Binyrebarkhormon (Prednisolon) mod gigt – virkning og anvendelse

Hvad er Binyrebarkhormon?

Binyrebarkhormon er et hurtigtvirkende betændelsesdæmpende lægemiddel, der bl.a. bruges til behandling af inflammatoriske gigtsygdomme. Binyrebarkhormon kendes også som Prednisolon, som er et kunstigt fremstillet binyrebarkhormon. Du har måske også hørt det omtalt som eller steroider (kortikosteroider) eller en blokade. Binyrebarkhormoner produceres naturligt i binyrerne og er bl.a. med til at regulere stofskiftet og vores immunsystem. Binyrebarkhormoner kan både gives som tabletbehandling eller som indsprøjtning.

Binyrebarkhormon mod gigt

Binyrebarkhormon bliver brugt i behandlingen af en række inflammatoriske gigtsygdomme og bindevævssygdomme. Binyrebarkhormon virker hurtigt mod gigtaktiviteten. På grund af bivirkninger gives binyrebarkhormon dog typisk kun i begrænsede perioder – f.eks. i starten af sygdomsforløbet, hvor gigtbetændelsen hurtigst muligt skal under kontrol, mens du venter på effekten af et langsomtvirkende lægemiddel – f.eks. methotrexat.

Læs mere om methotrexat

  • Prednisolon

    Et af de kraftigst virkende betændelsesdæmpende midler med binyrebarkhormon er Prednisolon. Det virker i løbet af 1-2 døgn, og det føles ofte ved leddegigt som en stor lettelse at smerterne aftager, ledhævelsen falder og stivheden i leddene mindskes. Prednisolon bliver i nogle tilfælde givet som tabletter, men kan også gives som indsprøjtning direkte i angrebne led, i en muskel eller direkte i en blodåre.

  • Indsprøjtninger direkte i leddet

    I den tidlige sygdomsfase vil du ofte kortvarigt få binyrebarkhormon. Når stoffet bliver indsprøjtet direkte i et af dine led, bliver leddet behandlet målrettet og med en begrænset virkning på resten af din krop.

    Hvis der er behov for en særligt hurtig eller kraftig virkning, kan binyrebarkhormon også gives i en blodåre eller i en muskel. Det bliver især brugt, hvis du får tegn på gigtbetændelse i et indre organ eller i blodkarrene.

    Binyrebarkhormon kan også gives som indsprøjtning langs sener eller i slimsække med gigtbetændelse. Her kaldes indsprøjtningen ofte ’en blokade’.

  • Vær varsom med binyrebarkhormon

    Din naturlige hormonbalance bliver forstyrret, når du får tilført binyrebarkhormon udefra. Dit eget beredskab – immunforsvaret – kan så være svækket, hvis du bliver udsat for en infektion.

    Hvis du skal opereres og er i binyrebarkhormon-behandling, gives i nogle tilfælde en såkaldt ’steroidparaply’, dvs. en forhøjet dosis binyrebarkhormon i forbindelse med operationen. Grunden til det er, at din egen binyrebarkhormon produktion kan være nedsat, og derfor ikke tilstrækkelig i forbindelse med kroppens normale reaktion ved operation.

    Hvis du går til en fremmed læge eller skal behandles på et hospital, skal du derfor altid gøre opmærksom på, at du er – eller har været – i behandling med binyrebarkhormon. Din hormonbalance kan være forstyrret i flere måneder efter behandlingens ophør, og det kan derfor være farligt brat at stoppe en længerevarende Prednisolon-behandling. Dosis skal altid gradvist trappes ned.

    Er du i langtidsbehandling, kan lægen udlevere et kort, som informerer om, at du er i behandling med binyrebarkhormon – i tilfælde af at du bliver udsat for en ulykke og ikke selv kan oplyse det.

    Er binyrebarkhormon farligt? Nej, i små doser er binyrebarkhormon ikke farligt, men midlet kan have en lang række bivirkninger ved større og langvarige behandlinger, som den behandlende læge belyser og imødegår.

  • Binyrebarkhormon bivirkninger (fysiske)

    Længerevarende behandling med binyrebarkhormon – det vil sige i mere end én til tre måneder – kan give en del bivirkninger. Derfor forsøger lægerne at begrænse brugen. Der kan også opstå forbigående bivirkninger ved indsprøjtninger med binyrebarkhormon.

    Binyrebarkhormon i tabletform (Ltd)

    Ved små doser under 10 mg dagligt er der få bivirkninger. Ved større doser gennem længere tid kan du opleve flere bivirkninger:

    • Man kan få et ændret udseende med et rundere ansigt og en anderledes fedtfordeling på kroppen.
    • Huden kan blive uren. Efter lang tids behandling kan den også blive tynd og skør med tilbøjelighed til små blødninger og overfladiske små sår.
    • De fleste får øget appetit og kan som følge heraf stige i vægt.
    • Nogle føler sig opstemte, rastløse og har svært ved at sove, mens andre føler sig trætte og nedtrykte.
    • Indholdet af kalk i knoglerne bliver mindre. Det øger risikoen for knogleskørhed og knoglebrud. Du skal derfor drøfte forebyggende behandling for knogleskørhed med din læge.
    • Modstandskraften over for infektioner kan blive nedsat. Samtidig dæmpes symptomerne på en eventuel infektion. Du skal derfor være opmærksom på også lette symptomer på infektion, og reagere på disse.
    • Menstruationsforstyrrelser kan ses.
    • Blodsukkeret kan have en tendens til at stige.
    • Forhøjet blodtryk og hævede ben kan forekomme.
    • Øget risiko for grå eller grøn stær.

    Binyrebarkhormon indsprøjtning

    Mange oplever ikke bivirkninger ved enkeltstående indsprøjtninger med binyrebarkhormon. I de første døgn efter indsprøjtningen vil nogle dog opleve:

    • Rødme, varme af huden i ansigtet
    • Øget svedtendens
    • Psykisk opstemthed, rastløshed, søvnløshed

    Generne vil være forbigående.

    Øvrige bivirkninger kan være:

    • Blodsukkeret kan have en tendens til at stige. Hvis du har diabetes, anbefaler vi derfor, at du holder ekstra godt øje med blodsukkeret
    • Menstruationsforstyrrelser

    Ved hyppige indsprøjtninger med binyrebarkhormon kan der ses samme bivirkninger som ved tabletbehandling med binyrebarkhormon.

    Risiko for osteoporose

    En anden bivirkning er, at binyrebarkhormon fører til knogletab og derfor er forbundet med en øget risiko for at udvikle osteoporose (knogleskørhed). Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du tager et kalk- og D-vitamin tilskud, hvis du er i længerevarende behandling med binyrebarkhormon. Tilskuddet kan ofte ikke forebygge osteoporose alene, men det kan nedsætte noget af knogletabet.

    Det vil ofte være nødvendigt at få foretaget en DEXA-skanning (knogleskanning), som gør det muligt at vurdere risikoen for osteoporose og konstatere allerede udviklet osteoporose. Afhængigt af resultatet af DEXA-skanningen kan behandling med et bisfosfonat (f.eks. alendronat) eller anden osteoporose-medicin komme på tale for at forebygge yderligere knogletab.

    Læs mere om osteoporose

  • Binyrebarkhormon bivirkninger (psykologiske)

    Psykologiske bivirkninger ved binyrebarkhormon kan være lige så almindelige som f.eks. øget vægt, skrøbelig hud og knogletab. Faktisk oplever 1-10 procent af brugerne mentale symptomer i form af forbigående lettere depression. Derfor skal der udvises særlig forsigtighed med binyrebarkhormon, hvis du har en psykisk lidelse i forvejen.

    Udtalte psykiske påvirkninger ses sjældent, og risikoen er størst ved højdosisbehandling med binyrebarkhormon (svarende til over 60 mg Prednisolon dagligt) og hos ældre mennesker.

    Hvis du oplever psykiske bivirkninger, bør du opsøge din læge og informere om dine bivirkninger. Det giver lægen mulighed for at tage stilling til, om behandlingen med binyrebarkhormon bør fortsætte, nedtrappes eller afbrydes. Lav ikke ændringer i din behandling uden samråd med lægen.

    Hvad kan du selv være opmærksom på ved binyrebarkhormon-behandling?

    • Er der en løbende drøftelse mellem dig og din behandler af de positive og negative sider ved din binyrebarkhormon-behandling?
    • Er du selv og dine nærmeste bekendt med risikoen for psykiske bivirkninger ved binyrebarkhormon? Dine pårørende kan være vigtige ressourcer i forhold til at observere og handle på eventuelle bivirkninger.
    • Oplever du ændringer i dit humør, din hukommelse, dine tanker eller din adfærd?
  • Forholdsregler når du er i behandling med binyrebarkhormon

    Vaccination

    Vaccination kan gives efter aftale med din læge.

    Rejser

    Vi anbefaler, at du kontakter dit rejseforsikringsselskab forud for udlandsrejser, hvis du for nylig har modtaget behandling med binyrebarkhormonindsprøjtning.

    Graviditet og amning

    Kan anvendes efter aftale med din læge.

    Alkohol

    Der er ingen specielle forholdsregler om alkohol, når du tager binyrebarkhormon.

    Hospitalsbesøg

    Husk altid at oplyse, at du er i behandling med binyrebarkhormon.

    Hvis du får anden medicin udover binyrebarkhormon?

    Når du er i behandling med binyrebarkhormon, bør du rådføre dig med din læge om samtidig behandling med NSAID og salicylsyre-holdig medicin, da det kan øge risikoen for udvikling af mavesår. Disse præparater er f.eks. Kodimagnyl, Albyl, Treo, Magnyl, Ibuprofen, Bonyl (naproxen og Voltaren (diklofenak). Hvis dette ikke kan undgås, bør du modtage mavesår-forebyggende medicin af din læge.

    Det er dog ok at tage smertestillende medicin som Pinex, Pamol og Panodil, p-piller, diabetesmedicin, kolesterol-medicin samt medicin mod forhøjet blodtryk.

    Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl, kontakt da din læge.

Senest opdateret 19.01.2023