Skal du være cykelvært, gå-vært eller SMART training-instruktør?

Træd ind i et godt fællesskab

Inden opstart af holdene bliver du uddannet på et kursus, der løber over to fyraftensmøder af 2,5 time hver. Du får introduktion til at være vært, og du bliver en del af et fællesskab med de andre cykelværter. Næste cykelværtuddannelse starter den 29. august.

Tilmeld dig som cykelvært
Tilmeld dig som cykelvært

Gå dig glad

Som gå-vært er det dig, der bestemmer, hvor, hvornår og hvor langt I skal gå. Inden opstart bliver du inviteret til et fyraftensmøde, hvor du bliver klædt godt på til at planlægge og synliggøre turene, ligesom du får redskaber til værtsrollen og viden om målgruppen. Du behøver ikke at have særlige forudsætninger for at blive gå-vært. Bare du har lysten og motivationen til at gå ture i dit lokalområde i fællesskab med andre. Næste gå-værtsuddannelse er den 14. august i Egelund Idrætscenter i Aarhus Kommune, og du kan allerede nu skrive dig på listen: Er du en af vores nye gå-værter?

Tilmeld dig her!
Tilmeld dig her!

Du bliver uddannet til SMART training

OBS. TILMELDINGSFRIST ER OVERSKREDET Uddannelsen er for dig, der brænder for at undervise, er god til at skabe fællesskaber og kan lide at bruge naturen. Du skal have lyst til at tage en 30 timers uddannelse, hvor du bliver klædt på med teori og masser af praktiske SMART training-øvelser. Træningen foregår i naturen, og på uddannelsen får du viden om naturens betydning, ligesom du får viden om gigtsygdomme og ikke mindst om særlige hensyn for målgruppen. Efter uddannelsen er du klædt godt på til at starte dit hold, som du mødes med i dit lokalområde en gang om ugen i 12 uger. Er det dig, vi leder efter? Læs mere her, hvis du er nysgerrig.

Tilmeld dig som SMART training-instruktør
Tilmeld dig som SMART training-instruktør

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte projektleder Charlotte Lykke og høre nærmere. Send en mail til sundeseniorer@Gigtforeningen.dk eller ring på telefon 39 77 80 92.

Sunde seniorer med gigt er lavet i partnerskab med DGI Østjylland og fem østjyske kommuner, Skanderborg, Odder, Syddjurs, Aarhus og Randers. Projektet er støttet af Trygfonden.

DGI Logo           TrygFonden logo

Senest opdateret 26.06.2023