Månedens tal om gigt 2023

Hver måned sætter vi fokus på et tal. Tallet kan være fra vores brugerpanel med mennesker med gigt eller fra en undersøgelse om mennesker med gigt.

Her finder du månedens tal om gigt fra 2023.

Se månedens tal om gigt fra 2024

Vis alle Skjul alle

Månedens tal december 2023

63 % manglede nogen af spejle sig i, da gigtdiagnosen var ny

Hvor går man hen, når man lige har fået en gigtdiagnose, og man kan mærke, at livet på en række områder måske aldrig bliver det samme? På det tidspunkt, hvor smerterne måske er overvældende, behandlingen endnu ikke er tilpasset, og man slet ikke har overblik over, hvad det kommer til at betyde for familielivet, arbejdslivet og trivslen generelt.

Hele 63 procent af respondenterne i Gigtforeningens brugerpanel manglede nogen at spejle sig i, da deres diagnose var ny. Derudover ved vi fra Gigtforeningens rådgivning, at usikkerheden og følelsen af at være ny med gigt kan opstå igen, når sygdommen bliver værre eller giver nye udfordringer.

Gigtforeningens rådgivning - vi kan hjælpe dig videre

Blandet andet derfor har Gigtforeningen netop åbnet universet Ny med gigt, hvor nydiagnosticerede kan få viden om den situation, de nu står i. Der er både vejledning fra andre med gigt og fra fagpersoner.

I Gigtforeningens brugerpanel svarede 25% også, at de manglede at kunne tale med en anden med gigt, da de fik deres diagnose. I universet Ny med gigt kan man få en samtalemakker – en mulighed for at tale med en anden, der har stået dér i usikkerheden og som er kommet lidt videre.

Samtalemakkere - få en at tale med

Det er ellers oplagt at gå til læger og andet sundhedspersonale med sine spørgsmål, men sundhedsvæsnet er presset, og som patient kan det været svært at få sammenhængende vejledning.

Derfor arbejder Gigtforeningen for, at alle med en kronisk gigtsygdom skal have ret til at mødes med deres praktiserende læge én gang om året og få en samtale om det, som er vigtigst for patienten lige nu. Ikke bare den enkelt diagnose, men den samlede livssituation.

Læs mere om dagen hvor Gigtforeningen overrakte sundhedsministeren 32.965 underskrifter, for retten til en årlig helhedssamtale.

Kilde

Tallene stammer fra en undersøgelse i Gigtforeningens brugerpanel i maj 2021. Der var 955 respondenter som besvarede undersøgelsen helt eller delvist.
Månedens tal november 2023
Kun 32 kommuner tilbyder målrettet træning mod artrose

Artrose i knæ eller hofte kan have store konsekvenser for det enkelte menneske. Smerter og nedsat funktion kan gøre det svært at tage aktiv del i hverdagslivet og nedsætte livskvaliteten, give sygedage og være årsag til, at man må forlade arbejdsmarkedet inden pensionsalderen.

Heldigvis ved vi, hvad der virker.

Den rette træning og patientuddannelse kan mindske smerterne og forbedre kroppens funktionsniveau. Og ikke nok med gevinsten for det enkelte menneske, så har beregninger fra Kraka Advisory vist, at tilbuddet også rent økonomisk er en god investering for de offentlige kasser. Læs mere i rapporten

Desværre skal mange med gigt selv betale, hvis de vil have det tilbud, der virker. En undersøgelse viser, at kun 32 ud af 77 deltagende kommuner har kommunalt tilbud om målrettet træning til mennesker med artrose. Undersøgelsen er lavet af Kantar Public for Gigtforeningen i 2023, og det er ikke første gang, vi spørger kommuner til deres tilbud. Samme undersøgelse blev lavet i 2021, og her var tallene tæt på identiske med i dag. Her var der tilbud om træning og patientuddannelse i 34 ud af 74 deltagende kommuner.

Gigtforeningen kæmper for, at alle med diagnosen knæ/hofte-artrose, skal have tilbud om gratis superviseret træning og patientuddannelse i deres kommune. For rigtig mange vil det være den bedste behandling og de kan udskyde eller måske helt undgå en operation - hvis de får sådan et forløb.

I en tid, hvor hospitalerne er under hårdt og vedvarende pres, og ventelisten på operationer er lange, på grund af manglen på sygeplejersker, er det helt afgørende, at der skrues op for forebyggelsesindsatsen i kommunerne. Så kan sygehusene fokusere på de patienter med svær artrose, hvor operation er en sidste mulighed. Det vil være til gavn for patienterne og sundhedsvæsnet.

Tidligere på året kom vi, sammen med Kommunernes Landsforening og Hjerteforeningen, med et fælles udspil til, hvordan vi kan sætte gang i udbredelsen. Læs mere i artiklen 'Gigtforeningen med i nyt udspil om fremtidens behandling af kronisk sygdom'.
- Kantar Public har i perioden 10. maj til 5. juli 2023 gennemført en undersøgelsen for Gigtforeningen.
- 77 kommuner har besvaret et spørgeskema om kommunens tilbud til mennesker med muskel- og skeletsygdom.
- En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i 2021.
  Find begge undersøgelser på vores side med analyser og rapporter
Månedens tal september 2023

Privatøkonomien afholder flere gigtpatienter fra at gå til tandlægen

Tal fra Danmarks Statistik viser, at ca. 8 % af den voksne befolkning i 2022 havde et uindfriet tandlægebehov, fordi de ikke havde råd til at gå til tandlægen. Det betyder, at de havde et behov for at skulle til tandlæge, men at de ikke kom afsted, da deres økonomi ikke kunne holde til det.

For mange mennesker med en gigtsygdom kan det være særligt vigtigt at være opmærksomme på at opretholde en god tand- og mundhygiejne. Dels fordi mundsundheden ved nogle gigtsygdomme kan påvirke gigtinflammationen, og dels fordi man kan være udfordret på at børste og rense tænder grundigt, når man har nedsat funktion eller ondt i hænder og arme.

Gigtforeningen støtter vigtig forskning omkring tandsundhed og gigt. Læs f.eks. med her: Ny forskning: Hjælper behandling af parodontitis leddegigtpatienter?

Tandlægebesøg kan være en udfordring fysisk – på grund af smerter i kæbe, skulder, nakke eller ryg – men det kan også være en stor økonomisk byrde.

Over 28 % af respondenterne i Gigtforeningens brugerpanel svarer, at deres økonomi afholder dem fra at gå til tandlægen. Det kan til dels skyldes, at gruppen allerede har haft store udgifter til tandlægebehandling i løbet af det sidste år. Blandt de 28 % har hver 3. brugt mere end 5.000 kr. i løbet af det seneste år, mens lidt mere end hver 3. har brugt mellem 1.000 og 5.000 kr. Endeligt har 17 % slet ikke brugt penge på tandlæge behandling inden for det seneste år.

Gigtforeningens medlemsblad Ledsager har i efterårsnummeret fokus på tand- og mundsundhed. Læs spændende artikler og historier – og bliv klogere på livet med gigt med LedSager.

Sundhed i munden og resten af kroppen kan hænge sammen, og derfor arbejder Gigtforeningen blandt andet for, at flere patienter med gigtsygdomme, som vi ved kan medføre til sygdom i tænderne, skal kunne få tilskud fra det offentlige til deres tandlægebehandling.

Sundhedsorganisationer: Store regninger afholder mange gigtpatienter fra vigtig tandlægebehandling - Altinget: Sundhed

Tallene er fra en spørgeskemaundersøgelse i Gigtforeningens Brugerpanel foretaget i april/maj 2023. Der var 1.349 respondenter, der besvarede undersøgelsen helt eller delvist.
Månedens tal august 2023

Mennesker med gigt vil gerne være mere fysisk aktive

Motion og bevægelse er sundt og godt for kroppen – det har de fleste hørt. Alligevel viser Sundhedsstyrelsens nye data (Danskernes Sundhed, 2021) at kun 58 % af danskerne opfylder WHOs anbefalinger til fysisk aktivitet.

Der kan være mange grunde til ikke at være fysisk aktiv. For mennesker med gigsygdomme kan dagen være præget af smerter, træthed og nedsat bevægelighed i kroppen, og det kan synes vanskeligt at finde overskuddet til at dyrke sport. For nogle kan symptomer og sygdom også være anledning til bekymring - for hvad og hvor meget træning kan kroppen tåle?

Har du ubesvarede spørgsmål i forhold til træning og motion med en gigtsygdom, så kan det være, at eksperterne her har svaret - Gigt og bevægelse: Sådan kommer du i gang og bliver ved – få eksperternes gode råd på film

For langt de fleste gigtsygdomme gælder det, at bevægelse og styrketræning er sundt, og det kan endda være med til at hjælpe på smerterne, give en bedre nattesøvn og en bedre fornemmelse i kroppen.

Er du nysgerrig på bevægelse og træning, så klik ind på vores nye træningsunivers - Bevægelse og træning – for dig med gigt

En ny undersøgelse fra Region Hovedstaden, (baseret på regionens respondenters svar i Den Nationale Sundhedsprofil) understreger, at trods de udfordringer der følger med et liv med kronisk sygdom, så er der faktisk rigtig mange mennesker, som har et ønske om at ændre deres situation og være mere fysisk aktive.

Undersøgelsen viser, at blandt de mennesker, som har kroniske smerter og karakteriserer deres fritidsaktiviteter som stillesiddende, så er der 73 %, som ønsker at være mere fysisk aktive. Tidligere undersøgelser viser, at den hyppigste årsag til kroniske smerter er muskel- og skeletsygdom. I gruppen af mennesker med diskusprolaps eller anden rygsygdom og stillesiddende fritidsaktiviteter er det 72 % som ønsker at være mere fysisk aktive, mens det er 70 % blandt mennesker med inflammatorisk gigt og stillesiddende aktiviteter i fritiden.

Vores erfaring er, at mange mennesker med gigtsygdomme er optagede af, hvordan de selv kan tage hånd om deres sundhed og reducere symptomerne fra deres sygdom. Undersøgelsen fra Region Hovedstaden giver samme indikation.

Det er ikke nødvendigvis de samme motionsformer, man finder relevante før og efter, man har fået en gigtsygdom. Og barriererne for bevægelse kan på nogle områder synes større. Det er derfor helt afgørende, at der i hele landet er tilbud om en bred vifte af motionsformer, så alle kan finde et tilbud, der passer til dem.

I Gigtforeningen arbejder vi for, at alle kommuner har tilbud om patientuddannelse og træning til mennesker med muskel- og skeletsygdom.

Over de seneste år har Gigtforeningens frivillige sørget for, at der rundt om i hele landet er tilbud om gå-fællesskaber og naturtræning for mennesker med muskel- og skeletsygdom.

Er der noget for dig? - Træn med andre – holdtræning for dig med gigt

Kilder: Danskernessundhed.dk og ”Sundhedsprofil 2021 – Sundhedsadfærd og risikofaktorer blandt borgere med kronisk sygdom”, Region Hovedstaden 2023.
Månedens tal juli 2023

Flere sygedage for mennesker med lænderygsmerter

Lænderygsmerter og rygsygdom er en stor belastning for det enkelte menneske. Smerterne kan være kroniske, eller komme og gå over tid, men når de står på, kan de gøre det svært at få hverdagen til at hænge sammen. Smerterne kan betyde, at man ikke kan udføre sig arbejde, at man må melde fra til sociale aktiviteter og at daglige gøremål, som indkøb og opvask, kan være uoverstigelige projekter.

Ser vi på hele befolkningen er lænderygsmerter et af de sygdomskomplekser, som ikke kan overses.

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde tidligere på året nye tal som viste, at mennesker med lænderygsmerter har næsten 3 mio. ekstra sygedage (og det er alene når man kigger på langtidssygefraværet) og over 3,5 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge.

I en stor undersøgelse foretaget af forskningsinstitutionen VIVE, for Gigtforeningen, fortæller mennesker med rygsygdom/rygsmerter om forløb, som går på tværs af forskellige aktører i sundhedsvæsnet. 58 % af respondenterne med rygsygdom/lænderygsmerter siger, at de ikke får de relevante tilbud og behandling for deres sygdom og 31 % siger, at de ikke ved hvem de skal kontakte med spørgsmål om deres sygdom.

Så du med, da Gigtforeningen samlede tre eksperter på rygområdet? Se eller gense liveudsendelsen om smerter i ryggen

I Gigtforeningen arbejder vi for, at endnu flere tilbydes den nødvendige forebyggende og rehabiliterende indsats. Helt konkret mener vi, at mennesker med langvarige lænderygsmerter skal have tilbud som bl.a. indeholder patientuddannelse og træning. Det uanset hvilken kommune de bor i.

Analyser foretaget for Gigtforeningen viser, at der er et stort uindfriet potentiale i træning og patientuddannelse. God forretning for kommuner at investere i GLA:D-træning og lignende patientforløb

Kilder: ”Sygdomsbyrden i Danmark- sygdomme 2022”, Sundhedsstyrelsen 2023. ”Udredning og behandling af gigt - En undersøgelse af sammenhæng i gigtpatienters udrednings- og behandlingsforløb”, VIVE 2023

Find rapporten her: Ny VIVE-rapport: Gigtpatienter overladt til sig selv
Månedens tal juni 2023

Mennesker med rygsygdom eller tilbagevendende rygsmerter mangler hjælp

Alt for mange mennesker lever et liv med smerter i ryggen, som vender tilbage gang på gang, eller en egentlig rygsygdom. Rygproblemerne kan gøre det svært at passe sit arbejde, tage vare på familien og i det hele taget gøre de ting som giver hverdagen værdi.

Sundhedsstyrelsen anslår i en ny publikation, at gruppen af mennesker med lænderygsmerter omhandler næsten en million mennesker. Men selvom problemet er så udbredt, og regionerne i mange år har haft forløbsprogrammer, som beskriver, hvordan patienternes vej gennem systemet bør foregå, så svarer kun 13 % af respondenterne med en rygsygdom i en ny undersøgelse, at de får de relevante tilbud og behandlinger. Undersøgelsen er foretaget af VIVE for Gigtforeningen.

I undersøgelsen beskriver mennesker med rygsygdom, hvordan de ryger ud og ind af behandlingsforløb, og hvordan de selv forsøger at identificere og opsøge behandlere i sundhedsvæsenet.

Sundhedsstyrelsens nye publikation – Sygdomsbyrden i Danmark 2022 - understreger problemets omfang: Mennesker med lænderygsmerter har næsten tre millioner ekstra sygedage fra deres arbejde hvert år. Hertil kommer ca. 3,5 million ekstra kontakter til alment praktiserende læge. Den praktiserende læge kan for mange med rygsmerter være det rette bindeled (det nævner flere patienter i undersøgelsen fra VIVE), men de praktiserende læger skal også have det rette behandlingstilbud at henvise patienterne til.

Der er gode takter rundt omkring i landet og flere kommuner har tilbud om f.eks. træning og patientuddannelse, men som undersøgelsen fra VIVE understreger, er der alt for mange mennesker, som ikke får det, de har brug for.

I Gigtforeningen arbejder vi for, at mennesker med rygsygdom og rygsmerter modtager samme gode behandling, uanset hvor i landet de bor.

Bag om undersøgelsen
Gigtforeningen har i perioden 16.-24. januar 2023 foretaget en undersøgelse i Gigtforeningens Brugerpanel. Undersøgelsen er udsendt til 1355 personer, og besvaret (helt eller delvist) af 938 personer. 419 af respondenterne er henvist til vederlagsfri fysioterapi i 2022 eller tidligere, og 132 her af, fik i slutningen af 2022 aflyst eller udsat tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi med den grund, at den årlige økonomiske bevilling var brugt op.
Månedens tal april 2023

Gigtpatienter svigtes i et sundhedsvæsen uden sammenhæng

Selv den mest ressourcestærke gigtpatient risikerer at fare vild i sin rejse fra den ene ende af sundhedsvæsenet til den anden. Det viser en ny kortlægning, som det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har lavet for Gigtforeningen.

Undersøgelsen viser, at patienterne i høj grad selv må tage ansvar for at holde styr på aftaler og information, viderebringe information mellem fagpersoner og sikre relationen til fagpersoner undervejs i deres udrednings- og behandlingsforløb. Blandt respondenterne med inflammatorisk gigt svarer 61 %, at de selv har måttet koordinere med behandlere i forhold til, hvad der skal ske i deres forløb, og 45 % oplever, at de selv bærer ansvaret for deres udrednings- og/eller behandlingsforløb.

At være inddraget i sit udrednings- og behandlingsforløb er vigtigt for mange, men decideret at føle, at man bærer ansvaret, kan være en stor belastning. 1 ud af 5 med en inflammatorisk gigtsygdom svarer da også, at de i høj grad oplever at være belastet af at skulle koordinere med fagpersoner.

Sammenhæng skal være en rettighed

Gigtforeningen har i lang tid råbt højt om, at der er brug for bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet. Når knap halvdelen af dem med inflammatorisk gigtsygdom siger, at de oplever, de selv står med ansvaret for deres udrednings- og behandlingsforløb, så er der et klart spørgsmål, der skal stilles: Gør vores sundhedsvæsen det godt nok i forhold til at hjælpe og støtte disse patienter?

Sammenhæng skal være en rettighed for patienten. Derfor foreslår vi i Gigtforeningen konkret en årlig helhedssamtale til patienter med kronisk sygdom, hvor formålet med samtalen er at se det hele menneske og binde forløb på tværs af sundhedsvæsenet bedre sammen. Mere end 28.000 har allerede skrevet under – det kan du også gøre!

Hvis vi kan skabe bedre overblik og sammenhæng for patienten, kan vi også komme mange problemer i forkøbet. Uden sammenhæng halser vi hele tiden bagefter, og det taber både patienterne og sundhedsvæsenet på.

Kilde: ”Udredning og behandling af gigt. En undersøgelse af sammenhæng i gigtpatienters udrednings- og behandlingsforløb”, VIVE. Kortlægningen består af en litteraturgennemgang, en række interviews med patienter og fagpersoner samt en spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 600 gigtpatienter.

Bag om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget i Gigtforeningens Brugerpanel i oktober 2022. 936 respondenter har besvaret undersøgelsen helt eller delvist. I spørgsmålene omkring erfaringer med metoder til at reducere behovet for varme, er de angivne procenter en sammenlægning af personer der har erklæret sig ”enig” eller ”meget enig” i udsagnet om at metoden gør dem mindre afhængige af varme.
Månedens tal februar 2023

Konsekvenser af aflyst eller udsat vederlagsfri fysioterapi i slutningen af 2022

For mange mennesker med gigt er fysioterapi en vigtig del af behandlingen. Fysioterapi kan fastholde eller forbedre funktionsevnen og derfor betyde, at det enkelte menneske får bedre forudsætninger for at leve et godt liv med deres sygdom.

Du kan læse mere om fysioterapeutisk behandling af gigtsygdomme her: Fysioterapi og tilskud

Efter nogle snævre kriterier, kan nogle mennesker med gigt tildeles vederlagsfri (det vil sige gratis) fysioterapi og hvert år afsættes der en økonomisk ramme, som det offentlige kan bruge til dette formål.

Desværre er der nu sket det - flere år i træk – at pengene er brugt op allerede inden årets udgang, og derfor var der igen i 2022 patienter, som fik aflyst eller udsat deres behandling i slutningen af året.

Vi har spurgt de 132 medlemmer af Gigtforeningens brugerpanel, som oplevede dette, om det havde konsekvenser for dem, og kun 24 procent svarede, at det ikke havde konsekvenser for dem i perioden. 57 procent svarede til gengæld, at de havde flere smerter og 38 procent måtte tage mere smertestillende. For 24 procent betød det, at de havde svært ved at klare husligt arbejde og 19 procent havde svært ved at klare indkøb.

I midten af januar, da undersøgelsen fandt sted, svarede 18 procent at de har tabt noget funktionsevne, som de får svært ved at genvinde.

I Gigtforeningen arbejder vi for, at mennesker med gigt får den nødvendige behandling. For mange tæller denne også fysioterapi, som enten kan foregå som træning i et kommunalt tilbud eller f.eks. hos en privat praktiserende fysioterapeut.

Du kan læse mere om vores nye forslag til bedre behandlingsforløb for mennesker med bl.a. gigt her - hvor knæartrose bruges som eksempel: Gigtforeningen med i nyt udspil om fremtidens behandling af kronisk sygdom

Bag om undersøgelsen
Gigtforeningen har i perioden 16.-24. januar 2023 foretaget en undersøgelse i Gigtforeningens Brugerpanel. Undersøgelsen er udsendt til 1355 personer, og besvaret (helt eller delvist) af 938 personer. 419 af respondenterne er henvist til vederlagsfri fysioterapi i 2022 eller tidligere, og 132 her af, fik i slutningen af 2022 aflyst eller udsat tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi med den grund, at den årlige økonomiske bevilling var brugt op.
Månedens tal januar 2023

Bevægelse i en kold tid

Desværre står vi i en situation, hvor energipriserne er steget så meget, at lange, varme bade bliver en sjælden fornøjelse for de fleste mennesker. For mange med en gigtsygdom er varme bade dog ikke bare en fornøjelse, men en reel vej til at reducere konsekvenserne af deres sygdom.

I en ny undersøgelse foretaget blandt medlemmerne af Gigtforeningens brugerpanel, svarer hele 74 % af respondenterne, at varme bade har en positiv effekt på deres bevægelighed og 70 % oplever, at de har en positiv effekt på deres gigtsmerter.

28 % siger, at de uden et dagligt varmt bad vil få behov for at tage mere smertestillende og 23 % af respondenterne i brugerpanelet, vil have svært ved at klare husligt arbejde.

Vi har spurgt Gigtforeningens brugerpanel om deres erfaringer med at bruge andre metoder til at reducere deres behov for varme. Mange har gavn af håndledsvarmere (42 %), skiundertøj/uldent undertøj (47 %) eller varmepude (56 %).

Januar er for mange en måned, hvor motion og bevægelse er i fokus og det er vigtigt at være fysisk aktiv, uanset om du har gigt eller ej. Udover at det kan give større mentalt overskud og mindske risikoen for at udvikle visse livsstilssygdomme, viser undersøgelsen i Gigtforeningens brugerpanel også, at mange (43 %) oplever, at daglige bevægelse, som f.eks. en gåtur eller støvsugning, gør dem mindre afhængige af varme.

Kunne du tænke dig at finde inspiration til, hvordan du får bevægelse og træning ind i hverdagen? Så besøg vores område 'Bevægelse og træning'

Bag om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget i Gigtforeningens Brugerpanel i oktober 2022. 936 respondenter har besvaret undersøgelsen helt eller delvist. I spørgsmålene omkring erfaringer med metoder til at reducere behovet for varme, er de angivne procenter en sammenlægning af personer der har erklæret sig ”enig” eller ”meget enig” i udsagnet om at metoden gør dem mindre afhængige af varme.
Månedens tal 2022

Læs månedens tal om gigt 2022