Binyrebarkhormon – lægemiddel mod gigt

Binyrebarkhormon er et hurtigtvirkende betændelsesdæmpende lægemiddel, der bruges til behandling af inflammatoriske gigtsygdomme. Læs om virkning og bivirkninger.

Binyrebarkhormon har været brugt i mere end 50 år og svarer til et naturligt hormon, som kroppen selv producerer.

Binyrebarkhormon mod gigt

Binyrebarkhormon bliver brugt i behandlingen af en række inflammatoriske gigtsygdomme og bindevævssygdomme.

Binyrebarkhormon virker hurtigt mod gigtaktiviteten. På grund af bivirkninger gives binyrebarkhormon dog typisk kun i begrænsede perioder – f.eks. i starten af sygdomsforløbet, hvor gigtbetændelsen hurtigst muligt skal under kontrol, mens du venter på effekten af et langsomtvirkende lægemiddel – f.eks. methotrexat.

Læs mere om langsomtvirkende lægemidler

  • Prednisolon

    Et af de kraftigst virkende betændelsesdæmpende midler med binyrebarkhormon er Prednisolon. Det virker i løbet af 1-2 døgn, og det føles ofte som en stor lettelse at smerterne aftager, ledhævelsen falder og stivheden i leddene mindskes. Prednisolon bliver i nogle tilfælde givet som tabletter, men kan også gives som indsprøjtning direkte i angrebne led, i en muskel eller direkte i en blodåre.

  • Indsprøjtninger direkte i leddet

    I den tidlige sygdomsfase vil du ofte kortvarigt få binyrebarkhormon. Når stoffet bliver indsprøjtet direkte i et af dine led, bliver leddet behandlet målrettet og med en begrænset virkning på resten af din krop.

    Hvis der er behov for en særligt hurtig eller kraftig virkning, kan binyrebarkhormon også gives i en blodåre. Det bliver især brugt, hvis du får tegn på gigtbetændelse i et indre organ eller i blodkarrene.

  • Vær varsom med binyrebarkhormon

    Din naturlige hormonbalance bliver forstyrret, når du får tilført binyrebarkhormon udefra. Dit eget beredskab – immunforsvaret – kan så ikke træde i kraft, hvis du bliver udsat for en mere alvorlig sygdom, eller hvis du skal opereres. Hvis det sker, vil din Prednisolon-dosis sandsynligvis blive sat op.

    Hvis du går til en fremmed læge eller skal behandles på et hospital, skal du derfor altid gøre opmærksom på, at du er – eller har været – i behandling med binyrebarkhormon. Din hormonbalance kan være forstyrret i flere måneder efter behandlingens ophør, og det kan derfor være farligt brat at stoppe en Prednisolon-behandling. Dosis skal altid gradvist trappes ned.

    Er du i langtidsbehandling, kan lægen udlevere et kort, som informerer om, at du er i behandling med binyrebarkhormon – i tilfælde af at du bliver udsat for en ulykke og ikke selv kan oplyse det. 

  • Fysiske bivirkninger ved binyrebarkhormon

    Længerevarende behandling med binyrebarkhormon – det vil sige i mere end én til tre måneder – kan give en del bivirkninger. Derfor forsøger lægerne at begrænse brugen.

    Bivirkninger ved binyrebarkhormon kan f.eks. være:

    • Du tager på i vægt eller får et rundere ansigt, som dog fortager sig igen efter endt behandling.
    • Ved længere tids behandling bliver din hud varigt tyndere og mere skrøbelig, og du kan få blå mærker fra småblødninger i underhuden.
    • Ved større doser kan behandlingen også påvirke nattesøvnen.
    • Har du sukkersyge, kan dit behov for insulin blive større, og enkelte kan få forbigående tegn på sukkersyge under behandlingen.

    Risiko for osteoporose

    En anden bivirkning er, at binyrebarkhormon fører til knogletab og derfor er forbundet med en øget risiko for at udvikle osteoporose (knogleskørhed). Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du tager et kalk- og D-vitamin tilskud, hvis du er i længerevarende behandling med binyrebarkhormon. Tilskuddet kan ofte ikke forebygge osteoporose alene, men det kan nedsætte noget af knogletabet.

    Det vil ofte være nødvendigt at få foretaget en DEXA-skanning (knogleskanning), som gør det muligt at vurdere risikoen for osteoporose og konstatere allerede udviklet osteoporose. Afhængigt af resultatet af DEXA-skanningen kan behandling med et bisfosfonat (f.eks. alendronat) eller anden osteoporose-medicin komme på tale for at forebygge yderligere knogletab.

    Læs mere om osteoporose

  • Psykologiske bivirkninger ved binyrebarkhormon

    Psykologiske bivirkninger ved binyrebarkhormon kan være lige så almindelige som f.eks. øget vægt, skrøbelig hud og knogletab. Faktisk oplever 1-10 procent af brugerne mentale symptomer i form af forbigående lettere depression. Derfor skal der udvises særlig forsigtighed med binyrebarkhormon, hvis du har en psykisk lidelse i forvejen.

    Udtalte psykiske påvirkninger ses sjældent, og risikoen er størst ved højdosisbehandling med binyrebarkhormon(svarende til over 60 mg Prednisolon dagligt) og hos ældre mennesker.

    Hvad kan du selv være opmærksom på ved binyrebarkhormon-behandling?

    • Er der en løbende drøftelse mellem dig og din behandler af de positive og negative sider ved din binyrebarkhormon-behandling?
    • Er du selv og dine nærmeste bekendt med risikoen for psykiske bivirkninger ved binyrebarkhormon? Dine pårørende kan være vigtige ressourcer i forhold til at observere og handle på eventuelle bivirkninger.
    • Oplever du ændringer i dit humør, din hukommelse, dine tanker eller din adfærd?

    Hvad gør du, hvis du oplever psykiske bivirkninger?

    Opsøg din læge og informer om dine bivirkninger. Det giver lægen mulighed for at tage stilling til, om behandlingen med binyrebarkhormon bør fortsætte, nedtrappes eller afbrydes. Lav ikke ændringer i din behandling uden samråd med lægen.

    Hvis det er nødvendigt, kan du blive henvist til en psykiater og/eller behandles medicinsk. Beroligende, angstdæmpende, antipsykotisk eller antidepressiv medicin kan være relevant, hvis du oplever vedvarende symptomer.

Senest opdateret 24.02.2016