Vores arbejde kan ikke ske uden dig
Vær med til at skabe bedre behandling og livsvilkår for mennesker med gigt.
Vær med til at skabe bedre behandling og livsvilkår for mennesker med gigt.
Kan tung styrketræning forbedre muskelstyrken hos patienter med gigtsygdommen myositis? Netop dette undersøger Kasper Yde Jensen, der er ph.d-studerende på Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme på Rigshospitalet.
Foto: Søren Osgood
Vi vil undersøge effekten af intens træning hos patienter med myositis. Hård styrketræning har en positiv effekt på muskelstyrken hos raske. Derfor undersøger vi, om samme type træning kan påvirke muskelstyrken hos personer med myositis, som ellers – til trods for medicinsk behandling – rent fysisk vil opleve at kunne mindre og mindre. Man kan sige, at du har en tank af muskelstyrke at bruge af. Hvis du, inden du starter på styrketræning, brugte 50 procent af tanken på at gå ned for at handle, er der ikke meget tilbage til noget andet. Så det, vi arbejder på, er at gøre din brændstofstank større, så du fysisk kan mere.
Træningsgruppen dyrker tung styrketræning to gange om ugen i 16 uger. Når jeg siger tung styrketræning, så er det træning af hele kroppen. Og det er med de helt tunge vægte – selvfølgelig tilpasset den enkelte deltager. Efter de 16 uger analyserer vi resultaterne.
Hvis resultaterne bliver, som vi håber på, kan vi fastslå, at tung styrketræning hjælper myositispatienter. Det vil få stor betydning for, hvordan du lever med sygdommen, fordi du simpelthen vil kunne klare mere. Det helt overordnede mål er, at man skal have et bedre liv med myositis, og at ens livskvalitet forbedres. Medicin kan meget, men hvis du ikke har det godt og kan leve dit liv, som du gerne vil, kan det ikke undgå at påvirke dig. Så det er vores hovedmål: At øge patienternes livskvalitet.
Træning kan måske også være med til at holde myositispatienterne mere stabile i sygdomsforløbet. Derfor vil det give mening, at træning indgår som en del af behandlingen, og at fysioterapien bliver vederlagsfri. Derudover håber vi, at forskningen også vil kunne hjælpe mennesker med andre typer gigt.
