Behandling af diskusprolaps – sådan bliver du rask igen

Diskusprolaps behandles ofte uden operation, og behandlingen vil typisk bestå af aflastning af ryggen, evt. smertestillende medicin og genoptræning, når symptomerne aftager.

Udsigten til at blive rask er god, og langt de fleste, der har haft en diskusprotrusion eller en diskusprolaps, bliver helt raske uden operation. Men det kan tage mange uger for en diskus at hele, så vær tålmodig!

Symptomerne kan komme og gå samt veksle i styrke. Mange klarer sig med smertestillende lægemidler, når de har behov for lindring. Når symptomerne er på deres højeste, skal du aflaste ryggen mest muligt. Men det er samtidig vigtigt, at du sørger for at holde dig i bevægelse.

Læs mere om diskusprolaps

Diskusprolaps operation

Omkring 10 procent med diskusprolaps bliver opereret. Operation kan blive nødvendig, hvis smerten er intens og fortsætter i længere tid, eller hvis der kommer betydeligt nedsat kraft i armene (hvis prolapsen sidder i nakken) eller i benene (hvis den sidder i lænden). Hasteoperation kan være nødvendig ved lammelse eller føleforstyrrelser, stærke smerter eller påvirkning af vandladning og/eller afføring.

Formålet med operationen er at fjerne den udbulning, der trykker på nerven. Indgrebet foregår under fuld bedøvelse, og du vil som regel blive udskrevet dagen efter. Herefter følger en genoptræningsperiode under tilsyn og rådgivning af en fysioterapeut.

Genoptræning efter operation

Det er lægen, der vurderer, om du har behov for genoptræning. Hvis du ikke får en genoptræningsplan udleveret, inden du bliver udskrevet fra hospitalet, er det en god ide at spørge hvorfor, så du sikrer dig, at der ikke er tale om en fejl. Når først du er udskrevet, risikerer du nemlig, at det bliver vanskeligt at få gratis adgang til den nødvendige genoptræning.

Lægen vurderer også, om du skal have specialiseret genoptræning på hospitalet, om du skal have genoptræning på alment niveau i din kommune, eller om du skal have rehabilitering på specialiseret niveau. En kopi af din genoptræningsplan udleveres til dig og bliver sendt til din praktiserende læge og din bopælskommune.

Bivirkninger efter diskusprolaps operation

Det er helt normalt at mærke smerter og muskelspændinger lige efter operationen, og smerterne kan være de samme, som du oplevede før operationen. Enkelte oplever også føleforstyrrelser og nedsat kraft i området, som gradvist vil aftage over dage til uger.
En operation kan for nogle give meget hurtig effekt, hvor det for andre er en gradvis proces af forbedring. Det er ikke unormalt at opleve nervesmerter efter en diskusprolaps.

Som ved alle andre typer operationer vil der altid være en mindre risiko for komplikationer, og bivirkninger efter en diskusprolaps operation kan forekomme. Disse vil dog oftest aftage med tiden, så du kan genoptage dit gamle arbejdsliv og fysiske aktiviteter.

Diskusprolaps i lænden – sygemelding

Hvis du kan, må du gerne gå på arbejde med en diskusprolaps, som du plejer. Har du meget stærke nervesmerter, følenedsættelse eller nedsat kraft på grund af en diskusprolaps, kan en sygemelding dog være nødvendig. Tal med din læge, hvis du oplever smerter og kontakt straks lægen, hvis du bliver svimmel eller mister følelse og kraft.

Der skal dog påregnes en længere sygemelding efter en diskusprolaps operation. Typisk kan man gå på arbejde igen efter 4-8 ugers sygemelding afhængigt af jobtype. Det er vigtigt at give kroppen ro til at komme sig efter operationen. Desuden vil der være en genoptræningsperiode efter operationen. Længden af sygemeldingsperioden kan derfor variere fra person til person.

Diskusprolaps og smertestillende

Når du har en diskusprolaps, kan du opleve smerter, som ødelægger din nattesøvn eller gør det svært for dig at komme igennem dagen. Heldigvis er der hjælp at hente i form af forskellige smertestillende præparater, som du i samråd med lægen kan aftale at tage.

Aktivitet og bevægelse er stadig vigtigt ikke at undlade helt, da det i sig selv bidrager til helingsprocessen. Desuden er en god nattesøvn essentiel for både velvære og bedring, hvorfor du bør tage smertestillende, hvis du har meget ondt.

Der findes forskellige slags smertestillende medicin, der kan anvendes efter individuel vurdering, heriblandt panodil, ibumetin og gabapentin Ved meget svære smerter kan der være behov for morfika.

Læs mere om diskusprolaps øvelser

Diskusprolaps - hvad må man?

Når du har en diskusprolaps, må du i princippet det, du plejer, men du bør undgå tunge løft, løb og andre meget fysisk krævende arbejde. Undgå at være sengeliggende og forsøg at få noget aktivitet inkorporeret i hverdagen. Det kan være lette øvelser, stræk eller træning, alt efter hvor ondt du har. Mærk efter, hvordan du har det og agér derefter.

Træning af ryggen

Når symptomerne stilner af, og skaden på diskus er helet, kan du stille og roligt – og med hjælp fra en fysioterapeut eller kiropraktor – begynde at træne ryggen. Træning gør ryggen stærk og stabil. Både på arbejdet og i fritiden er det generelt vigtigt, at du:

  • Holder dig i gang.
  • Styrker ryggen med træning.
  • Undgår uhensigtsmæssig overbelastning, f.eks. ved løft.
  • Sørger for variation – sid eller stå ikke i den samme stilling for længe ad gangen.

Læs mere om genoptræning efter sygehus

Senest opdateret 06.02.2023