Hvorfor får man lupus (SLE)? Årsager til sygdommen
Fagansvarlig: Henrik Skjødt, Reumatolog (Gigtlæge) hos Gigtforeningens rådgivning.
Lægerne kender ikke den direkte årsag til gigtsygdommen lupus, men særlige kombinationer af flere forhold kan have betydning for, at lupus opstår:
- Arvelig tilbøjelighed til sygdomme i immunforsvaret
- Kroppens hormonforhold
- Infektioner
- Miljøforhold
Solstråler kan udløse anfald af SLE. Det samme kan graviditet og enkelte lægemidler (sulfa, penicillamin).
Autoantistoffer kan være til stede i mange år, før sygdommen giver symptomer.
Læs mere om symptomer ved lupus
Senest opdateret 04.07.2025