Månedens tal om gigt

Hver måned sætter vi fokus på et tal. Tallet kan være fra vores brugerpanel med mennesker med gigt eller fra en undersøgelse om mennesker med gigt.

Smerteramte føler sig overladt til sig selv

Der findes heldigvis mere og mere viden om, hvordan det enkelte menneske med gigt kan få en bedre livskvalitet på trods af kroniske eller gentagne smerter. Ikke-farmakologiske tilbud såsom fysioterapi, ergoterapi og hjælp til mestringsstrategier kan have store positive effekter.

Desværre viser den seneste undersøgelse i Gigtforeningens brugerpanel, at hele 39 procent, af de respondenter som har daglige eller ugentlige smerter, føler sig overladt til dem selv med deres smerter.

Og det er en ikke uanseelig del af brugerpanelet – for hele 71 procent har daglige smerter, og 18 procent har det flere gange om ugen.

Blandt de respondenter, som har daglige eller ugentlige smerter, har tre ud af ti taget stærk smertestillende medicin, f.eks. tramadol eller morfin, inden for det seneste år.

I Gigtforeningen arbejder vi for, at regeringen tager initiativ til en handlingsplan for smerteområdet – og som en vigtig udløber her af, skal træning og hjælp til smertehåndtering være tilbud i alle landets kommuner. Det er helt afgørende, at mennesker med kroniske eller tilbagevendende smerter ikke blot fastholdes i en cirkel af behandling med stærk smertestillende medicin – når vi ved, at der for de fleste kendes alternativer med bedre resultater og færre bivirkninger.

Bag om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget i Gigtforeningens brugerpanel i marts 2022. Der var 908 respondenter som deltog i undersøgelsen.

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om undersøgelsen, kan du kontakte sundhedskonsulent Eva Ranfelt på mail eranfelt@gigtforeningen.dk.

  • Månedens tal januar 2022

    Patienterne føler de skal skabe sammenhængen

    57 procent føler, at de selv er nødt til at organisere deres udredning og behandling, hvis de skal have det optimale ud af deres forløb

    Sammenhæng er helt afgørende i forbindelse med udredning og behandling af gigt. For de fleste gigtpatienter foregår deres behandling i et krydsfelt mellem praktiserende læge, reumatolog, fysioterapeut og kommunale indsatser – ligesom den i både udredningsforløb og for multisyge patienter, kan foregå på tværs af sygehusafdelinger.

    Over årene er der gjort mange forsøg på at skabe bedre sammenhæng for flere patientgrupper. Desværre viser en undersøgelse, blandt mennesker med gigt, at der fortsat er et stort rum for forbedring.

    I undersøgelsen svarer 57 procent af respondenterne, at de selv er nødt til at organisere deres udredning og behandling, hvis de vil have det optimale ud af deres forløb. 51 procent svarer, at de selv skal sørge for at viderebringe information fra den ene læge til den anden.

    For den ressourcestærke patient, kan det være opslidende at påtage sig så stort et ansvar. Men for den ressourcesvage patient, kan det være årsag til, at patienten ikke får den nødvendige behandling.

    Mere tid til den enkelte patient

    I Gigtforeningen arbejder vi for bedre sammenhæng for den enkelte patient, så den enkeltes behandlingsniveau ikke afhænger af personlige eller økonomiske ressourcer. Den gode samtale er en forudsætning for patienternes oplevelse af sammenhæng, og derfor mener vi, at det er helt afgørende, at der er økonomi til mere tid til den enkelte patient.

    Bag om undersøgelsen

    Tallene er fra en undersøgelse i Gigtforeningens brugerpanel fra maj 2021.

    955 mennesker med gigt har deltaget i undersøgelsen.

    I undersøgelsen har vi bedt deltagerne tænke tilbage på de seneste to år. De skulle tænke tilbage på den behandling og udredning, de har fået i forbindelse med gigtsygdom eller følgesygdom. Bagefter har vi præsenteret dem for en række udsagn, hvor de har krydset af, hvor enig de er i hvert enkelt udsagn.

    Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om undersøgelsen, kan du kontakte sundhedskonsulent Eva Ranfelt på mail eranfelt@gigtforeningen.dk.

  • Månedens tal februar 2022

    Smerterne påvirker det levede liv

    For langt de fleste mennesker med gigt er smerter en fast følgesvend. Ca. 90 procent af respondenterne i Gigtforeningens brugerpanel har smerter dagligt eller flere gange om ugen.

    Smerterne er ofte uforudsigelige og tager ikke hensyn til personens planer. En dårlig nats søvn, en forkert bevægelse eller overanstrengelse dagen før, kan betyde, at smerterne spænder ben for det sociale liv. 31 procent af respondenterne fortæller, at de dagligt eller én til flere gange om ugen ikke kan deltage i sociale arrangementer eller aktiviteter pga. deres smerter.

    Træning og patientuddannelse kan for mange være en vej til at reducere smerternes indvirkning på livet. Desværre viser tal fra undersøgelsen, at sundhedsvæsnet ikke er klædt godt nok på til at håndtere smertebehandlingen. Over halvdelen af respondenterne med gigtrelaterede smerter er nemlig ikke blevet informeret om andre behandlingsmuligheder end medicinske.

    En afdækning foretaget for af Kantar-Gallup (2021) viser da også, at det kun er 27 af de adspurgte kommuner, som har tilbud til mennesker med kroniske smerter pga. gigt.

    Se Kantar-Gallups afdækning (pdf)

    Brug for mere sammenhæng

    Gigtforeningen mener naturligvis, at man skal have den nødvendige behandling for sine gigtsmerter, lige meget hvor i landet man bor og uafhængigt af pengepungens størrelse. Derfor arbejder vi for, at der i alle kommuner skal tilbydes træning og patientuddannelse til mennesker med gigt efter nationale kvalitetsstandarder.

    Bag om undersøgelsen

    Tallene er fra en undersøgelse i Gigtforeningens brugerpanel fra september 2021.

    961 mennesker med gigt har deltaget i undersøgelsen.

    Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om undersøgelsen, kan du kontakte sundhedskonsulent Eva Ranfelt på mail eranfelt@gigtforeningen.dk eller sundhedsøkonom Katrine Hammenfors på mail khammenfors@gigtforeningen.dk.

  • Månedens tal marts 2022

    Nydiagnosticeret og alene

    Det er opslidende at være syg og i et udredningsforløb, derfor kan det være en lettelse, når diagnosen bliver fundet og behandlingen kan sættes i gang.

    Desværre er behandlingen for mange gigtsygdomme ikke lig med helbredelse. Derfor må mange mennesker med nydiagnosticeret kronisk gigt se frem til et liv på nye vilkår.

    Vi har spurgt mennesker med gigt, hvordan de oplevede situationen, da de fik deres gigtdiagnose. Næsten halvdelen af respondenterne (48 procent) svarede, at de var i krise. 69 procent af respondenterne følte sig alene med deres sygdom og 65 procent vidste ikke, hvem de skulle gå til med deres bekymringer.

    Et tættere samarbejde i sundhedsvæsnet

    I Gigtforeningen arbejder vi for et tættere samarbejde på tværs af sundhedsvæsnet, så kommunerne har evidensbaserede tilbud om f.eks. patientuddannelse, der understøtter den indsats, patienterne modtager i det specialiserede sundhedsvæsen og almen praksis. Samtidig ønsker vi, at det reumatologiske felt skal prioriteres, så nye behandlingsmuligheder og flere kronikere ikke udhuler ydelsen for den enkelte patient.

    Få gode råd, hvis du er nydiagnosticeret med gigt

    Bag om undersøgelsen

    Tallene er fra en undersøgelse i Gigtforeningens brugerpanel fra maj 2021.

    955 mennesker med gigt har deltaget i undersøgelsen.

    Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om undersøgelsen, kan du kontakte sundhedskonsulent Eva Ranfelt på mail eranfelt@gigtforeningen.dk.

  • Månedens tal april 2022

    Manglende overskud til at søge om hjælp

    At leve med en gigtdiagnose kan være nedslidende. Ikke kun kropsligt, men også mentalt. Ressourcer og overskud er svingende og selv mindre aktiviteter i hjemmet, som for mange er ren rutine, kan kræve planlægning og prioritering. Byrderne og udfordringerne kan være mange og tunge. Derfor burde mødet med kommunen være let og overskueligt. Men desværre tyder vores nye undersøgelse om borgere med gigts møde med kommunen, at dette langt fra er tilfældet. 

    I undersøgelsen svarede 64 procent af respondenterne, at de i mindre grad eller slet ikke ved, hvilken type hjælp eller tilbud de kan få af deres kommune. Samtidig er det iøjnefaldende, at 39 procent af respondenterne svarede, at de inden for de seneste 5 år har udskudt eller undladt at søge kommunen om hjælp, selvom de følte, de havde behov for det. Af disse svarer 71 procent, at årsagen til dette er manglende overskud, som følge af deres gigtsygdom. Resultaterne indikerer, at det kræver en vis portion ressourcer at bede sin kommune om hjælp – og det i sig selv kan være en udfordring for mange mennesker med gigt, da ressourcerne kan være sværere at finde i en hverdag fyldt med smerter. 

    Undersøgelsen viste også, at 43 procent af respondenterne oplever, at deres livskvalitet kunne være højere, hvis de fik mere hjælp eller vejledning til udfordringer relateret til deres gigtsygdom. Respondenterne angiver, at de særligt kunne have gavn af hjælp og vejledning til bl.a. smerter, til det mentale overskud og koordinering af deres behandling.

    Brug for et bedre overblik

    I Gigtforeningen kæmper vi for at skabe bedre vilkår for mennesker med gigt. Først og fremmest arbejder vi for, at en kommende sundhedsreform skal sikre, at borgere med artrose har ret til et gratis forløb med træning og patientuddannelse i alle landets kommuner. Det tilbud mangler i alt for mange kommuner i dag.

    Vi opfordrer også kommunerne og andre relevante aktører til at støtte op og investere i at forebygge sygdomsforværring og fremme allerede eksisterende ressourcer hos mennesker med gigt. F.eks. ved at skabe et bedre overblik over hvilke tilbud kommunen har, og hvilke kriterier der er for, at man som menneske med gigt kan benytte tilbuddet.

    Få mere viden om forskellige initiativer, der kan forbedre livet med en gigtsygdom – enten som patient eller kommune

    Få råd og vejledning – bl.a. til samarbejdet med kommunen 

    Bag om undersøgelsen

    Tallene er fra en undersøgelse i Gigtforeningens brugerpanel fra februar 2022.

    883 mennesker med gigt har deltaget i undersøgelsen.

    Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om undersøgelsen, kan du kontakte sundhedskonsulent Eva Ranfelt på mail eranfelt@gigtforeningen.dk.

  • Månedens tal maj 2022

    Mere tid til samtale mellem patient og behandler

    48 procent ville få mere ud af deres behandling, hvis der var afsat mere tid mellem patient og behandler

    Det danske sundhedsvæsen er karakteriseret ved fagfolk med en høj grad af ekspertise indenfor netop deres fag. I et presset sundhedsvæsen kan tiden til den enkelte patient desværre være knap. Derfor kan mødet mellem patient og behandler ende i en konsultation, som kun fokuserer på én enkelt problemstilling.

    I en undersøgelse foretaget i Gigtforeningens Brugerpanel (september 2020) blev respondenterne bedt om at svare på, hvad der skal til for, at de føler sig trygge efter en konsultation med en læge. Respondenterne blev bedt om at prioritere 3 blandt 8 muligheder (og en ”andet”-kategori).

    Hele 91 procent af respondenterne prioriterer at ”Lægen har lyttet og spurgt ind til mine symptomer”, 49 procent prioriterede ”Lægen har udvist beslutsomhed og handlekraft” og 46 procent valgte ”Lægen indikerer, at han/hun har styr på håndteringen/medicineringen af min sygdom”.

    Respondenterne er også blevet bedt om at lave en top-3 over, hvilke ting der kunne give dem større udbytte af deres behandling. De fik syv svarmuligheder og skulle sætte tre kryds. 48 procent svarede ”At der afsættes mere tid til samtale mellem patient og behandler”. 44 procent svarede ”Bedre samarbejde mellem sygehus og praktiserende læge”, og 48 procent svarede ”at lægen fik hjælp fra fx fysioterapeut, psykolog, ergoterapeut, socialrådgiver til at vurdere mit helbred”.

    Brug for en årlig helhedssamtale

    I Gigtforeningen arbejder vi for, at man i sundhedsvæsnet får mulighed for at blive set som et helt menneske. Derfor foreslår vi, at mennesker med gigt får ret til en helhedssamtale der først og fremmest skal have fokus på det hele menneske og ikke kun én enkelt diagnose og hvor der skal være tid til at se på behandlingsforløbet i sin helhed og binde det bedre sammen. Samtalen skal foregår hos den praktiserende læge, eller den læge, borgeren er tilknyttet på sygehuset.

    Bag om undersøgelsen

    Tallene er fra en undersøgelse i Gigtforeningens brugerpanel fra september 2020.

    1024 mennesker med gigt har deltaget i undersøgelsen.

    Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om undersøgelsen, kan du kontakte sundhedskonsulent Eva Ranfelt på mail eranfelt@gigtforeningen.dk.

    Ved en fejl optrådte svarmuligheden ”At der afsættes mere tid til samtale mellem patient og behandler” to gange i undersøgelsen. De to svarmuligheder fik hhv. 48 procent og 15 procent af stemmerne. I månedens tal har vi kun medtaget stemmerne på den ene kategori, eftersom det ikke kan afgøres, om der er gengangere på tværs af de to. Kilde: Gigtforeningen Brugerpanel, september 2020. 1024 deltagere i hele eller dele af undersøgelsen.

Senest opdateret 01.06.2022