Støt forskning i medicinsk cannabis
Et nyt forskningsprojekt med reumatolog Oliver Hendricks i spidsen skal undersøge virkninger af medicinsk cannabis.
Sms CANNABIS til 1241 og støt forskningen med 20 kroner.
Et nyt forskningsprojekt med reumatolog Oliver Hendricks i spidsen skal undersøge virkninger af medicinsk cannabis.
Sms CANNABIS til 1241 og støt forskningen med 20 kroner.
Forsøg med cannabis til medicinsk brug starter i Danmark den 1. januar 2018. Privatpraktiserende smertelæge Tina Horsted er en af de få læger, der behandler gigtpatienter med cannabis.
I Holland, Canada og Israel er medicinske former af cannabis legaliserede under forsøgsordninger, og i Danmark vedtog Folketinget i oktober 2016 et lignende forsøg med start den 1. januar 2018.
Tina Horsted er privatpraktiserende smertelæge og den danske læge, der indtil videre har behandlet flest patienter med cannabis. En behandling som kun ret få andre speciallæger og privatpraktiserende læger benytter. Omkring 140 patienter har fået ordineret cannabisbaserede lægemidler hos Tina Horsted. Cirka halvdelen af disse er gigtpatienter, som dermed udgør den største gruppe.
"De er næsten alle ældre kvinder, der har udviklet forandringer i nervesystemet, som giver såkaldte neuropatiske smerter. Det vil sige brændende og udstrålende smerter i ryg og arme eller ben. Stort set alle har god effekt af behandlingen," siger Tina Horsted.
Tina Horsted ser altså rigtig god smertedæmpende effekt og tøver ikke med at udskrive cannabis ved neuropatiske smerter, men prisen afholder nogle mennesker fra at vælge det kontroversielle middel. Har de endnu ikke afprøvet alle syv traditionelle midler, kan de nemlig ikke få tilskud.
Den cannabis, som Tina Horsted ordinerer, er produceret på Glostrup Apotek. Her fremstilles olier, tabletter og stikpiller baseret på stoffer udvundet af cannabisplanten. "Ved neuropatiske smerter giver jeg den type cannabis, der hedder THC. Stoffet virker afspændende på centralnervesystemet og muskulaturen," forklarer Tina Horsted, der behandler både patienter med artrose og inflammatoriske lidelser med THC.
Men er der så risiko for af blive skæv af medicinen? Eller afhængig? "Det ved vi ikke med sikkerhed. Mine patienter oplever ikke problemer, men det er klart, at der er brug for at afdække uønskede virkninger både på kort og lang sigt. Indtil videre ser jeg det som patientens ret selv at vurdere fordele og ulemper, " forklarer smertelægen.
Andreas Rudkjøbing er formand for Lægeforeningen og forstår frustrationen hos de gigtpatienter med kroniske smerter, som sundhedsvæsenet ikke kan hjælpe. "De er i en ubærlig situation, men Lægemiddelstyrelsen og til dels Sundhedsstyrelsen vurderer, at der mangler dokumentation for effekten af cannabis på en lang række områder. Vi ved ikke nok om dosering, bivirkninger og langtidseffekter. Vi ved heller ikke, hvordan cannabis interagerer med andre lægemidler," fastslår han.
Vil du gerne vide mere om cannabis til medicinsk brug? Kontakt Gigtforeningens Rådgivning.
Kilde: Glostrup Apotek
Hash, pot, marihuana, skunk og hasholie er nogle af navnene på en række illegale produkter udvundet fra planten ’Cannabis sativa’, der hører til hampefamilien.
Siden 1960’erne har cannabis været det mest udbredte illegale stof, men nogle af de aktive stoffer, der findes i cannabis, kan bruges lovligt i medicin. De betegnes cannabinoider og kan både udvindes fra planten og fremstilles syntetisk.
I dag findes i hovedtræk to typer cannabinoider til medicinsk brug: THC og CBD.
Kilde: Lægemiddelstyrelsen
Foto: Jacob Ljørring
