NSAID – lægemiddel mod gigt

NSAID er en gruppe af hurtigtvirkende betændelsesdæmpende lægemidler, der bruges til behandling af gigt. Læs om virkning og bivirkninger af NSAID.

NSAID er en gruppe hurtigtvirkende betændelsesdæmpende stoffer. NSAID er en forkortelse for Non-Steroide Anti-Inflammatoriske Drugs. Det vil sige, at de ikke indeholder binyrebarkhormon (steroid), men alligevel har en vis dæmpende virkning på gigtbetændelsen.

Du vil opleve en virkning af medicinen inden for få dage. Virkningen viser sig ved, at du oplever mindre morgenstivhed, færre smerter og nedsat feber.

NSAID har imidlertid ingen indflydelse på sygdommens forløb og må betragtes som ren symptombehandling.

  • Forholdsregler ved brug af NSAID

    Hjerte-kar-sygdom

    NSAID bør aldrig anvendes til mennesker med hjerte-kar-sygdom.

    Mavesår

    Hvis du tidligere har haft mavesår, eller hvis du har forøget risiko for mavesår, anbefales det generelt, at du sammen med NSAID-behandlingen får medicin, der kan forbygge mavesår – en såkaldt protonpumpehæmmer (PPI), f.eks. omeprazol (tabletter). Din læge vil vurdere, om det er relevant for dig.

    Acetylsalicylsyre

    Når du skal have et NSAID-præparat af din læge, bør du fortælle, om du samtidig tager acetylsalicylsyre som blodfortyndende behandling (f.eks. Magnyl).

    Du kan få oplyst på apoteket, hvilke præparater der indeholder acetylsalicylsyre.

    Graviditet og amning

    Du bør ikke tage NSAID-præparater, hvis du er gravid eller ammer. Tal først med din læge.

  • Bivirkninger ved NSAID

    Oftest ses bivirkninger i mave-tarmkanalen i form af kvalme, opkastning og mavesmerter. NSAID-midler kan fremkalde eller forværre mavesår og give maveblødning.

    Overfølsomhed over for NSAID viser sig f.eks. ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og eventuelt kramper (anafylaktisk chok).

    I meget sjældne tilfælde ses en påvirkning af knoglemarven med:

    • Øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
    • Træthed og svimmelhed pga. mangel på røde blodlegemer.
    • Øget tendens til blødninger pga. mangel på blodplader.

    Især hos ældre patienter med dårligt hjerte eller forhøjet blodtryk kan nyrefunktionen nedsættes, og der kan opstå væskeophobning i kroppen. I de fleste tilfælde forsvinder disse symptomer, når behandlingen med NSAID indstilles.

    Meget sjældent forekommer søvnforstyrrelser, depression, ændring i hudens følesans, mundbetændelse, lysoverfølsomhed, alvorlige hudreaktioner, svedudbrud, synsforstyrrelser, ledsmerter, allergisk reaktion i lungerne samt påvirkning af bugspytkirtlen (bugspytkirtelbetændelse) og af leverens funktion. Misfarvning af urinen kan forekomme.

  • Mulige hjerte-kar-bivirkninger ved NSAID

    En nyere undersøgelse har rejst mistanke om mulige hjerte-kar-bivirkninger ved brug af NSAID. Risikoen er ikke den samme for alle præparater. Specielt gøres opmærksom på diclofenac (f.eks. Voltaren, Diclon), der øger risikoen for blodprop i hjertet.

    Et nyligt publiceret studie af godt 1.000.000 danskere viser, at NSAID-præparatet diclofenac (handelsnavn Voltaren, Diclon) indebærer øget risiko for blodprop i hjertet (hazard ratio 1,63 (1,0 og mindre betyder ingen eller nedsat risiko, værdier over 1,0 øget risiko)). Denne øgede risiko er dosisafhængig og således tydeligst i høj dosering.

    I modsætning hertil har NSAID-præparaterne ibuprofen (Ipren, Brufen) og naproxen (Naprosyn) ikke denne øgede bivirkningsrisiko (hazard ratio henholdsvis 1,01 og 0,97) i normal dosering.

    Hvis du har behov for NSAID, bør midler med den lavest mulige bivirkningsrisiko generelt foretrækkes, og i så lav dosis som muligt.

    Gigtforeningen anbefaler, at du kontakter din behandlende læge med henblik på forholdsregler.

Senest opdateret 23.02.2016