Gigtforeningens prisuddelinger

Iben Marskov og Claus Christensen har gennem Gigtforeningens pårørendeprogram delt ærligt ud af de svære erfaringer, som kan følge med at leve med kronisk sygdom i familien.

Da Iben for mere end 20 år siden fik konstateret gigt, ændrede sygdommen ikke kun hendes egen tilværelse, men også livet for hendes familie og forholdet til Claus. Smerter, usikkerhed og kriser blev en del af hverdagen, og parret oplevede både sorg, ensomhed og afmagt. Alligevel valgte de at bruge deres erfaringer til at hjælpe andre.

Gennem Gigtforeningens pårørendeprogram har Iben og Claus åbent fortalt om livet med sygdom – på hospitaler, til arrangementer, i medier og på sociale platforme. Her har de sat ord på de følelser og udfordringer, mange familier med kronisk sygdom genkender, men som få taler højt om.

”Gennem jeres indsats har I været en stemme for tusindvis af mennesker med gigt og deres pårørende. En stemme, der er ærlig, en stemme, der er genkendelig, og en stemme, der giver andre mennesker styrke og bryder den ensomhed, der godt kan sænke sig, når ordene slår knuder, slår hårdt – eller simpelthen bare ikke slår til,” sagde Gigtforeningens bestyrelsesformand, Martin Bøge Mikkelsen, i sin tale til parret.

40 års lang og ihærdig indsats for mennesker med gigt i Vestjylland giver ægteparret Inger og Egon Sørensen Gigtforeningens Ildsjælepris 2025. De bor uden for Varde i Tistrup.

Det var to stolte og ydmyge prisvindere, der modtog hæderen for deres mangeårige frivillige indsats i Gigtforeningen, deres stærke værdier og store engagement. Med prisen fulgte en bronze figur af Leif Sylvester og 15.000 kroner.

Parret har været drivkræfter i flere af Gigtforeningens OplysningsKredse. De har været aktive i Bramming, Esbjerg, Grindsted, Varde, Vejen, Ølgod og Ribe – nu samlet under navnet GOK-Vest. Her har de blandt andet stået i spidsen for undervisning i varmtvandstræning, som er en helt uundværlig træningsform for mange mennesker med gigt.

“Træning i varmt vand kan være lige så effektiv og nødvendig som medicin. Det lindrer smerterne, styrker kroppen og gør det muligt for mange at leve et aktivt liv på trods af gigten. Den forskel har Inger og Egon Sørensen gennem årtier gjort mulig for tusindvis af mennesker,” siger Gigtforeningens bestyrelsesformand, Martin Bøge Mikkelsen, som overrakte prisen på det årlige repræsentantskabsmøde i Gigtforeningen den 22. maj.

Inger og Egons arbejde har omfattet alt fra bestilling af bassiner og koordinering med kommunerne til planlægning af kurser og kontakt med deltagerne.

De er altid gået til opgaverne med et imponerende overblik, dedikation og overskud. Og da et varmtvandsbassin i Varde stod til at lukke, tog parret kampen op og sikrede dets fortsatte eksistens.

”Sammen har Inger og Egon været GOK Vests varme hjerte. De har ydet en forbilledlig indsats med en vedholdenhed og ordentlighed, man sjældent ser,” siger Helle Nyland Haltrup, som i begyndelsen af året overtog det daglige ansvar i GOK-Vest.

Ildsjæleprisen 2024 gik til Lena Andersen for hendes klare patientstemme. Lena Andersen har haft et aggressivt leddegigtforløb siden hun var ung. Men dette har på ingen måde stoppet Lena i at yde en ekstra indsats – nærmest tværtimod. Lena har forstået at bruge sine erfaringer med gigt konstruktivt.

Lenas aktive arbejde i Gigtforeningen begyndte, da hun i 2007 vandt den internationale Edgar Stene skrivekonkurrence for sit smuktskrevne essay. Hun besluttede at uddanne sig til ”Patient Research Partner” gennem Eular (European Alliance of Associations for Rheumatology), og hun har efterfølgende været en eftertragtet patientforskningspartner i utallige danske og internationale forskningsprojekter.

Lenas præcise formuleringsevne er også kommet til udtryk gennem hendes digtsamling ”På kanten”, hvor hun med humor skildrer et hårdt liv med kroniske smerter. Uddrag fra digtsamlingen er anvendt i undervisningen på nogle sundhedsuddannelser, hvor Lena også er en efterspurgt oplægsholder. På internationale kongresser har hendes evne til nærvær under en præsentation tryllebundet tilhørerne. 

Ildsjæleprisen 2023 gik til Iben Trabjerg fra Gigtramte Børns Forældreforening (GBF). I mange år var det Iben, man fik i røret, når man ringede til GBF. Hun har hjulpet hundredvis af forældre med at håndtere de bekymringer og problemer, der følger med, når ens barn får gigt. Og det har hun været ualmindeligt god til – hun har nemlig prøvet det hele selv.

Hendes datter fik psoriasisgigt, da hun var 13 år, så hun kender alle bekymringerne, alle kampene – og den manglende forståelse fra omverdenen. Hun har klædt familierne på – og mødt dem med den forståelse og rådgivning, som de havde brug for.

Samtidig har hun kæmpet for at sikre, at børnene får den hjælp, de har brug for – og krav på. Ikke mindst retten til sygeundervisning når de i perioder ikke kan passe deres skole på grund af gigten.

Gigtforeningens Ildsjælepris 2022 går til Julie Kofoed – en ægte ildsjæl, som får gnister til at springe – og sætter fut under debatter, som er nødvendige.

Julie Kofoed fik diagnosen børnegigt, da hun var bare 16 måneder gammel, og allerede som helt ung engagerede hun sig i gigtsagen. Hun meldte sig ind i FNUG – Foreningen af Unge med Gigt – og det blev startskuddet på en karriere som en særdeles dygtig og effektiv lobbyist. Det blev hurtigt hende, man spurgte, når der var brug for en stærk og klar stemme til at sætte fokus på de problemer, man støder på som ung kroniker. Det var også sådan, Gigtforeningen spottede hendes oplagte talent, da hun deltog i en række debatter på de første folkemøder på Bornholm for godt ti år siden.

Siden har Julie gang på gang stillet op som Gigtforeningens repræsentant, når der har været brug for en, der kan formidle og forklare patienternes perspektiv, erfaringer og behov i forskellige udvalg og andre sammenhænge. Samtidig er hun en usædvanligt indsigtsfuld og troværdig debattør – både når hun står på podiet ved eksempelvis Folkemødet på Bornholm, og når hun i landsdækkende medier sætter fingeren på nogle af vores velfærdssamfunds ømme punkter.

Gigtforeningens nye Ildsjælepris går til Jeanette Andersen for hendes store og mangeårige indsats for mennesker med gigt. I en ung alder fik hun konstateret lupus. Selvom gigtsygdommen sidder i hele Jeannettes krop, er hun en frivillig ildsjæl i det danske lupus-netværk og har en fremtrædende rolle i den internationale kamp for gigtsagen. 

Jeanette er aktiv i Lupus Europe og i den europæiske gigtorganisation, EULARs, patientafdeling, PARE. Her stiller Jeanette skarpt på de problematikker og udfordringer, der er fælles for mennesker med gigt – uanset hvor i verden de bor.

Hun står også i spidsen for den årlige Edgar Stene-konkurrence, hvor patienter fra hele Europa skriver et essay om et emne, der kan samle alle på tværs af grænser.

Lea Dich Pedersen, Aarhus Universitet

En enkel blodprøve kan måske opdage alvorlig lungesygdom tidligere hos mennesker med bindevævssygdom. Det viser ny forskning fra Lea Dich Pedersen fra Aarhus Universitet. Sjøgrens sygdom forbindes ofte med tørre øjne og mund. Men hos nogle rammer sygdommen også lungerne – og kan føre til lungefibrose. En alvorlig tilstand, der gør det sværere at trække vejret og klare hverdagen. I dag opdages lungeskaden ofte først, når den er fremskreden. Men studiet peger på noget vigtigt:

En almindelig blodprøve kan være med til at finde de patienter, der bør undersøges nærmere og følges tættere. Det kan betyde tidligere indsats.
Bedre behandling. Og bedre mulighed for at bevare energi, vejrtrækning og et aktivt liv. Derfor modtager Lea Dich Pedersen en af Gigtforeningens studenterpriser 2026

Annemette Høegh Pedersen, Københavns Universitet

En blodprøve kan hjælpe med at forudsige, hvor godt gigtmedicinen virker. Det viser et landsdækkende dansk studie af patienter med rygsøjlegigt, som Annemette Høegh Pedersen står bag. TNF-hæmmer er typisk det første præparat, der gives. Hos de patienter, der ikke har effekt af – eller ikke kan tåle – TNF-hæmmere, vælges ofte en IL-17-hæmmer derefter. Og her peger studiet på noget vigtigt:

Studiet viser, at TNF-hæmmer som første præparat virker bedst hos patienter med tegn på betændelse i blodet (målt ved, at blodprøven CRP er forhøjet). Dette er i modsætning til patienter, som har haft svigt på TNF-hæmmere og skiftes til en IL-17-hæmmer. Virkningen af IL-17-hæmmeren er uafhængig af, om CRP er forhøjet eller ej. Det betyder, at en helt almindelig blodprøve kan være med til at give mere realistiske forventninger til behandlingen. Det kan betyde færre skift i behandling – og hurtigere vej til bedre effekt. Derfor modtager Annemette Høegh Pedersen fra Københavns Universitet en af Gigtforeningens studenterpriser 2026.

Søren Jæger Rahbek, Københavns Universitet

Ny medicin giver håb til patienter med en alvorlig gigtsygdom, hvor behandling ellers ikke virker. Patienter med den sjældne sygdom dermatomyositis kan opleve både muskelsvaghed og alvorlige hudforandringer. For nogle har den nuværende behandling begrænset effekt, og sygdommen kan have stor indflydelse på hverdagen. Ny forskning fra Søren Jæger Rahbek fra Københavns Universitet peger dog på en mulig ny vej. I studiet er en ny type immunhæmmende medicin blevet undersøgt hos patienter, hvor anden behandling ikke har haft effekt. Medicinen virker ved at hæmme et signalstof i immunsystemet, som spiller en rolle i sygdommen. Resultaterne er lovende:

Alle patienter oplevede en tydelig bedring i deres hudsymptomer, og én patient fik samtidig markant forbedret sin muskelstyrke. Det førte til en mærkbar forbedring af livskvaliteten. Forskningen er et tidligt, men vigtigt skridt mod bedre behandlingsmuligheder for patienter med svær dermatomyositis.

Joy Kiss Semmler, Syddansk Universitet

Flere med lupus har også lungesygdom. Ny forskning fra Joy Kiss Semmler fra Syddansk Universitet peger på, at lungesygdom er mere udbredt blandt patienter med lupus (SLE), end mange er opmærksomme på. Lupus er en kronisk sygdom, som kan påvirke flere af kroppens organer – herunder lungerne. Når sygdommen rammer lungerne, kan det føre til lungefibrose, som gør det sværere at trække vejret og kan have alvorlige konsekvenser for både livskvalitet og overlevelse. I studiet er eksisterende forskning på området blevet gennemgået og samlet.

Resultatet viser, at omkring 11 % af patienter med lupus har en form for lungesygdom – og at tallet kan være endnu højere, når patienterne undersøges grundigt. Det er vigtig viden, fordi lungesygdom hos patienter med lupus kan være svær at opdage i tide. Symptomerne er ofte uklare, og sygdommen kan derfor udvikle sig, før den bliver diagnosticeret. Resultaterne peger på, at der er behov for øget opmærksomhed på lungerne hos patienter med lupus – især hos dem, der oplever symptomer fra luftvejene. Tidligere opsporing kan gøre en stor forskel, fordi der findes behandling, som kan forbedre både livskvalitet og overlevelse. Derfor modtager Joy Kiss Semmler en af Gigtforeningens studenterpriser 2026.

Sigrid Elvira Dam Østergaard, Syddansk Universitet

Hvorfor har personer med antifosfolipid syndrom øget risiko for blodpropper? Blodpropper og graviditetskomplikationer som fosterdød, abort og svangerskabsforgiftning er blandt de alvorlige konsekvenser af den sjældne sygdom antifosfolipid syndrom – som ofte rammer kvinder. Men hvad er det egentlig, der sker i kroppen, som øger risikoen for blodpropper? Det har Sigrid Elvira Dam Østergaard fra Syddansk Universitet undersøgt ved at samle og gennemgå den eksisterende forskning på området.

Resultatet viser, at der ikke findes én enkelt forklaring. I stedet peger forskningen på flere mulige biologiske mekanismer – og på, at der stadig mangler vigtig viden. Studiet er et vigtigt skridt mod at forstå en kompleks sygdom med store konsekvenser. Derfor modtager Sigrid Elvira Dam Østergaard en af Gigtforeningens studenterpriser 2026.

Johannes Marsay Dal, Aarhus Universitet

Svær slidgigt kan øge risikoen for, at en knæprotese løsner sig. Det viser et studie af 990 patienter fra Aarhus Universitet. Hvert år får omkring 15.000 danskere en knæprotese – ofte på grund af slidgigt. Men i nogle tilfælde løsner protesen sig og må udskiftes. Derfor har Johannes Marsay Dal, medicinstuderende ved Aarhus Universitet, undersøgt, om graden af slidgigt før operation har betydning for, hvor stabilt protesen sidder fast i knoglen i årene efter operationen. Patienter med svær slidgigt, der fik en cementfri knæprotese, havde 73 % højere risiko for, at protesen fortsatte med at bevæge sig mikroskopisk i knoglen, sammenlignet med patienter med moderat slidgigt. Mikrobevægelser er en risikofaktor for senere proteseløsning.

Resultaterne peger på, at graden af slidgigt kan være en vigtig faktor at tage højde for, når kirurgen skal vælge den optimale metode til fastgørelse af protesen. At patienter med svær slidgigt kan have fordel af en knæprotese der er fæstnet med cement. Studiet er det første af sin slags og bidrager med vigtig viden til et område i sundhedsvæsnet med et kraftigt stigende antal patienter. Det kan på sigt betyde færre komplikationer og færre genoperationer. Derfor modtager Johannes Marsay Dal en af Gigtforeningens studenterpriser 2026.

Sille Sophie Christiansen og Anne Lund Overgaard fra Aalborg Universitet

Kan behandling af kæmpecellearterit gøres mere skånsom? Kæmpecellearterit er en betændelsessygdom i blodkarrene, som især rammer personer over 50 år. Behandlingen er typisk høje doser binyrebarkhormon over længere tid. Den virker effektivt, men kan også føre til alvorlige bivirkninger som diabetes, knogleskørhed og hjerte-kar-sygdom. Derfor er der stor interesse for at finde behandlingsformer, der kan reducere behovet for binyrebarkhormon.

Sille Sophie Christiansen og Anne Lund Overgaard fra Aalborg Universitet har undersøgt, hvor mange patienter der udvikler diabetes i det første år efter behandlingsstart. Samtidig sammenlignede de klassisk behandling med en kombination af binyrebarkhormon og biologisk medicin. Målet var at afklare, om kombinationsbehandlingen kan mindske risikoen for bivirkninger. De fandt frem til at der var færre personer, som fik diabetes under behandling med binyrebarkhormon og biologisk behandling sammenlignet med personer, der kun fik binyrebarkhormon. Men da biologisk behandling ofte opstartes sent i forløbet, var der en del personer, der udviklede diabetes, inden de opstartede biologisk behandling.

Derudover fandt de, at den samlede risiko for diabetes, knogleskørhed og hjerte-kar-sygdom var lavere blandt personer i behandling med binyrebarkhormon og biologisk behandling sammenlignet med personer, der kun blev behandlet med binyrebarkhormon. Derfor kunne det i fremtiden give mening at identificere personer i risiko for disse tilstande og opstarte den biologiske behandling tidligere i deres sygdomsforløb. For endeligt at ændre i behandlingsvejledningerne er der behov for mere forskning på området.

Asger Buch Bjerre fra Aarhus Universitet 

Muskelgigt: Patienters egne vurderinger kan afsløre tilbagefald tidligt. Muskelgigt giver smerter og stivhed og rammer især personer over 50-60 år. Behandling med binyrebarkhormon lindrer hurtigt symptomerne, men mange patienter får tilbagefald, når medicinen trappes ned, og kan derfor have behov for langvarig behandling med risiko for bivirkninger.  Asger Buch Bjerre fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvad der sker, når behandlingen sættes kortvarigt på pause, og om patienternes egne vurderinger af symptomer kan bruges til at forudsige opblussen af sygdommen.

”Studiet viser, at symptomerne hurtigt forværres ved pausering af behandlingen. Samtidig havde de patienter, der fik tilbagefald, mere smerte og dårligere fysisk funktion allerede inden pausen,” siger han. ”Patienternes egne vurderinger stemte desuden godt overens med lægens, selvom patienterne ofte vurderer sygdomsaktiviteten lidt højere. Studiet peger på, at patienternes egne vurderinger kan bruges aktivt til både at følge sygdommen og opdage tilbagefald tidligere – også uden fysisk fremmøde.” 

Jens Christian Rosendal Brunsgaard fra Aarhus Universitet

Smertelindring ved knæartrose – måske findes der alternativer. Knæartrose er en udbredt sygdom, der påvirker både bevægelighed og livskvalitet. Mange bruger NSAID’er som ibuprofen til smertelindring, men ikke alle tåler behandlingen. Derfor er der behov for alternativer. Jens Christian Rosendal Brunsgaard fra Aarhus Universitet har gennemgået eksisterende forskning i både klassisk smertemedicin og mere alternative behandlinger.

”Det ser ud til, at flere typer behandling kan have effekt – både traditionelle og velkendte lægemidler som celecoxib og diacerein – og kosttilskud som gurkemeje, chondroitin og boswellia. Det åbner for flere behandlingsmuligheder, især for patienter, der oplever bivirkninger ved de gængse lægemidler,” siger han. Der er dog stadig behov for studier, der direkte sammenligner behandlingerne og følger patienterne over længere tid.

Helena Victoria Gundtoft Elmo fra Københavns Universitet

Rygsøjlegigt: Røntgenbilleder kræver standardiseret beskrivelse. Røntgenbilleder af bækkenleddene spiller en central rolle i udredningen af rygsøjlegigt, men de kan være svære at tolke. Det kan føre til variation i radiologers beskrivelser og dermed usikkerhed i diagnosen. Helena Victoria Gundtoft Elmo fra Københavns Universitet har undersøgt, hvor godt radiologers beskrivelser stemmer overens med ekspertvurderinger og de nyeste internationale anbefalinger. ”Det viste sig, at der var tydelige forskelle. Studiet peger på, at der er behov for mere ensartede og systematiske beskrivelser af røntgenbillederne. Det vil give klarere svar og øge sikkerheden i diagnosen,” siger hun.

Cecilie Sander Friis fra Syddansk Universitet 

Sarkoidose: Øjenfotos kan måske afsløre sygdomsaktivitet Sarkoidose er en inflammatorisk sygdom, der kan ramme flere organer – også øjet, hvor den i sjældne tilfælde kan føre til synstab. Det er dog svært at følge sygdommens udvikling over tid med de nuværende metoder. Cecilie Sander Friis fra Syddansk Universitet har undersøgt, om en enkel og smertefri øjenfotografering kan bruges til at måle ændringer i nethindens blodkar og iltindhold. Patienter blev undersøgt med seks års mellemrum, hvilket giver et sjældent indblik i sygdommens udvikling.

”Resultaterne tyder på, at metoden kan bruges til at opdage aktivitet i sygdommen – og at patienter med stabil sygdom måske ikke behøver komme til hyppige kontroller. På sigt kan det føre til mere målrettet opfølgning og færre unødvendige undersøgelser,” siger hun.

Mohammad Ali Saad Karim, Aarhus Universitet

Medicin mod knogleskørhed kan få betydning for knæprotesers holdbarhed. Når et knæ er hårdt ramt af slidgigt, kan en knæprotese give mindre smerte og bedre livskvalitet. Men en protese holder ikke altid resten af livet – den kan løsne sig eller blive ustabil, og så kan en ny operation blive nødvendig. I dette projekt undersøges det, om bisfosfonater, som er medicin mod knogleskørhed, kan hjælpe knæproteser med at sidde bedre fast over tid.

Studiet bygger på data fra 1.600 patienter, der fik knæprotese på Aarhus Universitetshospital og blev fulgt i fem år. Med en meget præcis røntgenmetode måler forskerne, om protesen bevæger sig i forhold til knoglen – et tidligt tegn på, at den måske kan svigte. Projektet kan give ny viden om, hvorvidt patienters medicinske behandling har betydning for protesens holdbarhed. På sigt kan det hjælpe læger med at rådgive bedre før operation og måske mindske risikoen for tidlige genoperationer.

Andreas Bidstrup Hovmark, Aarhus Universitet

Hvilken delprotese holder bedst i knæets ydre ledkammer? Når slidgigt kun rammer én del af knæet, kan nogle patienter nøjes med en delprotese i stedet for en hel knæprotese. En kalvknæfejlstilling kan medføre slidgigt i det ydre ledkammer af knæet, hvor bevægeligheden er større end i det indvendige ledkammer. Netop den øgede bevægelighed i det ydre ledkammer kan påvirke delprotesens funktion og holdbarhed. Det har Andreas Bidstrup Hovmark undersøgt nærmere ved at sammenligne to typer delproteser til det ydre ledkammer: én med en plastindsats, der kan bevæge sig frit, og én hvor plastindsatsen sidder fast.

Ved hjælp af en meget præcis røntgenteknik har han fulgt 27 patienter i fem år og målt, om proteserne flytter sig i knoglen over tid. Samtidig har patienterne svaret på spørgsmål om, hvor tilfredse de er med resultatet. Studiet kan give vigtig viden om, hvilken type protese der sidder bedst fast i knoglen og giver det bedste langtidsresultat for patienterne.  Resultaterne af studiet kan hjælpe kirurger med at vælge den rette protese – og dermed mindske risikoen for nye operationer.

Oscar Vibe Malmvig, Københavns Universitet

Blodprøver kan bane vej for mere målrettet behandling af hoftedysplasi. Hoftedysplasi er en tilstand, hvor hofteskålen er underudviklet. Det kan give smerter, belaste brusken i hoften og øge risikoen for slidgigt i en ung alder. For nogle patienter kan en ledbevarende operation udskyde eller måske forhindre behovet for en kunstig hofte – men det er vigtigt at finde de patienter, der faktisk vil have gavn af operationen. Det har Oscar Vibe Malmvig undersøgt ved at samle den eksisterende forskning om biomarkører hos patienter med hoftedysplasi.

Biomarkører er signalstoffer, som blandt andet kan måles i blodet og give viden om, hvad der sker i leddet. Studiet peger på, at biomarkører i fremtiden kan blive et vigtigt supplement til scanningsbilleder, når læger skal vurdere risikoen for slidgigt og vælge behandling. Målet er mere præcis og personlig behandling – så færre får unødige operationer, og flere får den rette hjælp i tide.

Miriam Dieu Hinsby, Københavns Universitet

Nyt studie kortlægger risikofaktorer og dødsårsager ved lupus. Systemisk lupus erythematosus – ofte kaldet SLE eller lupus – er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber kroppens egne væv. Sygdommen kan ramme mange organer, blandt andet hud, nyrer, lunger og hjerte. Miriam Dieu Hinsby har undersøgt dødelighed og dødsårsager hos en gruppe patienter med SLE, som er blevet fulgt gennem 12 år og sammenlignet med resten af befolkningen.

Studiet viser, at personer med SLE stadig har en højere dødelighed – især på grund af infektioner og hjerte-kar-sygdomme. Rygning, forhøjet blodtryk og åreforkalkning ser ud til at øge risikoen, mens behandling med Plaquenil er forbundet med lavere dødelighed. Forskningen understreger betydningen af både god medicinsk behandling, forebyggelse og en sund livsstil.

Emilia Holm, Aarhus Universitet

Systemisk sklerodermi er en alvorlig bindevævssygdom, hvor immunforsvaret angriber kroppens egne væv – blandt andet hud, blodkar og indre organer. Mange patienter danner et særligt antistof, som er forbundet med et mere alvorligt sygdomsforløb, men de celler, der laver antistoffet, er sjældne og svære at finde. Emilia Holm har undersøgt, om en avanceret metode kan bruges til at finde netop disse sygdomsfremkaldende immunceller i blodet.

Ved at analysere blodprøver fra patienter med systemisk sklerodermi og sammenligne dem med raske personer viste studiet, at metoden virker. Det er et vigtigt skridt, fordi forskere dermed kan komme tættere på de celler, der driver sygdommen. På sigt kan den viden være med til at bane vej for nye og mere målrettede behandlinger.

Kathrine Banke Hansen og Katja Bailum Knudsen, Aalborg Universitet

Katja og Kathrine har undersøgt, om dybe vejrtrækningsøvelser kan aktivere vagusnerven og dermed dæmpe immunaktiviteten hos patienter med kæmpecellekarbetændelse (GCA) og muskelgigt (PMR). I dag behandles disse sygdomme primært med høje doser prednisolon – en effektiv men bivirkningsfyldt behandling. De foreløbige resultater kan tyde på, at vejrtrækningsteknikker kan fungere som et supplement, der på sigt kan reducere behovet for medicin. Studiet fortsætter med flere deltagere, men de første data viser lovende effekter på udvalgte parametre.

Tobias Benjamin Kokholm, Aarhus Universitet

Hvordan kan man tidligt identificere patienter med muskelgigt, som får et svært sygdomsforløb? Det spørgsmål har Tobias undersøgt i sit prisbelønnede projekt. Resultaterne viser, at man allerede én uge efter behandlingsstart kan bruge patientens CRP-niveau til at forudsige, om de får behov for en højere dosis prednisolon. Det giver mulighed for hurtigere og mere målrettet behandling – og mindsker risikoen for både under- og overbehandling. Forskningen er endnu ikke publiceret, men viser et stort potentiale som klinisk redskab.

(CRP står for C-reaktivt protein og er en betændelsesmarkør i blodet, der stiger, når kroppen reagerer på inflammation. Et højt CRP-niveau kan derfor være tegn på et aktivt sygdomsudbrud – og i dette tilfælde et forvarsel om, at patienten har brug for en mere intensiv behandling.)

Tobias Gaster, Aarhus Universitet

Hos patienter med ANCA-associeret vaskulitis (AAV) – en sjælden autoimmun betændelsessygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber de små blodkar – er behandlingen ofte langvarig, men hvor længe er egentlig nødvendigt? AAV hører til de systemiske gigtsygdomme, da den ligesom fx leddegigt skyldes en overreaktion i immunsystemet og behandles med immundæmpende medicin.

Det har dette studie forsøgt at belyse ved at undersøge patienter, der havde været i behandling i mindst fire år uden tilbagefald. Resultaterne viser en generelt lav risiko for tilbagefald efter de fire år – og ingen signifikant forskel mellem dem, der fortsatte behandlingen, og dem der trappede ned eller stoppede.

Behandling har omkostninger for både patient og sundhedsvæsen – i form af bivirkninger, ressourcer og livskvalitet. Derfor er det vigtigt at behandle så længe det er nødvendigt, men heller ikke længere. “Studiet peger på, at nogle patienter måske kan undgå medicinering efter fire år og lægger op til større undersøgelser, der kan understøtte en mere individualiseret tilgang.”

Frederikke Frimer og Sissel Stocklund, Aalborg Universitet

Sissel og Frederikke har undersøgt, om biologiske antireumatiske lægemidler (bDMARDs) til behandling af leddegigt også kan nedsætte risikoen for at udvikle andre autoimmune sygdomme – en tilstand kaldet polyautoimmunitet. Studiet omfattede 21 forskellige ikke-reumatiske autoimmune sygdomme og viste, at patienter i biologisk behandling samlet havde lavere risiko end patienter, der fik konventionelle syntetiske DMARDs.

Det tyder på en mulig beskyttende effekt af biologisk medicin – og kan få betydning for, hvordan man fremover vælger og tilrettelægger behandlingen. Resultaterne danner et vigtigt grundlag for videre forskning i både forskellige typer biologisk behandling og specifikke sygdomsgrupper.

Carl Christian Burvil, Aarhus Universitet

Carl Christian Burvil har undersøgt, om en mere anatomisk formet plastindsats i knæproteser – med bedre stabilitet og mere naturlig bevægelse – sidder lige så sikkert fast i knoglen som den klassiske model. Resultatet? Efter 24 måneders opfølgning var knogleforankringen lige god i begge typer. Det er vigtig viden, fordi god forankring er afgørende for protesens holdbarhed på langt sigt.

Forskningen dokumenterer, at nyere protesedesigns er sikre at bruge – og åbner for mere individuel tilpasning af behandling uden øget risiko. Det giver læger og patienter større valgfrihed, især for aktive patienter med særlige behov. Studiet danner også grundlag for videre forskning, fx i hvordan gangmønster påvirker protesens stabilitet over tid.

Sabine Lerke Kamstrup, Syddansk Universitet

Sabine Lerke Kamstrup fra Syddansk Universitet har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem anti-Ribosomal-P protein antistoffer og udviklingen af neuropsykiatrisk lupus (NPSLE) – en alvorlig variant af SLE, hvor sygdommen rammer hjernen og nervesystemet. NPSLE kan føre til symptomer som psykoser, svær depression og kognitive forstyrrelser.

Målet var at finde en biomarkør, der i en simpel blodprøve kan hjælpe læger med at identificere de patienter, der er i risiko – før sygdommen bliver livstruende. “Hvis vi kan forstå, hvilke autoantistoffer der er i spil, kan vi målrette behandlingen bedre, og opspore alvorlig sygdom tidligere” forklarer Sabine. “Det her handler om en sårbar patientgruppe – mange af dem er unge kvinder i den fødedygtige alder, og de betaler en høj pris for sygdommen.”

Sabines studie fandt ikke en tydelig sammenhæng mellem antistoffet og NPSLE, men det er vigtig viden i sig selv. Det peger på, at man måske i stedet skal kigge efter en kombination af flere autoantistoffer, og Sabine håber, at hendes forskning kan bane vej for nye studier og tværfagligt samarbejde – både i Danmark og internationalt.

Sabine drømmer om, at patienter med lupus bliver opdaget og behandlet tidligere. Mange af dem er unge og rammes tidligt i livet, hvor sygdommen får store konsekvenser for både helbred, liv og arbejdsliv. “Vi ved for lidt. Det synes jeg, vi skylder dem at finde ud af,” siger hun.

Laura Nørgaard, Aarhus Universitet

Patienter med lupus (SLE) har en øget risiko for blodpropper – men vi ved stadig for lidt om, hvorfor nogle bliver ramt, og andre ikke. Laura har lavet et systematisk review for at undersøge, om man kan forudsige risikoen ud fra blodprøver og demografiske faktorer som alder, vægt, rygning og livsstil. Målet er at kunne identificere højrisikopatienter og på sigt skabe bedre forebyggende behandling – fx med blodfortyndende medicin.

Lauras forskning tyder på, at niveauet af antifosfolipider – antistoffer, der kan måles i blodet og forbindes med øget risiko for blodpropper – kan påvirkes af flere af de demografiske faktorer. Men man ved endnu ikke, om én enkelt faktor er afgørende, eller om det er samspillet mellem dem, der øger risikoen.

Resultaterne viser, at der stadig mangler viden på området – men understreger også potentialet i at forstå, hvordan livsstil, biologi og immunsystem spiller sammen. Det er et vigtigt skridt mod mere præcis og målrettet forebyggelse med blodfortyndende medicin for en patientgruppe, der ofte er unge og har mange leveår foran sig.

Lærke Espelund Borgen, Aarhus Universitet

Bankart-operationen er én af de mest anvendte behandlinger til patienter med ustabilt skulderled – men nyt studie fra medicinstuderende Lærke Borgen viser, at operationen ikke er optimal for alle. Studiet afslører, at et knogletab på 10% af ledskålen kan gøre operationen utilstrækkelig.

Mens Bankart-operationen virker godt, når kun ledlæben er skadet, ser den ikke ud til at hjælpe, hvis der samtidig mangler 10 % knogle. Det kan få betydning for, hvilken operation patienter skal have.
Resultaterne udfordrer gældende praksis og kan være med til at sikre, at patienter fremover får den rigtige operation første gang – og dermed undgår smerter, nedsat funktion og risiko for tidlig slidgigt. Studiet er nu sendt til et internationalt tidsskrift så de nye forskningsresultater kan blive delt med skulderkirurger verden over.

(En Bankart-operation er et kirurgisk indgreb, der skal stabilisere skulderen ved at reparere ledlæben – det bløde væv i skulderens ledskål – som ofte beskadiges, når skulderen går af led.)

Mate Peter Lorincz, Københavns Universitet

Et nyt studie af Mate Peter Lorincz validerer ASAS Sundhedsindeks – et spørgeskema, der måler livskvalitet hos patienter med aksial spondyloartrit, også kendt som rygsøjlegigt. Undersøgelsen viser, at indekset hænger tæt sammen med både kliniske symptomer og billeddiagnostiske fund som inflammation i rygsøjlen og bækkenled.

Det betyder, at spørgeskemaet kan bruges som et troværdigt og helhedsorienteret værktøj i både forskning og behandling – med fokus på alt fra smerter og søvn til psykisk trivsel og social funktion.
Studiet baner vejen for øget brug af ASAS Sundhedsindeks i klinisk praksis og opfordrer til flere undersøgelser, som kan styrke dets rolle som redskab til at vurdere sygdomsbyrde og følge effekten af behandling over tid.

(ASAS Sundhedsindeks er et internationalt udviklet spørgeskema, der måler bredt på helbred og livskvalitet hos patienter med aksial spondyloartrit – herunder smerter, mobilitet, søvn, seksuel funktion og psykisk trivsel.)

Tóri Ásbjørn Matras Holm og Peremisan Pakyanathan, Aalborg universitet

Et nyt studie af Tóri Ásbjørn Matras Holm og Peremisan Pakyanathan udført i samarbejde med forskningsgruppe ved Aalborg Universitetshospital, Reumatologisk afdeling, kaster nyt lys over brugen af binyrebarkhormon hos patienter med leddegigt i Region Nordjylland. I studiets gruppe af patienter, som blev behandlet med binyrebarkhormon – også kendt som prednisolon – kunne forskerne ikke påvise en øget risiko for infektioner. D

et er opsigtsvækkende, fordi tidligere studier har vist det modsatte. En mulig forklaring ligger i metoden: Hvor andre har brugt registerdata, har dette studie minutiøst gennemgået patientjournaler. Herudover er studiet baseret på aktuelle danske patientforløb og afspejler nutidens forsigtighed med binyrebarkhormon behandling. Hovedparten af patienterne fik ledinjektioner eller kortvarige behandlinger på 1-3 uger. Resultaterne kan give både patienter og gigtlæger større tryghed i behandlingen. Studiet peger dog også på behovet for yderligere forskning – og næste skridt bliver at undersøge en endnu større patientgruppe for at styrke det videnskabelige grundlag.

Nicoline Munch Stidsen, Aarhus universitetshospital

Leddegigt og inflammatoriske tarmsygdomme har flere ligheder – og da B1-vitamin har vist effekt mod træthed ved tarmsygdomme, opstod idéen: Måske kunne det også afhjælpe kronisk træthed hos mennesker med leddegigt? Hypotesen var, at B1 som co-enzym kunne sætte skub i cellernes energi-produktion. Men da medicinstuderende Nicoline Munch Stidsen testede det i et forskningsprojekt, fandt hun ingen effekt sammenlignet med placebo. Studiet er nu på vej mod publicering. Og næste skridt kan blive at undersøge effekten hos andre reumatiske sygdomme – eller blandt patienter, der er særligt hårdt ramt af træthed.

Wilfred Dinesen og Tobias Eriksen fra Aalborg Universitet

Risiko for diabetes mellitus blandt patienter med kæmpecelle arteritis eller polymyalgia rheumatica behandlet med glukokortikoider: Præliminære resultater fra Giant cell Arthritis and Diabetes Mellitus (GiADiM) trial. Formålet er at undersøge hvilke faktorer, der kan prædiktere komorbiditeter og bivirkninger hos patienter med kæmpecelleartrit og muskelgigt, med særligt fokus på udvikling samt forværring af diabetes mellitus.

Magnus Hvistendahl fra Aarhus Universitet

Kontinuerlig undersøgelse af antibiotikakoncentrationer i ryggens væv under og efter længerevarende rygoperation efter vægtdoseret administration Formålet med studiet er at undersøge hvorvidt vægtdoseret antibiotika medfører en tilstrækkelig infektionsforebyggende effekt, målt ved koncentrationen af stoffet i relevante væv i ryggen.

Mathias Hänel fra Aarhus Universitet

Perifer knoglemineraltæthed og permanente ledskader hos personer med etableret kronisk leddegigt. Formålet med dette studie var at belyse sammenhængen mellem ledskader og knoglemineraldensitet hos personer med leddegigt.

Fie Falk Lauritzen fra Aalborg Universitet

Den temporære mortalitets tendens for seropositiv og seronegativ reumatoid artritis – Et dansk populationsbaseret kohortestudie. Formålet var at undersøge 5-års ’all-cause’ mortalitetsrisikoen for patienter med seropositiv og seronegativ reumatoid artritis i Danmark diagnostiseret mellem 2000 og 2014.

Sofie Rask, Aarhus Universitet

Celler med højt udtryk af PD-1 er til stede i leddet hos leddegigtpatienter og har beskyttende egenskaber. Formålet med projektet er at undersøge proteinet PD-1 og dets rolle i leddegigt.

Mads Refstrup Sørensen fra Aalborg Universitet

Undersøgelse af tumornekrosesfaktor hæmmer koncentration under nedtrapning af medicin hos patienter med inflammatorisk artrit. Formålet var at undersøge niveauer af ’tumor nekrose factor hæmmer’ (TNFi), cytokiner, og TNFi-antistoffer i patienter med leddegigt (Reumatoid artrit, RA), psoriasisgigt (PsA) eller rygsøjlegigt (aksial spondylartritis, axSpA) der nedtrapper TNFi – sammenlignet med patienter der ikke nedtrapper deres TNFi.

Ida Vestergaard Vittrup fra Aalborg Universitet

Kan Autoantistoffer forudsige udviklingen af leddegigt? – den kortsigtede og langsigtede risiko for at udvikle leddegigt hos personer, der er testet positive for leddegigt-autoantistofferne RF og/eller anti-CCP. Formålet var at undersøge risikoen for leddegigt hos raske individer, der er testet positive for leddegigt-autoantistofferne reumafaktor (RF) og anti-cyclic citrullinated peptide (anti-CCP)

Kateryna Yurchenko, Københavns Universitet

Forekomst af hjertepåvirkning hos patienter med myositis undersøgt med hjerte-MR. Formålet med vores studie var at undersøge, om patienter med kronisk og stabil idiopatisk inflammatorisk myopati, også kaldet myositis, har nogen forandringer i deres hjerter ved brug af en særlig billedundersøgelse kaldet hjerte-MR. Derudover ville vi se, om de forandringer, vi observerede i hjertet, kunne være forbundet med andre tegn eller symptomer relateret til hjertet eller myositis-sygdommen.

Benedicte Bech Andersen, Aarhus Universitet

HO-1 har potentiale som en unik biomarkør for sygdom i leddegigt. Dette projekt har til formål at belyse hvorvidt en supplerende blodprøve kan bidrage til forudsigelse af sværhedsgraden af leddegigt og udvikling over tid. Vi undersøger den ændrede ilt omsætning i leddegigt som ny biomarkør for at kunne stratificere patienter til mere individualiseret behandling.

Jonas Abdul Hadi – Københavns Universitet

MRI-målemetoder til bedømmelse af strukturelle og inflammatoriske forandringer i bækken leddene hos patienter med inflammatorisk rygsygdom. Formålet med denne opgave var at undersøge om et kanadisk selvlærings program, som hedder CareArthritis, forbedrede evnen til at vurdere inflammatoriske og strukturelle forandringer i bækken leddene på en MR-skanning hos patienter med inflammatorisk ryg-sygdom.

Andrea Ehrström – Københavns Universitet

Risiko for udvikling af kræft hos patienter med debut af gigt, lever eller tarmbetændelsestilstande i barn- og ungdommen – et dansk registerstudie fra perioden 1980-2018. I dette danske registerstudie i perioden fra 1980 til 2018 undersøgte vi risikoen for kræft hos børn og unge med autoimmun sygdom, herunder gigtsygdom, kronisk tarmbetændelse, og autoimmun leverbetændelse, sammenlignet med børn og unge i den almindelige befolkning (kontroller).

Joseph Abdalla Nommesen El-Sahoury – Syddansk Universitet

Vil hofteprotesen klædt med vitamin E være bedre end en standard hofteprotese efter 10 års sammenligning. Formålet er at give en bedre livskvalitet så deres hofte protese holder længere uden reoperationer er nødvendigt. samtidig sigtes der også efter at mindske den økonomiske byrde som samfundet bæger ved at mindske det ellers stigende antal nye hofte operationer.

Stine Rabech Haysen – Aarhus Universitet

JAK-STAT signaleringsvejens betydning i udviklingen af venøs tromboembolisme. Formålet var at undersøge om årsagen til udviklingen af venøse blodpropper (VTE), hos leddegigt patienter i behandling med Janus Kinase hæmmere (JAKi), skyldes en dys-regulering af JAK-STAT signalvejen.

Jeppe Holm – Københavns Universitet

Er der overrapportering af pølsefingre, regnbuehindebetændelse, psoriasis og neglepsoriasis hos patienter med rygsøjlegigt og psoriasisgigt, som følges i reumatologisk ambulatorium, Glostrup. Vi ønsker at beskrive og vurdere den nye kliniske praksis – hvor uveit, dactylit, psoriasis og neglepsoriasis rapporteres af patienten selv. De indhentede data skal danne et overblik over hvorledes patienter med rygsøjlegigt og psoriasisgigt bruger og forstår de ny-implementerede spørgsmål.

Bergur Magnussen – Aalborg Universitet

Virkning af biologiske disease modifying anti rheumatic drugs på udseendet af lym-fom hos Rheumatoid Artritis patienter. Formålet er at undersøge om lymfom karakteristika er anderledes ved Reumatoid Artritis (RA) patienter behandlet med biologiske ’Disease Modifying Anti-Rheumatic Drugs’ (bDMARDs) eller csDMARDs – sammenlignet med patienter uden inflammatoriske reumatologiske sygdomme.

Jørgen Martin Meinhardsson – Aarhus Universitet

Højt opløselig kvantitativ CT-skanning til sporing af knoglenedbrydelser i forfods-leddene hos patienter med leddegigt. Formålet er at lokalisere og kvantificere knoglenedbrydelser (erosioner) i det 4. og 5. forfod-sled (MTP-led) med den højt opløselige perifere kvantitative computertomografi (HR-pQCT), og derefter at sammenligne fundene med konventionel røntgenundersøgelse af 44 led i hænder, håndled og fødder hos leddegigtpatienter.

Marc Kynde Nielsen – Aarhus Universitet

Bivirkninger og predikterende faktorer for tilbagefald hos patienter behandlet med lægemidlet tocilizumab for kæmpecellearteritis. Formålet er at evaluere effekten af behandlingen, tilbagefald efter behandlingsophør, faktorer der kan forudsige tilbagefald og tolerancen af tocilizumab hos patienter med kæmpecellearteritis.

Amanda Lynggaard Riis – Aarhus Universitet

Måleegenskaber og værdi af fysiske funktionsundersøgelser hos patienter med systemisk sklerodermi. Projektet undersøger troværdigheden og gentagelsesevnen af måling af iltmætning på finger, pande og øre under 6-minutters gangtest hos patienter med systemisk sklerodermi.

Stine Søgaard Andersen og Caroline Hundborg Liboriussen fra Aalborg Universitet

Stine Søgaard Andersen og Caroline Hundborg Liboriussen fra Aalborg Universitet har undersøgt effekten af dybe vejrtrækninger på raske forsøgspersoner og patienter med leddegigt og lupus/SLE. Dybe vejrtrækninger stimulerer vagusnerven, hvilket ifølge tidligere studier kan dæmpe betændelsestilstanden ved inflammatorisk gigt. Håbet er, at stimulation af vagusnerven gennem dybe vejrtrækningsøvelser i fremtiden kan være et supplement til behandlingen af de to sygdomme.

Sally Søgaard Andersen og Mette Kjeldsgaard Jensen fra Aalborg Universitet

Sally Søgaard Andersen og Mette Kjeldsgaard Jensen fra Aalborg Universitet har sammenlignet effekten af dybe vejrtrækninger og elektrisk stimulation af vagusnerven på henholdsvis raske personer og personer med leddegigt eller SLE/lupus. Tidligere studier har vist, at stimulation af vagusnerven kan dæmpe betændelsen hos patienter med leddegigt og bindevævssygdommen SLE/lupus. Behandlingen er billig, næsten bivirkningsfri, lettilgængelig og kan være et muligt supplement til den eksisterende behandling.

Julie Heegaard fra Københavns Universitet

Julie Heegaard fra Københavns Universitet har undersøgt, hvorfor nogle gigtpatienter er utilfredse med resultatet af deres knæproteseoperation. Gennem interviews og spørgeskemaer har hun afdækket nogle af de faktorer, der kan have indflydelse på den effekt, patienterne oplever. Håbet er, at resultaterne kan bidrage til at forbedre patienternes behandling og forløb, så de opnår den bedst mulige tilfredshed.

Jens Pedersen Laigaard fra Københavns Universitet

Jens Pedersen Laigaard fra Københavns Universitet har undersøgt, hvor stor en smertelindring skal være, før patienter, der har fået indsat en kunstig hofte eller en knæprotese, får tilstrækkelig effekt af operationen. Der mangler konsensus inden for området, og en stor del af resultaterne fra tidligere forsøg kan ikke direkte overføres til patientbehandling, fordi metode og afrapportering er ugennemsigtig og utilstrækkelig. Projektet har givet fremtidige forskere et overblik over, hvor stor en forskel deres kolleger finder klinisk relevant, så de bedre kan designe fremtidige forsøg.

Anne Emilie Secher fra Københavns Universitet

Anne Emilie Secher fra Københavns Universitet har undersøgt sammenhængen mellem kronisk inflammatorisk gigt hos førstegangsfødende og graviditetskomplikationer i form af svangerskabsforgiftning og graviditetsbetinget sukkersyge. Studiet kan bidrage til at øge den kliniske overvågning af kvinder med inflammatorisk gigtsygdom og graviditetsønske og forbedre kvaliteten af patientinformationen.

Simone Amanda Tromborg Willesen fra Københavns Universitet

Simone Amanda Tromborg Willesen fra Københavns Universitet har undersøgt, om patienter med rygsøjlegigt oplever ændringer i sygdomsaktivitet, funktion, smerte, træthed og generel livskvalitet ved behandling med det biologiske lægemiddel adalimumab. Undersøgelsen viser, at behandling med adalimumab har signifikant bedre effekt på de patientrapporterede effekter sammenlignet med placebo. Disse resultater er klinisk værdifulde, da en tidlig behandlingsindsats hurtigt har indvirkning på mange af de symptomer, som patienter med rygsøjlegigt dagligt oplever.

Sara Kousgaard Tøstesen fra Aarhus Universitet

Sara Kousgaard Tøstesen fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan man kan forbedre den infektions-forebyggende behandling i og omkring såkaldte ’deadspaces’ i forbindelse med protesekirurgi. Deadspace er et hulrum med dårlig blodforsyning, som typisk opstår ved operationer, hvor der er fjernet knogle eller bløddele. Reduktion af deadspace og tilstrækkelig koncentration af antibiotika i og omkring området er afgørende for at minimere risikoen for infektion, og projektet kan derfor bidrage til at optimere den nuværende infektionsforebyggende behandling ved protesekirurgi.

Asta Roos Bonde fra Aarhus Universitet

Asta Roos Bonde fra Aarhus Universitet for oversigtsartiklen ’Komplikationer i store kar hos patienter med kæmpecelle-karbetændelse’. I sit litteraturstudie har hun undersøgt udbredelsen af udposninger og rifter i legemspulsåren (aorta) blandt patienter med kæmpecelle-karbetændelse (GCA). Hun diskuterer i artiklen, om man bør indføre et screeningsprogram til at undersøge det.

Jacob Venborg Eriksen fra Aarhus Universitet

Jacob Venborg Eriksen fra Aarhus Universitet for sit behandlingsforslag om vagus-nervens indflydelse på betændelsestilstande hos patienter med muskelgigt. Personer med muskelgigt vil blive tilbudt behandling med elektrisk stimulation på halsen. Behandlingen foretages tre gange dagligt i fem dage. Det vurderes, at behandlingen er en stor potentiel mulighed for en god tillægsbehandling, som både sparer bivirkninger og penge.

Jonas Hammershøy fra Syddansk Universitet

Jonas Hammershøy fra Syddansk Universitet har i sit projekt karakteriseret patienter med leddegigt fra Odense Universitetshospital med moderat/høj sygdomsaktivitet, som ikke er i biologisk eller målrettet DMARD-behandling. Formålet var at finde den gruppe af patienter, som ikke har opnået tilstrækkelig effekt af behandlingen og se, om de kan hjælpes yderligere med eller uden medicin.

Simone Høstgaard og Julie Friis Pedersen fra Aalborg Universitet

Simone Høstgaard og Julie Friis Pedersen fra Aalborg Universitet har sammen skrevet en opgave om forskellen på SLE/lupus-patienters selvrapporterede data indsamlet i DANBIO via en app versus på en touchskærm i reumatologisk ambulatorium. Det forventes, at app’en vil kunne implementeres nationalt og forbedre monitoreringen. App’en vil kunne bruges som screening til prioritering af ambulante konsultationer, fx hvilke patienter som skal ses akut, og hvilke patienter som kan konsulteres via telefon.

Hjalte Dyhrberg Geertsen Rasmussen fra Københavns Universitet

Hjalte Dyhrberg Geertsen Rasmussen fra Københavns Universitet har i et litteraturstudie undersøgt behandling af rygsøjlegigt med biologisk medicin (IL-17a-hæmmere). Studiet finder en signifikant reduktion af betændelse i rygsøjlen og korsbensleddene ved behandling af patienter med rygsøjlegigt med IL-17a-hæmmere. Studiets fund tyder på, at IL-17a-hæmmere er en effektiv behandling af betændelse i rygsøjlen og korsbensleddene i op til et år hos patienter med rygsøjlegigt.

Amalie Made Hagelskjær fra Aalborg Universitet

Amalie Made Hagelskjær fra Aalborg Universitet har undersøgt hyppighed og udvikling af yderligere autoimmune sygdomme hos patienter med nydiagnosticeret leddegigt. Hun sammenligner en patientgruppe med seropositiv leddegigt med en gruppe med seronegativ leddegigt. Studiet bidrager med viden i debatten om, hvorvidt leddegigt i dag inddeles på en meningsfuld måde og sætter spørgsmålstegn ved, om seropositiv sygdom er ’mere’ autoimmun alene vurderet på baggrund af tilstedeværelsen af de autoantistoffer, vi i dag kan måle på.

Josefine Slater fra Aarhus Universitet

Josefine Slater fra Aarhus Universitet har målt koncentration af antibakterielle lægemidler i halshvirvelsøjlen hos patienter, som får infektioner i forbindelse med kirurgiske indgreb i nakkeregionen. De nationale og internationale retningslinjer for behandling af bakteriel spondylodiskitis er i dag uensartede. Det skyldes, at der mangler forskningsstudier, som evaluerer nuværende og fremtidige behandlingsmuligheder. Resultaterne fra dette studie kan dermed bidrage til at skabe valide og ensartede retningslinjer til stor gavn for patienterne.

Signe Risbøl Vils fra Aarhus Universitet

Signe Risbøl Vils fra Aarhus Universitet har skrevet om funktionen af blodplader hos patienter med SLE/lupus og antifosfolipid syndrom (APS) og derigennem beskrive blodpladernes rolle i de blodpropsdannende mekanismer hos denne patientgruppe. De har i forvejen øget risiko for øget dødelighed grundet blodpropper. En viden om blodpladernes rolle i de blodpropsdannende mekanismer er vigtig for at forstå, hvordan propperne opstår. Det vil kunne bruges til at medicinere patienterne bedre og forebygge blodpropper.