Kontakt vores læge
Har du spørgsmål om diagnoser og behandling af gigtsygdomme?
Har du spørgsmål om diagnoser og behandling af gigtsygdomme?
Har du leddegigt eller en anden inflammatorisk gigtsygdom, har du sikkert allerede stiftet bekendtskab med methotrexat (MTX). Midlet er som regel den første slags medicin, man får tilbudt. Men hvordan virker methotrexat egentlig? Læs interview med vores reumatolog Henrik Skjødt.
Illustration: Chiara Calcavecchia
Methotrexat anses for at være et af de sikreste betændelsesdæmpende gigtpræparater – både når det gælder effekt og risiko for bivirkninger. Det er førstevalget ved leddegigt i henhold til internationale retningslinjer, men anvendes også ved psoriasisgigt og andre inflammatoriske led- og bindevævssygdomme. MTX helbreder ikke sygdommen, men kan i mange tilfælde dæmpe udviklingen og holde den i ave.
Ifølge Gigtforeningens reumatolog, overlæge, ph.d. Henrik Skjødt, virker stoffet dæmpende på betændelsen ved at påvirke cellestofskiftet.
"Methotrexat har en betændelsesdæmpende effekt. Det betyder, at godt halvdelen af patienterne med leddegigt vil opleve, at hævelsen, ømheden og stivheden i deres led enten mindskes eller helt forsvinder. Methotrexat kan ikke helbrede din leddegigt, og medicinen har heller ingen effekt på allerede opståede ledskader. Men den kan til gengæld begrænse eller stoppe udviklingen af flere skader," fortæller Henrik Skjødt.
MTX gives i lav dosis til behandling af leddegigt, psoriasisgigt og andre inflammatoriske led- og bindevævssygdomme, men præparatet kræver lidt tålmodighed, da den eventuelle effekt først viser sig efter nogen tid.
"Virkningen kan først ses efter to til fire måneders behandling. Det ville ellers være dejligt, hvis vi kunne forudsige, hvem behandlingen virker på, i hvor stor udstrækning – og ikke mindst, hvordan hver enkelt patient tåler behandlingen. Men det har vi desværre intet videnskabeligt bevis for at sige noget om i dag. Forhåbentlig er det noget, forskningen vil gøre os klogere på hen ad vejen," siger Henrik Skjødt.
Når man som nydiagnosticeret med leddegigt bliver sat i behandling med MTX, sker det altid på baggrund af en individuel vurdering, hvor reumatologen tager højde for en lang række faktorer.
"Som reumatolog ser du på, om din patient har andre sygdomme, der har indflydelse på, om han eller hun kan tåle medicinen, eller om vedkommende tager anden medicin, ligesom vi ser på den generelle tilstand. Dosis er også altid udtryk for et individuelt skøn og kan derfor variere fra patient til patient," fortæller Henrik Skjødt.
Under hele behandlingsforløbet er det vigtigt, at både lægen og patienten selv holder øje med såvel virkningen som ethvert tegn på bivirkninger, anbefaler Henrik Skjødt.
"Heldigvis tåler langt de fleste behandlingen. Men nogle patienter oplever bivirkninger fra mave-tarm-kanalen i form af kvalme. Det skyldes, at MTX hæmmer B-vitaminet folinsyre, men det kan ofte forhindres ved tilskud af folinsyre," fortæller Henrik Skjødt.
Udover kvalme, som nok er den mest almindelige bivirkning, kan man få blister i munden og mundbetændelse. Desuden kan leveren belastes – derfor bør man holde et vågent øje med sit alkoholforbrug. I mere sjældne tilfælde kan man opleve træthed, appetitløshed og diarré. Ifølge Henrik Skjødt opstår problemet med kvalme typisk, når man lige har taget sine piller. Derfor anbefaler han, at man tager medicinen lige efter aftensmaden eller inden sengetid, så man forhåbentlig kan sove sig fra ubehaget.
"I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at gå over til methotrexat som indsprøjtning, men det sker også, at vi bliver nødt til at prøve et helt andet præparat, hvis kvalmen ikke aftager, hvis man ikke kan tåle MTX eller ikke har nogen effekt af det."
Methotrexat adskiller sig fra de fleste andre lægemidler ved kun at skulle tages én gang om ugen. Den usædvanlige dosering kan medføre risiko for overdosering og i værste fald dødsfald.
"Disse tilfælde er heldigvis uhyre sjældne, men det er sket, at patienter ved en ulykkelig fejl har indtaget den ugentlige dosis hver dag i stedet for den ene dag om ugen, som er foreskrevet. Styrelsen for patientsikkerhed har derfor udgivet en OBS-meddelelse, og som læger skal vi være meget opmærksomme og huske at orientere vores patienter grundigt," fastslår han.
