Teknisk ansvarlig for Gigtforeningens CRM-platform

Stillingen kan ikke længere søges.

Kunne du tænke dig at have ansvaret for den tekniske udvikling af vores CRM-platform? 

Hos Gigtforeningen har vi de seneste år gennemgået en større digital udvikling, og vi er klar til at føre vores CRM arbejde videre til næste spændende niveau.

Vi har en ambition om at blive endnu mere relevante for 700.000 mennesker med gigt. For at realisere vores ambitioner, har vi brug for dig med de rette kompetencer til den tekniske udvikling af vores CRM-platform.

Ansvarsområder

Vores CRM-platform indbefatter Microsoft Dynamics 365, OnlineFundraising medlemsregistrering, Umbraco CMS, Symplify e-mail, Playable, Sleeknote, NemTilmeld.

CRM området er bemandet med 6-7 medarbejdere, som i dag sidder med den daglige drift, vedligeholdelse og tekniske udvikling af området på tværs af organisationen.

Dit ansvar bliver

  • Den tekniske udvikling og optimering af CRM-platformen i samarbejde med kollegaer.
  • Sikre optimal funktionalitet i systemsammenhæng og drift.
  • Sikre at systemer understøtter vores mål og ambitioner.
  • At vores behov for analyse og monitorering af mål på tværs bliver indfriet.
  • Sikre optimal dataindsamling-, bearbejdning, kvalitet og governance i henhold til GDPR.
  • Kontakt og koordinering med leverandører og kollegaer i organisationen.

Vi forestiller os, at du har

  • Solid teknisk erfaring med CRM-platforme, teknisk projektledelse samt implementering.
  • Erfaring med systemintegrationer og optimering af systemer.
  • Stærke tværfaglige samarbejdskompetencer.
  • En analytisk og struktureret tilgang til opgaveløsning.
  • Gode kommunikationsevner – også til ikke-tekniske eksperter.

En del af holdet

Din funktion er en del af fundraisingafdelingen, og du vil referere til Fundraising-chef Claus Lorenzen. CRM-teamet arbejder meget tværorganisatorisk, og du vil derfor også i høj grad skulle samarbejde med kollegaer i kommunikation og IT. Vi har en stærk faglighed med højt til loftet, en god portion humor og et godt samarbejde. Vi arbejder med frihed under ansvar og har fokus på, at du løbende udvikler dine kompetencer. Hos Gigtforeningen prioriterer vi medarbejdertrivsel og tilbyder et godt arbejdsmiljø, frokostordning og tilskud til aktiv træning.

Ansættelsessted og -forhold

Dit arbejdssted bliver Gigtforeningens sekretariat i Gentofte. Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt dog senest den 1. juni. 

Ansøgning

Vi holder samtaler løbende, så send gerne dit CV sammen med en kort motiveret ansøgning til job@gigtforeningen.dk. Skriv ”Teknisk ansvarlig CRM” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte fundraisingchef Claus Lorenzen på tlf. 39 77 80 77 eller e-mail clo@gigtforeningen.dk.
Ansøgningsfristen er den 2. april 2024 kl. 12.00.

Gigtforeningens sekretariat er en bred tværfaglig organisation med ca. 80 medarbejdere med et attraktivt arbejdsmiljø. Vi tilbyder 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause samt pensionsordning med sundhedsforsikring. Læs mere om os, hvis du vil være med til at arbejde for bedre vilkår og muligheder for de 700.000, der har problemer med led, ryg og muskler.

Senest opdateret 03.04.2024