Forskning i gigt skaber bedre liv
Vi støtter forskning, der har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.
Vi støtter forskning, der har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.
32.965. Så mange danskere har skrevet under på, at kroniske patienter har ret til en årlig helhedssamtale. Tirsdag overrækker Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind underskrifterne til sundhedsminister Sophie Løhde.Ifølge en rapport fra VIVE oplever seks ud af ti gigtpatienter, at de selv må koordinere deres patientforløb – for de eksperter og andre fagpersoner, der er involveret i deres behandling, taler ikke sammen.
”Det er ikke alene et urimeligt ansvar at lægge over på patienterne – det er også med til at forringe behandlingen, og det skaber en ulighed, hvor især de patienter, der har færrest ressourcer, taber,” siger Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind.
Derfor er en årlig helhedssamtale nødvendig, mener hun.
Formålet med en helhedssamtale er at se det hele menneske og den samlede livssituation. Ikke kun en enkelt diagnose. Samtalen skal derfor tage udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for patienten lige nu. Og så skal samtalen skabe sammenhæng og overblik for den enkelte patient og lægen. Forløb på kryds og tværs i sundhedsvæsenet skal bindes sammen. Samtalen skal derfor også følges op med en plan for det videre forløb. Det kan eksempelvis være en plan for medicin, behandling og forebyggelsestiltag.
Gigtforeningen vurderer, at 300.000 gigtpatienter kan have behov for en helhedssamtale som følge af, at deres gigtsygdom har stor påvirkning af deres liv og/eller som følge af multisygdom, hvor der er et øget behov for koordination og sammenhæng.
Ideelt set er tilbuddet en patientrettighed for alle med en svær kronisk sygdom.
Helhedssamtalen afholdes hos egen læge i almen praksis. Den skal være et supplement til eksisterende besøg og kontroller hos egen læge. Mens der ofte kun kan håndteres en enkelt problemstilling ved en konsultation, giver helhedssamtalen mulighed for at ”komme op i helikopteren” og give patienten og lægen et bedre over- og indblik. Ud over patientens sygdom kan samtalen derfor også fokusere på afledte konsekvenser af sygdommen så som søvn, mental sundhed, egenomsorg, arbejde eller andet, der trykker og fylder.
