Systemet ser ikke hele mennesket
Kroniske patienter skal have ret til en årlig helhedssamtale hos lægen.
Kroniske patienter skal have ret til en årlig helhedssamtale hos lægen.
Et nyt forskningsprojekt skal kaste lys over, om og hvordan hjælp til selvhjælp ved rygsmerter påvirker forbruget af smertestillende medicin og besøg hos for eksempel lægen.
Rygsmerter er en hyppig årsag til, at vi er i kontakt med sundhedsvæsenet. Da langt de fleste rygsmerter ikke kan kureres med hverken medicin eller operation, hører det til de officielle anbefalinger at hjælpe patienterne til selv at håndtere deres smerter, for eksempel gennem træning.
Men betyder det, at man som rygpatient efterfølgende trækker mindre på sundhedsvæsenet? Bestiller man færre konsultationer hos sin egen læge, fysioterapeut eller kiropraktor – også selv om man stadig har ondt? Og indløser man sjældnere recept på smertestillende medicin?
”Det ved vi ganske lidt om. Og den sorte boks vil jeg gerne kigge ned i,” siger kiropraktor Søren Grøn. Med støtte fra Gigtforeningen går han nu i gang med sin ph.d.-afhandling, som har fokus på flere aspekter af sammenhængen mellem hjælp til egenhåndtering af lænderygsmerter og forbruget af sundhedsvæsenets ydelser.
Forskningsprojektet baserer sig blandt andet på spørgeskemabesvarelser fra deltagere i 'hjælp til selvhjælp'-programmet GLA:D Ryg, som er målrettet patienter med langvarige eller tilbagevendende lænderygsmerter. Det er tidligere påvist – og det er også Søren Grøns egne erfaringer fra klinikken – at programmet ændrer patienternes syn på deres rygbesvær og måde at håndtere det på. For eksempel ved ikke at frygte, at øget aktivitet fører til flere smerter. Søren Grøn understreger, at egenhåndtering ikke er ensbetydende med, at man ikke bruger sundhedsvæsenet og er overladt til sig selv og sin egen opfindsomhed. Men at man bliver rustet til bedre at gøre det, der virker bedst for en selv.
”For nogle vil det give mening hyppigere at konsultere en fysioterapeut, mens det for andre kan handle om at nedsætte forbruget af smertestillende medicin.”
Rygsmerter er noget, der kommer og går, og der er ikke nogen magisk løsning på trapperne, forklarer kiropraktoren.
”Jeg møder patienter, der håber, at for eksempel et knæk i ryggen vil kurere deres rygonde, og jeg har haft mange snakke med dem om, at det ikke er så simpelt, men at man selv kan gøre meget for at bedre sin tilstand. Det har givet anledning til mange aha-oplevelser blandt patienterne. Men ret beset ved jeg jo ikke, om de efterfølgende har konsulteret en anden behandler. Det vil mit forskningsprojekt formentlig kunne give en idé om.”
Men hvad vil den enkelte borger og patient få ud af Søren Grøns forskning?
”Forhåbentlig får vi et overblik over, hvilke tiltag der effektivt støtter patienterne i deres egenhåndtering, og hvilke der ikke ser ud til at komme dem til gavn. Rygpatienter har meget forskellige ønsker. Nogle vil gerne have så lidt kontakt til sundhedsvæsenet som muligt, mens andre gerne vil følges tæt. Hvad et godt forløb er, er meget individuelt,” siger Søren Grøn, der i øvrigt efterlyser mindre fokus på ryggen som kropsdel.
”Til gengæld skal vi have mere fokus på alle de faktorer, der spiller ind på, hvorfor man får ondt i ryggen, herunder den enkeltes generelle velbefindende og de udfordringer, man trækkes med.”
