Offentlig støtte til dig med gigt

Hvis du lever med en betydelig funktionsnedsættelse, har du flere muligheder for at få støtte gennem det offentlige. Det kan være i form af behandling, genoptræning, hjælpemidler, støtteordninger eller økonomisk hjælp til de udgifter, der følger med din sygdom. Når du kender dine rettigheder, får du større indflydelse på din hverdag – og på de valg, der betyder noget for dig.

Få hjælp til ekstra udgifter ved gigt

Hvis din gigtsygdom giver dig ekstra udgifter i hverdagen, kan du søge kompensationsydelse efter Servicelovens § 100.

To personer sidder på en bænk udenfor i grønne omgivelser.

Har du brug for hjælpemidler?

Når du lever med gigt, kan nogle daglige opgaver blive svære at klare. Heldigvis findes der mange hjælpemidler, der kan gøre hverdagen lettere.

Få overblik over hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning, og hvordan du søger dem gennem kommunen.

En person skærer en peberfrugt i skiver med en ergonomisk kniv og gaffel. Et hjælpemiddel ved gigt i hænderne.

Bliv medlem og stå stærkere med Gigtforeningen

Som medlem får du adgang til viden, rådgivning og fællesskab, der gør en forskel i hverdagen med gigt.

Du får blandt andet:

  • Personlig 1:1‑rådgivning, når du har brug for støtte og vejledning.
  • Gigtmagasinet 4 gange om året med viden, råd og personlige fortællinger.
  • Fællesskab med andre, der lever med gigt og forstår din situation.
  • Rabat på produkter, træning og oplevelser, der giver dig energi og øget livskvalitet.