Kammuslinger med tomatsalsa og avocadopuré
Forret til 4 personer
Det skal du bruge
Kammuslinger
- 8 levende kammuslinger (eller 300 g frosne, optøede af god kvalitet og en anseelig størrelse )
- lidt sukker rapsolie/smør til stegning
- flage- eller sydesalt
- salt og peber
Tomatsalsa
- 400 g modne tomater
- 1 bundt forårsløg
- 1/2 agurk
- 1 1/2 limefrugt
- 1/2 bundt koriander
- 1 frisk jalapeno-peber (eller syltet)
- sukker
Avocadopuré
- 2 modne avocadoer
- 1 rød chili
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk. groft salt
- saft af 1/2 limefrugt
- 1 tsk. ristede sesamfrø
- 1 tsk. ristet sesamolie
- 1 bundt frisk koriander
Sådan gør du
Kammuslinger
- Drys lidt sukker på den ene side – det giver en flot, karamelliseret overflade – og lad det trække i 10–15 minutter.
- Varm olien op til høj varme på en god stor pande. Læg kammuslingerne med god afstand på panden med den sukrede side nedad, skru lidt ned for varmen, og steg kammuslingerne uden at røre for meget ved dem, til de begynder at blive flot gyldne.
- Kom et par terninger koldt smør på panden, og lad det bruse op, mens du laver forsigtige cirkelbevægelser med panden.
- Vend kammuslingerne, og steg videre ved svag varme i ca. 1 minut, mens du „drypsteger“ på den side, der vender opad, ved at tage smør fra panden med en spiseske og hælde hen over kammuslingerne.
- Krydr kammuslingerne med flage- eller sydesalt, når de er stegt færdige.
Tomatsalsa
- Skær tomaterne i terninger. Snit forårsløgene i skiver, og skræl og hak agurken.
- Vend det hele sammen med saften fra 1 1/2 limefrugt, hakket koriander og hakket jalapeno.
- Smag til med lidt sukker, salt og peber.
Avocadopuré
- Skrab frugtkødet ud af de modne avocadoer, skær det i små terninger, og kom det i en skål.
- Tilsæt finthakket chili. Pil hvidløget, skær det groft ud, og knus det på et skærebræt med den brede side af en stor kniv. Drys groft salt på, og mos videre med kniven, til du har en fin puré.
- Bland puréen i avocadoerne, og tilsæt limesaft, sesamfrø og -olie og lidt hakket koriander.
- Smag til med salt og peber.
Servering:
Anret eventuelt kammuslingerne i skallerne sammen med tomatsalsaen og avocadopuréen. Pynt med hele kviste af koriander.
Tjek din fisk med vores Omega-3-beregner
Senest opdateret 22.08.2023