Rygning er ikke godt for gigt – derfor bør du undgå det

Rygning har en betydning for en række gigtsygdomme. Hvis du ryger, stiger din risiko for at få gigt. Rygning kan muligvis også forværre din gigtsygdom. Overvejer du rygestop, er der forskellige muligheder for hjælp og støtte. 

Rygning og leddegigt

Hvis du ryger, har du en større risiko for at udvikle leddegigt, end hvis du ikke ryger. Hvis du allerede har leddegigt, vil rygning kunne forværre din sygdom og behandling. Du har tilmed en større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Hvis du har leddegigt har du i forvejen en større risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Rygning og knogleskørhed

Hvis du ryger, taber du mere knoglemasse end mennesker, der ikke ryger. Derfor vil du som ryger have større risiko for at få knogleskørhed.

Rygning og lupus (SLE)

Ved systemisk lupus (SLE) kan rygning forværre din sygdom og behandling. Rygning øger desuden risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme og lungekræft. Når du har lupus, har du i forvejen en større risiko for hjerte-kar-sygdomme og lungekræft end andre.

Hvis du har lupus, har du derfor endnu mere gavn af ikke at ryge.

Rygning er desuden en risikofaktor, der medvirker til udvikling af lupus.

Få hjælp og støtte til rygestop

Ifølge Sundhedsstyrelsen bliver 20–30 procent røgfrie, hvis de får hjælp, mens kun fire procent har succes med at undvære tobakken, hvis står alene med rygestoppet. Vi har nedenunder samlet forskellige rygstoptilbud, som kan støtte dig i din beslutning.

  • Telefonrådgivning

    Stoplinjen er et telefonisk rygestoptilbud til alle danskere. Tilbuddet er etableret som et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Sundheds- og Ældreministeriet og Københavns Kommune.

    • Du kan ringe til Stoplinjen og tale med en person, der er uddannet i at rådgive om rygestop. Al rådgivning er gratis, og du kan være anonym.
    • Stoplinjen har overblik over de enkelte kommuners rygestoptilbud.
    • Ring til Stoplinjen på tlf. 80 31 31 31 mandag–torsdag, kl. 10–20 og fredag kl. 10–16
    • Sender du en sms med teksten ”rygestop” til 1231, bliver du ringet op af en medarbejder, som kan hjælpe dig videre.
  • Rygestopkurser

    Rygestopkurser retter sig mod dig, der ønsker hjælp til at stoppe med at ryge, men synes at fællesskabet med andre i samme situation er motiverende. Stort set alle landets kommuner tilbyder gratis rygestopkurser, ligesom de fleste apoteker.

    • Stoplinjens hjemmeside kan du se, om din kommune eller dit lokale apotek udbyder kurser. Her finder du også information om apotekernes tilbud
    • Et rygestopkursus strækker sig over halvanden måned. Kurset forbereder dig på rygestoppet og støtter dig efterfølgende i at fastholde stoppet.
    • Kurset ledes af en rådgiver, som giver dig værktøjer til at komme igennem dit rygestop, holde vægten og fortsætte dit røgfrie liv. Det er essentielt for udbyttet, at du støtter andre og deler ud af dine erfaringer.
    • Nogle kommuner og apoteker tilbyder også individuel rygestoprådgivning med nogenlunde samme indhold.
  • Digital støtte

    Et rygestop betyder ikke nødvendigvis, at du skal ringe til nogen eller sidde ansigt til ansigt med en rådgiver. Der findes en række digitale værktøjer, som støtter dit rygestop. De er gratis at downloade og benytte.

    • "E-kvit" er en app udviklet af Danmarks Apotekerforening, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Med en profil på e-kvit får du løbende støttende sms’er og e-mails, ligesom du kan se videoer, hvor andre deler deres erfaringer og råd til rygestoppet.
    • "XHALE" er en app målrettet personer under 25 år. Foruden sms- og e-mail-services kan du finde øvelser, videoer og blogs på www.XHALE.dk.
  • Rygestopmedicin

    Der findes flere forskellige typer rygestopmedicin og nikotinprodukter, som virker ved at mindske dine nikotin-abstinenser – og dermed gør det lettere for dig at kvitte cigaretterne.

    • Nikotinprodukter fås i håndkøb, mens rygestopmedicin er receptpligtig. Det har vist sig, at chancen for at blive røgfri er størst, hvis man kombinerer nikotinprodukter eller rygestopmedicin med rygestoprådgivning, men nikotinprodukter og rygestopmedicin er også effektive i sig selv.
    • Nogle kommuner yder tilskud til nikotinprodukter og rygestopmedicin, hvis du samtidig deltager i et rygestopforløb.
    • Rygestopmedicin og nikotinprodukter må højst anvendes et halvt år i træk. Du bør søge råd om, hvordan de skal bruges hos den kommunale rygestoprådgiver eller på apoteket.
  • Alternativ behandling

    Nogle tidligere rygere har gode erfaringer med at gøre brug af alternative metoder til at få bugt med rygetrangen.

    • Hypnose og akupunktur er de mest brugte metoder.
    • Sundhedsstyrelsen vurderer imidlertid, at de alternative metoder ikke er tilstrækkeligt dokumenterede, og anbefaler dem derfor ikke.
  • Hvad med E-cigaretter?

    Da der hersker betydelig usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af brugen af e-cigaretter, både med og uden nikotin, og især på langt sigt, fraråder Sundhedsstyrelsen, at du bruger e-cigaretter både som erstatning for almindelig tobak og som rygeafvænning. Desuden mangler der viden om, hvordan e-cigaretternes emission (udslip) påvirker dem, der udsættes for det. Det gælder især for gravide og børn, hvorfor e-cigaretter så vidt muligt ikke bør bruges indendørs eller i nærheden af børn og gravide.

  • Vil du vide mere?


    Ønsker du mere viden om rygestop og rygestoptilbud kan du læse pjecen ”Rygestopguide”, som ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her finder du også filmen ”Et godt liv uden røg”, hvor tidligere rygere deler ud af deres erfaringer med rygning og rygestop.

    Kilder: Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Stoplinjen, Apotekerne og min.medicin.dk

Senest opdateret 11.12.2017