Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Hjem
  • Viden
  • Behandling
  • Medicin

Binyrebarkhormon ved gigt

Binyrebarkhormon er et lægemiddel, der hurtigt og effektivt dæmper gigtbetændelse hos mennesker med autoimmune gigtsygdomme.

Senest opdateret 10.06.2026

Fakta om binyrebarkhormon ved gigt

  • Virker hurtigt – ofte inden for timer til få dage
  • Dæmper smerte, hævelse og stivhed
  • Bruges typisk i kortere perioder
  • Gives som tabletter eller indsprøjtning
  • Kræver ofte gradvis nedtrapning

Hvad er binyrebarkhormon?

Binyrebarkhormon produceres naturligt i binyrerne og er bl.a. med til at regulere stofskifte og immunsystem. Binyrebarkhormon bruges til at behandle inflammatoriske gigt- og bindevævssygdomme.

Binyrebarkhormon kan gives som:

  • Tabletter
  • Indsprøjtning i et angrebet led
  • Indsprøjtning i en muskel
  • Direkte i en blodåre

Hvordan virker binyrebarkhormon i kroppen?

Binyrebarkhormon virker i kroppen ved at:

  • Dæmpe immunsystemets aktivitet og kroppens forsvarsreaktioner
  • Mindske inflammation i blandt andet led, bindevæv og hud
  • Reducere symptomer som smerte, hævelse og rødme
  • Begrænse overreaktioner ved autoimmune sygdomme

Hvornår bruges binyrebarkhormon ved gigt?

Binyrebarkhormon anvendes til behandling af en række inflammatoriske gigtsygdomme og bindevævssygdomme. Når du starter i behandling med binyrebarkhormon, kan du forvente at mærke en effekt allerede efter timer til få dage.

Virkningen viser sig ved:

  • Mindre smerte
  • Mindre hævelse
  • Mindre stivhed
  • Øget velvære og mindre træthed

På grund af risikoen for bivirkninger anvendes binyrebarkhormon typisk i kortere perioder – for eksempel i starten af sygdomsforløbet ved leddegigt, hvor inflammationen skal under kontrol hurtigst muligt, mens du venter på effekten af et langsomtvirkende medicin som methotrexat/MTX.

Hvordan gives binyrebarkhormon?

Binyrebarkhormon kan gives som tabletter, indsprøjtning direkte i de angrebne led, i en muskel eller direkte i en blodåre.

Binyrebarkhormon kan gives som tabletter, indsprøjtning direkte i de angrebne led, i en muskel eller direkte i en blodåre.

Prednisolon – binyrebarkhormon som tabletter

Binyrebarkhormon omtales ofte som Prednisolon, som er tabletbehandling.

Prednisolon virker som regel inden for 1–2 døgn og kan hurtigt lindre:

  • Smerter
  • Hævelse
  • Stivhed

Indsprøjtninger med binyrebarkhormon

Indsprøjtning i led

I den tidlige fase af sygdommen vil du ofte kortvarigt få binyrebarkhormon. Når indsprøjtningen gives direkte i et led, er behandlingen målrettet og har en begrænset virkning på resten af din krop.

Indsprøjtning i muskel eller blodåre

Har du behov for en særligt hurtig eller kraftig virkning, kan binyrebarkhormon også gives i en muskel eller direkte i en blodåre. Det gør man især, hvis du får tegn på gigtbetændelse i indre organer eller i blodkar.

Blokade

Binyrebarkhormon kan også gives som indsprøjtning langs sener eller i slimsække med gigtbetændelse. Her kaldes indsprøjtningen ofte en blokade.

Hvad skal du være opmærksom på?

Din naturlige hormonbalance bliver forstyrret, når du får tilført binyrebarkhormon udefra. Det kan vare i flere måneder efter, du har afsluttet behandlingen.

Derfor er det vigtigt:

  • Ikke at stoppe behandlingen brat
  • At trappe langsomt ned i samråd med lægen

Hvis du skal opereres, gives i nogle tilfælde en forhøjet dosis binyrebarkhormon (steroidparaply) inden operationen. Årsagen er, at din egen produktion af binyrebarkhormon kan være nedsat og derfor ikke er tilstrækkelig i forbindelse med en operation.

Hvis du går til en ny læge eller skal behandles på et hospital, skal du derfor altid fortælle, at du er – eller har været – i behandling med binyrebarkhormon.

Få personlig rådgivning, når spørgsmålene melder sig

Du står ikke alene som medlem af Gigtforeningen. Tal med rådgivere, der lytter, guider og hjælper dig videre i hverdagen med gigt.

Bliv medlem

Hvilke bivirkninger kan binyrebarkhormon give?

Længerevarende behandling med binyrebarkhormon (over 1–3 måneder) kan give en del bivirkninger. Derfor forsøger lægerne at begrænse brugen. Du kan se den samlede oversigt over bivirkninger i indlægssedlen, som ligger i medicinpakningen.

Bivirkninger ved indsprøjtning

  • Irritation ved indstiksstedet
  • Ændret hudfarve omkring indstiksstedet
  • Tab af fedt i underhuden ved indstiksstedet

Bivirkninger ved tabletter (Prednisolon)

Ved doser under 7,5 mg dagligt er der som regel få bivirkninger. Hyppigheden af bivirkninger stiger, jo større dosis du får, og jo længere tid du er i behandling.

Eksempler på bivirkninger

  • Ændret udseende med et rundere ansigt og en anderledes fedtfordeling på kroppen.
  • Uren hud. Efter lang tids behandling kan huden også blive tynd og skør med tilbøjelighed til små blødninger og overfladiske små sår.
  • De fleste får øget appetit og kan som følge heraf stige i vægt.
  • Nogle føler sig opstemte, rastløse og har svært ved at sove, mens andre bliver trætte og nedtrykte.
  • Indholdet af kalk i knoglerne bliver mindre. Det øger risikoen for knogleskørhed og knoglebrud. Du skal derfor drøfte forebyggende behandling for knogleskørhed med din læge.
  • Modstandskraften over for infektioner kan blive nedsat. Samtidig dæmper det symptomerne på en eventuel infektion. Du skal derfor være opmærksom også på lette symptomer på infektion og reagere på disse.
  • Menstruationsforstyrrelser.
  • Blodsukkeret kan stige.
  • Forhøjet blodtryk og hævede ben.
  • Efter lang tids behandling kan man risikere at få grå eller grøn stær
  • Sure opstød ved tabletbehandling.
  • Binyrebarksvigt, hvor ens egen produktion af hormoner fra binyrerne er utilstrækkelig.

Gode råd under behandling

Tal med din læge

Tal løbende med din læge om både positive og negative sider ved din binyrebarkhormon-behandling.

Vær opmærksom på psykiske bivirkninger

Dine pårørende er vigtige i forhold til at observere og reagere på eventuelle bivirkninger.

Reagér på ændringer

Fortæl din læge, hvis du oplever ændringer i:

  • Humør
  • Hukommelse
  • Tanker eller adfærd

Forholdsregler når du er i behandling med binyrebarkhormon

Vaccination

Kan gives efter aftale med din læge.

Rejser

Kontakt dit rejseforsikringsselskab før, du rejser til udlandet, hvis du for nylig har fået indsprøjtning med binyrebarkhormon.

Graviditet og amning

Kan anvendes efter aftale med din læge.

Alkohol

Der er ingen særlige forholdsregler om alkohol, når du tager binyrebarkhormon.

Hospitalsbesøg

Husk altid at fortælle, at du er i behandling med binyrebarkhormon.

Kan anden medicin påvirke binyrebarkhormon?

Medicin du bør undgå

Du bør ikke tage fast medicin med acetylsalicylsyre eller NSAID, så længe du er i behandling med binyrebarkhormon. Det er f.eks. Kodimagnyl, Albyl, Treo, Magnyl, Ibuprofen og Bonyl.

Medicin med acetylsalicylsyre eller NSAID øger risikoen for mavesår, og risikoen forværres, hvis du samtidig er i behandling med binyrebarkhormon. Hvis du ikke kan undgå at tage medicin med acetylsalicylsyre, er det vigtigt, at du samtidig får medicin mod mavesår af din læge.

Medicin du må tage

  • Smertestillende medicin som Pinex, Pamol og Panodil.
  • P-piller.
  • Medicin mod diabetes.
  • Medicin mod forhøjet blodtryk.

Tal altid med din læge eller reumatolog, hvis du er er i tvivl.

Fagansvarlig

Henrik Skjødt

Henrik Skjødt

Reumatolog i Rådgivningen

Mere om Henrik
Gigtforsker sidder ved ultralydsscanner og skærm på hospital.

Gør forskning mulig

Vær med til at udvikle ny viden og bedre behandlinger ved at støtte gigtforskningen.

Hver gang forskningen tager et skridt frem, betyder det mindre smerte, mere bevægelse og en bedre hverdag for et menneske med gigt. Den udvikling sker kun, fordi nogen vælger at støtte.
Når nogen – som dig – vælger at gøre en forskel.

Din støtte er ikke bare et tal i et budget. Den bliver til håb, fremskridt og livskvalitet for mennesker med gigt.

Støt forskningen

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Kontakt os
  • Om os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Bliv erhvervspartner
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning

Om vores indhold