Bekymringer – sådan tackler du dem

Når du bliver ramt af en kronisk sygdom som gigt, dukker mange nye tanker og spørgsmål sikkert op. Fremtiden kan virke uoverskuelig og uforudsigelig. Læs om, hvilke bekymringer du kan have, når du har gigt og hvad du kan gøre, når bekymringerne fylder meget.

Oplever du, at bekymringer fylder meget?

En gigtdiagnose kan betyde, at du må tage afsked med det liv, du kendte. Psykolog Danna Jørgensen fortæller om den sorg, som du kan opleve. Hun giver også råd til hvordan du tackler dine bekymringer.

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Når du bliver ramt af en kronisk sygdom, dukker mange nye tanker og spørgsmål sikkert op. Fremtiden kan virke uoverskuelig og uforudsigelig. Det kan give en lang række følelser og reaktioner – f.eks.: Bekymringstanker, tankespin, vrede, tristhed, angst, afmagt, modløshed, misundelse, tomhed og problemer med at sove.

Opsøg viden

Når du bliver klogere på din sygdom og din krop, kan du måske se dine egne muligheder og begrænsninger i et klarere lys. Det kan betyde, at du begynder at fokusere på de drømme om fremtiden, der er realistiske for dig – i stedet for at bruge energi på de ting du ikke kan.

Hvis du er bekymret for dit fremtidige arbejdsliv, kan det være en lettelse at få klarhed over dine muligheder og dine rettigheder.

Læs mere om sygemelding og nedsat arbejdstid

Læs mere om skånsomt arbejde  

Planlægning kan mindske dine bekymringer

Nogle bekymringer kan du få en afklaring på, så de ikke fylder så meget. Måske spekulerer du over, om der er ordentlig benplads i teatret eller biografen. Det kan også være, du er bekymret for, hvordan du kommer til at sidde til en middag eller fest – eller om du har mulighed for at trække dig tilbage og hvile dig, fordi du forudser, at det kan du få brug for undervejs. Den slags bekymringer kan du tage handling på ved at undersøge mulighederne på forhånd. På den måde får du klarhed og kan selv gøre noget aktivt for at få en god oplevelse – i stedet for at gå og bekymre dig.

Kontakt Gigtforeningens rådgivning 

Senest opdateret 14.06.2023