Cannabis mod smerter – medicinsk cannabis som smertebehandling ved gigtsygdom

Der er stor interesse for muligheden for at lindre smerter med medicinsk cannabis. Her kan du blive klogere på Gigtforeningens holdning til medicinsk cannabis, den nye forsøgsordning og få svar på de mest grundlæggende spørgsmål.

 

I dag bliver mange gigtpatienter behandlet med lægemidler, og det har de god gavn af. Men det er tydeligt, at der står en gruppe tilbage, hvor smerten bliver ved med at være et essentielt problem, som ikke kan løses med de eksisterende lægemidler.  For den gruppe tilbyder medicinsk cannabis et potentielt alternativ til traditionelle lægemidler som NSAID'er og opioider.

Men der er mange ubesvarede spørgsmål om medicinsk cannabis: Hvad er rette dosis? Hvilket type cannabis er bedst? Hvilke gigtpatienter kan have gavn af medicinsk cannabis? Osv. Derfor arbejder Gigtforeningen for mere forskning, og for at gigtpatienter kan deltage i forsøgsordningen og få udskrevet recept på medicinsk cannabis på et sikkert grundlag.

Nedenfor kan du finde spørgsmål og svar om medicinsk cannabis.

  • Hvad er cannabis?

    Cannabis, også kaldet hash, pot og marihuana, kommer ofte fra planten Cannabis sativa. Cannabis indeholder mange forskellige aktive stoffer (cannabinoider).

    Medicinsk cannabis bruges i dag som en bred betegnelse, der dækker over alt lige fra tørrede cannabisblomster, cannabisolie, kapsler m.m. Produkterne indeholder enten dele af cannabisplanten, aktive stoffer fra planten eller syntetiske cannabinoider.

    De to aktive stoffer, man typisk taler om i forbindelse med medicinsk cannabis, er: 

    1) THC (tetrahydrocannabinol) - et aktivt stof, som også har en euforiserende virkning.

    2) CBD (cannabidiol) - et andet aktivt stof i cannabis, der ikke i sin rene form er omfattet af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer ligesom THC. Det har ikke THC's euforiserende egenskaber.

  • Er der forskning om cannabis til gigtpatienter?

    Ja, men den er ikke tilstrækkelig. Der er i dag ingen klar forskningsbaseret international viden om positive effekter og risici ved at behandle mennesker med gigt med cannabis. Ifølge Lægemiddelstyrelsen kan cannabis have en vis smertestillende virkning på neuropatiske smerter.

    Der er flere forskningsprojekter på vej, blandt andet CAN-ART, der ledes af forskere på Kong Christian X's Gigthospital i Sønderjylland. Her vil forskere blandt andet undersøge, om medicinsk cannabis giver patienter med rygsøjlegigt og leddegigt bedre søvn, større koncentrationsevne og færre smerter. I forskningsprojektet NORDCAN på Aalborg Universitetshospital vil forskerne undersøge, hvordan medicinsk cannabis virker på patienter med enten håndartrose eller psoriasisgigt.

    Læs mere om CAN-ART

    Læs mere længere nede på siden under "Hvorfor støtter Gigtforeningen et forskningsprojekt med medicinsk cannabis?".

  • Er det lovligt at købe eller sælge cannabis?

    Det er kun på apoteket, at det er lovligt at købe eller sælge cannabis. Ingen andre steder. Salg af medicin kræver en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, og det er ikke lovligt at sælge dele af cannabisplanten eller udtræk, f.eks. CBD-olier i almindelige butikker eller webbutikker.

    Apoteket må sælge medicinsk cannabis til personer med en recept på medicinen fra lægen.

    Der står på mange hjemmesider og i reklamer, at det er lovligt at købe CBD-olie med under 0,2% THC i. Dette er ikke korrekt. 

    Læs mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

  • Hvilke risici kan der være ved medicinsk cannabis?

    Der er begrænset kendskab til bivirkninger ved medicinsk cannabis, og de vil bl.a. afhænge af indholdet af de virksomme stoffer i produktet og af dosis.

    Kendte bivirkninger er f.eks. træthed, svimmelhed og psykiske tilstande som eufori, depression, vrangforestillinger m.m. Der er også risiko for, at cannabis påvirker indlæringsevnen, og risiko for angst- og panikreaktioner og psykotiske reaktioner.

    Hvis du i forvejen lider af eller tidligere har lidt af depression, er det vigtigt at være særligt opmærksom, hvis du vælger at bruge cannabis, da der er risiko for, at symptomerne blusser op eller kommer igen.

    Ved længerevarende brug kan der være risiko for afhængighed, og hvis det ryges, ses rygnings kendte bivirkninger. Gigtforeningen fraråder derfor rygning af cannabis.

    Hvis du begynder behandling med cannabis, er det vigtigt, at behandlingen startes langsomt. Det er også vigtigt at trappe langsomt ud af behandlingen igen for at undgå abstinenser.

    Hvis du køber ulovlig cannabis, kan du ikke være sikker på indholdet af stofferne THC og CBD, og om produktet indeholder andet end det, der står på etiketten. Der er heller ingen kontrol med, om produkterne er lavet under hygiejniske forhold. Lægemiddelstyrelsen fraråder derfor, at du køber medicinsk cannabis ulovligt.

    Det er meget vigtigt, at du fortæller din læge, hvis du bruger cannabis, da det kan have indflydelse på virkningen af anden medicin, din aktuelle sygdom, andre sygdomme mv.

    Se Lægemiddelstyrelsens hjemmeside for flere oplysninger om bivirkninger

  • Trafiksikkerhed og betjening af maskiner

    Hvis du føler dig søvnig, sløv eller svimmel, bør du aldrig køre bil, betjene maskiner eller deltage i farlige aktiviteter. Hvis din læge ordinerer dig medicinsk cannabis, der indeholder THC, skal lægen tale med dig om trafikfarlighed. I den forbindelse kan lægen beslutte at nedlægge et såkaldt kørselsforbud. Det skyldes, at det er meget individuelt, hvordan patienter bliver påvirket af denne type medicin.

    Hvis du indtager cannabis med THC uden recept, eller indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten, må du ikke føre et motordrevet køretøj.

  • Kan jeg lovligt få medicinsk cannabis i Danmark i dag?

    Ja, men kun hvis du har en recept fra en læge og får medicinen udleveret på et apotek. Lægerne har i dag fire muligheder for at udskrive medicin baseret på cannabis:

    1. Lægemidlet Sativex er et godkendt lægemiddel i Danmark og kan udskrives af speciallæger i neurologi til patienter med multipel sklerose.
    2. Lægemidlerne Marinol og Nabilone (syntetisk fremstillede), som ikke er godkendt i Danmark. Det kræver, at lægen ansøger om udleveringstilladelse til medicinen. Den kan importeres fra bl.a. USA, hvis Lægemiddelstyrelsen imødekommer en dansk læges ansøgning om tilladelse til at udskrive det til konkrete patienter.
    3. Læger kan ordinere magistrelle lægemidler, dvs. lægemidler, der fremstilles på et apotek til den enkelte patient efter recept fra en læge. En sådan fremstilling sker f.eks. på Glostrup Apotek. Lægen, der ordinerer, skal selv tage det fulde ansvar, da medicinen ikke er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Medicinen er ikke testet for virkninger og bivirkninger i samme omfang som medicin, der er godkendt.
    4. Fra den 1. januar 2018 har læger kunnet ordinere uforarbejdede cannabisprodukter til medicinsk brug. Det drejer sig f.eks. om tørrede plantedele i pulverform, der kan indtages gennem olie, te eller dampe.

     

  • Kan man få tilskud til medicinsk cannabis?

    Et flertal i Folketinget har besluttet at etablere en tilskudsordning til medicinsk cannabis i forbindelse med forsøgsordningen. Tilskudsordningen forventes at træde i kraft i januar 2019. Ifølge aftalen vil alle patienter, der har købt medicinsk cannabis i 2018, kunne få tilskuddet med tilbagevirkende kraft. Aftalen lægger op til, at der vil kunne gives 100 procent tilskud til terminalpatienter og 50 procent til øvrige patientgrupper. Dog med den begrænsning, at der lægges op til højest 10.000 kroner i tilskud årligt pr. patient.

    Gigtforeningen vil følge området og informere yderligere, når aftalen udmøntes i praksis.

    Se priserne på cannabisprodukter i forsøgsordningen

    Hvis en læge udskriver cannabisbaseret medicin, som ikke er en del af forsøgsordningen, kan lægen søge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til patienten. Lægemiddelstyrelsen kan bevilge enkelttilskud til patienter med sygdomme, hvor det kan sandsynliggøres, at cannabisbaseret medicin virker. Som ved andre ikke markedsførte lægemidler kræves desuden, at al anden behandling med godkendte lægemidler til den pågældende sygdom har været afprøvet uden tilstrækkelig effekt.

    Gigtpatienter, der får magistrelt fremstillet cannabis på recept udenfor forsøgsordningen, betaler typisk selv omkring 2.000-6.000 kroner om måneden for medicinen.

    Læs mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

    Sygeforsikringen "danmark" yder tilskud. 

  • Hvad går forsøgsordningen med medicinsk cannabis ud på?

    1. januar 2018 trådte en 4-årig forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft, hvor læger har mulighed for at udskrive recept på visse cannabisprodukter til medicinsk brug.

    Formålet med ordningen er at give visse patientgrupper mulighed for at få medicinsk cannabis på recept til selvmedicinering, så man undgår, at patienterne anvender ulovlige og usikre produkter.

  • Hvordan kan jeg komme med i den nationale forsøgsordning?

    Det er altid den ordinerende læge, der sammen med patienten beslutter, hvornår cannabis skal bruges i behandlingen.

    For at komme med i forsøgsordningen kræver det, at du er over 18 år, ikke er gravid eller ammende, og at andre relevante godkendte lægemidler er afprøvet.

    Følgende patientgrupper/tilstande kan komme med i forsøgsordningen:

    1. Multipel sklerose
    2. Rygmarvsskade
    3. Kroniske nervesmerter
    4. Kvalme og opkastning efter kemoterapi

    Udleveringen af cannabis til patienter i denne forsøgsordning foregår på apotekerne. Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at der kan ordineres cannabis til kroniske nervesmerter, f.eks. i forbindelse med diskusprolaps. Medicinsk cannabis bliver ikke anbefalet til patienter med smerter som følge af fibromyalgi, osteoporose, inflammatorisk gigt og slidgigt. Gigtpatienter med kroniske nervesmerter kan derfor godt komme i betragtning i forsøgsordningen uanset diagnose og symptomer. Det er en individuel lægefaglig vurdering, hvem der udskrives cannabis til.

    Du kan kun få recept til medicinsk cannabis til en måneds forbrug ad gangen, og lægen skal både have anført dosering på pakningen og informationer om, hvordan du skal tage den ordinerede medicin.

    Husk, at du selv kan melde evt. bivirkninger ved medicinsk cannabis til www.meldenbivirkning.dk. Det er vigtigt for evalueringen af forsøgsordningen, at alle bivirkninger meldes.

  • Hvorfor støtter Gigtforeningen et forskningsprojekt med medicinsk cannabis?

    I Gigtforeningen ved vi fra vores brede kontaktflader med gigtpatienter, at der blandt gigtpatienter med kroniske smerter er stor interesse for at benytte sig af medicinsk cannabis. De er ofte overladt til et marked uden kontrol med styrke eller renhed af produkterne, ligesom det stadig er meget sparsomt med forskningsbaseret viden om positive effekter og risici ved at behandle mennesker med gigt med medicinsk cannabis.

    Vi vil gerne være med til at fremme forskningen, så vi kan samle viden om virkning og sikkerhed om medicinsk cannabis. Derfor støtter Gigtforeningen bl.a. projektet CAN-ART. Projektet har til formål at undersøge, om medicinsk cannabis blandt andet giver patienter med leddegigt og rygsøjlegigt bedre søvn, større koncentrationsevne og færre smerter.

    Forskningsprojektet går i gang, når finansieringen er på plads. Lægerne er klar. Der lægges op til et forskningsprojekt på tværs af flere reumatologiske afdelinger i landet, som ledes af forskere på Kong Christian X's Gigthospital i Sønderjylland.

    Læs mere om forskningsprojektet

  • Hvordan kan jeg komme med i forskningsprojektet?

    Læger og sundhedspersonale på de involverede afdelinger indstiller patienter, som de anser egnede. Du kan ikke selv melde dig. Der er tale om patienter, som har smerter på trods af, at de er i medicinsk behandling for deres gigtsygdom, og hvor al anden smertebehandling har været virkningsløs.

    I dette forskningsprojekt kan patienter med leddegigt og rygsøjlegigt deltage. Baggrunden er, at lægerne har stor erfaring med at behandle netop disse to diagnoser.

     

  • Hvad er formålet med forskningsprojektet?

    I forskningsprojektet undersøger lægerne, om der opnås et bedre resultat for smertebehandlingen, når gigtpatienter benytter medicinsk cannabis oveni den eksisterende behandling. Lægerne vil både undersøge virkning og sikkerhed ved anvendelse af medicinsk cannabis som smertebehandling.

    Der findes allerede udenlandske studier om medicinsk cannabis, men generelt er der få studier, der handler om behandling af smerter i forbindelse med muskel- og skeletsygdomme. Der findes faktisk ingen sammenlignelige udenlandske forskningsprojekter, der dokumenterer effekt på gigtsygdomme. Vi er på bar bund. Præcis når det gælder gigtpatienter, har danske reumatologer spidskompetence til både at behandle og måle, hvordan det går det med patienterne.

  • Hvad mener Gigtforeningen om cannabis?

    Gigtforeningen anerkender patienternes erfaringer med alternative behandlingsformer som cannabis til medicinsk brug, fordi mange ikke bliver hjulpet af konventionelle lægemidler. Mange lever et liv med daglige smerter og invaliderende symptomer og oplever, at netop cannabis kan hjælpe dem.

    Blandt medlemmerne af Gigtforeningens brugerpanel har hver sjette benyttet cannabis til at lindre deres gigtsmerter, og 78 procent siger, de er åbne over for at bruge cannabis til smertelindring. Mange af dem kriminaliserer sig i dag og er overladt til et marked, hvor der ikke er kontrol med indhold, styrke eller hygiejne.

    Derfor har Gigtforeningen arbejdet for, at gigtpatienter kommer med i den nationale forsøgsordning med medicinsk cannabis på recept, så anvendelsen af cannabis kan foregå under mere kontrollerede forhold, og vi samtidig kan få flere erfaringer med brug af medicinsk cannabis til gigtpatienter.

    Desværre har forsøgsordningen en række mangler, der betyder, at kun meget få gigtpatienter vil få glæde af den:

    • Udvalgte diagnoser. Lægemiddelstyrelsen har anbefalet, at kun visse diagnoser bliver omfattet, og en række gigtsygdomme er på forhånd sorteret fra. Det gælder fibromyalgi, leddegigt, psoriasisgigt, rygsøjlegigt, osteoporose og slidgigt. Kun patienter med kroniske nervesmerter som følge af f.eks. diskusprolaps anbefales at blive omfattet af ordningen, men i princippet kan lægen efter egen vurdering udskrive cannabis til andre symptomer.
    • Ansvaret. Et stort flertal af lægerne har på forhånd meddelt, at de ikke har tænkt sig at ordinere medicinsk cannabis. Ingen kender til dosis, virkninger eller bivirkninger, som kan være forbundet med medicinsk cannabis. Det ansvar står lægerne alene med.
    • Prisen. Mange af de kroniske smertepatienter befinder sig uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet og vil derfor have svært ved at finde penge til behandlingen. Prisen bestemmes af producenterne. Prisen udgør et så højt beløb, at mange patienter ikke har råd og derfor fortsat vil være henvist til at kriminalisere sig på det illegale marked. Det er endnu ikke besluttet, om det vil kunne ydes tilskud til deltagere i forsøgsordningen.
    • Forskningen. Endelig er det tvivlsomt, hvad der kommer ud af forsøgsordningen, fordi den ikke er forskningsbaseret. Der er lagt stor vægt på patientsikkerheden og på at indberette eventuelle bivirkninger. Men der er ikke sat de nødvendige rammer for, at lægerne kan indsamle data om virkningen af cannabis og de kliniske erfaringer med stoffet. Når forsøgsordningen skal evalueres, vil der dermed ikke være nogen beviser for, om medicinsk cannabis virker eller ej.

     

Senest opdateret 03.04.2018