Anmeldelser

5/5

Din anmeldelse

Cornflakes-paneret torsk med rodfrugter i rygeostcreme

4 personer

Ingredienser

Fisk

  • 600 g torskefilet
  • 2 spsk. fuldkornshvedemel
  • 1/2 tsk. salt
  • Friskkværnet peber
  • 1 stort æg
  • 100 g cornflakes

Rodfrugter

  • 500 g gulerødder
  • 500 g persillerødder
  • 2 porrer

Rygeostcreme

  • 1 bæger (170 g) rygeost 10 %
  • 2 dl ymer eller ylette
  • 2 tsk. kryddereddike
  • 1/4 tsk. sukker
  • Salt, gerne røget
  • 1 bundt purløg

Fremgangsmåde

Rodfrugter

  1. Skræl gulerødder og persillerødder, og rens porrerne.
  2. Skær grøntsagerne i grove stykker på ca. 2 1/2 x 2 1/2 cm.
  3. Kom dem i en gryde med lidt letsaltet vand, og damp dem, så de stadig er sprøde og har bid. Lad dem køle lidt af.

Rygeostcreme

  1. Rør rygeost med ymer, eddike og sukker, og smag til med salt.
  2. Bland de lune rodfrugter i rygeostcremen, og drys med klippet purløg.

Fisk

  1. Sæt ovnen på 180 grader.
  2. Skær torskefileterne i stykker på ca. 4 x 4 cm.
  3. Bland fuldkornsmel med salt og peber i en dyb tallerken. Slå ægget ud i en anden dyb tallerken, og pisk det let sammen med en gaffel.
  4. Kom cornflakesene i en plasticpose, knus dem godt, og drys dem ud i en tredje dyb tallerken.
  5. Vend torskestykkerne, et ad gangen, først i mel, dyp dem derefter i æg, og vend dem til sidst i cornflakes.
  6. Læg de panerede torskestykker på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag fisken midt i ovnen i 10–15 minutter, afhængigt af hvor tykke torskestykkerne er.

Tip

Server den panerede torsk sammen med rodfrugterne i rygeostcremen og gerne med godt grovbrød til.

Tjek din fisk med vores Omega-3-beregner

Senest opdateret 28.06.2023

Hvad synes du om opskriften?

Vi vil gerne høre, hvad du synes om opskriften. Skriv en kommentar – og måske har du et godt tip til andre, der vil prøve den? Bemærk, at din kommentar ikke besvares af Gigtforeningen.

Skriv kommentar

Navn skal udfyldes
Din kommentar skal udfyldes
Hak ved brugerbetingelser skal udfyldes

Kommentarer

Kim “ICE” Midjord Petersen - 02-04-2024 16:38

Rigtig gode opskrifter på fisk , som er lidt anderledes . God inspiration