Gigtforeningens Studenterpriser

Gigtforeningen vil gerne opfordre medicinstuderende til at specialisere sig inden for gigtområdet. Derfor uddeler vi årligt studenterpriser på hver 10.000 kr.

Studerende, der ønsker at gøre en forskel for mennesker med gigt

Gigtforeningen uddeler hvert år en række studenterpriser på hver 10.000 kroner til studerende eller grupper af studerende, der laver bemærkelsesværdige opgaver (OSVAL II/fordybelsesopgave/forskningsårsopgave) inden for gigtområdet (det reumatologiske område).

Med priserne ønsker Gigtforeningen at belønne medicinstuderendes selvstændige og prisværdige opgaver inden for gigtområdet, så flere unge læger motiveres til at specialisere sig som gigtlæger (reumatologer).

Gigtforeningens Studenterpriser blev indstiftet i forbindelse med foreningens 70 års fødselsdag i 2006.

• Prismodtagerne 2025

  Kathrine Banke Hansen og Katja Bailum Knudsen, Aalborg Universitet

  Katja og Kathrine har undersøgt, om dybe vejrtrækningsøvelser kan aktivere vagusnerven og dermed dæmpe immunaktiviteten hos patienter med kæmpecellekarbetændelse (GCA) og muskelgigt (PMR). I dag behandles disse sygdomme primært med høje doser prednisolon – en effektiv men bivirkningsfyldt behandling. De foreløbige resultater kan tyde på, at vejrtrækningsteknikker kan fungere som et supplement, der på sigt kan reducere behovet for medicin. Studiet fortsætter med flere deltagere, men de første data viser lovende effekter på udvalgte parametre.

  Tobias Benjamin Kokholm, Aarhus Universitet

  Hvordan kan man tidligt identificere patienter med muskelgigt, som får et svært sygdomsforløb? Det spørgsmål har Tobias undersøgt i sit prisbelønnede projekt. Resultaterne viser, at man allerede én uge efter behandlingsstart kan bruge patientens CRP-niveau til at forudsige, om de får behov for en højere dosis prednisolon. Det giver mulighed for hurtigere og mere målrettet behandling – og mindsker risikoen for både under- og overbehandling. Forskningen er endnu ikke publiceret, men viser et stort potentiale som klinisk redskab.

  (CRP står for C-reaktivt protein og er en betændelsesmarkør i blodet, der stiger, når kroppen reagerer på inflammation. Et højt CRP-niveau kan derfor være tegn på et aktivt sygdomsudbrud – og i dette tilfælde et forvarsel om, at patienten har brug for en mere intensiv behandling.)

  Tobias Gaster, Aarhus Universitet

  Hos patienter med ANCA-associeret vaskulitis (AAV) – en sjælden autoimmun betændelsessygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber de små blodkar – er behandlingen ofte langvarig, men hvor længe er egentlig nødvendigt? AAV hører til de systemiske gigtsygdomme, da den ligesom fx leddegigt skyldes en overreaktion i immunsystemet og behandles med immundæmpende medicin.
  Det har dette studie forsøgt at belyse ved at undersøge patienter, der havde været i behandling i mindst fire år uden tilbagefald. Resultaterne viser en generelt lav risiko for tilbagefald efter de fire år – og ingen signifikant forskel mellem dem, der fortsatte behandlingen, og dem der trappede ned eller stoppede.
  Behandling har omkostninger for både patient og sundhedsvæsen – i form af bivirkninger, ressourcer og livskvalitet. Derfor er det vigtigt at behandle så længe det er nødvendigt, men heller ikke længere. "Studiet peger på, at nogle patienter måske kan undgå medicinering efter fire år og lægger op til større undersøgelser, der kan understøtte en mere individualiseret tilgang."

  Frederikke Frimer og Sissel Stocklund, Aalborg Universitet

  Sissel og Frederikke har undersøgt, om biologiske antireumatiske lægemidler (bDMARDs) til behandling af leddegigt også kan nedsætte risikoen for at udvikle andre autoimmune sygdomme – en tilstand kaldet polyautoimmunitet. Studiet omfattede 21 forskellige ikke-reumatiske autoimmune sygdomme og viste, at patienter i biologisk behandling samlet havde lavere risiko end patienter, der fik konventionelle syntetiske DMARDs. Det tyder på en mulig beskyttende effekt af biologisk medicin – og kan få betydning for, hvordan man fremover vælger og tilrettelægger behandlingen. Resultaterne danner et vigtigt grundlag for videre forskning i både forskellige typer biologisk behandling og specifikke sygdomsgrupper.

  Carl Christian Burvil, Aarhus Universitet

  Carl Christian Burvil har undersøgt, om en mere anatomisk formet plastindsats i knæproteser – med bedre stabilitet og mere naturlig bevægelse – sidder lige så sikkert fast i knoglen som den klassiske model. Resultatet? Efter 24 måneders opfølgning var knogleforankringen lige god i begge typer. Det er vigtig viden, fordi god forankring er afgørende for protesens holdbarhed på langt sigt.
  Forskningen dokumenterer, at nyere protesedesigns er sikre at bruge – og åbner for mere individuel tilpasning af behandling uden øget risiko. Det giver læger og patienter større valgfrihed, især for aktive patienter med særlige behov. Studiet danner også grundlag for videre forskning, fx i hvordan gangmønster påvirker protesens stabilitet over tid.

  Sabine Lerke Kamstrup, Syddansk Universitet

  Sabine Lerke Kamstrup fra Syddansk Universitet har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem anti-Ribosomal-P protein antistoffer og udviklingen af neuropsykiatrisk lupus (NPSLE) – en alvorlig variant af SLE, hvor sygdommen rammer hjernen og nervesystemet. NPSLE kan føre til symptomer som psykoser, svær depression og kognitive forstyrrelser.
  Målet var at finde en biomarkør, der i en simpel blodprøve kan hjælpe læger med at identificere de patienter, der er i risiko – før sygdommen bliver livstruende. “Hvis vi kan forstå, hvilke autoantistoffer der er i spil, kan vi målrette behandlingen bedre, og opspore alvorlig sygdom tidligere” forklarer Sabine. “Det her handler om en sårbar patientgruppe – mange af dem er unge kvinder i den fødedygtige alder, og de betaler en høj pris for sygdommen.”

  Sabines studie fandt ikke en tydelig sammenhæng mellem antistoffet og NPSLE, men det er vigtig viden i sig selv. Det peger på, at man måske i stedet skal kigge efter en kombination af flere autoantistoffer, og Sabine håber, at hendes forskning kan bane vej for nye studier og tværfagligt samarbejde – både i Danmark og internationalt.

  Sabine drømmer om, at patienter med lupus bliver opdaget og behandlet tidligere. Mange af dem er unge og rammes tidligt i livet, hvor sygdommen får store konsekvenser for både helbred, liv og arbejdsliv. “Vi ved for lidt. Det synes jeg, vi skylder dem at finde ud af,” siger hun.

  Laura Nørgaard, Aarhus Universitet

  Patienter med lupus (SLE) har en øget risiko for blodpropper – men vi ved stadig for lidt om, hvorfor nogle bliver ramt, og andre ikke. Laura har lavet et systematisk review for at undersøge, om man kan forudsige risikoen ud fra blodprøver og demografiske faktorer som alder, vægt, rygning og livsstil. Målet er at kunne identificere højrisikopatienter og på sigt skabe bedre forebyggende behandling – fx med blodfortyndende medicin.
  Lauras forskning tyder på, at niveauet af antifosfolipider – antistoffer, der kan måles i blodet og forbindes med øget risiko for blodpropper – kan påvirkes af flere af de demografiske faktorer. Men man ved endnu ikke, om én enkelt faktor er afgørende, eller om det er samspillet mellem dem, der øger risikoen.
  Resultaterne viser, at der stadig mangler viden på området – men understreger også potentialet i at forstå, hvordan livsstil, biologi og immunsystem spiller sammen. Det er et vigtigt skridt mod mere præcis og målrettet forebyggelse med blodfortyndende medicin for en patientgruppe, der ofte er unge og har mange leveår foran sig.

  Lærke Espelund Borgen, Aarhus Universitet

  Bankart-operationen er én af de mest anvendte behandlinger til patienter med ustabilt skulderled – men nyt studie fra medicinstuderende Lærke Borgen viser, at operationen ikke er optimal for alle. Studiet afslører, at et knogletab på 10% af ledskålen kan gøre operationen utilstrækkelig.
  Mens Bankart-operationen virker godt, når kun ledlæben er skadet, ser den ikke ud til at hjælpe, hvis der samtidig mangler 10 % knogle. Det kan få betydning for, hvilken operation patienter skal have.
  Resultaterne udfordrer gældende praksis og kan være med til at sikre, at patienter fremover får den rigtige operation første gang – og dermed undgår smerter, nedsat funktion og risiko for tidlig slidgigt. Studiet er nu sendt til et internationalt tidsskrift så de nye forskningsresultater kan blive delt med skulderkirurger verden over.
  (En Bankart-operation er et kirurgisk indgreb, der skal stabilisere skulderen ved at reparere ledlæben – det bløde væv i skulderens ledskål – som ofte beskadiges, når skulderen går af led.)

  Mate Peter Lorincz, Københavns Universitet

  Et nyt studie af Mate Peter Lorincz validerer ASAS Sundhedsindeks – et spørgeskema, der måler livskvalitet hos patienter med aksial spondyloartrit, også kendt som rygsøjlegigt. Undersøgelsen viser, at indekset hænger tæt sammen med både kliniske symptomer og billeddiagnostiske fund som inflammation i rygsøjlen og bækkenled.
  Det betyder, at spørgeskemaet kan bruges som et troværdigt og helhedsorienteret værktøj i både forskning og behandling – med fokus på alt fra smerter og søvn til psykisk trivsel og social funktion.
  Studiet baner vejen for øget brug af ASAS Sundhedsindeks i klinisk praksis og opfordrer til flere undersøgelser, som kan styrke dets rolle som redskab til at vurdere sygdomsbyrde og følge effekten af behandling over tid.
  (ASAS Sundhedsindeks er et internationalt udviklet spørgeskema, der måler bredt på helbred og livskvalitet hos patienter med aksial spondyloartrit – herunder smerter, mobilitet, søvn, seksuel funktion og psykisk trivsel.)

  Tóri Ásbjørn Matras Holm og Peremisan Pakyanathan, Aalborg universitet

  Et nyt studie af Tóri Ásbjørn Matras Holm og Peremisan Pakyanathan udført i samarbejde med forskningsgruppe ved Aalborg Universitetshospital, Reumatologisk afdeling, kaster nyt lys over brugen af binyrebarkhormon hos patienter med leddegigt i Region Nordjylland. I studiets gruppe af patienter, som blev behandlet med binyrebarkhormon – også kendt som prednisolon – kunne forskerne ikke påvise en øget risiko for infektioner. Det er opsigtsvækkende, fordi tidligere studier har vist det modsatte. En mulig forklaring ligger i metoden: Hvor andre har brugt registerdata, har dette studie minutiøst gennemgået patientjournaler. Herudover er studiet baseret på aktuelle danske patientforløb og afspejler nutidens forsigtighed med binyrebarkhormon behandling. Hovedparten af patienterne fik ledinjektioner eller kortvarige behandlinger på 1-3 uger. Resultaterne kan give både patienter og gigtlæger større tryghed i behandlingen. Studiet peger dog også på behovet for yderligere forskning – og næste skridt bliver at undersøge en endnu større patientgruppe for at styrke det videnskabelige grundlag.

  Nicoline Munch Stidsen, Aarhus universitetshospital

  Leddegigt og inflammatoriske tarmsygdomme har flere ligheder – og da B1-vitamin har vist effekt mod træthed ved tarmsygdomme, opstod idéen: Måske kunne det også afhjælpe kronisk træthed hos mennesker med leddegigt? Hypotesen var, at B1 som co-enzym kunne sætte skub i cellernes energi-produktion. Men da medicinstuderende Nicoline Munch Stidsen testede det i et forskningsprojekt, fandt hun ingen effekt sammenlignet med placebo. Studiet er nu på vej mod publicering. Og næste skridt kan blive at undersøge effekten hos andre reumatiske sygdomme – eller blandt patienter, der er særligt hårdt ramt af træthed.

• Prismodtagerne 2024

  Wilfred Dinesen og Tobias Eriksen fra Aalborg Universitet

  Risiko for diabetes mellitus blandt patienter med kæmpecelle arteritis eller polymyalgia rheumatica behandlet med glukokortikoider: Præliminære resultater fra Giant cell Arthritis and Diabetes Mellitus (GiADiM) trial. Formålet er at undersøge hvilke faktorer, der kan prædiktere komorbiditeter og bivirkninger hos patienter med kæmpecelleartrit og muskelgigt, med særligt fokus på udvikling samt forværring af diabetes mellitus.

  Magnus Hvistendahl fra Aarhus Universitet

  Kontinuerlig undersøgelse af antibiotikakoncentrationer i ryggens væv under og efter længerevarende rygoperation efter vægtdoseret administration Formålet med studiet er at undersøge hvorvidt vægtdoseret antibiotika medfører en tilstrækkelig infektionsforebyggende effekt, målt ved koncentrationen af stoffet i relevante væv i ryggen.

  Mathias Hänel fra Aarhus Universitet

  Perifer knoglemineraltæthed og permanente ledskader hos personer med etableret kronisk leddegigt. Formålet med dette studie var at belyse sammenhængen mellem ledskader og knoglemineraldensitet hos personer med leddegigt.

  Fie Falk Lauritzen fra Aalborg Universitet

  Den temporære mortalitets tendens for seropositiv og seronegativ reumatoid artritis - Et dansk populationsbaseret kohortestudie. Formålet var at undersøge 5-års ’all-cause’ mortalitetsrisikoen for patienter med seropositiv og seronegativ reumatoid artritis i Danmark diagnostiseret mellem 2000 og 2014.

  Sofie Rask, Aarhus Universitet

  Celler med højt udtryk af PD-1 er til stede i leddet hos leddegigtpatienter og har beskyttende egenskaber. Formålet med projektet er at undersøge proteinet PD-1 og dets rolle i leddegigt.

  Mads Refstrup Sørensen fra Aalborg Universitet

  Undersøgelse af tumornekrosesfaktor hæmmer koncentration under nedtrapning af medicin hos patienter med inflammatorisk artrit. Formålet var at undersøge niveauer af ’tumor nekrose factor hæmmer’ (TNFi), cytokiner, og TNFi-antistoffer i patienter med leddegigt (Reumatoid artrit, RA), psoriasisgigt (PsA) eller rygsøjlegigt (aksial spondylartritis, axSpA) der nedtrapper TNFi - sammenlignet med patienter der ikke nedtrapper deres TNFi.

  Ida Vestergaard Vittrup fra Aalborg Universitet

  Kan Autoantistoffer forudsige udviklingen af leddegigt? - den kortsigtede og langsigtede risiko for at udvikle leddegigt hos personer, der er testet positive for leddegigt-autoantistofferne RF og/eller anti-CCP. Formålet var at undersøge risikoen for leddegigt hos raske individer, der er testet positive for leddegigt-autoantistofferne reumafaktor (RF) og anti-cyclic citrullinated peptide (anti-CCP)

  Kateryna Yurchenko, Københavns Universitet

  Forekomst af hjertepåvirkning hos patienter med myositis undersøgt med hjerte-MR. Formålet med vores studie var at undersøge, om patienter med kronisk og stabil idiopatisk inflammatorisk myopati, også kaldet myositis, har nogen forandringer i deres hjerter ved brug af en særlig billedundersøgelse kaldet hjerte-MR. Derudover ville vi se, om de forandringer, vi observerede i hjertet, kunne være forbundet med andre tegn eller symptomer relateret til hjertet eller myositis-sygdommen.

  Benedicte Bech Andersen, Aarhus Universitet

  HO-1 har potentiale som en unik biomarkør for sygdom i leddegigt. Dette projekt har til formål at belyse hvorvidt en supplerende blodprøve kan bidrage til forudsigelse af sværhedsgraden af leddegigt og udvikling over tid. Vi undersøger den ændrede ilt omsætning i leddegigt som ny biomarkør for at kunne stratificere patienter til mere individualiseret behandling.

   

• Prismodtagerne 2023

  
  Jonas Abdul Hadi - Københavns Universitet

  MRI-målemetoder til bedømmelse af strukturelle og inflammatoriske forandringer i bækken leddene hos patienter med inflammatorisk rygsygdom. Formålet med denne opgave var at undersøge om et kanadisk selvlærings program, som hedder CareArthritis, forbedrede evnen til at vurdere inflammatoriske og strukturelle forandringer i bækken leddene på en MR-skanning hos patienter med inflammatorisk ryg-sygdom.

  Andrea Ehrström - Københavns Universitet

  Risiko for udvikling af kræft hos patienter med debut af gigt, lever eller tarmbetændelsestilstande i barn- og ungdommen – et dansk registerstudie fra perioden 1980-2018. I dette danske registerstudie i perioden fra 1980 til 2018 undersøgte vi risikoen for kræft hos børn og unge med autoimmun sygdom, herunder gigtsygdom, kronisk tarmbetændelse, og autoimmun leverbetændelse, sammenlignet med børn og unge i den almindelige befolkning (kontroller).

  Joseph Abdalla Nommesen El-Sahoury - Syddansk Universitet

  Vil hofteprotesen klædt med vitamin E være bedre end en standard hofteprotese efter 10 års sammenligning. Formålet er at give en bedre livskvalitet så deres hofte protese holder længere uden reoperationer er nødvendigt. samtidig sigtes der også efter at mindske den økonomiske byrde som samfundet bæger ved at mindske det ellers stigende antal nye hofte operationer.

  Stine Rabech Haysen - Aarhus Universitet

  JAK-STAT signaleringsvejens betydning i udviklingen af venøs tromboembolisme. Formålet var at undersøge om årsagen til udviklingen af venøse blodpropper (VTE), hos leddegigt patienter i behandling med Janus Kinase hæmmere (JAKi), skyldes en dys-regulering af JAK-STAT signalvejen.

  
  Jeppe Holm - Københavns Universitet

  Er der overrapportering af pølsefingre, regnbuehindebetændelse, psoriasis og neglepsoriasis hos patienter med rygsøjlegigt og psoriasisgigt, som følges i reumatologisk ambulatorium, Glostrup. Vi ønsker at beskrive og vurdere den nye kliniske praksis – hvor uveit, dactylit, psoriasis og neglepsoriasis rapporteres af patienten selv. De indhentede data skal danne et overblik over hvorledes patienter med rygsøjlegigt og psoriasisgigt bruger og forstår de ny-implementerede spørgsmål.

  Bergur Magnussen - Aalborg Universitet

  Virkning af biologiske disease modifying anti rheumatic drugs på udseendet af lym-fom hos Rheumatoid Artritis patienter. Formålet er at undersøge om lymfom karakteristika er anderledes ved Reumatoid Artritis (RA) patienter behandlet med biologiske ’Disease Modifying Anti-Rheumatic Drugs’ (bDMARDs) eller csDMARDs – sammenlignet med patienter uden inflammatoriske reumatologiske sygdomme.

  Jørgen Martin Meinhardsson - Aarhus Universitet

  Højt opløselig kvantitativ CT-skanning til sporing af knoglenedbrydelser i forfods-leddene hos patienter med leddegigt. Formålet er at lokalisere og kvantificere knoglenedbrydelser (erosioner) i det 4. og 5. forfod-sled (MTP-led) med den højt opløselige perifere kvantitative computertomografi (HR-pQCT), og derefter at sammenligne fundene med konventionel røntgenundersøgelse af 44 led i hænder, håndled og fødder hos leddegigtpatienter.

  Marc Kynde Nielsen - Aarhus Universitet

  Bivirkninger og predikterende faktorer for tilbagefald hos patienter behandlet med lægemidlet tocilizumab for kæmpecellearteritis. Formålet er at evaluere effekten af behandlingen, tilbagefald efter behandlingsophør, faktorer der kan forudsige tilbagefald og tolerancen af tocilizumab hos patienter med kæmpecellearteritis.

  Amanda Lynggaard Riis - Aarhus Universitet

  Måleegenskaber og værdi af fysiske funktionsundersøgelser hos patienter med systemisk sklerodermi. Projektet undersøger troværdigheden og gentagelsesevnen af måling af iltmætning på finger, pande og øre under 6-minutters gangtest hos patienter med systemisk sklerodermi.

• Prismodtagerne 2022

  Stine Søgaard Andersen og Caroline Hundborg Liboriussen fra Aalborg Universitet har undersøgt effekten af dybe vejrtrækninger på raske forsøgspersoner og patienter med leddegigt og lupus/SLE. Dybe vejrtrækninger stimulerer vagusnerven, hvilket ifølge tidligere studier kan dæmpe betændelsestilstanden ved inflammatorisk gigt. Håbet er, at stimulation af vagusnerven gennem dybe vejrtrækningsøvelser i fremtiden kan være et supplement til behandlingen af de to sygdomme.

  Sally Søgaard Andersen og Mette Kjeldsgaard Jensen fra Aalborg Universitet har sammenlignet effekten af dybe vejrtrækninger og elektrisk stimulation af vagusnerven på henholdsvis raske personer og personer med leddegigt eller SLE/lupus. Tidligere studier har vist, at stimulation af vagusnerven kan dæmpe betændelsen hos patienter med leddegigt og bindevævssygdommen SLE/lupus. Behandlingen er billig, næsten bivirkningsfri, lettilgængelig og kan være et muligt supplement til den eksisterende behandling.

  Julie Heegaard fra Københavns Universitet har undersøgt, hvorfor nogle gigtpatienter er utilfredse med resultatet af deres knæproteseoperation. Gennem interviews og spørgeskemaer har hun afdækket nogle af de faktorer, der kan have indflydelse på den effekt, patienterne oplever. Håbet er, at resultaterne kan bidrage til at forbedre patienternes behandling og forløb, så de opnår den bedst mulige tilfredshed.

  Jens Pedersen Laigaard fra Københavns Universitet har undersøgt, hvor stor en smertelindring skal være, før patienter, der har fået indsat en kunstig hofte eller en knæprotese, får tilstrækkelig effekt af operationen. Der mangler konsensus inden for området, og en stor del af resultaterne fra tidligere forsøg kan ikke direkte overføres til patientbehandling, fordi metode og afrapportering er ugennemsigtig og utilstrækkelig. Projektet har givet fremtidige forskere et overblik over, hvor stor en forskel deres kolleger finder klinisk relevant, så de bedre kan designe fremtidige forsøg.

  Anne Emilie Secher fra Københavns Universitet har undersøgt sammenhængen mellem kronisk inflammatorisk gigt hos førstegangsfødende og graviditetskomplikationer i form af svangerskabsforgiftning og graviditetsbetinget sukkersyge. Studiet kan bidrage til at øge den kliniske overvågning af kvinder med inflammatorisk gigtsygdom og graviditetsønske og forbedre kvaliteten af patientinformationen.

  Simone Amanda Tromborg Willesen fra Københavns Universitet har undersøgt, om patienter med rygsøjlegigt oplever ændringer i sygdomsaktivitet, funktion, smerte, træthed og generel livskvalitet ved behandling med det biologiske lægemiddel adalimumab. Undersøgelsen viser, at behandling med adalimumab har signifikant bedre effekt på de patientrapporterede effekter sammenlignet med placebo. Disse resultater er klinisk værdifulde, da en tidlig behandlingsindsats hurtigt har indvirkning på mange af de symptomer, som patienter med rygsøjlegigt dagligt oplever.

  Sara Kousgaard Tøstesen fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan man kan forbedre den infektions-forebyggende behandling i og omkring såkaldte ’deadspaces’ i forbindelse med protesekirurgi. Deadspace er et hulrum med dårlig blodforsyning, som typisk opstår ved operationer, hvor der er fjernet knogle eller bløddele. Reduktion af deadspace og tilstrækkelig koncentration af antibiotika i og omkring området er afgørende for at minimere risikoen for infektion, og projektet kan derfor bidrage til at optimere den nuværende infektionsforebyggende behandling ved protesekirurgi.

• Prismodtagerne 2021

  Asta Roos Bonde fra Aarhus Universitet for oversigtsartiklen ’Komplikationer i store kar hos patienter med kæmpecelle-karbetændelse’. I sit litteraturstudie har hun undersøgt udbredelsen af udposninger og rifter i legemspulsåren (aorta) blandt patienter med kæmpecelle-karbetændelse (GCA). Hun diskuterer i artiklen, om man bør indføre et screeningsprogram til at undersøge det.

  Jacob Venborg Eriksen fra Aarhus Universitet for sit behandlingsforslag om vagus-nervens indflydelse på betændelsestilstande hos patienter med muskelgigt. Personer med muskelgigt vil blive tilbudt behandling med elektrisk stimulation på halsen. Behandlingen foretages tre gange dagligt i fem dage. Det vurderes, at behandlingen er en stor potentiel mulighed for en god tillægsbehandling, som både sparer bivirkninger og penge.

  Jonas Hammershøy fra Syddansk Universitethar i sit projekt karakteriseret patienter med leddegigt fra Odense Universitetshospital med moderat/høj sygdomsaktivitet, som ikke er i biologisk eller målrettet DMARD-behandling. Formålet var at finde den gruppe af patienter, som ikke har opnået tilstrækkelig effekt af behandlingen og se, om de kan hjælpes yderligere med eller uden medicin.

  Simone Høstgaard og Julie Friis Pedersen fra Aalborg Universitethar sammen skrevet en opgave om forskellen på SLE/lupus-patienters selvrapporterede data indsamlet i DANBIO via en app versus på en touchskærm i reumatologisk ambulatorium. Det forventes, at app’en vil kunne implementeres nationalt og forbedre monitoreringen. App’en vil kunne bruges som screening til prioritering af ambulante konsultationer, fx hvilke patienter som skal ses akut, og hvilke patienter som kan konsulteres via telefon.

  Hjalte Dyhrberg Geertsen Rasmussen fra Københavns Universitethar i et litteraturstudie undersøgt behandling af rygsøjlegigt med biologisk medicin (IL-17a-hæmmere). Studiet finder en signifikant reduktion af betændelse i rygsøjlen og korsbensleddene ved behandling af patienter med rygsøjlegigt med IL-17a-hæmmere. Studiets fund tyder på, at IL-17a-hæmmere er en effektiv behandling af betændelse i rygsøjlen og korsbensleddene i op til et år hos patienter med rygsøjlegigt.

  Amalie Made Hagelskjær fra Aalborg Universitet har undersøgt hyppighed og udvikling af yderligere autoimmune sygdomme hos patienter med nydiagnosticeret leddegigt. Hun sammenligner en patientgruppe med seropositiv leddegigt med en gruppe med seronegativ leddegigt. Studiet bidrager med viden i debatten om, hvorvidt leddegigt i dag inddeles på en meningsfuld måde og sætter spørgsmålstegn ved, om seropositiv sygdom er ’mere’ autoimmun alene vurderet på baggrund af tilstedeværelsen af de autoantistoffer, vi i dag kan måle på.

  Josefine Slater fra Aarhus Universitet har målt koncentration af antibakterielle lægemidler i halshvirvelsøjlen hos patienter, som får infektioner i forbindelse med kirurgiske indgreb i nakkeregionen. De nationale og internationale retningslinjer for behandling af bakteriel spondylodiskitis er i dag uensartede. Det skyldes, at der mangler forskningsstudier, som evaluerer nuværende og fremtidige behandlingsmuligheder. Resultaterne fra dette studie kan dermed bidrage til at skabe valide og ensartede retningslinjer til stor gavn for patienterne.

  Signe Risbøl Vils fra Aarhus Universitet har skrevet om funktionen af blodplader hos patienter med SLE/lupus og antifosfolipid syndrom (APS) og derigennem beskrive blodpladernes rolle i de blodpropsdannende mekanismer hos denne patientgruppe. De har i forvejen øget risiko for øget dødelighed grundet blodpropper. En viden om blodpladernes rolle i de blodpropsdannende mekanismer er vigtig for at forstå, hvordan propperne opstår. Det vil kunne bruges til at medicinere patienterne bedre og forebygge blodpropper.

• Prismodtagerne 2020

  Amanda Hempel Zinglersen, Københavns Universitet
  Forekomst og betydning af dysfunktion i det autonome nervesystem hos patienter med systemisk lupus erythematosus – med fokus på hjertefunktion og livskvalitet.

  Christina Inger Junker, Aalborg Universitet
  Spørgeskemaet Modified Fatigue Impact Scale kan bruges til at vurdere træthedens betydning hos patienter med lupus/SLE.

  Clara Guldhammer, Aalborg Universitet
  Doktor, jeg har ondt i mit knæ – hvorfor?

  Clara Mikkelsen, Aarhus Universitet
  Bivirkninger ved ny behandling af ledsygdomme.

  Josefine Bak Højer Christensen, Syddansk Universitet
  Behandling af Antiphospholipid Syndrom med NOAC: Systematisk review og meta-analyse af randomiserede studier.

  Lucas Yang Fisker, Aarhus Universitet
  Gennemgang af den tilgængelige videnskabelige litteratur omhandlende effekten af styrketræning af patienter med slidgigt i knæet under samtidig nedregulering af blodtilførsel til benet.

  Mads Hilligsøe, Aalborg Universitet
  Ultralydsdefinitioner og -fund hos patienter med smerter på ydersiden af hoften: Et systematisk review.

  Maja Munch Beck, Syddansk Universitet
  Selvrapporteret fysisk aktivitet og depression hos danske patienter med systemisk lupus erythematosus.

  Rasmus Westermann, Københavns Universitet
  Risiko for kræft hos patienter med kutan lupus og systemisk lupus sammenlignet med baggrundsbefolkningen – et dansk registerstudie.