Forskning i gigt skaber bedre liv
Vi støtter forskning, der har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.
Vi støtter forskning, der har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.
Mange med leddegigt viser stor interesse for at ændre deres kost, hvis det har en effekt på deres gigt. Hidtil har de famlet stort set i blinde, da vores viden om kost og leddegigt er særdeles sparsom. Men nu har en tværfaglig forskergruppe kastet sig over emnet i et studie, hvor de blandt andet vil undersøge, om plantebaseret kost har en effekt på leddegigtpatienters sygdomsaktivitet og livskvalitet.
I Gigtforeningen bliver vi ofte kontaktet af medlemmer, der søger anbefalinger til den bedste kost, når man har gigt. Og vi må gang på gang skuffe spørgeren med, at der ikke findes anbefalinger, som specifikt er rettet mod gigtsygdomme. Den problematik nikker kommende cand.scient. i human ernæring, Christian Sümeghy Søndergaard, genkendende til. For det er nemlig grunden til, at han i samarbejde med en række forskere er ved at forberede et større tværfagligt studie, som netop skal se på kostens betydning for mennesker med leddegigt.
”Mange synes, at det er frustrerende, at der ikke findes præcise og konkrete vejledninger for ernæring, når du for eksempel har leddegigt. Og det er også en skam, at vi ikke har sådanne anbefalinger, for det betyder, at kostvejledning bliver en jungle, hvor man føler, at man skal være ekspert på sin egen kost. Og det kan skabe usikkerhed,” siger Christian Sümeghy Søndergaard.
I projektet, der blandt andet er støttet af Gigtforeningen, vil forskerne undersøge, om plantebaseret (vegansk) kost har en effekt på sygdomsaktivitet, smerter, træthed og livskvalitet, når man har leddegigt. Og ifølge Christian Sümeghy Søndergaard er der flere gode grunde til, at det er den rent plantebaserede kost, man har valgt at se nærmere på.
”En af hypoteserne er, at når du spiser en ren plantebaseret kost, skruer du automatisk op for kostfibre og ned for mættet fedt, som vi får rigtig meget af fra eksempelvis ost og kød. For meget mættet fedt kan medføre livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-karsygdom. Ved at skære ned for den type fedt, bliver der ikke kun mere plads til andre – og sundere – fødevarer som nødder, korn og bælgfrugter. Du vil efter al sandsynlighed også tabe dig,” forklarer han og fortsætter:
”Når du spiser mere plantebaseret, får du fødevarer, som indeholder færre kalorier, men du øger også dit indtag af kostfibre. Flere kostfibre kan forbedre bakteriesammensætningen i tarmene – altså tarmfloraen, og hos patienter med leddegigt kan det øgede antal bakterier være med til at dæmpe inflammation og ledsmerter.”
Giv dit bidrag til fremskridt i forskningen
At lægge sin kost om til at være udelukkende plantebaseret er ikke helt så simpelt, som det lyder, forklarer Christian Sümeghy Søndergaard.
”Det kræver arbejde, ligesom alle andre ændringer af vaner gør. Og når du fjerner så mange fødevarer fra din kost, har du ikke kun færre ingredienser, men du skal også lære at arbejde med andre og måske nye fødevarer. B12-vitamin er et godt eksempel på noget, vi får fra animalske fødevarer, så man skal huske at tage kosttilskud som supplement, hvis man lever meget plantebaseret eller vegansk.”
For at gøre det nemmere for deltagerne, får de både undervisning i plantebaseret kost, opskrifter og tilsendt ugentlige måltidskasser. Deres erfaringer bliver brugt videre i projektet.
”Vi har inkluderet deltagere med leddegigt, fordi vi gerne vil bruge deres erfaringer. Hvad nu, hvis man ikke har overskud til at tilberede maden? Og måske er der noget, vi tror, skal være på en bestemt måde, som så skal være anderledes. At få feedback fra dem, som har problematikken inde på livet, er noget af det spændende ved dette projekt.”
Selvom det kan være individuelt, hvad man reagerer på i forhold til smerter – altså de såkaldte trigger foods, vurderer forskerne, at plantebaseret kost potentielt kan medføre store forbedringer af livskvaliteten hos de fleste, der lever med leddegigt.
"Flere studier har vist, at diæter med et højt indhold af fedt kan lede til systemisk inflammation. Ved at spise plantebaseret, kan man derfor muligvis forstærke de antiinflammatoriske markører og nedregulere de signalstoffer fra fedtcellerne, der fremmer inflammation. Derudover er over halvdelen af patienterne med leddegigt overvægtige, og det er dokumenteret, at et vægttab kan være med til at sænke sygdomsaktiviteten. Og da plantebaseret kost generelt indeholder færre kalorier, vil man tabe sig, og på den måde vil vægttabet være med til at dæmpe sygdomsaktiviteten. Vi håber derfor, at vi med vores forsøg kan vise, at plantebaseret kost har en gavnlig effekt på sygdomsaktivitet og livskvalitet hos mennesker med leddegigt.”
Selvom projektet imødeses med store forventninger skal man dog ikke regne med, at det udmunder i nye kostanbefalinger på nationalt plan, advarer Christian Sümeghy Søndergaard.
”Vi ender ikke med at kunne præsentere en helt konkret vejledning, for det vil kræve meget mere forskning. Men når vi er færdige, vil vi have et bedre videnskabeligt grundlag for kostvejledning til mennesker med leddegigt. For der findes heldigvis rigtig mange, der gerne vil gøre noget selv,” siger forskeren, der forventer at studiet kommer til at munde ud i en ph.d.-afhandling om emnet.
Formålet er at undersøge effekten af plantebaseret kost på sygdomsaktiviteten hos patienter med leddegigt.
Projektet består af tre delstudier:
Projektet er støttet af Gigtforeningen med 250.000 kroner.
Giv dit bidrag til fremskridt i forskningen
