Jo flere vi er, jo mere kan vi udrette
Gigtforeningen kæmper for at skabe bedre vilkår for mennesker med gigt.
Gigtforeningen kæmper for at skabe bedre vilkår for mennesker med gigt.
I et nyt studie påviser fysioterapeut, ph.d. Behnam Liaghat, med støtte fra Gigtforeningen, at mennesker med hypermobile led kan opnå ligeså gode – hvis ikke bedre – resultater med tung styrketræning i stedet for den hidtidige praksis, hvor man har skullet passe på sine led.
Foto: Lars Skaaning
Behnam Liaghat er specialist i sportsfysioterapi. Han har netop afsluttet sin ph.d., hvor han har undersøgt, hvordan hård styrketræning fungerer, når man lider af hypermobilitet.
Indtil nu har behandlingen bestået af let styrketræning, men Behnam Liaghat har i sin forskning fundet frem til, at også tung styrketræning fungerer godt for en stor del af patienterne. Konklusionen peger derfor på, at den behandling og træning, der tilbydes patienter med hypermobilitet, i højere grad skal individualiseres og tilpasses den enkelte.
"Vi har reelt ikke vidst, om der fandtes bedre alternativer til den nuværende behandling, hvor der er fokus på meget let styrketræning. Nu kan vi se, at den hårde styrketræning kan give ligeså gode – i nogle tilfælde bedre – resultater for en del af patienterne," forklarer Behnam Liaghat.
I mange år har behandlingen af den form for hypermobilitet, som giver symptomer (hypermobility spectrum disorder, HSD) været den samme: Let styrketræning og fysisk aktivitet, hvor man skal være opmærksom på ikke at overbelaste sine led. Det hypermobile led er i sig selv for løst, derfor skal man passe ekstra meget på det og undgå store belastninger, som kan give skader. Sådan har opfattelsen af behandlingen lydt indtil nu. Men faktisk viser studier, at tung styrketræning kan være med til at afstive leddene, hvilket måske kan hjælpe mennesker med HSD til mere stabile led og færre smerter.
Det var i hvert fald hypotesen, da Behnam Liaghat gik i gang med sin forskning – først som et mindre pilotstudie, senere som et stort lodtrækningsstudie
med 100 deltagere.
"Spørgsmålet var, hvordan vi overhovedet kan behandle hypermobile led? Den behandling, vi bruger i dag, er skabt ud fra praksis. Det vil sige, at den behandling, du modtager som patient, er tilrettelagt ud fra, hvad man som fysioterapeut eller læge selv har tænkt og oplevet i sin egen praksis. Og den hviler på, hvad den enkelte behandler har tiltro til, virker," forklarer han.
"Vi ville gerne gøre behandlingen mere evidensbaseret. Når vi i så mange år har arbejdet ud fra, at let styrketræning er bedre for mennesker med hypermobile led end tung, var det jo oplagt at undersøge, om der er videnskabeligt belæg for det – om det rent faktisk passer."
Når vi taler om tung styrketræning, forestiller mange sig nok store vægtskiver og bænkpres, men det er langt fra den type træning, deltagerne har udført. Faktisk var det nødvendigt at udvikle specielle 3D-printede håndvægte, så vægten kunne øges eller mindskes med intervaller på helt ned til 50 gram.
"Styrketræningen er målrettet nogle helt bestemte muskler, og vi ville især gerne arbejde med rotatormanchetten, som er en muskelgruppe i skulderen, der ofte er svækket hos hypermobile. Det er nogle meget små, fine muskler, og derfor kan en vægtøgning på 50 gram sagtens være det, der får din skulder til at syre til. Derfor var de 3D-printede håndvægte nødvendige, for de gav os mulighed for at tilpasse vægten meget nøjagtigt og teste præcis, hvor meget vægten kunne øges for den enkelte."
Forskerne fandt frem til, at den gruppe, som trænede tungt, statistisk set udviklede sig bedre end dem, der trænede let. De havde færre smerter og højere funktion end før. Mange fik det simpelthen bedre og følte sig stærkere og mindre skrøbelige. Men det er ikke nødvendigvis nok til, at den nuværende praksis – den type træning, som behandlere anbefaler – skal ændres.
"Det er vanskeligt at vurdere, om den statistiske ændring er stor nok til, at praksis skal ændres. Nogle deltagere fik det så markant bedre, at der ikke er nogen tvivl om, at de skal tilbydes behandling med tung styrketræning. Men der var andre, som fik det samme ud af den tunge styrketræning som af den lette."
Derfor er det svært at vurdere, om forskellen er klinisk relevant – altså om den er tilpas vigtig for patienten og for behandleren til, at behandlingsmåden skal ændres.
"Men vi kan med sikkerhed konkludere, at tung styrketræning er sikker for mennesker med HSD og kan anbefales til disse patienter," siger Behnam Liaghat.
Et andet formål med forskningsprojektet var at skabe både øget viden og bevidsthed hos de praktiserende læger og fysioterapeuter om hypermobilitet, så patienterne både får den rette diagnose – og den rigtige behandling.
"Da vi skulle finde deltagere til projektet, fandt vi ud af, at en stor del af de patienter, der havde kæmpet med skulderproblemer længe, faktisk opfyldte de internationale kriterier for hypermobilitet, men ikke havde fået den diagnose. Det kan betyde, at vi har en hel gruppe af mennesker, som ikke får den rette behandling, og som er underdiagnosticerede," siger han.
I det hele taget vil Behnam Liaghat gerne ændre tankegangen omkring hypermobilitet.
"Vi skal have fokus på behandlingen. Når vi nu kan påvise, at en del af patienterne får det markant bedre af den tunge styrketræning, giver det mening, at vi tilpasser behandlingsforløbene. Vi må acceptere, at vi ikke kan lave ét specifikt træningsprogram, som passer til alle. Vi er nødt til at teste, hvad der virker for den enkelte. Når nu vi ved, at det er sikkert og kan give gode resultater, giver det rigtig god mening, at vi udvikler og udvider behandlingen, så hver enkelt patient får den behandling og den træning, som giver de bedste resultater," fastslår han.
