derfor kan psykologen ofte med fordel supplere kognitiv terapi med andre psykoterapeutiske behandlingsmetoder.

  Andre alternative behandlingsmetoder

  Gigtforeningen bliver kontaktet af mange mennesker med gigt, der gerne vil vide, om nogle bestemte alternative behandlingsformer mon kan hjælpe dem.

  Få viden og råd om alternativ behandling

• Det kan du selv gøre

  Har du fibromyalgi – og vil du gerne selv gøre noget for at få det bedre? Få gode råd om, hvad du selv kan gøre.

  Trætheden og smerterne ved fibromyalgi kan være overvældende og begrænse dine daglige aktiviteter og gøremål. Der kan være gode dage med få smerter og gener, mens du andre dage vil have det dårligt og have mange smerter og gener. Når du har overskud til det, så kan du prøve følgende råd til kost og træning.

  Fibromyalgi og træning

  Træning kan hjælpe dig ud af den onde cirkel, hvor det kan være svært at overskue hverdagen på grund af træthed, smerter og nedsat muskelstyrke. Konditionstræning kan medvirke til, at du bliver mindre træt, og muskelstyrketræning kan give dig et fysisk overskud, så du bedre kan klare din dagligdag.

  Det er bedst, at din træning bliver tilrettelagt efter dit individuelle behov. Og det er vigtigt, at du sætter dig nogle realistiske mål, som du langsomt træner dig frem mod. Et mål kan være at gå en tur på en halv time hver dag.

  Hvis det er første gang, du skal træne, eller hvis det er længe siden, kan det være en god idé at begynde din træning hos en fysioterapeut, der har kendskab til fibromyalgi. Du kan få udarbejdet et individuelt træningsprogram ud fra din fysiske formåen. Når du har lært dit træningsprogram at kende, og du er tryg ved det, kan du fortsætte din træning i for eksempel et fitnesscenter. For at du får mest muligt ud af dit træningsprogram, skal du have opfølgning på det hver tredje måned. En fysioterapeut kan også rådgive dig i hvilke træningsformer, der vil være gode for dig.

  Du skal være tålmodig, når du går i gang med at træne. Prøv at undgå at sammenligne dit nuværende aktivitetsniveau med, hvad du tidligere har kunnet.

  Konditionstræning

  Du skal primært træne din kondition, hvor du træner med moderat til høj intensitet. Når du træner ved moderat intensitet betyder det, at du træner så hårdt, at du kan snakke, men dine sætninger bliver afbrudt af dit åndedræt. Når du træner ved høj intensitet, træner du så hårdt, at du puster kraftigt og kun kan svare med enstavelsesord.

  Start med f.eks. cykling, svømning eller varmtvandsundervisning

  Hvis det er første gang, du skal træne, eller hvis det er lang tid siden, vil det være en god idé, at du begynder med ikke-vægtbærende træningsformer som for eksempel cykling, svømning eller varmtvandsundervisning, hvor du ikke bruger kroppen som belastning. Pilates kan også være en god træningsform.

  Når du har vænnet dig til belastningen, kan du evt. supplere din træning med muskelstyrketræning. Det er en god idé at få vejledning af en fysioterapeut.

  Hvor kan jeg træne?

  Det kan være en fordel at træne på et hold sammen med andre, så du bliver fastholdt i at træne også de dage, hvor lysten måske ikke lige er der. Du kan for eksempel også gå på hensynstagende hold på aftenskole.

  Fibromyalgi i hverdagen

  Når du har fibromyalgi, er det vigtigt at have fokus på, hvordan du bedst strukturerer din hverdag og udfører de daglige aktiviteter, hvor du tager hensyn til smerter, træthed og manglende energi.

  Du kan have behov for at få vejledning af en ergoterapeut til at lære, hvordan du bedst bruger de ressourcer, du har, og hvordan du planlægger dine gøremål og tilpasser de fysiske rammer til din formåen. En ergoterapeut kan vejlede dig i gode teknikker og brug af hjælpemidler, som kan lette dagligdagen. Du kan også få rådgivning om, hvordan dit hjem og din arbejdsplads kan blive indrettet, så du fungerer bedst muligt derhjemme.

  Læs mere om hjælpemidler

  Du er velkommen til at kontakte Gigtforeningens Rådgivning på tlf. 39 77 80 80 for yderligere information og vejledning.

  Fibromyalgi og kost

  Der er ikke fundet positive eller negative sammenhænge mellem bestemt kost og fibromyalgi. En sund og varieret kost sikrer, at du får alle de næringsstoffer, din krop har brug for. I de studier, der har været gennemført, har man blandt andet fokuseret på vegetarkost og afprøvning af reaktioner på bestemte fødevarer. Du kan tage udgangspunkt i De officielle kostråd.