Lyt til din krop
Få vores e-guide med inspiration til smertehåndtering, træning, viden om forskning, muligheder for rådgivning – og meget mere
Få vores e-guide med inspiration til smertehåndtering, træning, viden om forskning, muligheder for rådgivning – og meget mere
Efter at have levet med tiltagende smerter i et års tid, blev skuespiller Henrik Lykkegaard opfordret til at gå til lægen. Her fik han konstateret artrose i den ene hofte.
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Hans komiske talent har fået teatersale til at runge af latter gennem årtier. Men da han var midt i 40’erne var der ikke meget at grine af for skuespiller Henrik Lykkegaard.
I hvert fald ikke, når det kom til de tiltagende smerter i hans krop.
Efter at have frekventeret et større antal kiropraktorer, fysioterapeuter, akupunktører og massører i et års tid uden at blive klogere på, hvorfor han havde så ondt i kroppen, tog han til bryllup hos nogle venner. Ud på aftenen blev smerterne så stærke, at han måtte tage hjem.
"Jeg humpede afsted mod døren, da en af de andre gæster tog fat i mig. Han sagde, at jeg lignede en, der trængte til en ny hofte, og at jeg burde få den scannet. Han var læge," fortæller Henrik Lykkegaard.
Da han kort efter mødte op til scanning, håbede han, at han endelig ville få svar på, hvorfor hans krop var begyndt at gøre ondt. Det fik han. Han havde artrose – også kaldet slidgigt.
"Det kom fuldstændig bag på mig. I mit hoved var det noget, gamle mennesker fik. Jeg var 45 og følte mig absolut ikke gammel," siger han.
Han gik derfra med hovedet fuld af tanker om fremtiden, og i de følgende uger gik den udadvendte skuespiller ind i en mere stille periode.
Han havde tre små børn og fuld fart på en karriere, der krævede at han stod på en scene. Samtidig skulle han acceptere, at den krop, der altid bare havde fungeret, ikke længere var usårlig.
"Jeg havde 14 dage, hvor jeg følte mig fysisk sårbar og skulle vænne mig til tanken om, at jeg havde gigt. Men jeg fik det ret hurtig vendt til en påmindelse om at passe på mig selv og holde mig i form," fortæller han.
En måned efter at have fået konstateret artrose, lå Henrik Lykkegaard på operationsbordet.
"Jeg var helt afklaret med, at jeg ville opereres, men det var ikke uden betænkeligheder. Det var grænseoverskridende at skulle have en kunstig ting ind i min krop, og jeg var stadig chokeret over, at jeg i så relativt ung en alder havde brug for det," siger han.
Efter operationen fik han det bedre, end han havde haft længe, og efter to-tre måneder var han tilbage på de skrå brædder. Smerterne var væk, og bortset fra lidt stivhed i hoften i den første tid, følte han sig ikke begrænset af den nye situation.
"Jeg vil nok sige fra, hvis nogen vil have mig til at lave et eller andet meget fysisk udfordrende eller hoppe ned fra et højt sted. Men i det store hele har det ikke ændret mit liv. Jeg kommer ikke til at begynde at løbe eller spille fodbold, men det gjorde jeg heller ikke før," siger Henrik Lykkegaard.
Selvom man skal lede længe efter Henrik Lykkegaard i løbesko, betyder det ikke, at han holder sig i ro. Tværtimod. Siden han fik konstateret artrose er han blevet mere opmærksom på at holde sig aktiv.
"Jeg cykler rigtig meget og sørger for at holde mig smidig og ikke tage for meget på. Man kan sige, jeg på en måde blev genstartet, da jeg fik diagnosen og måtte se i øjnene, at jeg ikke længere var en ung mand, der ikke kunne gå i stykker," siger han.
Nu, godt ti år efter den første operation, er den anden hofte også begyndt at gøre ondt. Derfor tager han snart endnu en tur i scanneren, og han regner med at få samme besked som sidst.
"Mon ikke turen er kommet til den anden hofte nu? Min far fik også udskiftet begge sine, så det ligger måske i familien."
I dag har Henrik Lykkegaard levet med artrose i mere end ti år. Det er ikke meget, han mærker ikke meget til sygdommen, og udover den succesfulde hofteoperation er der særligt to ting, han tilskriver æren for, at han har det så godt, som han har det.
Han er nemlig overbevist om, at det har en effekt, at han spiser sundere, end han måske ellers ville have gjort, og at han holder sig fysisk aktiv. Begge dele er råd, han til hver en tid vil give videre til andre i samme situation.
