Livsvigtig forskning, der forandrer
Gigtforeningen støtter og igangsætter forskning, der gør en forskel for mennesker med gigt.
Gigtforeningen støtter og igangsætter forskning, der gør en forskel for mennesker med gigt.
Hver tredje dag får et barn i Danmark konstateret gigt. Mange af børnene lever med stærke smerter og begrænset bevægelsesfrihed. Der er sket fremskridt i den medicinske behandling, men det er stærke sager for små kroppe. Derfor støtter Gigtforeningen forskning i børnegigt.
Børnegigt (juvenil idiopatisk artritis) er en særlig form for gigt, hvor leddene rammes af en smertefuld gigtbetændelse, der nedbryder leddene, hvis betændelsen ikke dæmpes. Derfor er det afgørende at sætte ind med den rigtige behandling – hurtigt.
Selvom børnegigt er en af de mest udbredte kroniske sygdomme med debut i barnealderen, er den trods alt ret sjælden. Og det kræver specialviden at stille diagnosen.
Omkring 120 børn i Danmark får hvert år beskeden, at de har børnegigt. De fleste er piger, som regel under 5 år gamle. Nogle børn vokser fra gigten, mens andre fortsætter med at have gigt i voksenlivet.
Lyt dig til viden om børnegigt – hvilke symptomer skal man kigger efter og hvordan behandler man sygdommen, er nogle af de spørgsmål, du får svar på.
Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Det er forskelligt, hvordan sygdommen påvirker det enkelte barn – det afhænger blandt andet af, hvilken type børnegigt der er tale om. Nogle kan for det meste leve et næsten normalt liv, mens andre oplever tilbagevendende, stærke smerter og begrænsninger i bevægelsesfriheden.
Også børnene har haft gavn af de fremskridt, som er sket inden for behandlingen af de inflammatoriske gigtsygdomme. Opdagelsen af, at hurtig og intensiv behandling med f.eks. methotrexat og binyrebarkhormon kan bremse sygdomsudviklingen – og introduktionen af biologisk medicin til de patienter, der ikke har tilstrækkelig gavn af de gængse lægemidler.
Men uanset hvilken medicin børnene tilbydes, er det stærke sager for små kroppe. Methotrexat er en cellegift, som f.eks. også anvendes i kræftbehandling, og bivirkningerne kan være ubehagelige (kvalme, voldsom træthed mv.). Binyrebarkhormon virker hurtigt – men kort- og langtidsvirkningerne kan være alvorlige. Udover vægtøgning, ”måneansigt” og psykiske symptomer mens behandlingen står på, medfører langtidsbrug blandt andet skrøbelig hud og knogleskørhed.
Derfor støtter Gigtforeningen blandt andet et forskningsprojekt, som skal afdække, om – og i givet fald hvornår – man kan nedjustere og eventuelt helt indstille den medicinske behandling af børnene, uden at leddene ødelægges.
Desuden har vi igangsat et projekt, som skal omsætte forskning i børns smerter til konkrete tilbud i form af et nationalt smerteprogram. Programmet har vist sig at kunne hjælpe børnene til bedre at tackle et liv, hvor smerter er en del af hverdagen.
