Hvad er alternativ behandling?

Overvejer du alternativ behandling? Bliv informeret så du får bedre mulighed for at træffe et oplyst valg - og tal altid med din læge, før du starter op.

Alternativ behandling dækker over en bred vifte af forskellige behandlingsformer, herunder kosttilskud, naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater, som alle kun sjældent tilbydes i det etablerede sundhedssystem.

Alternativ behandling kaldes også ofte for ”supplerende” eller ”komplementær behandling”. Betegnelserne er gode, fordi de signalerer, at der også kan være tale om behandling, der supplerer behandling inden for det etablerede sundhedssystem. Derimod signalerer ”alternativ behandling”, at der kun er tale om et alternativ til denne.

Her får du viden om naturlægemidler, kosttilskud og fysisk alternativ behandling.

  • Hvad er naturlægemidler?

    Nogle naturlægemidler er registreret til brug mod symptomer relateret til forskellige gigtsygdomme. Det kan f.eks. være uro i benene, hævelser i benene, kolde hænder og fødder, tørre næseslimhinder, ledsmerter, muskelsmerter, og træthed. Det er vigtigt at notere sig, at naturlægemidlerne kan dæmpe og lindre symptomerne uden at behandle den egentlige gigtsygdom.

    Naturlægemidler er godkendt og registreret

    Naturlægemidler skal godkendes og registreres af Lægemiddelstyrelsen, før de må forhandles. Der stilles krav til fremstillingen, til kvaliteten, til sikkerheden og til virkningen af præparatet.

    Der stilles dog ikke de samme høje krav om dokumentation for virkning, som der er for almindelige lægemidler. Producenter af egentlige lægemidler skal dokumentere medicinens virkning med resultater fra videnskabelige undersøgelser, mens producenter af naturlægemidler skal dokumentere virkningen af præparatet ved at henvise til offentliggjort litteratur om indholdsstoffets egenskaber - generelt set.

    Oplysninger om indhold og virkning af hvert enkelt godkendt naturlægemiddel er offentliggjort på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

    Mærkning af naturlægemidler

    Producenter af naturlægemidler må gerne fortælle, hvilket symptom eller hvilken sygdom, præparatet virker forebyggende eller behandlende på. Det er til forskel kun få kosttilskud, hvor dokumentationen er tilstrækkelig til at få godkendelse til dette.

    Naturlige stoffer kan også have bivirkninger

    Naturlægemidler kan indeholde indholdsstoffer med både vegetabilsk, animalsk eller mineralsk oprindelse. Det kan f.eks. være hestekastanje, djævleklorod og fiskeolie. Det vil sige, at de virksomme stoffer i præparaterne er naturligt forekommende.

    Mange har den opfattelse, at stoffer, der er i naturen, og derfor ikke er syntetisk fremstillet, er ganske harmløse og ikke kan gøre nogen skadelige virkninger. Men det er ikke rigtigt. Også naturligt forekommende stoffer kan have bivirkninger og give andre uønskede virkninger. Blandt andet kan de påvirke andre lægemidler. Læs altid indlægssedlen på naturlægemidlet grundigt igennem inden brug.

    I visse tilfælde frarådes det særlige grupper af personer at bruge bestemte naturlægemidler eller stoppe brugen for en periode.

    Det kan eksempelvis være:

    • Børn
    • Gravide og ammende
    • Personer, der står over for en operation (pga. risiko for f.eks. øget blødningstendens)
    • Personer, der lider af en bestemt sygdom (f.eks. for højt blodtryk)
    • Personer, der bliver behandlet med bestemte lægemidler, der ikke er forenelige med det pågældende naturlægemiddel (eks. blodfortyndende medicin)

    Hvis du skal opereres eller får ny medicin

    Hvis du skal opereres eller skal have udskrevet medicin fra din læge, er det vigtigt at informere din læge om, hvis du bruger, eller har planer om at bruge naturlægemidler.

    Hvis du er gravid eller ammer

    Det er særligt vigtigt, at du tager din læge med på råd, før du begynder at bruge naturlægemidler, hvis du er gravid, hvis du ammer, eller hvis du overvejer at give naturlægemidler til børn.

    Hvis du oplever bivirkninger

    Ved bivirkninger oplevet i forbindelse med brug af naturlægemidler bør disse rapporteres til Lægemiddelstyrelsen. Fortæl din læge om dine oplevelser. Lægen kan hjælpe dig med at rapportere en uønsket bivirkning, eller du kan gøre det selv på www.meldenbivirkning.dk

    Naturlægemidler som supplement

    I visse tilfælde kan naturlægemidler mindske behovet for egentlig medicin. Du kan dog sjældent bruge naturlægemidler i stedet for de egentlige lægemidler.

    Det gælder f.eks., hvis du har leddegigt. Her ved man, at betændelsesdæmpende medicin er nødvendig. Men behovet for supplerende smertestillende medicin kan mindskes med fiskeolie.

    Køb af naturlægemidler

    Godkendte naturlægemidler kan købes på apoteker, i helsekostbutikker, hos materialister, i supermarkeder, på internettet og hos behandlere med tilladelse.

  • Hvad er kosttilskud?

    Medierne er fulde af historier om mirakelkure og banebrydende behandlinger for mennesker med gigt. Det kan være svært at skelne mellem, hvad der er videnskab, og hvad der er reklame.

    Mange mennesker tager kosttilskud i håbet om, at det vil dæmpe og lindre de, ofte smertefulde symptomer, som gigt giver. Det kan være dyrt, og der kan være mange penge at tjene for producenterne af kosttilskud.

    I visse tilfælde kan kosttilskud mindske dit behov for lægemidler. Men der er ikke tale om, at du kan bruge kosttilskud i stedet for behandlende lægemidler.

    Kosttilskud er et supplement til den sædvanlige kost

    Kosttilskud er produkter, der sælges som tilskud til den sædvanlige kost. Kosttilskud hører ind under fødevareloven. Kosttilskud kan indeholde vitaminer og mineraler og/eller være lavet af udtræk fra planter eller dyr med en ernæringsmæssig og/eller fysiologisk virkning.

    Udtræk af planter eller dyr: Kosttilskud eller naturlægemiddel?

    Det kan være svært at se forskel på kosttilskud og naturlægemidler. Udtræk af planter eller dyr, der markedsføres som kosttilskud, kan også markedsføres som naturlægemidler. Eksempelvis kan præparater med fiskeolie både markedsføres som kosttilskud og som naturlægemidler.

    Hvilken lovgivning gælder?

    Kosttilskud omfattes af fødevareloven og administreres af Fødevarestyrelsen, mens naturlægemidler hører under lægemiddelloven og reguleres af Lægemiddelstyrelsen.
    Fødevarestyrelsen skal primært sikre, at registrerede kosttilskud i Danmark ikke indeholder farlige og ulovlige stoffer. Myndighederne stiller ikke de samme krav om virkning for kosttilskud, som de gør for naturlægemidler.

    Vitaminer og mineraler: Kosttilskud eller lægemidler?

    Vitaminer og mineraler kan markedsføres som både kosttilskud og som stærke vitamin- og mineralpræparater. Sidstnævnte indeholder så høje doser af vitaminer og mineraler, at det ikke bliver set som et tilskud til kosten, men som lægemidler. De er tænkt som at forebygge og helbrede egentlige sygdomme.

    Har du behov for ekstra tilskud af vitaminer og mineraler?

    De fleste raske mennesker får dækket deres behov for vitaminer og mineraler igennem kosten. Mange kan derfor helt undvære ekstra tilskud af vitaminer og mineraler. Der er dog visse grupper, der har ekstra behov.

    Anprisninger af kosttilskud

    Der er ofte ikke anprisninger på kosttilskud - ej heller oplysninger om bivirkninger. Brugen af anprisninger i markedsføringen af kosttilskud er frivillig og skal overholde EU’s regler om ernærings- og sundhedsanprisninger.

    Virksomheden skal også videnskabeligt kunne dokumentere den påståede virkning af kosttilskuddet. Det skal sikre, at der ikke er tale om vildledende markedsføring. Samme regler glæder for mundtlige anprisninger af et kosttilskud.

    Bivirkninger ved kosttilskud

    Kosttilskud kan indeholde udtræk fra planter eller dyr, eller vitaminer og mineraler. Det vil sige, at de virksomme stoffer i præparaterne er naturligt forekommende.

    Mange har den opfattelse, at stoffer, der findes i naturen, og derfor ikke er syntetisk fremstillet, er harmløse og ikke kan give nogen skadelige virkninger. Men det er ikke rigtigt. Også naturligt forekommende stoffer kan have bivirkninger og give uønskede virkninger - som for eksempel at påvirke lægemidler.
    Det fremgår typisk ikke af pakningen på et kosttilskud, hvad det virker mod, hvornår du ikke må bruge det, om det kan give problemer sammen med anden medicin, og generel information om mulige bivirkninger. Derfor skal du altid tale med din læge, inden du bruger kosttilskud.

    Følgende grupper skal være særligt opmærksomme, inden de bruger kosttilskud:

    • Børn
    • Gravide og ammende
    • Personer, der står over for en operation (eks risiko for øget blødningstendens)
    • Personer, der lider af en bestemt sygdom eller tilstand (eks. for højt blodtryk)
    • Personer, der bliver behandlet med bestemte lægemidler, der ikke er forenelige med det pågældende naturlægemiddel (eks. blodfortyndende medicin)

    Hvis du oplever bivirkninger

    Hvis der er mistanke eller viden om bivirkninger oplevet i forbindelse med brug af kosttilskud, bør disse rapporteres til Fødevarestyrelsen. Fortæl din læge om dine oplevelser. Lægen kan hjælpe dig med at rapportere en uønsket bivirkning.

    Hvis du skal opereres eller får ny medicin

    Hvis du skal opereres eller skal have udskrevet medicin fra sin læge, er det vigtigt, at du fortæller din læge, hvis du bruger, eller har planer om at bruge kosttilskud.

    Hvis du er gravid eller ammende

    Tag også din læge med på råd, før du begynder at bruge kosttilskud, hvis du er gravid eller ammer, eller hvis du overvejer at give det til børn.

    Din sikkerhed når du køber kosttilskud

    Når et kosttilskud er registreret hos Fødevarestyrelsen, indgår de i styrelsens kontrol. Det er din sikkerhed for, at de sælges lovligt i danske butikker og på danske hjemmesider.
    Alternative behandlere kan også sælge kosttilskud, hvis behandlerens virksomhed er anmeldt som fødevarevirksomhed, og hvis de kosttilskud, der sælges, er registrerede hos Fødevarestyrelsen. Er begge dele opfyldt, øger det din sikkerhed for, at kosttilskuddene indgår i Fødevarestyrelsens kontrol.

    Når du køber kosttilskud på internettet

    Mange hjemmesider ser umiddelbart danske ud. De har danske tekster og priser, selvom de hører hjemme i udlandet. Internet-adressen ender måske også på .dk, selvom virksomheden hører hjemme i udlandet. Vær derfor påpasselig, når du køber kosttilskud på nettet.

    Gigtforeningen advarer mod at købe kosttilskud på hjemmesider, hvor salget foregår fra andre lande end EU- og EØS-lande (Norge, Island og Liechtenstein).

    Registrerede kosttilskud, der findes i den almindelige handel i Danmark og på danske hjemmesider øger din sikkerhed for at de sælges lovligt, da de indgår i Fødevarestyrelsens kontrol.

    Se anmeldte kosttilskud

    Det er lovpligtigt at anmelde ethvert kosttilskud. På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du se hvilke kosttilskud, som er anmeldt i Danmark.

    Søg efter registrerede kosttilskud

    Vær opmærksom på, at de registrerede kosttilskud ikke er godkendte og ikke nødvendigvis har været kontrolleret af Fødevarestyrelsen, da kontrollen foregår på stikprøvebasis. Der findes ingen godkendelsesordning i Danmark.

  • Hvad er stærke vitaminer og mineraler?

    Stærke vitamin- og mineralpræparater er en gruppe af lægemidler, der udelukkende indeholder vitaminer og/eller mineraler. Men det er i så store mængder, at de langt overstiger det normale daglige behov hos voksne mennesker.

    Stærke vitamin- og mineralpræparater skal godkendes

    Stærke vitamin- og mineralpræparater må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Styrelsen stiller de samme krav til fremstilling, kvalitet og dokumentation for sikkerhed, som til naturlægemidler.

    Stærke vitamin- og mineralpræparater godkendes til at forebygge eller afhjælpe vitamin- og mineralmangel.

    Vitaminer og mineraler: Stærke vitaminer og mineraler eller kosttilskud?

    Vitaminer og mineraler kan markedsføres både som kosttilskud og som stærke vitamin- og mineralpræparater. De stærke vitamin- og mineralpræparater er omfattet af lægemiddelloven og reguleres af Lægemiddelstyrelsen.

    De indeholder så høje doser af vitaminer og mineraler, at de ikke betragtes som et tilskud til kosten. Når doserne overskrider en vis grænse for en såkaldt døgndosis, defineres de som lægemidler tænkt til at forebygge og helbrede egentlige sygdomme.

    Har du behov for ekstra tilskud af vitaminer og mineraler?

    De fleste raske mennesker får dækket deres behov for vitaminer og mineraler igennem kosten. Mange kan derfor helt undvære ekstra tilskud af vitaminer og mineraler. Der er dog visse grupper, der har ekstra behov.

    Bivirkninger ved stærke vitaminer og mineraler

    Vitaminer og mineraler i store doser kan give alvorlige bivirkninger. Behandling med større doser bør derfor kun ske under lægefaglig vejledning.

    Hvis du oplever bivirkninger i forbindelse med brug af stærke vitamin- og mineralpræparater, bør de rapporteres til Lægemiddelstyrelsen. Fortæl din læge om dine oplevelser. Lægen kan hjælpe dig med at rapportere en uønsket bivirkning, eller du kan gøre det selv på www.meldenbivirkning.dk

    Hvor kan jeg købe stærke vitamin- og mineralpræparater?

    Stærke vitamin- og mineralpræparater kan du købe på apoteker, i helsekostbutikker, hos materialister, i supermarkeder, på internettet og hos visse behandlere.

  • Hvad er alternative behandlingsformer?

    Massage, osteopati, akupunktur og zoneterapi er nogle af de hyppigt benyttede behandlinger blandt mennesker med gigt, hvor der ikke ydes tilskud via den offentlige sygesikring.

    Virkningen af de alternative behandlingsformer er dog sjældent blevet overbevisende bevist i videnskabelige undersøgelser.

    Bivirkninger og risici ved behandlingsformerne

    Mange mennesker er af den opfattelse, at alternative behandlingsformer ikke indebærer bivirkninger og risici. Men der kan være bivirkninger og tilstande, hvor du ikke bør bruge visse behandlinger. Og en behandlers kompetence kan også være afgørende for sikkerheden af behandlingen. 

    Registreringsordning for alternative behandlere (RAB)

    Alternative behandlere, der opfylder visse krav til uddannelse inden for deres disciplin, kan blive registreret under titlen RAB (Registreret Alternativ Behandler). Ordningen administreres af de alternatives egne brancheorganisationer.

    Sundhedsstyrelsen skal godkende de alternative brancheorganisationer, og der er blandt andet krav om, at foreningen har en klageinstans, og at de skal offentliggøre de krav, de stiller til behandlernes uddannelse og god klinisk praksis.

    Loven tillader ikke, at sundhedsuddannede kalder sig RAB-registreret. En sygeplejerske, eller andre sundhedsautoriserede personer, kan alligevel godt give dig f.eks. akupunktur, være uddannet akupunktør og samtidigt være et anerkendt medlem af en brancheforening, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at RAB-registrere deres medlemmer.

    Hvis du har mulighed for det, så vælg en RAB-behandler eller en sundhedsautoriseret person, som også er medlem af en brancheforening, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at RAB-registrere deres medlemmer. Det giver dig garanti for, at behandleren lever op til et minimumskrav om uddannelse og bedre klagemuligheder.

    Din mulighed for at klage over en alternativ behandler

    RAB-ordningen giver dig mulighed for at klage til den brancheorganisation, der har registreret behandleren. Brancheorganisationen har mulighed for at give en RAB-behandler en påtale, bøde eller inddragelse af sin registrering.

    Find din RAB-behandler hos stps.dk (Styrrelsen for Patientsikkerhed's hjemmeside)

    Registreringsordningen må dog ikke forveksles med en autorisation af behandlerne eller en blåstempling af selve behandlingen.

Senest opdateret 25.01.2017