Anmeldelser

1/5

Din anmeldelse

Frokostsalat med grønkålsdressing

Det skal du bruge

  • 60 g fuldkornsbulgur
  • 150 g rødkål
  • 100 g agurk
  • 1 æble
  • 1 tsk. citronsaft
  • 200 g rosenkål (150 g renset)
  • 200 g gulerødder (150 g renset)
  • 240 g kogte kikærter (1 ds.)
  • 2 tsk. olivenolie
  • 1 tsk. sød chilipulver
  • Salt
  • 1/2–1 dl granatæblekerner til pynt

Sådan gør du

  1. Kog bulgur efter anvisningen på posen. Anret den kogte bulgur i midten på to middagstallerkener.
  2. Snit rødkålen fint, skær agurken i tynde skiver og æblet i små tern. Vend æbleternene i citronsaft, så de ikke bliver brune. Fordel rødkål, agurk og æble i små bunker rundt om bulguren.
  3. Rens rosenkålene og halver dem, hvis de er store. De skrællede gulerødder skæres i 1 cm tykke skiver. Varm halvdelen af olivenolien på en pande og svits rosenkål og gulerødder med halvdelen af det søde chilipulver og salt nogle minutter. Grøntsagerne skal stadig have bid. Fordeles på de to tallerkener.
  4. Varm resten af olivenolien på panden og svits kikærterne sammen med resten af chilipulveret og evt. lidt salt. Fordel kikærterne, så de to tallerkener nu er fyldt hele vejen rundt om bulguren.

Grønkålsdressing

  • Det skal du bruge
  • 50 g frisk grønkål
  • 3/4 dl vand
  • 50 g peanutbutter
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 fed hvidløg
  • 1 knivspids cayennepeber
  • Salt

Sådan gør du

  1. Blend ingredienserne i en minihakker eller blender og smag til med salt.
  2. Pynt med granatæblekerner og server til frokostsalaten.

Tip

Erstat kikærterne med andre bælgfrugter, kød, fisk, rejer eller hytteost.

Bliv klog på antiinflammatorisk kost og antiinflammatorisk livsstil

Senest opdateret 28.06.2023

Hvad synes du om opskriften?

Vi vil gerne høre, hvad du synes om opskriften. Skriv en kommentar – og måske har du et godt tip til andre, der vil prøve den? Bemærk, at din kommentar ikke besvares af Gigtforeningen.

Skriv kommentar

Navn skal udfyldes
Din kommentar skal udfyldes
Hak ved brugerbetingelser skal udfyldes

Kommentarer