Behandling af granulomatose med polyangiitis (GPA) og mikroskopisk polyangiitis (MPA)

GPA og MPA er kroniske gigtsygdomme, der ikke kan kureres. Behandling med medicin kan dog forbedre sygdommen og i nogle tilfælde holde den helt i ro.

GPA (granulomatose med polyangiitis) og MPA (mikroskopisk polyangiitis) kan være alvorlige sygdomme, men med den rigtige behandling er fremtidsudsigterne for de fleste rigtig god.

Hurtig specialistbehandling

Det er vigtigt, at det er specialister, der tager sig af din behandling. Der kan være behov for forskellige specialister: øre-, næse- og halslæge, gigtlæge (reumatolog), nyrelæge, øjenlæge m.fl.

Sygdommene kan på kort tid medføre skader på dine luftveje, lunger og nyrer og dit nervesystem. Derfor er en hurtig og kraftig medicinsk indsats nødvendig.

Trods de gode behandlingsmuligheder kan GPA og MPA være meget generende – og undertiden invaliderende. Mange oplever, at sygdommen forbliver i ro – også efter behandlingen er ophørt. Andre har gentagne udbrud.

Standardbehandlingen af GPA og MPA

Der indføres løbende ny og forbedret behandling. Standardbehandlingen er i de fleste tilfælde en kombination af binyrebarkhormon (prednisolon), som reducerer betændelsen, og et stof der hæmmer immunforsvaret såsom Carloxan eller Sendoxan (handelsnavne for stoffet cyclofosfamid). Imurel (handelsnavn for stoffet azathioprin) og methotrexat er andre immunhæmmende stoffer, som ofte anvendes for at holde sygdommen i ro senere i forløbet.

De nævnte præparater undertrykker dit immunforsvar, så selv om de er nyttige i behandlingen af GPA og MPA, skal du være opmærksom på, at de kan have alvorlige bivirkninger – blandt andet kan stofferne forstyrre din krops evne til at modstå infektioner.

Det er vigtigt, at du tager kontakt til lægen, hvis der er symptomer på infektion, og især hvis du får feber.

Hvis nyrerne er påvirkede, kan der blive behov for udskiftning af blodplasma (plasmaferese) og/eller dialyse (rensning af blodet gennem en kunstig nyre).

Der kan også være brug for lokalbehandling i næse, ører, øjne og hud m.m.

Kontrol hos lægen

Over 50 procent oplever, at sygdommen blusser op igen (relaps). Det sker oftest inden for to år efter, at man er holdt op med at tage medicin, men det kan i princippet ske på et hvilket som helst tidspunkt. Derfor er det vigtigt, at du følger dine kontrolaftaler hos lægen – både under og efter behandlingen.

Få gode råd om, hvad du selv kan gøre ved GPA og MPA

Senest opdateret 02.11.2015