Meld dig ind her
Få del i medlemsfordelene - meld dig ind allerede fra i dag.
For 15 år siden fik Maria fik diagnosen psoriasisgigt, hvor hun røg ind og ud af hospitalet med den ene indlæggelse efter den anden, indtil hun tog skeen i egen hånd.
”Jeg ved godt, at det, der fungerer for mig, ikke nødvendigvis fungerer for andre. Så jeg fortæller ikke min historie for at missionere. Jeg deler den, fordi jeg håber, den kan inspirere andre til at undersøge, om de – ligesom jeg – kan få det bedre ved at leve og spise på en anden måde. Det er ikke sikkert – men jeg har lov til at håbe!”
Det er 15 år siden, Maria fik diagnosen psoriasisgigt – og i alle de år er hun røget ind og ud af hospitalet med den ene indlæggelse efter den anden, fordi hendes sygdom har været svær at behandle og kontrollere. Indtil hun efter en ferie besluttede sig for at tage skeen i egen hånd.
”Vi havde været i Disneyland i Paris – med en masse gåen rundt og ikke for god kost. Da jeg kom hjem, havde jeg det rigtig skidt og blev – for Gud ved hvilken gang – indlagt. Min gigt havde på det tidspunkt styret mit liv i rigtig mange år – og det var dér, jeg besluttede mig for, at nu var det på tide, at jeg selv satte mig bag rattet.”
Maria begyndte på Jumping fitness, som foregår på en speciel trampolin. En træningsform, der passede Maria rigtig godt, og som hun syntes var sjov. Her mødte hun Iben, som var instruktør på holdet – og hun talte undervejs i træningen tit om kostens betydning for kroppen og for forskellige sygdomme.
”Jeg blev nysgerrig og begyndte at læse og lytte til en masse bøger om antiinflammatorisk kost, og jeg begyndte også at eksperimentere lidt på egen hånd. Men jeg indså, at det var svært at lægge hele sin livsstil om alene. Jeg havde brug for støtte og inspiration for at komme i mål. Så da mine forældre tilbød at betale for et forløb, hvor Iben og jeg kunne finde frem til en model, der fungerer for mig, sagde jeg ja tak!”
I de efterfølgende måneder mødtes Maria og Iben jævnligt. De gik systematisk til værks. Udelukkede i perioder bestemte madvarer og skruede op for andre, og efterhånden tegnede der sig et mønster.
”Det, der virker for mig, er en masse kål, nul gluten og nul laktose. Desuden tager jeg bl.a. fiskeolie. Og det har alt sammen gjort meget godt for mig.
Gennem hele forløbet fik jeg taget blodprøver på hospitalet, og mine infektionstal raslede ned for første gang i al den tid, jeg har været syg. Min læge, som ellers var skeptisk i begyndelsen, måtte medgive, at kostændringen så ud til at virke på mig. Så det skulle jeg endelig bare fortsætte med.”
Maria har ikke været indlagt en eneste gang, siden hun lagde sin kost om. Der er skåret ned på gigtmedicinen, og hun har ikke længere brug for smertestillende. Hun har også fået meget mere energi, fortæller hun. Før kunne hun bare lægge mig på sofaen, når hun kom hjem fra arbejde. Nu træner hun fire gange om ugen.
”Jeg skal leve sådan her resten af mit liv. Det er ikke bare en kur, jeg følger et stykke tid. Derfor er det vigtigt, at jeg også giver mig selv lov til at nyde livet og ’holde fri’ ind imellem – ellers kan det hele godt blive lidt for firkantet. Men jeg ved også, at jeg skal tilbage på sporet igen – ellers vender mit gamle liv tilbage, og det har jeg ikke lyst til!”
